Investor: Strategi – samt en tur på dansegulvet

Af Ole Larsen, Fre. 23. mar. 2012, 11:42
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (8) Til kommentarer

I denne uges klumme kigger Ole Larsen bl.a. på indsatsstruktur og bankrollmanagement - og så en afstikker til collegebasketball i USA.

 

Foråret er på vej, kan man forestille sig noget bedre end en sydende grill, lidt koldt i glasset, en solnedgang i det fjerne, den bærbare på bordet, baseball på skærmen og en kone, der forstår skønheden i det?

 

Nå, det er at foregribe tingene en anelse, endnu knap 14 dage til en ny baseballsæson, så andre områder må prioriteres inden da. I denne uge vil jeg gøre beskrivelsen af min betting tilgang færdig, og så skal det handle om March Madness, som er ved at gå ind i den afgørende fase.

 

I sidste uge beskrev jeg lidt om strukturen i min betting tilgang, og hvordan jeg finder frem til de ugentlige spil. Men hvad så derfra? Hvad med indsatsstrukturen, bankroll, procenter m.v.?

 

Jagten på den hellige gral

 

Min bankroll, eller ”Precious” som Gollum ville sige, har jeg stor respekt for og kærlighed til. Og det gør, at jeg passer på den, jeg passer rigtigt godt på den. Den skal skærmes mod alt, hvad der er ondt, og jeg skal behandle den med respekt og omtanke. Den skal ikke udsættes for sleezy tilbud om dette og hint, hvor meget alverdens oddssættere end lokker, den bliver i venteposition, indtil den eneste ene dukker op (og hvis man læste med i sidste uge vil man vide, at det sker 20-30 gange om ugen!).

 

Min bankroll bliver opdateret hver dag, og mine spil udgør en procentdel af bankroll. Jeg har 4 forskellige procentuelle størrelser, der glimrende afspejler, hvor konservativ jeg er i min tilgang til betting. Niveauerne er henholdsvis 1%, ¾%, ½% og ¼% af bankroll. Men jeg er nu alligevel stadigvæk flat bettor (om end måske let modificeret flat bettor – flat betting er samme indsats på hvert spil). Og hvordan kan det så hænge sammen, ville det ikke være væsentligt klogere over tid at maksimere indsats efter f.eks. værdi , sandsynlighed, personlig holdning eller det ene eller det andet, ville det ikke være smartere at inddrage Kelly og andre teoretiske tilgange? Svaret er: Jo!

 

Humlen ved differentieret indsats er ganske enkelt den; det fungerer ikke for mig. Sig ikke, at jeg skal prøve, tro mig, det er gennemprøvet til mere end hudløshed. Det er ikke sådan, at det har været umuligt for mig at få overskud med differentieret betting, men omkostningerne er større, bekymringerne flere og overskuddet mindre. Jeg har testet, testet og testet med et efterhånden ret stort korpus af spil, og uanset hvordan jeg vender og drejer det, så er resultatet som minimum på samme niveau eller til den modificerede flat bettings fordel, og det er vigtigt at understrege…for mig. Det irriterer mig, når jeg vinder på 1 unit spil og taber på 5 unit spil, jeg bliver frustreret når dage giver underskud, der ved flat betting ville have givet overskud (og jo, jeg ved alt om den lange bane, den enkelte dags ubetydelighed i det store billede, og så kunne det jo i øvrigt også være omvendt…men, men, men I can´t help it!). Jeg bliver for forsigtig i gode periode og for vovemodig i dårlige…eller også er det omvendt…det fungerer ikke. Summa summarum, frustrationerne vokser, Keld bliver ikke fodret, og jeg er klar til at skifte beskæftigelse.

