De Asiatiske Mesterskaber i fodbold er lige om hjørnet (tidsmæssigt, ikke geografisk - det foregår  nemlig i Australien). Læs optakten der præsenterer de 16 deltagerlande, og hold øje med vores spilforslag.


Optakten kigger blandt andet på holdenes form, nøglespillere og markante fravær.

Ni af de 16 lande har skiftet træner inden for det sidste halve år (for fires vedkommende er det sket inden for den seneste måneds tid).

Blandt de ni er Japan der ikke desto mindre er favorit (måske fordi Aguirre er en rutineret træner og trods alt har haft siden juli til at finde sig til rette) til at forsvare titelgevinsten fra 2011. Næstfavorit er værtsnationen Australien trods et temmelig elendigt år 2014, med Sydkorea i næste række. Tre lande der alle deltog ved VM 2014.

Først som nr 4 på favoritlisten kommer Iran selv om det persiske hold også var med til VM og faktisk er det højest rangerede ved Asian Cup, som nr 51 på FIFAs rangliste. Japan er nr 54, Sydkorea nr 69 og Australien er helt nede som nr 100.

Ved siden af de mange trænerskifter er der en del lande der døjer med dårlig form eller det der ligner. Det kan naturligvis være røgslør og turneringsmentalitet der er tale om, men når man som Jordan og Irak er uden sejr i de seneste 10 kampe, så lugter det af fundamentale problemer. Lad os se om det ændrer sig når det går løs Down Under. Også for værtslandet...


Der tages forbehold for fejl og forglemmelser. Kom meget gerne med korrektioner og andre inputs.

Kilder: afcasiancup.com, wikipedia.com, soccerway.com, theguardian.com, espnfc.com, smh.com.au

Vejret

Det er sommer på den anden side af jordkloden, og der er temmelig varmt i Sydvest-Australien lige nu. I Brisbane cirka 25 grader om dagen. Newcastle, Sydney og Canberra cirka 30. I Melbourne svinger det dog en del - fra cirka 15 til 30, og det regner også meget.

Odds og tips

Hold øje med spilforslag - i skrivende stund er der fire kamptips til Asian Cup: Jens Bøye

Her følger oversigten over vinder-oddsene (tjek gruppevinder-oddsene ved den enkelte gruppe):

Vinder Asian  Cup 2015

Bedste odds Bookmaker
Japan 3,50
Partybets
Australien 4,00
Bet365

Sydkorea

7,00 Bet365

Iran

9,00
NordicBet

Usbekistan

19,50 NordicBet

Forenede Arabiske Emirater

26,00 Bet365

Kina

30,00 NordicBet

Jordan

35,00 NordicBet

Saudi Arabien

45,00 NordicBet

Irak

45,00 NordicBet

Qatar

45,00 NordicBet

Nordkorea

51,00 Bet365

Oman

51,00 Partybets

Bahrain

100,00 NordicBet

Kuwait

101,00 Bet365

Palæstina

251,00 Partybets

Gruppe A

Gruppevinder

Odds fra Bet365
Australien 1,83
Sydkorea 2,37
Oman 11,00
Kuwait 17,00

 

Australien

FIFA-rangliste: 100

AFC-rangliste: 10

Asian Cup 2011: Sølv

VM 2014: 3 nederlag i stærk gruppe

Form:

1-1-3 i efterårets træningskampe, kun sejr over Saudi Arabien, tab mod Qatar og Japan. Men ingen officielle træningskampe siden november, så vidt jeg kan se.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Australia

Træner:

Ange Postecoglou. Meget succesrig i australsk klubfodbold. Overtog landstrænerposten i slut-2013 (efter nogle kæmpestore - vi taler tenniscifre - nederlag til Brasilien og Frankrig) og satte gang i et større generationsskifte (men mest i forsvaret; der er stadig gamle offensivfolk som Cahill og Bresciano) og en mere offensiv spillestil.

Bemærkninger:

Hjemmebane-fordel. Ret urutineret forsvar (ingen med flere end 21 landskampe). Træner Postecoglou har indtil videre satset på offensiv og seværdig fodbold. Ved VM gav det næsten point mod Holland, men det kostede 9 indkasserede mål i 3 kampe (australierne scorede 3 selv), og i det hele taget har Postecoglous godt og vel 12 måneder på posten budt på meget få gode resultater. Hjælper det at man nu er Down Under?

