Interessant observation forud for weekendens sæsonstart i den engelske Premier League: Hvis statistikken holder, kan vi se frem til en målrig åbningsrunde.

Begyndernerver, usammenspillede forsvar eller kampsultne angribere.

Uanset hvad der ligger bag, er det et faktum, at første runde i Premier League traditionelt byder på relativt mange målrige kampe.

55% over 2,5 mål
Vi har set på de seneste ti sæsoners åbningskampe i Premier League, og her sporer man en tendens: første spillerunde er forholdsvis rig på kampe, der indeholder tre eller flere scoringer.

Kun i tre sæsoner (1999/2000, 2004/2005 og 2005/2006) er flertallet af kampe endt med to eller færre scoringer, og i hver af de tre seneste sæsoner har syv af ti åbningskampe indeholdt mindst tre mål.

Samlet set er 55 procent af de seneste ti sæsoners ti premierekampe endt med over 2,5 scoringer, mens 45 procent naturligt nok er endt med under 2,5 mål.

Men hvad er egentlig normalt i Premier League?
Siden sæsonen 1999/2000, hvor 51 procent af kampene indeholdt mindst tre scoringer, er ingen sæson sluttet med et samlet flertal af kampe med over 2,5 scoringer.

De seneste fem sæsoner er mellem 45-48 procent af kampene sluttet med tre eller flere scoringer og set over en tiårig periode er 48 procent af kampene sluttet med over 2,5 mål, mens 52 procent har haft to scoringer eller færre.

Der er med andre ord en tendens til, at kampene i første runde indeholder flere scoringer, end hvad der er normalt for Premier League.

Men hvad kan man så bruge denne viden til i praksis?
Statistik er som altid en taknemmelig størrelse, der kan sætte tanker i gang, men som aldrig viser den fulde sandhed.

Det gælder naturligvis også for denne undersøgelse, men alligevel er det værd at notere sig, at en gennemgang af odds hos Betfair* viser, at det er muligt at score sig mindst odds 2,00 ved spil på over 2,5 mål i otte af ti premierekampe den kommende weekend.

Undtagelserne er Chelsea-Hull og Manchester United-Birmingham, hvor bookmakerne formentlig forventer målmassakre fra de to favorithjemmeholds side.

Ingen afvigelser ved 1X2-spil
Og nu vi er ved hjemmehold, er det naturligvis også interessant at se på, hvordan disse egentlig klarer sig i premiererunderne i den bedste engelske række.

Svaret er: helt efter gennemsnittet.

Således viser vores gennemgang af de seneste ti sæsoners 100 premierekampe, at 50 procent er endt med hjemmesejre, mens 23 procent er sluttet som udesejre og 27 procent er endt uafgjort.

Det matcher meget godt det samlede gennemsnit af de seneste ti sæsoner 3.800 Premier League-kampe, hvoraf 47 procent er endt med hjemmesejr, 26 procent er endt uafgjort og 27 procent er sluttet med udesejr.

Til gengæld kan man altså – med statistikken som hjemmel – gå på måljagt de kommende dage som optakt til den nye Premier League-sæson og endda være heldig at finde værdi flere steder.

Desværre fortæller statistikken ikke noget om, i HVILKE kampe vi kan forvente henholdsvis måltørke og målorgie den kommende weekend.

Men det ville næsten også være for nemt...

 

1. spillerunde

Hjemme

Uafgjort

Ude

u/2,5 mål

o/2,5 mål

2008/09

70%

20%

10%

30%

70%

2007/08

40%

20%

40%

30%

70%

2006/07

80%

20%

0%

30%

70%

2005/06

20%

40%

40%

80%

20%

2004/05

30%

60%

10%

70%

30%

2003/04

60%

20%

20%

10%

90%

2002/03

50%

30%

20%

50%

50%

2001/02

50%

20%

30%

40%

60%

2000/01

70%

20%

10%

50%

50%

1999/00

30%

20%

50%

60%

40%

 

Gennemsnit:

50%

27%

23%

45%

55%


 

Sæsongennemsnit

Hjemme

Uafgjort

Ude

u/2,5 mål

o/2,5 mål

2008/09

46%

26%

29%

52%

48%

2007/08

46%

26%

27%

55%

45%

2006/07

48%

26%

26%

53%

47%

2005/06

51%

20%

29%

55%

45%

2004/05

46%

29%

26%

55%

45%

2003/04

44%

28%

28%

50%

50%

2002/03

49%

24%

27%

51%

49%

2001/02

43%

27%

30%

53%

47%

2000/01

48%

27%

25%

51%

49%

1999/00

49%

24%

27%

49%

51%

 

Gennemsnit:

47%

26%

27%

52%

48%