 

Streaking

 

Så langt så godt, vi har det på plads, jeg kan ikke hitte ud af det med at differentiere min indsats. Det næste jeg ved, efter at have nærstuderet mange års regnskab, ikke for bundlinjer, men for andre trends, det er, at jeg er en streaker. Og det kan jo betyde mange ting, rare som knap så rare. I dette tilfælde betyder det, at jeg år efter år kan se, at mine 4-5-6 bedste uger på året faktisk indtjeningsmæssigt kan sidestilles med mit samlede overskud. Og at jeg i de dårlige uger taber forholdsmæssigt meget, fordi når det går dårligt, så går det rigtigt, rigtigt dårligt. Det fik mig for et par år siden til (efter et andet lille eksperiment, som jeg vil komme ind på en anden god gang) at omtænke min tilgang en anelse. Jeg skal optimere min indtjening, jeg skal have det godt med optimeringen af min indtjening, og jeg skal have færre udsving i min betting. Det har resulteret i, at jeg de sidste par år, med yderst fornuftigt resultat, har gjort følgende: Slavisk at følge de 4 spilstørrelseniveauer, som ovenfor nævnt, og så rykker jeg ellers op og ned i niveauer afhængig af min øjeblikkelige ”form”. Ikke sådan at forstå, at jeg ryger ned fra det ene niveau til det næste bare jeg har en tabende dag, men overstiger tabet en vis grænse (der er en procentsats af det samlede spillede beløb), ja så rykker jeg ned i niveau. Og ligeså rykker jeg op i niveau, hvis gevinst overstiger en lignende grænse.

 

Det er mildest talt ikke raketvidenskab, det er med garanti ikke den mest gevinstoptimerende tilgang, men det er for mig en overall optimal tilgang (eller det har det i hvert fald været i de sidste par år). Og så er jeg egentlig ligeglad med resten.

 

I øjeblikket befinder jeg mig på ½% niveauet, og har også lige været en tur ned at vende på ¼%, men jeg har også lige haft nogle rigtige fornuftige uger, hvor jeg cruisede af sted på 1%. Det betyder så også, at selvom jeg er semikold i øjeblikket, så er mine tab ikke i nærheden af at kunne sidestilles med de gevinster, jeg har hevet hjem for nogle uger siden. Og selv hvis resultatet havde det samme, eller sågar endnu bedre, med en anden tilgang, så er feel good faktoren for mig altafgørende. Og det er vel hvad livet…og bettingen… drejer sig om.

 

Det sekundære

 

Ovenstående er det primære i min betting, men produktudvikling er jo heller ikke at foragte, derfor har jeg ofte sideløbende forskellige ”forsøg” kørende på andre områder eller ud fra en anden strategi, ikke med henblik på at tjene kassen i første omgang, men nærmere for at afklare om der evt. kunne være nogle nye områder, der kunne opdyrkes. Jeg har f.eks. forsøgt mig lidt med heste i UK, jeg har forsøgt mig med differentierede indsatser ud fra forskellige kriterier og jeg har forsøgt mig med trading. Sidstnævnte har jeg holdt fast i ud fra det eneste kriterium jeg egentlig har, nemlig at det har vist sig at være profitabelt over en længere tidshorisont, og også uden at jeg skal bruge alverdens tid på det. Og når jeg skriver profitabelt, så er størrelsesordenen, at jeg f.eks. sidste år genererede 6% af årets overskud ved at trade i den ene eller den anden form.

 

Når jeg trader er det altid før eller i pausen af en kamp (og nogen gange ville jeg ønske at jeg også kunne efter!), og det er altid ud fra forventninger til markedet frem for med udgangspunkt i detailkendskabet til de enkelte hold, hvilket bestemt ikke altid er sammenfaldende. Når det gælder trading, og med mit foreløbige kendskab til det område, så findes der ét altoverskyggende bud, der ikke tager skade af at blive gentaget: Tag tabet, tag tabet og tag tabet! Med det mener jeg, at ved ethvert tegn på ikke rettidig grådighed, så skal alle alarmklokker bimle og bamle; man skal ud af de markeder før man sætter sig i en situation, hvor der kun er Hail Marys tilbage, og hvor en dårlig spiral bliver til en tornado af akkumulerede tab meget hurtigt.