Hold øje med:

Jedinak (defensiv midtbanemand fra Crystal Palace - god frisparksskytte)

Cahill (NY Red Bull-angriber - 36 mål/76 kampe - især stærk i hovedspillet, men kan også med fødderne - scorede VM-pragtflugter mod Holland)

Kruse (højrefløj/offensiv midtbane) hvis han er i form - har været skadesplaget og spiller ikke meget i Leverkusen

Fravær:

Brad Jones (målmand - fik 3 PL-starter for Liverpool i december, men har på landsholdet været overskygget af Langerak og senest Ryan)

Josh Kennedy (angriber - 20 mål/36 kampe - mest indskifter)

Rogic (offensiv midtbane - 9 kampe - indskifter - spiller i Celtic)

 

Sydkorea

FIFA-rangliste: 69

AFC-rangliste: 3

Asian Cup 2011: Bronze

VM 2014: 1 point mod Rusland, tab mod Algeriet og Belgien

Form:

4-0-3 siden VM. Tab til Uruguay, Costa Rica og Iran i okt/nov. 2-0 over Saudi Arabien 4. januar.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#South_Korea

Træner:

Uli Stielike (gammel tysk landsholdskæmpe, men hans trænerkarriere har ikke været på samme niveau; klubber i Schweiz, lavere tyske rækker og Qatar). Sydkoreansk chef siden september 2014: 3-0-3 (6-5).

Bemærkninger:

Sydkorea har traditionelt et solidt forsvar, og det ser ud til at fortsætte under Stielike (med Costa Rica-kampen som undtagelse: 1-3-tab). Desuden nogle klassespillere der kan gøre en forskel. Men angrebet virker lidt tyndt uden Park og Lee.

Hold øje med:

Son (22-årig Leverkusen-offensivmand, lynhurtig og teknisk dygtig - 7 mål/35 landskampe)

Ki (Swansea-spilfordeler - ret langsom, men stor spilintelligens og gode afleveringer plus godt spark udefra)

Koo (Mainz-midtbanemand - kvik på fødderne, Asian Cup-topscorer i 2011)

Lee Keun-Ho (angriber). 19 mål/72 kampe. Spiller i Qatar, dvs på mindre højt niveau end ovennævnte tre, men er truppens mest scorende i fraværet af Park og navnebror Lee.

Fravær:

Park Chu-Young (angriber - 24 mål/68 kampe - normalstarter, med til VM)

Lee Dong-Gook (angriber - 33 mål/103 kampe - ikke med til VM, men 3 mål i 4 kampe i efteråret)

Ji Dong-Won (angriber - 8 mål/30 kampe - mest indskifter)

Sydkorea - Oman 1: Odds 1,61 hos Bet365*

Oman er ikke ueffen - det viser novembers 5-0-sejr over Kuwait. Men lige nu ser formen skidt ud, og der er skadesproblemer. Stærke Sydkorea har vundet 3 kampe i træk (med rene lagener) og bør også vinde denne trods reduceret bredde i angrebet.

Læs hele tip-analysen

 

Oman

FIFA-rangliste: 93

AFC-rangliste: 7

Asian Cup 2011: Ikke med

VM 2014: Ikke med

Form:

Fjerdeplads ved Gulf Cup i november (inkl 5-0 over Kuwait i gruppespillet). Men sluttede turneringen med 2 nederlag (semifinale og bronzekamp) og har siden spillet 2-2 mod Qatar i en jetlags-kamp 31/12 og tabt 1-4 til Kina 3. januar.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Oman

Træner:

Paul Le Guen - fransk træner med fortid i blandt andre Lyon, PSG og Rangers. Oman-chef siden 2011.

Bemærkninger:

Alle i truppen spiller i den hjemlige liga, med een undtagelse: Den erfarne klassekeeper Al-Habsi (der mangler kamptræning via bænkplads i Wigan).

Hold øje med:

Al-Habsi (målmand - 33 år med cirka 100 Premier League-kampe på bagen - sad dog på bænken hos Championship-klubben Wigan i efteråret - mangler kamptræning, ifølge træner Le Guen)

Al-Muqbali (angriber - 12 mål/38 kampe - 3 mål i de seneste 4 kampe)

Al-Hosni (angriber - 36 mål/115 kampe)

Tvivlsomme:

Mohammed Al-Musallami (forsvar - starter - skal MRI-scannes)

Saad Suhail Al-Mukhaini (forsvar - starter - skal MRI-scannes)

Jaber Al-Awaisi (forsvar - indskifter - kun lettere skadet)
Qasim Saad (angriber - starter - kun lettere skadet)


