BetXperts samarbejspartner bulibold.dk gennemgår en række af de vigtigste kampe i denne runde og giver dig statistik, startopstillinger, spilforslag og andre lækre detaljer, så du er godt klædt på til endnu en omgang Bundesliga.

Denne artikel er skrevet af www.bulibold.dk - Tysk Fußball for feinschmeckere, på dansk!

Hoffenheim – Leverkusen

Der bør være målgaranti, når Leverkusen og Hoffenheim starter Bundesliga-weekenden med en kamp fredag aften. Hjemmeholdet er nemlig det mandskab, der har været involveret i flest mål i de første otte kampe med hele 40 af slagsen – 20 både for og imod.

Offensiven, anført af en velspillende trio bestående Roberto Firmino, Anthony Modeste og Kevin Volland, giver således forhåbninger om en forbedring af den aktuelle 10.-plads, mens den hullende defensiv tilsvarende giver associationer til sidste sæson, hvor de med Bundesligaens dårligste defensiv kun reddede livet i Tysklands fineste fodboldselskab takket være en play off-sejr over Kaiserslautern. De 40 mål er dog ikke Bundesliga-rekord. Den deler Bayern München og Tennis Borussia Berlin, som i 1976/1977 begge var involveret i 47 scoringer i de indledende otte kampe.

Gæsterne Bayer Leverkusen kan også bryste sig af en offensiv, der er leveringsdygtig i mål. 18 gange har Kiessling og co. nettet inden aftenens kamp, men modsat Hoffenheim har Hyypias mandskab fået skruet en velfungerende defensiv sammen. Det har indtil videre rakt til den tredjeplads, lige i hælene på Bayern München og Dortmund. Med en sejr i aftenens kamp kan de faktisk overnatte på førstepladsen. De må dog klare sig uden midtbaneprofilen Lars Bender, som døjer med lårproblemer. Hans erstatning forventes at blive altmuligmanden Gonzalo Castro. Hyypias dispositioner kan muligvis blive influeret af den kommende midtuges Champions League-kamp mod Shakhtar Donetsk.

Hvis man kigger i historiebøgerne, er der ikke meget, som tyder på Hoffenheim-point. Siden oprykningen i 2008, har ‘Die Hoffe’ ikke vundet ét eneste af de indbyrdes møder med Leverkusen, der faktisk har trukket sig sejrrigt ud af anstrengelserne i ni af ti kampe. Hoffenheim, der med en gennemsnitsalder på 23,4 år, er Bundesligaens yngste mandskab, er dog en utilregnelig størrelse, som på en god dag godt kan drille en ellers velsmurt Leverkusen-maskine.

Bud på opstillinger:

Casteels - Beck, Abraham, Vestergaard, Toljan - Polanski, Salihovic - Volland, Roberto Firmino, Elyounoussi - Modeste

Leno - Donati, Wollenberg, Toprak, Boenisch - Castro, Reinartz, Rolfes - Sam, Kiessling, Son

Hold øje med:

Anthony Modeste – Franskmanden kom til Hoffenheim fra Bordeaux i sommer, og med seks mål i de første otte kampe og en titel som delt Bundesliga-topscorer, har han været kraftigt medvirkende til den velfungrende offensiv.

Sidney Sam – Ligesom Modeste har Sam også nettet seks gange i otte kampe. Faktisk har han været involveret i over halvdelen af de 30 scoringer Leverkusen har lavet i DFB-pokalen, Bundesligaen og Champions League tilsammen.

Eksperttip: 20:30 Hoffenheim-Bayer Leverkusen 2 2,10

Dortmund – Hannover 96

Hannovers første Bundesliga-sejr nogensinde kom da de i 1964/1965-sæsonen vandt 2-0 på udebane mod netop Dortmund, og Leon Andreasen og co. er ikke uden chancer for at gentage bedriften. Selvom den øjeblikkelige 2?er må påtage sig favoritværdigheden, rejser der sig en række spørgsmålstegn for vicemestrene, hvis tilgang til kampen meget vel kan bære præg af midtugens Champions League-brag på Emirates Stadium mod Arsenal.

Klopp og co. må se bort fra Sebastian Kehl, Ilkay Gündogan, Mats Hummels, Lukasz Piszczek, mens Nuri Sahin, Marco Reus og Jonas Hofmann er tvivlsomme. Dertil er det ikke er utænkeligt, at et par spillere vil blive sparet ovenpå landskampene og med henblik på Arsenal-kampen. Tilgengæld er Sven Bender blevet den skade kvit, der holdte ham ude af Tysklands to VM-kvalifikationskampe mod Irland og Sverige.

