Historien om briten, der satsede alt, hvad han ejede, på rødt, efterlader ét spørgsmål. Hvis man virkelig skulle gøre det - hvad ville så være det smarteste? Torben NS forklarer her, hvad der spilteoretisk giver det bedste afkast.

I sidste uge bragte vi en populær historie om en kasino-artikel fra Se og Hør, der blev beskyldt for at opfordre til hasardspil.

Kort fortalt omtalte Se og Hør en brite, der i 2004 solgte alt, hvad han ejede, og satsede det hele - 135.300 dollars - på rouletten. Kuglede landede på rød 7 - og briten blev rig.

I artiklen stod der herefter, at den var skrevet i samarbejde med Unibet*, ligesom der blev linket til Unibets søsterselskab Maria Casino.

Spilekspert Jacob Hansen kaldte det "bindegalt." Og Unibet* var selv ude at undsige den. Selvsamme artikel blev da også hurtigt slettet, men Se og Hørs chefredaktør Niels Pinborg ville alligevel ikke beklage den. Artiklen var helt normal praksis og i øvrigt ganske god.

Nok om det.

Et nærliggende spørgsmål er: Hvis man vitterligt skal satse hele formuen i ét hug, hvordan skal man så spilteoretisk gribe det an?

Men inden vi kommer så langt, så lad os lige slå fast: Don't try this at home! Vi opfordrer kraftigt til ikke at smide hele formuen på én gang. Udfra en money management-tankegang er det helt i vejret. Det er bindegalt. Vi gentager: Det er bindegalt.

Med den advarsel så går vi videre til den teoretiske diskussion. Hvordan skal man matematisk gribe det an, hvis nu man skal doble op i en fart?

Vi stillede spørgsmålet til vores spilekspert, den professionelle bettor Torben N. Sørensen, der desuden også er forfatter til et hav af teoretiske bettingartikler her på siden.

Rødt ikke så skidt endda

"Nu er det jo ret vigtigt at kende forudsætningerne – ikke mindst, var det vigtigt at ’doble op’, og det i en fart," indleder han i et svar til BetXpert.

Og ja, vi er med på legen. Vi skal doble op i en fart, og lad os for nemhedens skyld sige, at vi har 100 kroner til rådighed.

"Så er vores ven (Ashley Revell, red.) slet ikke så dum endda," forklarer Torben N. Sørensen.

"Det smarteste, han teoretisk kunne have valgt, ville have været en slags vidensspil-indskud med positiv equity, så som f.eks. et sports-væddemål til odds 2,00," fortsætter Torben N. Sørensen.

Et valuebet med andre ord. Har man 100 kroner, så er det klogeste altså sætte det på et bet med stor betvalue. Lad os sige vi har en tenniskamp, hvor vores udvalgte spiller står til odds 2, men vi giver ham hele 60 % chance for at vinde.

Såfremt vores chancevurdering er korrekt, så har vi altså 60 procents chance for at doble vores 100 kroner op. Det giver en betvalue på 120, hvilket altså er væsentlig bedre end roulettens 98,6 procent.

"Går vi imidlertid ud fra, at vores ven ingen eller kun havde få forudsætninger for at identificere ’positive equity’, så var et alt-eller-intet-spin på rouletten ikke helt så ringe et valg," fortæller Torben N. Sørensen.

Blackjack ville være bedre

Så langt, så godt. 98,6 procent er ikke nogen dårlig tilbagebetaling i den henseende.

Til sammenligning har Lotto en tilbagebetalingsprocent på 45. Quick-skrab ca. 60 %. Og de store fodboldligaer kan hos licensbookmakere snige sig op på den pæne side af 95 %. Hos de asiatiske helt op til ca. 98 %

Tilbage til rouletten. Den får nemlig - teoretisk - baghjul af Blackjack, ifølge Torben N. Sørensen.

"Bedre ville det have været at vælge Blackjack, som har den højeste teoretiske tilbagebetaling af alle kasino-spil (99,53%), men det vel at mærke kun ved 100 procent korrekte matematisk begrundede beslutninger fra spillerens side, og tillader jeg mig at gå ud fra, at vores mand ikke beherskede disse, så var ’rød’ på rullen et glimrende valg."

Her bør man dog vælge de europæiske kasinoer, for her er tilbagebetalingsprocenten en lille smule højere.

"Med det sagt burde han med det ekstra amerikanske roulette-’00’ dog have henlagt spinnet til i stedet f.eks. Monaco, da europæiske kasinoer kun opererer med ét ’0’. Det ville have oppet den teoretiske tilbagebetaling fra 97,4% til 98,6% (afrundede tal)," forklarer Torben N. Sørensen. 

Spred ikke indsatsen

Herudover er det også vigtigt ikke at sprede sin indsats. Hvilket Ashley Revell heller ikke gjorde.

"Det, der gør, at vores vens beslutning ikke er så dum endda, er, at han kun vælger ét stort sats. Det dummeste, hvis man ’skal’ vinde et større beløb, er nemlig at dele jagten over flere indskud. Jo flere indskud/punts, jo lavere bliver den teoretiske tilbagebetaling, hvis man altså ikke går efter valuebets," afslutter Torben N. Sørensen. 

Vil du have den store fyldestgørende forklaring og alle matematiske mellemregninger, så kan vi klart anbefale "Teoretikerens" artikel fra 2013 her.