I sport er det forbudt, men 6 ud af 8 partier tillader deres folketingskandidater at spille på det forestående Folketingsvalg. Kun Alternativet og De Konservative opfordrer kandidaterne til ikke at kaste penge efter valget. Bookmakerne har ingen regler på området, men bl.a. Nordicbet* holder dog vågent øje med kandidaterne.

I både fodbold og håndbold er det strengt forbudt at spille på kampe, man selv er involveret i. Men sådan er det ikke i dansk toppolitik. Seks ud af otte partier har ingen politik på området og tillader dermed de mange hundrede folketingskandiater at spille på valget hos bookmakerne.

Det viser en undersøgelse BetXpert.com står bag, hvor vi har indhentet svar fra alle partier, der lige nu er repræsenteret i Folketinget. Kun SF har undladt at svare.


"Det er jo ikke sådan, at folketingskandidaterne sidder inde med nogen insiderviden - derfor er det også kandidaterne frit for, om de vil spille på valget," siger Venstres partisekretær Claus Richter til BetXpert.com.

Hos Alternativet og Det Konservative Folkeparti er holdningen dog anderledes. Her opfordrer de kandidaterne til ikke at spille på valget. 

Partisekretær hos De Konservative, Søren Vandsø, siger:

"Vi opfordrer løbende vores kandidater til ikke at deltage i diverse spil fra spiludbydere, der omhandler partiets resultat. Vi kan af gode grunde ikke garantere, at alle kandidater efterlever denne henstilling, men der skal ikke herske tvivl om, at Det Konservative Folkeparti på ingen måde finder det hensigtsmæssig, hvis kandidater deltager i den slags.”

Nordicbet* holder øje

Flere af partierne siger til BetXpert, at problemstillingen er helt ny, og at det er noget, de ikke tidligere har skullet tage stilling til.

Selvom spillemarkedet på et Folketingsvalg slet ikke kan måle sig med fodboldkampe og andre store sportsbegivengeder tilbyder en lang af dansk-licenserede bookmakere som Unibet*, Danske Spil og Nordicbet* spil på valget.

Her kan spilles på alt fra næste statsminister, største parti, største stemmesluger, hvor mange kvinder der kommer ind, hvor mange mandater partierne får, og hvilke partier der skal danne den næste regering.

Simon Ravn fra Nordicbet* forklarer, at de holder har et vågent øje på disse markeder.

"Det er svært at holde øje med samtlige politikere, men det er klart, at vi selvfølgelig holder et lidt mere vågent øje, når der kommer bets ind på en begivenhed som denne. Vi har som sådan ikke et regelsæt, der siger, at politikere som stiller op til valget, ikke må spille på det. Omvendt vil vi i H2H duellerne – altså hvor to politikere er stillet op imod hinanden, spærre øjnene op, såfremt en politiker spiller på sin direkte modstander," siger han.

Simon Ravn fortæller videre, at det er svært for den enkelte politiker at påvirke resultatet.

"I modsætning til fx en fodboldkamp er det enormt svært for den enkelte politiker at påvirke resultatet i stor grad. Det er trods alt rigtigt mange mennesker, man skal ud og påvirke. Ligeledes har vi lavere limits (indsatsgrænser, red.) end f.eks på fodboldkampe og andre sportsgrene."

Unibet*: Vi løfter øjenbryn hvis Helle Thorning spiller

Hos bookmakeren Unibet* har de ikke noget problem med, at politikere spiller på valget.

"At politikere - og politisk interesserede i øvrigt - helt sikkert vil benytte sig af vores udvalg, tror jeg godt, man kan regne med. Men nogen speciel fokus vil det ikke have," siger pressechef Per Marxen.

"Nu er det jo ikke alle kandidater, der har specifikke odds på sig. Men hvis en "L.L. Rasmussen" eller "H. Thorning-Schmidt" pludselig vil spille kampagnebudgettet på sig selv som næste statsminister, vil vi da nok løfte et øjenbryn."