CL-gruppespillet går i gang i næste midtuge. Lad os få kigget på de forskellige puljer. Her er Gruppe E: Chelsea, Juventus, Shakhtar Donetsk og FC Nordsjælland...
Meningen med denne optakt - og de andre gruppekig - er at det skal være en kollektiv opgave. Jo flere der byder ind med viden om de enkelte klubber, jo bedre. Inputs - information om holdene og spilforslag - er yderst velkomne (faktisk nødvendige). Fra BetXpert-eksperter såvel som -brugere.
Kilde mht transfers: transfermarkt.de
GRUPPE E
Chelsea (England)
Juventus (Italien)
Shakhtar Donetsk (Ukraine)
FC Nordsjælland (Danmark)
Tryk på et klubnavn eller scroll længere ned for at læse nærmere om holdene.
Overblik
Sidste års Champions League-vindere fra Chelsea har en favoritværdighed at leve op til i Gruppe E, hvor man er ifølge bookmakerne står med de bedste kort på hånden til at gå videre. I forhold til sidste sæsons hold er der kommet en række nye ansigter, hvoraf den lille dribler Eden Hazard indtil videre har gjort mest væsen af sig (til gengæld er angriber Didier Drogba fortid i klubben).
Chelsea får nok kamp til stregen af Juventus, der satser stort på turneringen efter at have vundet det italienske mesterskab uden at tabe én eneste kamp. Det er første gang siden Calciopoli-skandalen i 2006, at "La Vecchia Signora" er tilbage i det fornemme selskab, og i Torino venter man spændt på at se om det genopståede hold kan måle sig med de bedste i Europa.
Ukrainske Shakhtar Donetsk har ifølge bookierne en smal chance for at drille de to forhåndsfavoritter, men skal historien være en indikator, er det hovedsageligt i kraft af en stærk hjemmebane at man kan være med.
Og så er der FC Nordsjælland; de danske mestre er af bookmakerne tildelt den lidet flatterende rolle som dét hold - i samtlige grupper - der har den mindste chance for avancement. I det nordsjællandske er man bekendt med sin rolle og tager nok hele CL-cirkuset som en oplevelse - og måske de manglende forventninger kan blive en fordel for holdet?
Odds
(Hentet hos Bet365)
Vinder
Chelsea 1,91
Juventus 2,38
Shakhtar Donetsk 7,5
FC Nordsjælland 81
Går videre
Chelsea 1,13
Juventus 1,22
Shakhtar Donetsk 2,88
FC Nordsjælland 17
CHELSEA
Det blev blot til en sjetteplads i Premier League, så Chelseas deltagelse i dette års Champions League skyldes at klubben vandt turneringen i sidste sæson. Finalen blev vundet over Bayern München efter straffesparkskonkurrence, og på vejen hertil ekspederede man selveste Barcelona ud - efter en opvisning i kynisk og resultatorienteret (og temmelig heldig) fodbold.
Derudover slog man Benfica og Napoli ud, mens gruppen blev vundet foran Bayer Leverkusen, Valencia og Genk.
Nikolaj Stage (hentet fra hans Premier League-optakt):
Transfers
Angriber Didier Drogba har forladt Stamford Bridge, og han efterlader et stort hul på trods af sit nedadgående niveau. Desuden er Lukaku - der ellers var udset som Drogbas arvtager (stor og stærk - og målfarlig) - blevet lejet ud.
Til gengæld har Roman Abramovich haft det store checkhæfte oppe af lommen og hentet den vel nok mest eftertragtede herre/knægt på markedet, Eden Hazard, sammen med Werder Bremens Marko Marin og brasilianske Oscar (sidstnævnte spillede et flot OL), som alle skal være en del af den kreative midtbane. Chelsea har i øvrigt også hentet Edens Hazards lillebror Thorgan - men der er nok langt til spilletid for knøsen.
José Bowingwa er blevet fritstillet, og i stedet er César Azpilicueta hentet til højrebacken i Marseille.
