Formel 1: Solokørsel frem for duel

Af Martin Rasmussen, Lør. 27. aug. 2011, 17:30

Kommentarer (3) Til kommentarer


I anledningen af søndagens Formel 1-løb i Belgien (det første efter en måneds pause) bringer vi her en kort gennemgang af sæsonen indtil nu...

 

"Der er udsigt til en tysk-spansk duel helt i front".

 

Sådan lød forudsigelsen i foråret her på BetXpert forud for Formel 1-sæsonens start med tanke på Sebastian Vettels og Fernando Alonsos status som VM-favoritter, men duellen blev hurtigt aflyst, og her i augustpausen lader kampen om mesterskabet allerede til at være afgjort.

 

Allerede fra sæsonens indledende løb var der således snarere tale om suveræn solokørsel for Sebastian Vettel og Red Bull, mens Fernando Alonso (Ferrari) og resten af feltet var reduceret til statister. Vettel vandt fem af

sæsonens første seks løb, hvilket betød, at kampen om verdensmesterskabet hurtigt så ud til at være afgjort.

 

Det er den i praksis stadig, men udviklingen de seneste løb har alligevel betydet, at gravøren formentlig

lige venter lidt med at gentage den forsvarende verdensmesters navn på VM-pokalen. For Red Bull lader således til at være blevet indhentet af Ferrari og McLaren, der med feltets tungeste budgetter i løbet af de seneste

måneder har kastet en del millioner efter arbejdet på at vride de sidste tiendedele ud af de i forvejen ganske hurtige biler.

 

Vettel har således ikke vundet i de tre seneste løb, hvor sejrene til gengæld er blevet fordelt så tilpas bredt, at hans VM-føring på ingen måde lader til at være i fare. Men sejrene til Fernando Alonso, Lewis Hamilton og

Jenson Button har til gengæld givet fornyet tro på tilværelsen hos de tre tidligere verdensmestre, som nu har otte løb tilbage af sæsonen til at gøre noget ved den samlede VM-stilling for kørere og hold.

 

Udfordre Vettel kan de næppe. Tyskeren fører med 85 point foran teamkollegaen Mark Webber og giver aktuelt odds 1,10 (bwin, NordicBet) som verdensmester, mens der er odds 15 og 20 for henholdsvis Alonso (Ladbrokes) og Hamilton (24hPoker). Endnu tættere på en afgørelse er man i Konstruktørernes VM, hvor Red Bull blot giver odds 1,02 her godt midtvejs i sæsonen, og det er altså næppe her, man skal lede efter spændingen i den resterende del af sæsonen...

 

Kørernes VM netop nu:

Sebastian Vettel 234

Mark Webber 149

Lewis Hamilton 146

Fernando Alonso 145

Jenson Button 134

 

Konstruktørernes VM netop nu:

Red Bull 383

McLaren 280

Ferrari 215

 

Det kræver således et decideret sammenbrud, hvis Red Bull ikke skal køre med det hele lige som sidste år, men til gengæld er der altså tæt kamp om andenpladsen, hvor fire kørere har en pæn chance for at indtage det

næsthøjeste trin på sejrsskamlen.

 

Derudover samler interessen sig blandt andet også om Michael Schumacher, der på ny har haft en skuffende sæson og lige som sidste år har problemer med at følge med sin noget yngre teamkollega, Nico Rosberg. Der er vedvarende rygter om, at Schumacher vil stoppe efter indeværende sæson, mens hovedpersonen afviser historierne med en ukarakteristisk stor tålmodighed - måske bliver man virkelig mildere med alderen... :-)

 

Set med bettingbrillerne på er der naturligvis også masser grunde til at fastholde interessen i resten af sæsonen, så følg med i analyserne her på BetXpert:

 

http://www.betxpert.com/ekspert/martin-rasmussen


Til toppen af siden

Formel 1: Solokørsel frem for duel

Fakta

Formel 1 resten af sæsonen:

28. august Spa-Francorchamps (Belgien)
11. september Monza (Italien)
25. september Singapore
9. oktober Suzuka (Japan)
16. oktober Yeongam (Sydkorea)
30. oktober New Delhi (Indien)
13. november Yas Marina (Abu Dhabi)
27. november Sao Paulo (Brasilien)


Relaterede artikler

Ny F1-sæson: tysk-spansk duel i front (24/03-2011)
 




Sport i TV

New Jersey Devils-
Phoenix Coyotes-Lo
Helsingborg-DjurgÃ
AGF-FC Midtjylland
FC København-Silk
FC Nordsjælland-A
GÃ¥ til vores TV-guide med oversigt over LIVE Sport i TV

Eksperter søges

Lige nu søger vi nye eksperter i nedenstående ligaer.

 

Har du mod på at tage en tjans i panelet, ved du mere end de fleste om en specifik liga (eller flere), og vil du tjene en ekstra skilling på din viden, så skriv om dig selv og hvorfor vi skal vælge dig til: ekspert@betxpert.com.

 

Baseball

USA - MLB
 

Basketball

USA - NBA
 

Fodbold

Belgien - Jupiler League
Danmark - 2. division
Danmark - Danmarksserien
Danmark - Viasat Sport Divisionen
England - League 1
Holland - Æresdivisionen
Norge - Tippeligaen
Skotland - Premier League
Spanien - Primera (Liga BBVA)
Sverige - Allsvenskan
Tyrkiet - Superlig
Tyskland - 2. Bundesliga
USA - Major League Soccer
 

HÃ¥ndbold

HÃ¥ndbold
 

Snooker

Snooker

Bookmaker anmeldelser