Fravær:

Al Zaabi (andenmålmand)
Dhabit (angriber - 42 mål/82 kampe - med til Gulf Cup, dog kun som indskifter/reserve)

Mashari (midtbane - 36 landskampe - med til Gulf Cup, dog kun som reserve/indskifter)

Hadhri (midtbane - 39 landskampe - med til Gulf Cup, dog kun som reserve/indskifter)

Balushi (forsvar - 44 landskampe - væk siden maj - fire 2014-landskampe på bænken)

 

Kuwait

FIFA-rangliste: 124

AFC-rangliste: 15

Asian Cup 2011: Røg ud i indledende gruppespil med 0 point

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Røg ud i indledende gruppespil ved Gulf Cup i november: sejr over Irak, uafgjort mod Forenede Arabiske Emirater (UAE), men 0-5-tab mod Oman. 1-1 mod Irak i træningskamp 22/12. 4/1-kamp mod UAE aflyst pga uenighed om kampen måtte filmes (Kuwait: Ja. UAE: Nej)..

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#kuwait

Træner:

Nabil Maâloul. 52-årig tuneser der kun har været træner siden 2010. Helt ny på posten i Kuwait (efter nogle måneder i en Qatar-klub).

Bemærkninger:

Gulf Cup sluttede med en lussing. Helt ny og temmelig urutineret træner. Seneste testkamp blev aflyst. Nej - det ser umiddelbart ikke lyst ud for Kuwait der mangler den rutinerede midtbanemand Waleed Ali. Der er dog nogle giftige angribere og en målfarlig wingback i Neda.

Hold øje med:

Neda (venstre wingback - 16 mål/76 kampe - frisparks- og straffeskytte)

Al-Mutawa (angriber - 47 mål/146 kampe)

Nasser (angriber - 32 mål/55 kampe)

Fravær:
Waleed Ali (midtbane - 109 landskampe - væk siden Gulf Cup hvor han mest var indskifter efter at have fast starter i Asian Cup-kvalifikationen)

Gruppe B

Gruppevinder

Odds fra Bet365
Usbekistan 2,87
Saudi Arabien 3,00
Kina 3,75
Nordkorea 6,00

 

Usbekistan

FIFA-rangliste: 74

AFC-rangliste: 4

Asian Cup 2011: Nr 4 (tabte 0-6 til Australien i semifinalen)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

6-3-1 i efterårets træningskampe. Nydeligt (dog 0-3 mod Qatar i oktober). Senest sejre over UAF, Palæstina, Jordan og Irak (der dog et par dage senere fik 0-0 i en ekstra træningskamp).

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Uzbekistan

Træner:

Mirjalol Qosimov. Var en særdeles målfarlig midtbanespiller på Usbekistans landshold indtil han stoppede den aktive karriere i 2005. Siden 2008 cheftræner for skiftevis - og ind i mellem samtidig - den usbekiske klub Bunyodkor (2007-08 samt 2010-14) og Usbekistan (2008-10 samt fra 2012). Han stoppede i Bunyodkor i april sidste år for at fokusere på landsholdet.

Bemærkninger:

Den usbekiske trup mangler rutinerede angribere med mange landsholdsmål - ingen er noteret for flere end 16 landskampe, og ingen har scoret flere end 5 mål. Til gengæld er der en del målfarlige midtbanefolk.

Hold øje med:

Djeparov (midtbane - 23 mål/102 kampe)

Ahmedov (defensiv midtbane - 11 mål/63 kampe)

Denisov (venstre wingback - stærkt år for Lokomotiv Moskva i 2014)

Fravær:

Siden maj: angriberne Shatskikh (34 mål/61 landskampe) og Bakayev (14 mål/53 kampe) + midtbanemand Karpenko (61 kampe)

Siden oktober: Midtbanemand Haydarov (56 kampe) og angriber Tadiyev (5 mål/18 kampe)

Usbekistan - Nordkorea 1: Odds 1,8 hos Ladbrokes

Det er svært at vide hvor Nordkorea står (ingen nye testkampe), men holdet er næppe i overdådig form. Usbekistans form virker god. Desuden bør der være spillemæssig forskel på nr 74 og 150 på verdensranglisten.

