Optakt til Metal Ligaens finaleserie: SønderjyskE mod Blue Fox Herning. Læs Mike Larsens optakt og se hvorfor de midtjyske ræve måske bider de sønderjyske favoritter. Se også oddsene, herunder nogle interessante specialspil.

Det blev den ventede finale mellem de to klubber der har været landets bedste i de seneste 10 år og også har været det i denne sæson.

Herning gik ubesejret gennem kvartfinale- og semifinalen mod Herlev og Frederikshavn, mens Sønderjyske kun tabte 1 (via overtid) ud af 9 kampe i serierne mod Esbjerg og AaB. Imponerende, og der er lagt op til en spændende finaleserie, hvor taktikken nok får en stor betydning.


Odds og tips

Specialspil
Holdene

Skader

Indbyrdes

Slutspillet

Det vil være 10. år i træk, at guldet ender hos enten SønderjyskE eller Herning. De har siddet på flæsket siden 2004, hvor Esbjerg sejrede med 4-3 i kampe over daværende AaB Ishockey i en dramatisk finale, hvor Esbjerg var bagud med 0-2 med ca. 1½ minut igen og udlignede til 2-2 med bare 4 sekunder.

Odds og tips

Sønderjyderne er bookmakernes favoritter til at tage serien, da de (som grundspilsvindere) har fordelen af flest hjemmekampe hvis serien går i 7 opgør, og fordi de ikke er så ramt af skader, som Herning ser ud til at være.

SønderjyskE vinder mesterskabet Herning vinder mesterskabet
1,80 2,05
Danske Spil
Tonybet

Herning har dog haft et særdeles godt tag på SønderjyskE i denne sæson, hvor med 5 midtjyske sejre ud af 6 kampe, inkl. en pokalfinale der endte 5-0 til herningenserne. Så selv om de er underhunde, kan de midtjyske ræve måske godt snuppe mesterskabet.

Jeg ser en serie, der sagtens kan gå ud i 6-7 kampe, for holdene står godt til hinanden, og det bliver nok dagsformen, der kommer til at blive afgørende. Jeg vil blive meget overrasket, hvis den bliver afgjort i 4-5 kampe.

Vinderspil på Herning?

Min chancevurdering vipper omkring fifty-fifty, evt med lille fordel til SønderjyskE. Derfor kunne der måske godt være værdi i et vinderspil på Herning til TonyBets odds 2,05.

Se også tippet til første finalekamp, denne fredag aften: 21:00 SønderjyskE-Herning Blue Fox 2 3,75

Specialspil

Danske Spil* har nogle interessante specialspil. Vi lister dem her og krydrer med kommentarer fra oddssætter Jeppe Helbo Jensen:

Antal kampe i serien:

Over 6,5 Under 6,5
2,20 1,65

Selvom der er lagt op til en meget lige finale, så sker det faktisk ikke så tit, at finaleserier kommer helt ud i den syvende og afgørende kamp.

Flest mål i finaleserien: 1 2
Cory Quirk (SE)-Justin Maylan (Herning) 1,75 1,95
Thomas Spelling (SE)-Lasse Lassen (Herning) 1,85 1,85

Spelling og Lassen har begge scoret 24 mål i grundspillet og fem mål i slutspillet, så det bliver kampformen på de enkelte dage, der kommer til at afgøre den duel. Cory Quirk er en notorisk målscorer, og han har præsteret rigtigt godt i år, så han skal nok komme på tavlen et par gange også i finaleserien. Vi har ham som kneben favorit mod Maylan, som er kommet til midt i sæsonen og har vist rigtig gode takter på det seneste.

Færrest indkasserede mål:

Alfie Micheaud (SE) Lubor Pisar (Herning)
1,85 1,85

Målmandsduellen er altid ekstremt vigtig i ishockey, og her vurderer vi hos Danske Spil*, at holdene er lige godt rustet. Lubos Pisar kom skidt i gang med sæsonen i Hernings mål, men han har virkelig spillet sig op i slutspillet og ser stærk ud, og vi tror godt, at han kan matche niveauet fra SønderjyskE’s Alfie Michaud. Men to gode keepere, så her er det helt lige.

Flest udvisningsminutter:

Anders Overmark (SE) Mitch Ganzak (Herning)
1,95 1,75

- Anders Overmark er kendt som en spiller, der godt kan lide at provokere inde på isen, og han spiller generelt hårdt, så han skal nok få et par udvisninger på den baggrund. Mitch Ganzak plejer også at være en af de Herning-spillere, der går forrest, når der skal uddeles øretæver. Særligt når han er inde og beskytte keeperen, og det kan også koste på udvisningsfronten. 


Holdene
Målmand

SønderjyskE har Alfie Michaud som klart førstevalg, mens reservemålmanden hedder Thomas Lillie. Alfie har været i den danske liga mange år efterhånden, og han er sandsynligvis ligaens bedste keeper. Han ligger på en GAA (mål imod pr. kamp) på 1,20 i slutspillet samt en SV% (redningsprocent) på 93,6, hvilket er virkelig flotte stats. I grundspillet lå han med 2,06 og 91,4, hvilket også er ganske pæne stats.

