Lørdag aften er der titelkamp i supermellemvægt mellem Carl Froch og George Groves, der begge er på tegnebrættet som en mulig modstander til Mikkel Kessler...

Der er en IBF- og WBA-titel i supermellemvægt på spil i London når Carl Froch og George Groves går i ringen lørdag aften. Det er et revancheopgør efter Froch vandt den første kamp via kontroversiel teknisk knockout.

Groves er en hurtigere bokser på både hænder og fødder, ligesom hjemmebanefordelen i London tæller med. Men rutinerede Froch, der to gange har mødt danske Mikkel Kessler, er ganske vist ikke den teknisk bedste bokser, men fighterviljen og poweren er i behold.

BetXperts bokseekspert, Loke Barrett, har kigget kampen godt efter i sømmene og kreeret en udtømmende analyse:

Carl Froch vs. George Groves

Interessant for Mikkel Kessler

Danmarks største bokser, Mikkel Kessler, bebudede tidligere på måneden, at han ikke ville lægge boksehandskerne helt på hylden endnu. Han er således ude efter en sidste kamp og fortalte på et pressemødet, at vinderen af opgøret i London meget vel kan se frem til en dansk udfordring.

Skulle Froch vinde over Groves, kan det derfor blive tredje gang Nottingham-fighteren og vikingen fra Christianshavn mødes i ringen - indtil videre har de en sejr hver på cv’et.