888sport vinder titlen som årets bookmaker i kategorien "Bedste tilbagebetaling" ved BetXperts Bookmaker Awards 2016.

Vi er nået til sidste del af BetXperts Bookmaker Awards 2016, hvor kategorien er "Bedste tilbagebetaling."

Prisen går i år til 888sport, der er en my bedre end Unibet*

888sport er glade for hæderen.

"Vi er meget begejstrede for at vinde lige netop denne pris," siger en talsmand fra 888sport til BetXpert.

Bookmakeren lover, at der er mere godt i vente til bettingkunderne.

"Det motiverer os jo blot til at arbejde hårdere for at levere det bedste produkt, dag ud og dag ind, og det er en vigtig milepæl på vores vej til at blive ledende på det danske marked. Derudover er det selvfølgelig særligt betydningsfuldt for os, da prisen er et direkte udtryk for vores spilleres anerkendelse. Vi vil bestemt arbejde hårdt på at gøre det endnu bedre og blive ved med at leve op til den tiltro, vi her bliver vist," siger talsmanden.

For at finde bedste tilbagebetalingsprocent har vi taget udgangspunkt i de mest populære sportsgrene og ligaer fra BetXpert i 2016.

Opløbet var dog ekstremt tæt, da Unibet* og 888sport som udgangspunkt udbyder de præcist samme odds. Dette skyldes at de to udbydere anvender samme leverandør. Hvorfor det så bliver 888sport, det vender vi tilbage til.

Sådan gjorde vi

Først skal vi lige se på vores fremgangsmåde. Vi har taget udgangspunkt i ekspert- og brugertips og har rangeret de mest populære ligaer blandt alle besøgende på BetXpert i år. Vi har ud fra denne rangering taget et repræsentativt udsnit, som dækker over halvdelen af samtlige læsninger af ekspert- og brugertips i 2016.

Den mest populære liga er den danske Superliga. 9,5% af samtlige læsninger af ekspert- og brugertips i 2016 har været på tips fra Superligaen, hvor der er en klar overvægt af spil på 1X2-markedet. Den næstmest populære er Champions League fodbold med 8,2%, herefter engelsk Premier League med 7,2% osv.

Sådan er vi fortsat ned i rangeringen, indtil vi er nået de 20 mest læste ligaer, som står for knap 2/3 af samtlige læsninger af tips på BetXpert i 2016. Disse betrages som de mest populære ligaer blandt vores brugere. Lad os kalde dette for BetXpert's TBP20 index.

Dette TBP20 index agerer således fundament for at finde den bedste tilbagebetaling i 2016, hvor vi har anvendt 1X2-markedet som grundlag.

Hver liga i TBP20 indexet er vægtet i forhold til, hvor mange læsninger tip fra ligaen har i forhold til det totale antal læsninger for ligaerne i indexet. Superligaen indgår således med en vægt på 14,09%, mens NFL i den anden ende af indexet vægter 1,27%.

Fintælling

I lighed med sidste år ligger to udbydere helt lige i toppen.

Vi har derfor været nødt til at dykke ned i de forskellige kampagner, som udbyderne hver især tilbyder, især de der omhandler refundering af indsatser eller forhøjelse af odds til kunder under nogle givne forudsætninger. Sådanne kampagner forbedrer indirekte den oplevede tilbagebetaling, og agerer derfor grundlag for at afgøre årets award.

Denne "fintælling" falder klart ud til fordel for 888sport på grund af et overlegent udbud af af freebets og refunderingskampagner, som både er flere og bedre end hos Unibet*. Desuden fokuserer disse kampagner bredt, og relaterer sig ikke kun til få sportsgrene/ligaer. Vi har lagt vægt på følgende kampagner fra 888sport:

  • Superhjulet (freebet op til 1.000 kr. i hver Superliga-runde efter spil for min. 250 kr. til odds 2,00 eller mere, hvor mindst én Superligakamp indgår).
  • 888ligaen (refundering af indsats op til 100 kr. ved tab af først afgjorte væddemål indenfor en spillerunde i 888ligaen)
  • Kombiner Europa (50 kr. i freebet pr. uge ved min. trippelspil på kampe fra gruppespillene i CL og EL).
  • Spil hellere LIVE (5 kr. i bonus - op til 100 kr. pr. dag - hver gang du spiller live for mindst 100 kr. til min. odds 1,50).
  • 88. minut special (refundering af indsats op til 250 kr. på singlespil hvis 1X2- eller ciffertip-spil taber på en scoring i eller efter det 88. minut. Gælder for CL, PL, La Liga, Bundesliga, Serie A og Superligaen).
  • American Dream (refundering af indsats op til 250 kr. hvis én kamp misser på femlinger eller højere med spil på amerikansk football, baseball, basketball, fodbold eller ishockey).

Til sammenligning er den eneste kampagne hos Unibet* en 90+ forsikring, som er meget lig 888sports, bortset fra at forsikringen først indtræder fra minut 90. Unibet* refunderer godt nok op til 350 kr., men så er 1X2-markedet til gengæld erstattet af målscorermarkeder og halvleg/fultid. Derudover gælder Unibets forsikring kun for Premier League, Champions League og La Liga.

Bet365* kom ind på en tredjeplads. Bookmakernes tilbagebetalingsprocenter inden for de forskellige ligaer kan man til enhver tid se i BetXperts bookmaker-sektion.

Sidste award uddelt

Hermed blev sidste pris i BetXperts Bookmaker Awards 2016 uddelt. Danske Spil vandt kåringen som "Bedste mobilplatform"Bet365 vandt afstemningen blandt BetXperts brugere som den foretrukne bookmaker i kategorien "Brugernes valg" og Betfair Sportsbook fik prisen for "Bedste bonus."