I Herning har man Lubos Pisar i målet. Han havde ikke sin bedste sæson i grundspillet (men gjorde det dog nydeligt med GAA på 1,86 og SV% på 92,7), hvor George Sørensen fik en del spilletid og gjorde det flot. Pisar har dog rutinen og har været førstevalg i slutspillet - med fantastiske stats til følge: GAA på 1,11 samt SV% på 95,8.

Backs

SønderjyskE har en stærk backkæde med flere gode spillere. En spiller som Anders Overmark går forrest med arbejdsiver, mens Tyler Gotto og Michael Eskesen er ganske habile pointslugere af backs at være. Daryl Andrews scorer også pænt med point, men han koncenterer sig primært om det defensive arbejde.

Herning har en solid backkæde, der er god til at lukke ned for modstanderen. Mitch Ganzak og Rasmus Nielsen står for det offensive spil og point. Ellers er det mest defensive backs, som man har på holdet, eksempelvis dygtige Bjørn Uldall. Ikke nogle backs, der banker en masse point ind i kampen, men det passer meget godt med filosofien på holdet. Hellere vinde 1-0 end 7-5.

Forwards

SønderjyskE har en stærk offensiv kæde af spillere, der har styret ligaen i denne sæson. Thomas Spelling, Cory Quick og Jason Walters, bare for at nævne nogle stykker, scorede masser af point i grundspillet. De er også fortsat med det i slutspillet. SønderjyskE har ligeledes en stærk og meget arbejdssom 3. kæde, hvor bl.a. Steffen Frank huserer. Han har ligeledes spillet et stærk slutspil, og kan muligvis krydre det med et VM om en måneds tid.

Herning har ikke samme bredde, som SønderjyskE, men deres roller er klarlagt af træner Todd Björkstrand, og de lever op til dessinerne. Det er især Tomas Petruska, Jason Maylan og Lasse Lassen, der har stået for målene, mens en spiller som Anders Poulsen har spillet en fantastisk sæson som defensiv center og står også overfor en mulig billet til VM.

Skader

SønderjyskE var i de sidste 3 semifinalekampe mod Aalborg uden backen Anssi Rantanen pga en skulderskade, og han betegnes som tvivlsom deltager til serien.

Herning har Simon Dalsgaard (forward) og Sebastian Andersen (back) ude for sæsonen. Dog ikke den store svækkelse. Andersen er normalt sjetteback, og Dalsgaard spiller i fjerde kæde.

Tomas Petruska er stadig plaget af den øjenskade, der holdt ham ude af de sidste 3 semifinalekampe. Rasmus Nielsen udgik af den fjerde semfinalekamp efter at have banket hovedet i isen som følge af et slagsmål med Lasse Overgaard, mens Mitch Ganzak (back) var groggy efter at være blevet ramt af en tackling til hovedet. Jeg forventer dog, at disse 3 er i stand til at spille.

Indbyrdes i denne sæson

18/02-14 Herning Blue Fox - SoenderjyskE 3-0 FT

19/01-14 SoenderjyskE - Herning Blue Fox 0-5 FT

10/01-14 SoenderjyskE - Herning Blue Fox 4-3 PEN

06/12-13 Herning Blue Fox - SoenderjyskE 3-1 FT

18/10-13 SoenderjyskE - Herning Blue Fox 3-5 FT

11/10-13 Herning Blue Fox - SoenderjyskE 5-0 FT

Det vil sige, at Herning har vundet 5 af 6 kampe i denne sæson over SønderjyskE. Blandt de 5 sejre er der også en pokalfinale, som man vandt med hele 5-0, vel og mærke i Vojens.

Slutspillet

Kvartfinaler

SønderjyskE var først til at vælge modstander: Esbjerg Energy, som blev sendt ud af slutspillet med 4-1 i kampe. Esbjerg var tæt på at drille SønderjyskE i et par kampe, men sønderjydernetrak det længste strå og lukkede serien med en smal hjemmesejr.

Herning var nummer 2 til at vælge, og de valgte ganske fornuftigt at spille mod Herlev Eagles. Ørnene kunne ikke stille det store op mod Herning, der lukkede serien meget effektivt med 4-0 i kampe og en målscore på 17-3.

Semifinaler

SønderjyskE måtte igen vælge modstander, og valget faldt på Aalborg der var uden forward Mark Derlago. SønderjyskE var totalt dominerende, og Aalborg havde reelt set ikke nogen chance for videre avancement. 4-0 i kampe.

Herning fik Frederikshavn som modstander og havde lidt problemer - Frederikshavn fik tvunget den ene kamp ud i overtid på hjemmebane - men vandt alligevel med 4-0 i kampe. Herning lukkede godt ned for frederikshavnerne, der ikke kom til nogle lette mål.