Læs hele tip-analysen

 

Saudi Arabien

FIFA-rangliste: 102

AFC-rangliste: 11

Asian Cup 2011: Gruppe-sidsteplads (3 tab, bl.a. 0-5 mod Japan)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Saudi Arabien nåede finalen ved Gulf Cup i november, men tabte til Qatar, og siden har saudierne tabt 1-4 til Bahrain (som SA ellers slog 3-0 i Gulf Cup) og 0-2 til Sydkorea.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Saudi_Arabia

Træner:

Cosmin Olaroiu. 45-årig rumæner. Har bl.a været cheftræner i Steaua Bukarest i hjemlandet. Siden 2007 har han været træner i forskellige saudiske klubber, og han overtog landstræner-tjansen i midt-december.

Bemærkninger:

Det gik fint for Saudi Arabien til Gulf Cup i november (det var dog på hjemmebane), men så skiftede man træner, og siden har holdet tabt to kampe. Gemmer man kræfterne til Asian Cup, eller kniber det med forståelsen mellem træner Olaroiu og spillerne (der alle tjener til brødet i den hjemlige liga)? Han kender en del af dem fra sin tid som klubtræner i landet, men måske duer han ikke som landstræner.

Hold øje med:

Khariri (midtbane - 6 mål/125 kampe)

Al-Dawsari (offensivmand - 2 mål/17 kampe - Al-Hilal-kollega med Al-Shamrani)

Al-Shamrani (angriber - 13 mål/69 kampe - Årets spiller i AFC i 2014 - fik 8 spilledages karantæne i Asian Champions League i november efter at have spyttet på den australske forsvarer Spiranovic i finalen mellem Al-Hilal og Western Sydney Wanderers)

Fravær:

Ingen særlige fravær

OPDATERING: Al-Shamrani misser Asian Cup pga en skade pådraget lige før turneringen.

Saudi Arabien - Kina X2: Odds 1,6 hos Bet365* / Unibet*

To lande der har det klart bedst på hjemmebane - så hvordan går det mon her? Tjah, Australien har mange kinesiske indvandrere, så måske det hjælper holdet fra Riget i Midten. Vigtigere for tippet er dog formen. Kinas ser god ud, den saudiske elendig.

Læs hele tip-analysen

 

Kina

FIFA-rangliste: 97

AFC-rangliste: 9

Asian Cup 2011: Gik ikke videre fra indledende gruppe (dog 4 point)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Kina har spillet 13 kampe fra og med juni sidste år og kun tabt 1 af dem: mod Mali. 7 sejre, 5 uafgjorte. Blandt de besejrede er Makedonien og Paraguay. I december slog Kina Kirgisistan med 4-0 og 2-0 og spillede 0-0 mod Palæstina. 3. januar (i Australien) blev det 4-1 over Oman.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#China

Træner:

Alain Perrin. 58 årig franskmand der har stået ved roret i bl.a. Marseille, Lyon og Saint-Étienne. 2010-13 i forskellige klubber i Qatar. Fik landstræner-tjansen i Kina i februar sidste år. Siden har landsholdet kun tabt 2 kampe.

Bemærkninger:

Ingen udlandslegionærer i den kinesiske trup - Wolfsburg-reserven Zhang Xizhe kunne have været en undtagelse, men han blev ikke udtaget. Men at dømme efter resultaterne ser Perrins tropper ud til at fungere ganske glimrende. Det er dog værd at bemærke at Kina i 2014 kun spillede på udebane een gang - fungerer spillet mon også på udebane? Det tyder 3. januar-sejren over Oman på. Men forrige gang kineserne spillede på fremmed græs, tabte de 1-3. Det var hos Irak i Asian Cup-kvalifikationen, marts 2014. I samme kvalifikation blev det i øvrigt 0-0 hjemme og 1-2-tab ude mod Saudi Arabien.

Hold øje med:

Zheng Zhi (midtbane - 81 kampe/15 mål - 34 år, fortid i Charlton og Celtic)

Wu Lei (midtbane - 22 kampe/5 mål - 23 år - klubdebuterede som 14-årig og kaldes ”Kinas Maradona”)

Zhang Linpeng (midterforsvar/back - 41 kampe/4 mål)

Angriberne Gao Lin (18 mål/79 kampe) og Yang Xu (14 mål/33 kampe)

Fravær:

Zhao Xuri (midtbane - 67 kampe - ude siden september - hyppig starter)

Yang Zhi (målmand - 37 kampe - ude siden 17. december - men havde mistet starttjansen)
Rong Hao (forsvar - 42 kampe - ude siden juni - ikke fast starter)
Han Peng (angriber - 35 kampe/10 mål - ude siden november - ikke fast starter)

Zhang Xizhe (midtbane - 10 kampe/2 mål - ude siden marts - ikke fast starter)