Fokus på Arsenal eller ej, har Dortmund ikke råd til pointtab, hvis de skal holde trit med Bayern München i kampen om førstepladsen. Sydtyskerne har for alvor fundet melodien, og de sort-gule titeldrømme kan ikke tåle præstationer som senest mod Nürnberg og Gladbach, der bød på henholdsvis uafgjort og nederlag.

Selvom Hannover endnu har sit første udebanemål – og point til gode, er de alligevel placeret på en flot femtepladsen. Hjemme på HDI Arena er de tilgengæld ubesejret, og hvis udebaneformen kan følge trop, er der gode muligheder for, at Mirko Slomkas mandskab kan cementere deres plads i sub-toppen. Lørdag må de dog klare sig uden angriber Dider Ya Konan og forsvareren Felipe, mens et andet offensivt kort, Mame Biram Diouf er tvivlsom.

Bud på opstillinger:

Weidenfeller - Grosskreutz, Subotic, Sokratis, Durm -  S. Bender, Sahin - Blaszczykowski,  Mkhitaryan, Aubameyang - Lewandowski

Zieler - Sakai, Marcelo, Schulz, Pocognoli - Sane, Andreasen - Stindl, Schlaudraff, Huszti - A.Sobiech

Hold øje med:

Robert Lewandowski – Det er næsten for nemt at nævne ham, men han er altså umuligt at komme udenom. Især når modstanderen hedder Hannover. Syv gange i de seneste fire kampe mod lørdagens modstander har polakken været i målscorerens rolle.

Hiroki Sakai – Trods sin placering som højreback er japaneren den Hannover-spiller, der har haft næstflest boldberøringer i sæsonen – kun overgået af midtbaneomdrejningspunktet, Lars Stindl. Løbestærk back med forcer i det offensive.

Eksperttip: På vej.

Borussia Dortmund Sammenlign (detaljer om seneste kampe, form, indbyrdes opgør mv.) Hannover 96
 

Hertha Berlin – Borussia Mönchengladbach

Brødremødet mellem Bayern Münchens Jerome Boateng og Schalke 04s Kevin Prince-Boateng er ikke det eneste af slagsen, som Bundesligaen kan prale af. Også når Hertha Berlin og Gladbach mødes, tørner et brødrepar sammen. For Hertha Berlins Ronny og Gladbachs Raffael er håneretten til næste familie-sammenkomst således på spil lørdage eftermiddag – de to har iøvrigt en fælles fortid fra 2010 til 2012 i netop hovedstadsklubben.

Både Hertha Berlin og Gladbach har fået gode sæsonstarter, og Ronny og Raffael har været kraftigt medvirkende hertil. Med henholdsvis tre og fire scoringer har de begge hjulpet deres respektive hold op i top seks. Kun ét point skiller de to hold i tabellen, og alt tyder på et tæt opgør på Olympiastadion. Ti ud af de seneste elleve indbyrdes møder er enten endt med uafgjort eller en etmålssejr til et af holdene.

Begge trænere er ganske familiære med lørdagens modstander. Hertha Berlins Jos Luhukay og Gladbachs Lucien Favre har nemlig stået i spidsen for modstanderen, og begge endda med stor succes. Førstnævnte førte Gladbach tilbage til Bundesligaen i 2008, mens Favre med Hertha Berlin opnåede en fjerdeplads i 2010.

En eventuel vinder af kampen vil for alvor hægte sig på toppen, mens taberen skal begynde at vende opmærksomheden mod midten. Hertha Berlin og Gladbach er iøvrig indehaverne af tilskuerrekorden i Bundesligaen. Hele 91.000 var på plads, da de to mandskaber mødtes i 1975.

Bud på opstillinger: 

Kraft - Pekarik, Lustenberger, Langkamp, Van den Bergh - Hosogai, Skjelbred - Allagui, Ben-Hatira, Ronny - Ramos

ter Stegen - Jantschke , Stranzl, Brouwers, Wendt - Kramer, G. Xhaka - Herrmann, Arango - Raffael, M. Kruse

Hold øje med:

Thomas Kraft – Hertha Berlin har kun indkasseret ni scoringer indtil videre, og det er især takket være Thomas Kraft, der har leveret en række gode præstationer. Den 25-årige målmand har vist hvorfor han i foråret 2011 blev gjort til førstemålmand i Bayern München.

Max Kruse – Sommerindkøbet fra Freiburg har vist sig at være en fantastisk investering. Fem mål i otte kampe sikrede ham i tirsdags en startplads i den tyske startopstilling mod Sverige.

Eksperttip: 18:30 Hertha Berlin-Borussia Mönchengladbach Over 2,5 mål 1,80