Ny sæson
Fastansættelsen af Di Mateo lå i kortene, men skeptikerne mener, at italieneren langt fra er en mestertræner. Til gengæld har han efterhånden samlet, hvad der ligner et i hvert fald potentielt mesterhold.
De offensive talenter mangler stadig at bevise deres værd i verdens hårdeste liga, hvilket kan tage længere tid end Di Mateo har, før Abramovichs tålmodighed løber op. Defensivt bør Di Mateo være mere sikker, og det er nok også her, Chelseas succes skal grundlægges.
Bagkæden mangler dog bredde til en hård sæson i både Premier Leauge og Champions League, mens alt for meget offensivt afhænger af, at Fernando Torres genfinder sin tabte målnæse.
JUVENTUS
Det blev blot til en 7. plads i forrige sæson, og derfor intet europæisk eventyr til Den Gamle Dame. Men efter et generobret mesterskab, er man tilbage i det finere selskab, og forhåbningerne og forventningerne til Champions League er skyhøje i Torino.
Steffen de Vries:
Juventus kom tilbage på tronen i sidste sæson og erobrede et overraskende og imponerende mesterskab, det første siden man blev tvangsnedrykket til Serie B som direkte konsekvens af Calciopoli-skandalen i 2006. Overraskende fordi, at holdet endte helt nede på 7. pladsen i forrige sæson. Imponerende fordi, man gik igennem hele sæsonen – 38 runder – uden at tabe én eneste kamp.
Æren for den præstation tilfalder først og fremmest træner Antonio Conte, der med sit boldbesiddende fodbold sørgede for, at Juventus havde kontrollen og stort set sad på samtlige kampe i sidste sæson. Men i denne sæson bliver det i stedet Massimo Carrera, der sidder på bænken.
Conte er nemlig blevet idømt ti måneders karantæne som følge af sommerens store matchfixing-skandale, fordi han angiveligt, i sin tid som Siena-træner, skulle have kendt til, at nogle kampe var blevet fixet uden at han indberettede det. Det betyder, at Conte hverken må sidde på bænken, opholde sig i omklædningsrummet eller deltage i pressekonferencer før og efter Juventus' kampe, men han har dog stadig lov til at stå for træningen – og altså taktikken.
Der er ingen tvivl om Contes enorme betydning for Den Gamle Dames forvandling, men det er tvivlsomt, hvor stor effekt hans fravær vil få; Carrera guidede således holdet til Super Cup-triumfen over Napoli i Beijing først på sæsonen, og Juventus har da også fået en glimrende start med to sejre i to kampe over henholdsvis Parma og Udinese.
Men spotlyset er rettet mod den europæiske scene i år. Champions League er Juventus' mål, det er deres helt store styrkeprøve post-calciopoli og der er kæmpe prestige forbundet med CL i Torino; har man virkelig fået opbygget et hold, der kan måle sig med de største i Europa igen? Det får vi snart svar på.
Holdet
Der er er ingen tvivl; Juventus råder over Italiens med afstand bedste hold i øjeblikket, med klassespillere på stort set alle positioner. Holdet er grundlagt på en bundsolid, nærmest dirkefri defensiv, der i øvrigt alle var en del af Italiens sølvvindende EM-hold – Buffon, Chiellini, Barzagli og Bonucci. Og over sommeren har man sørget for at styrke bredden med tilførslen af den stærke brasilianer Lucio, der blev fritstillet i Inter, og den fleksible uruguayaner Martín Cáceres, som i foråret var på lån i Torino-klubben.
Midtbanen består af manden med det evige arbejdsraseri - og hårde spark fra distancen - Arturo Vidal, som giver kreative Claudio Marcisio og især playmaker Andrea Pirlo, der er en nøglefigur på Contes Juventus-hold, mere tid og plads til at fodre offensiven med bolde. Men hvad gør man, hvis Pirlo er ude, det er det store spørgsmålstegn, for der er ingen naturlig erstatning for den pasningsstærke italiener, selvom Udinese-duoen Kwadwo Asamoa og Mauricio Isla er kommet til. Det kan tvinge Conte til at afvige fra sine favoritformationer.