Nordkorea

FIFA-rangliste: 150

AFC-rangliste: 25

Asian Cup 2011: Elimineret i indledende gruppe (to 0-1-nederlag + et styk 0-0)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Nordkorea vandt et mellemgruppespil i East Asian Cup i november - men modstanden var overkommelig: Hong Kong, Guam og Taiwan. Før det spillede nordkoreanerne, fra juni 2013 til nov 2014, seks træningskampe i træk uden at vinde: to uafgjorte (Qatar og Bahrain), fire nederlag (mod Kuwait, Irak, Kuwait igen samt Qatar). Ingen officielle testkampe på til Asian Cup, så vidt jeg kan se.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#North_Korea

Træner:

Jo Tong-Sop. 55 år. Var også landstræner 2010-2011 (og før det ansvarshavende for diverse U-landshold samt assistenttræner for A-holdet). Fik tjansen igen for nyligt, i slutningen af 2014. Forgængeren, Yun Jong-Su har nemlig karantæne efter at have overfuset en dommer.

Bemærkninger:

Det ellers hermetisk lukkede diktatur har faktisk sendt spillere afsted til udenlandske klubber (dog kun en lille håndfuld, to til Japan og to til schweizisk fodbold).

Hold øje med:

Pak Kwang-Ryong (angriber - 12 kampe/3 mål - 22 år - spiller i Vaduz, Liechtenstein-klub i den bedste schweiziske række, har tidligere spillet CL-bold for Basel)

Cha Jong-Hyok (højreback - 45 kampe/1 mål - spiller i Wil i den næstbedste schweiziske række)

Pak Song-Chol (midtbane - 31 kampe/10 mål)

Jong Il-Gwan (offensiv midtbane/angriber - 25 kampe/6 mål)

Fravær:

?

Gruppe C

Gruppevinder

Odds fra Bet365
Iran 1,72
Forenede Arabiske Emirater 4,00
Qatar 5,50
Bahrain 10,00

 

Iran

FIFA-rangliste: 51

AFC-rangliste: 1

Asian Cup 2011: Kvartfinale (0-1 mod Sydkorea efter forlænget spilletid)

VM 2014: 1 point i 3 kampe med målscoren 1-4 (men kun 0-1-tab mod Argentina)

Form:

Kun 2 kampe siden VM: 1-0 over Sydkorea i november og 1-0 over Irak 4. januar.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Iran

Træner:

Carlos Queiroz. 61-årig portugiser. Lang trænerkarriere der har ført til Real Madrid (dog kun een sæson), Manchester United (som assistent) og i to omgange til posten som landstræner i hjemlandet. Iran-chef siden 2011. Har ry for at satse på en defensiv og kedelig taktik.

Bemærkninger:

Iran nåede kun kvartfinalen ved seneste Asian Cup, men er turneringens højest rangerede land denne gang og har forhåbninger om at omsætte det til en titel. Med Queiroz ved trænerroret er der typisk garanti for en solid defensiv (man må dog undvære stærke Montazeri), men holdet råder også over nogle vældigt spændende offensivfolk, fra Osasuna-spilfordeler Nekounam over fløjfænomenet Dejagah til Rubin Kazan-stortalentet Azmoun. Spørgsmålet er dog om de kan boltre sig i Queiroz' taktiske spændetrøje?

Hold øje med:

Ghoochanejhad (angriber - 11 mål/19 kampe - spiller i Championship-klubben Charlton)

Azmoun (angriber/fløj - 2 mål/4 kampe - 20-årigt stortalent der siden 2013 har slået sine folder i Rubin Kazan)

Dejagah (fløj/offensiv midtbane - ex-Fulham hvor han blev årets spiller i i 2014, i Al-Arabi siden sidste sommer)

Teymourian (midtbane-oprydder - 8 mål/84 kampe)

Nekounam (midtbane - 37 mål/145 kampe - erfaren Osasuna-spilfordeler)

Fravær:

Montazeri (midterforsvar/højreback - 26 kampe/1 mål - normalstarter - væk siden oktober)

Mahini (forsvar - 22 kampe - mest reserve - væk siden oktober)

Beiksadeh (venstreback - 18 kampe - reserve)

Khalatbari (offensiv midtbane - 60 kampe/5 mål - var hyppig starter i VM-kvalifikationen, men ikke med til VM)

Nouri (midtbane - 27 kampe/4 mål - mest reserve - væk siden december)

Forenede Arabiske Emirater

FIFA-rangliste: 81

AFC-rangliste: 5

Asian Cup 2011: Gruppe-sidsteplads via 1 point i 3 kampe (0-3 mod Iran)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Forenede Arabiske Emirater (UAE) fik bronze ved Gulf Cup i november (2-3-tab i semifinalen mod Saudi Arabien, 1-0 over Oman i bronzekampen). Har kun spillet een kamp siden: 1-0 over Jordan 30. december. 4/1-kampen mod Kuwait blev aflyst pga uenighed om opgøret måtte filmes (Kuwait: Ja. UAE: Nej).