 

Hvis man gerne vil begive sig ind på trading området, så tror jeg, at det bedste råd er lidt studier af udvalgte markeder, lidt testen med småpenge og, hvis det går godt med det, udvikling af en strategi, der kan passe til ens eget temperament. Trading er et håndværk, og hvor betting er meget subjektivt orienteret, så er trading det næsten i endnu højere grad.

 

Og så til noget helt andet….

 

Dansen om collegekronen

 

March Madness - også kendt som The Big Dance – det nationale amerikanske mesterskab i college basketball er ved at nå sit klimaks. Torsdag og fredag i indeværende uge afvikles regionale semifinaler, lørdag og søndag de regionale finaler og næste weekend er der så showdown for det nationale mesterskab mellem de sidste 4 hold i Superdome i New Orleans.

 

Kort om strukturen i 1. divisions college basketball: Turneringen afvikles under NCAA (National Collegiate Athletic Association) og består af ikke færre end 32 forskellige ligaer med et godt stykke over 300 hold. Turneringen indledes i november med non konference kampe, herunder en lang række af forskellige invitationsturneringer på kryds og tværs af landet. Der spilles kampe mange forskellige steder, f.eks. vandt North Carolina over Michigan State tilbage i november om bord på USS Carl Vinson (skibet der få måneder forinden dumpede Bin Laden).

 

Der fortsættes med konference kampe fra begyndelsen af januar, og i begyndelsen af marts afsluttes de enkelte konferencer med slutspil. Slutspil der ofte i betydning drukner ganske gevaldigt i lyset af det efterfølgende nationale mesterskab, hvor 68 hold kæmper om titlen. Gruppen af hold udgøres dels af konferencevinderne, dels af hold inviteret af en særlig Selection Comittee. I 1. runde spiller 8 af de lavtseedede hold mod hinanden, og turneringen kan så for alvor begynde i 2. runde med 64 hold, der spiller knock out turnering til den bitre ende. Disse hold er delt op med 16 hver i East, West, South og Midwest, og der er således 4 topseedede hold, 4 hold er seeded toer osv. I skrivende stund, torsdag d. 22., er der 16 hold tilbage, herunder samtlige 4 topseedede.

 

Askepot

 

Næsten hvert sluspil har sin helt egen Cinderella historie. Den lille skole, der fuldstændigt upåagtet erobrer folks hjerter og spiller sig i en eller anden fremskudt position i turneringen. Sidste år tilfaldt den ære Virginia Commonwealth (VCU), der højst overraskende spillede sig til The Final Four, hvor Butler blev endestation i den nationale semifinale. VCU blev dermed det første hold i den nuværende turneringsmodel, der gik fra The First Four (de 4 vindere i første runde) til The Final Four.

 

I 1966 fandt man den måske mest fremtrædende af alle Cinderellas, det år vandt nemlig en startende lineup af udelukkende sorte spillere fra Texas Western University (der nu er en fillial af University of Texas i El Paso) hele turneringen med en afsluttende sejr over storfavoritterne fra Kentucky med en udelukkende hvid startende lineup. Hvis man er til sports- eller sportsrelaterede bøger, så har Don Haskins, træneren fra Western Texas dengang skrevet en meget læseværdig autobiografi Glory Road, en bog der også er blevet filmatiseret.

 

I år er det tætteste vi kommer på en Cinderella Ohio Bobcats eller North Carolina State, men det er ikke et stort år for den del af NCAA historieskrivningen. Norfolk State havde lidt duft af ægte eventyr, men de røg ud i sidste runde på mildest talt røv og albuer mod Florida. Ohio og NCS vil ikke kunne fylde mange linjer i den samlede eventyrbog, og jeg tror også, at de får meget svært ved at komme videre i turneringen. Men det tror man jo altid om en ægte Askepot…

 

Bracketology…Investor mod Obama

 