I angrebet savner holdet den verdensklasseangriber, som man har skreget efter i flere år – og som nærmest vil fuldende et meget stærkt Juventus-hold, hvor målmand, forsvar og midtbane er på højeste internationale niveau. Mirko Vucinic er på sin gode dage en superdygtig angriber, men han er alt for ustabil, mens Alessandro Matri og Fabio Quagliarella ikke har vist klassen – måske kan danske Nicklas Bendtner, der endnu har sin debut til gode (men ifølge Conte har vist lovende takter til træning), blive manden, zebraerne har savnet. Det synes dog stadig at være Juventus' helt store svaghed, at der ikke umiddelbart er nogen angribere i truppen, der kan score 20-25 sæsonmål.
Del Piero-arvtageren Sebastian Giovinco er dog vendt hjem til moderklubben, efter at have tilbragt sidste sæson i Parma, hvor han var hovedmanden bag deres flotte 8. plads. Og La Formica Atomica (atom-myren, red.) har allerede vist tegn på, at han kan træde i mesterens fodspor; han lavede således to flotte mål i 4-1-sejren over Udinese og kan han blive afgørende for Juventus, der sommetider i sidste sæson manglede spilleren, der kunne lave det uventede og overraskende. Det har Giovinco potentiale til, hvis han kan få sit gennembrud på den store europæiske scene.
Spillestil
Conte har skabt et ægte vinderhold i Torino, hvor troen på holdets styrke er enorm. Kollektivet er stærkt, og der arbejdes benhårdt i alle kæder. Juventus kan godt lide at have bolden, og har som oftest også succes med at have langt mere boldbesiddelse end deres modstandere – i hvert fald i Serie A; pånær et par halvlege mod Napoli og Inter, havde man kontrollen i samtlige kampe i fjor og havde et gennemsnit på 60% boldbesiddelse. Når man ikke har bolden, presses der højt i banen for at erobre den igen og der gives lidt plads til modstanderen at spille på.
Holdet vekslede i sidste sæson mellem at spille 3-5-2 og 4-3-3, men førstnævnte synes at være Contes foretrukne formation. Man er dog taktisk meget fleksibel.
Bud på idealopstilling
Buffon; Barzagli, Bonucci, Chiellini; Lichtsteiner, Vidal, Pirlo, Marchisio, Asamoah; Vucinic, Giovinco.
SHAKHTAR DONETSK
De ukrainske mestre måtte allerede strække våben i gruppespillet i sidste sæsons Champions League. At det blev til en sidsteplads var temmeligt overraskende, taget den forholdsvis svage Gruppe G in mente - hvor APOEL, Zenit og Porto alle sluttede over Shakhtar.
2-0 sejren ude over APOEL var Shakhtars eneste af slagsen, og hjemme formåede man kun at få to point via uafgjort mod APOEL og Zenit.
Transfers
Shakhtar har ikke gjort megen væsen af sig på transfermarkedet og faktisk kun tilknyttet een; angriberen Marko Devic fra konkurrenterne Metalist Kharkiv.
Han har dog fået en flyvende start med tre mål i seks kampe til trods for at spilletiden deles med Luiz Adriano og Eduardo.
Holdet
Som det normalt er tilfældet kan Shakhtar Donetsk kategoriseres på to parametre; østeuropæisk betondefensiv og brasiliansk kreativitet i front. Det har indtil videre resulteret i total dominans i den hjemlige liga, hvor man efter ni kampe har vundet samtlige og kan fremvise en målscore på imponerende 32-4.
Centerforsvaret udgøres af stærke folk som ex-Barca-manden Dmytro Chygrinskiy og landsholdsspilleren Yaroslav Rakitsky, mens Razvan Rat og Darijo Srna som oftest tager sig af backpladserne.