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#United_Arab_Emirates

Træner:

Mahdi Ali. 49 år. Bortset fra een sæson som chef i Al Ahli, har Mahdi siden 2003 kun været træner for UAE-landshold. Efter diverse U-landshold, blev det i 2012 A-holdets tur. Han førte holdet til Gulf Cup-titlen i 2013, bronze i 2014.

Bemærkninger:

UAE har generelt et solidt forsvar - kun 2 indkasserede mål i de seneste 4 kampe samt 4 i de seneste 6 - men har ind i mellem grelle udfald. Fx 0-4-tab mod Usbekistan i oktober. Andre eksempler: 2-2 mod Kuwait og 2-3 mod Saudi Arabien i november.

Hold øje med:

Abdulrahman (midtbane - 26 kampe/5 mål - trods kun 23 år er det krøltoppede stortalent UAE-anfører)

Mabkhout og Khali - to farlige angribere med henholdsvis 20 og 24 mål på samvittigheden (i 31 og 57 landskampe)

Fravær:

Tvivl om midtbane-personlighed Abdulrahman der blev ankelskadet i november.

 

Qatar

FIFA-rangliste: 95

AFC-rangliste: 8

Asian Cup 2011:Kvartfinale (2-3-tab mod Japan)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Qatar vandt Gulf Cup i november med 2-1-finalesejr over værtslandet Saudi Arabien. Undervejs blev det dog kun 0-0 mod Bahrain. I slut-december vandt Qatar 3-0 over Estland og spillede 2-2 mod Oman (i en jetlags-kamp kort efter ankomsten til Australien). Dermed er holdet oppe på 11 kampe i træk uden tab, inkl 1-0-sejr over et godt australsk hold (Cahill, Jedinak & Co) i oktober.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Qatar

Træner:

Qatar trænes af den urutinerede algerier Belmadi der kom til i marts sidste år. Han ser dog ud til at have succes - i øvrigt med en angrebsivrig indstilling.

Bemærkninger:

Qatar (alle i truppen spiller i den hjemlige liga) ankommer til Asian Cup med selvtillid efter triumf ved Gulf Cup og en flot serie af tabsløse kampe. Men kan Belmadis offensive stil stå distancen mod solide og kontrafarlige Iran?

Hold øje med:

Khalfan Ibrahim (midtbane - 22 mål/81 kampe - god dribler fra venstresiden)

Bilal Mohammed (midterforsvar - 108 kampe/6 mål)

Fravær:

Kasola (forsvar - 34 landskampe - normalstarter - væk siden marts)

Rizik (midtbane - 111 landskampe - med til Gulf Cup - dog kun som indskifter/reserve) 
Ghanim (forsvar - 41 landskampe - starter/reserve i seneste VM-kvalifikation - væk siden marts)

 

Bahrain

FIFA-rangliste: 122

AFC-rangliste: 14

Asian Cup 2011: Elimineret i indledende gruppespil. Sejr mod Indien, smalle tab mod Sydkorea og Australien.

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Røg ud i gruppespillet i Gulf Cup i november via 0-0 mod Yemen og Qatar samt 0-3 mod værtslandet Saudi Arabien. Men fik revanche mod SA 30. december med 4-1-sejr. 1-0 over Jordan 4. januar.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Bahrain

Træner:

Den kun 35-årige Marjan Eid har været assistenttræner for Bahrain siden 2007, bortset fra en kort periode som caretaker i 2010. Den rolle har han også nu - siden november 2014 hvor Adnan Hamad blev fyret efter Golf Cup-fadæsen (0 mål i 3 kampe).

Bemærkninger:

Trænerfyringen (og det medfølgende comeback til midtbanemand Aaish der var raget uklar med træner Hamad) ser ud til at have hjulpet på humøret i Bahrain-truppen, og på resultaterne. Ud over Aaish samt et par rutinerede forsvarere råder Bahrain over to giftige angribere i Abdul-Latif og den naturaliserede nigerianer Okwunwanne.