Brackets (turneringsplaner) bliver udfyldt af høj som lav, og med ”næsten” eneret for BetXpert kan man her se præsident Obamas bud på turneringsforløbet. Hans vinder North Carolina er stadig i turneringen, og de er da også et seriøst bud på den samlede sejr, men undertegnede vil nu alligevel mene, at der er bedre bud på den samlede sejr. Jeg vil f.eks. mene, at der er en ganske god mulighed for, at North Carolina slet ikke vil være at finde blandt de sidste 4, da de godt nok meget sandsynligt slår Ohio Bobcats fredag aften, men de vil dernæst sandsynligvis skulle op mod Kansas Jayhawks, der vil vise sig at være en vanskelig hurdle. Og North Carolinas chancer er ikke blevet forbedret med skade til point guard Kendall Marshall, der efter al sandsynlighed er ude til fredagens kamp (blev opereret mandag for en brækket knogle i foden). Pas i øvrigt på med ikke at forveksle North Carolina med tilnavnet Tar Heels med North Carolina State Wolfpack, der som 11. seeded temmelig overraskende er nået til den regionale semifinale.

 

Kansas Jayhawks er mit bud på en vinder af Midwest, og i West ligger det til Michigan State eller Marquette med førstnævnte som storfavorit. I South er det meget svært at komme uden om den øjeblikkelige turneringsfavorit Kentucky, mens East til gengæld synes at være meget åben. Syracuse er topseeded, men uden center Fab Melo, der ikke er med i turneringen p.g.a. ”academic issues” kan det blive meget svært for Syracuse at nå de sidste 4, også selvom de har en rigtig bred trup. Allerede mod Wisconsin kan det blive svært (den kamp spilles torsdag nat efter afsendelse af dette), og hvis den kamp klares, så venter enten Ohio State eller Cincinnati, der begge i min bog vil have en god til rigtig god chance mod Syrecuse. Cincinnati er klare underdogs mod Ohio State (også torsdag nat), men med trioen Gates (manden er ud over en glimrende basketspiller udstyret med en proper næve, strakte tidligere på året en Xavier spiller til gulvet med en nydelig lige højre), Kilpatrick og Dixon, tror jeg, at de har en chance for at lave overraskelsen.

 

Spilmuligheder

 

Betragtningerne i det forrige afsnit er, ud fra en betting vinkel, egentlig forholdsvis irrelevante, så længe vi ikke har odds eller spreads på bordet, eller at kampene for de sidstnævntes vedkommende allerede er spillet, når I læser dette (har dog lagt et brugertip ud på Cincinnati). Til weekendens regionale finaler vil jeg mene, at der må være rimelig mulighed for at finde værdi i spil mod favoritten i East konferencen, hvis finalen IKKE hedder Syracuse mod Ohio State.  Og i Midwest vil jeg potentielt være interesseret i en mulig finale Kansas mod North Carolina (uanset om Marshall spiller), jeg tror at Kansas kan være et godt bud der, afhængig naturligvis af spread og odds.

 

I næste uge vil jeg komme meget mere ind på NCAA og The Final Four, forhåbentligt kan der være lidt interessante spilmuligheder der. Ligeledes vil næste uges klumme så småt begynde at varme op til startskuddet på boldspillenes svar på en ironman – MLB sæsonen står for døren!

 

God vind så længe.

 

 

 

 

Investor er tilbage!

 

Der hviskes af og til ærefrygtigt i BetXperts kroge om Odds Med Omtanke - den sagnomspundne klumme hvor "Investor" (Ole Larsen) gavmildt øste af sin enorme viden om betting.

 

Det gjorde han ugentligt i tre måneder i 2006 - i alt 13 artikler blev det til før han og katten Keld trak sig tilbage (i forlængelse af klumme-virksomheden udgav Ole i øvrigt en bog: "Vind på Sport").

 

Fem år siden - men hans artikler er stadig særdeles anbefalelsesværdige for enhver der er interesseret i blive bedre til at tippe - du kan finde en oversigt over klummerne her.

 

Nu er den gode Investor vendt tilbage til BetXpert med en ugentlig klumme til udgivelse hver fredag (start fredag d. 16/3). Se klumme-oversigten her: http://www.betxpert.com/artikler/ole-larsen-investor


Bookmaker anmeldelser