Længere fremme huserer brasilianske folk som Fernandinho, William, Alex Teixeira og Douglas Costa - og i angrebet har man flere muligheder i Marko Devic, Eduardo, Dentinho og Luiz Adriano.
Chancer i CL
Alt i alt råder Shakhtar Donetsk over et ikke helt ueffent mandskab, der godt kan skabe problemer for modstanderne. Især på eget græs har man historisk været stærke, og trods det tidlige exit fra sidste års turnering, er ukrainerne meget bevendt i Champions League - dét vidner forrige sæsons kvartfinaleplads mod Barcelona om (hvor man vandt gruppen foran bl.a. Arsenal og slog Roma ud i 1/8-finalen).
Hverken Chelsea eller Juventus skal derfor tage let på opgaven når de gæster Donetsk, og lykkes det ikke ukrainerne at avancere fra gruppen, er de i hvert fald storfavoritter til at nuppe tredjepladsen.
FC NORDSJÆLLAND
De danske mestre fik godt nok slået FC København af den nationale trone, men nu venter der en markant større opgave når stadionnavnene lyder Stamford Bridge og det nye Juventus Stadium, fremfor Haderslev Fodboldstadion og CASA Arena.
De to seneste sæsoner har man bidt skeer med Sporting i Europa League, men i begge tilfældet er man kommet ud som tabere.
Transfers
Til trods for Champions League-deltagelsen har FCN måtte vinke farvel til to absolutte profiler i form af Andreas Bjelland (Twente) og Tobias Mikkelsen (Greuther Fürth).
I stedet har man hentet kendinge som Kasper Lorentzen og Morten Nordstrand samt lejet den spændende Joshua John i Twente - i hvad der indtil videre ligner sæsonens bedste transfer.
Holdet
Uffe Andreasen (Superliga-ekspert) nævner en række faktorer der kan blive afgørende for FCN:
Jeg tænker Mikkel Beckmann kan blive vigtig i CL, HVIS han finder tidligere tiders form (for størstedelen af Superliga-kampene, hvor FCN jo er dominerende, synes jeg ikke han i øjeblikket er nogen gevinst for holdet. Han vil meget gerne lave assists og mål og bruger derfor alt for ofte et par ekstra berøringer, hvilket er temposænkende for flowet i spillet). Han er dog god til at komme til afslutninger og FCN skal til CL-kampene håbe, at hans mange forsøg snart begynder at ramme.
Uffe fremhæver et par kritikpunkter hos FCN:
Reelt kender ingen af os vel endnu Johns defensive kompetencer, men vi ved til gengæld, at Mtiliga vil være afhængig af hans støtte, som det altid er tilfældet for FCNs venstreside imod stærkere modstandere.
Afhængigt af Johns defensive formåen, tror jeg FCN måske vil overveje en startplads til Gundelach. Ikke nødvendigvis i stedet for John (eller Mtiliga), men måske i stedet for Beckmann, hvis man vurderer, at John kan vise sig lige så farlig på toppen som han er fra kanten. Med Gundelach taber man i hvert fald ikke speed, han er bedre defensivt og endelig (omend jeg ikke kender hans styrke i hovedspillet) kan han bidrage med nogle hårdt tiltrængte centimeter til det relativt lave mandskab.
Luftrummet, i særdeleshed ifm. dødbolde, ligner en stor akilleshæl hos nordsjællænderne.
Chancer i CL
FC Nordsjælland kommer på nogle rigtig svære opgaver og er i forvejen dømt som gruppens prügelknabe. Man kan dog håbe, at man på eget græs (eller dvs. FCK's græs; man spiller nemlig i Parken) kan drille i hvert fald Shakhtar Donetsk.
Som udgangspunkt er der dog lagt op til en sidsteplads for danskerne, og succeskriteriet vil nok snarere være at spille et par gode kampe mod mastodonterne end et vist antal høstede point.