Hold øje med:

Mohamed Husain (forsvar - 8 mål/90 kampe - anfører)

Faouzi Aaish (midtbane - 16 mål/59 kampe)
Abdul-Latif (angriber - 29 mål/61 kampe)

Okwunwanne (angriber - 21 mål/45 kampe)

Fravær:

Al-Marzooqi (forsvar - 81 kampe - væk siden januar 2014)

Mohamed Salmeen (midtbane - 94 kampe/7 mål - væk siden 2013)
Husain Ali (angriber - 91 kampe/33 mål - væk siden 2010)

Gruppe D

Gruppevinder

Odds fra Bet365
Japan 1,25
Jordan 7,00
Irak 7,00
Palæstina 41,00

 

Japan

FIFA-rangliste: 54

AFC-rangliste: 2

Asian Cup 2011: Guld (bl.a. 5-0 over Saudi-Arabien, men også 3 uafgjorte i 6 kampe)

VM 2014: 0-0 mod Grækenland, 1-2 mod Elfenbenskysten og 1-4 mod Colombia.

Form:

Japan er 5-0-2 siden sommerens VM (klare tab mod stærke Uruguay og Brasilien). 2-1 over Australien i november. Senest 2-0 over klubholdet Auckland 4. januar.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Japan

Træner:

Javier Aguirre. 56-årig mexicaner der har et solidt CV med trænerjobs i blandt andre Atlético Madrid og senest Espanyol. Har desuden været landstræner for Mexico to gange, senest i 2010. Overtog tjansen i Japan efter sommerens VM. Man må dog håbe for Aguirre at han kan fokusere - for han er lige nu under matchfixing-mistanke fra sin tid i Zaragoza (2011), og det er medierne naturligvis temmelig optagede af.

Bemærkninger:

Efter 4 år med Alberto Zaccheroni ved roret styres Japan af en anden meriteret og rutineret træner. Aguirre kører næppe holdet i sænk, og det er som altid blandt favoritterne. Han har i hvert fald et imponerende materiale at arbejde med, med dygtige Europa-legionærer som Yoshida, Nagatomo, Honda, Kagawa og Okazaki. Det er dog umiddelbart bekymrende at Japan er svækket i forsvaret der mangler rutinerede Konno og Uchida samt de oplagte afløsere Morishige og Sakai (OPDATERING: midterforsvarer Morishige ER med).

Hold øje med:

Yoshida (midterforsvar - 3 mål/49 kampe - 1,89 meter høj)

Honda (offensiv midtbane - 24 mål/65 kampe)

Kagawa (offensiv midtbane - 19 mål/63 kampe)

Nagatomo (venstreback - 3 mål/76 kampe)

Okazaki (angriber/fløj - 40 mål/84 kampe)

Fravær:

Konno (midterforsvar - 84 kampe - normalstarter - væk siden november hvor han blev skiftet ind og scorede mod Australien)

Uchida (højreback - 73 kampe - normalstarter - væk siden november)

H. Sakai (højreback - 15 kampe - afløser - væk siden september)

 

Jordan

FIFA-rangliste: 81

AFC-rangliste: 6

Asian Cup 2011: Kvartfinale (1-2-tab mod Usbekistan). 1-1 mod Japan i gruppen.

VM 2014: Deltog ikke (men nåede playoff mod Sydamerika-repræsentant Uruguay - tabte 0-5 hjemme, spillede 0-0 ude)

Form:

Jordan kommer til Asian Cup med 10 kampe uden sejr (8 tab) i bagagen. De seneste 5 er tabt. I slut-december 1-2 mod Usbekistan og 0-1 mod UEA. 4. januar 0-1 mod Bahrain.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Jordan

Træner:

Ray Wilkins. Den gamle Manchester United-spiller har ikke været cheftræner siden 1998 (bortset fra korte caretaker-perioder i Chelsea i 2000 og 2009), men fik tjansen i Jordan i september sidste år.

Bemærkninger:

Wilkins er et godt (omend måske lidt rustent) fodboldnavn, men har han styr på de jordanske tropper? Han har ladet en række rutinerede folk blive hjemme, og truppen ser ret ung ud - med en markant undtagelse i målmand Saifi (og han er tvivlsom pga en skade). Der er dog også den dygtige fløjspiller Al-Saify, men de seneste mange resultater lover ikke godt for Jordan - der ellers gjorde det godt langt hen ad vejen i VM-kvalifikationen.

Hold øje med:

Amer Shafi (målmand - 107 kampe - anfører) - der er dog tvivl om ham til 1. gruppekamp pga en skade

Al-Saify (fløj - 84 kampe/10 mål)

Angriberne Abdallah Deeb (88 kampe/20 mål) og Ahmad Hayel (90 kampe/18 mål)

Fravær:

Abdel-Fattah (24 mål/86 kampe - fast mand i VM-kvalifikationen, men kun 1 kamp i 2014 - væk siden november)

Desuden en række andre rutinerede folk der hver er noteret for cirka 100 landskampe: Forsvarerne Fathi og Aqel (9 mål) samt midtbanefolkene Abdel-Fattah (24 mål) og Amer Deeb (19 mål). De har dog alle været væk i mindst et halvt år.

Jordan - Irak X: Odds 3,2 hos PartyBets

Med Japan som favorit og Palæstina som forventet prügelknabe er dette umiddelbart kampen om gruppens andenplads - en sejr er et stort skridt mod en kvartfinale. Men både Jordan og Irak viser elendig form - begge med nul sejre og få mål i 10 kampe.

Læs hele tip-analysen

 

Irak

FIFA-rangliste: 103

AFC-rangliste: 12

Asian Cup 2011: Kvartfinale (0-1-tab via forlænget spilletid mod Australien)

VM 2014: Deltog ikke

Form:

Irak er uden sejr i de seneste 10 kampe (5 nederlag, 5 uafgjorte) og har kun scoret 3 mål i de 10 opgør (og lukket 10 ind). I Golf Cup i november blev det 0-1 mod Kuwait, 1-1 mod Oman og 0-2 mod UAE. Mellem jul og nytår blev det 0-1 og 0-0 mod Usbekistan, og 2015 åbnede med et 0-1-tab 4. januar mod Iran.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Iraq

Træner:

Radhi Shenaishel. 48-årig iraker (opnåede selv 80 landskampe) der også stod ved roret i 2009. Vendte tilbage til posten, sideløbende med et job i klubben Qatar SC, for nyligt - i december.

Bemærkninger:

Irak har skrantet de seneste måneder, og spørgsmålet er om Shenaishel kan gøre noget ved et hold der umiddelbart har svært ved at score mål. Hans første kampe ved trænerroret tyder ikke på det. Til gengæld lukker Irak typisk heller ikke så mange mål ind.

Hold øje med:

Younis Mahmoud (angriber - 131 kampe/51 mål - anfører) - den 31-årige målræv har dog været klubløs siden november 2013 og siden kun spillet 10 landskampe (U23 og A), men trods alt scoret 6 mål i dem (men ingen siden oktober, så vidt jeg kan se).

Fravær:

Mahdi Karim (midtbane - 109 kampe/11 mål - normalstarter - væk siden 28/12)

Saif Salman (midtbane - 34 kampe/0 mål - normalstarter - væk siden 28/12)

Ali Rehema (forsvar - 105 kampe - normalstarter - væk siden marts)

Hammadi Ahmad (angriber - 33 kampe/6 mål - indskifter - væk siden 28/12)

Karrar Jassim (midtbane - 63 kampe/6 mål - indskifter - væk siden november)

 

Palæstina

FIFA-rangliste: 113

AFC-rangliste: 13

Asian Cup 2011: Deltog ikke

VM 2014: Deltog ikke

Form:

I oktober vandt Palæstina over Indien og Pakistan, i november blev det til 0-2-tab i Saudi Arabien og 3-1-sejr i Vietnam, i december 0-1-tab i Usbekistan og 0-0 hos Kina.

Trup

http://en.wikipedia.org/wiki/2015_AFC_Asian_Cup_squads#Palestine

Træner:

Ahmad Al Hassan. Fik jobbet 20. oktober efter en måned med caretaker Saeb Jendeya ved roret (han tog over da Jamal Mahmoud sagde op). Al Hassan har temmelig lidt praktisk trænererfaring - kommer fra en tjans som træner-administrator for det palæstinensiske forbund. Hans seneste trænerjob var i 2010 hvor han blev fyret efter 5 kampe i spidsen for Hilal Jericho. Så det kan meget vel være at det i praksis er assistenten Saeb Jendeya (mangler A-licens) der er landstræner. I givet fald 39-årige Jendeyas første trænertjans.

Bemærkninger:

Palæstina er Asian Cup-debutant og vil nok gå til opgaven med gejst. Spørgsmålet er om det kan opveje at holdet næppe er ret godt sammenspillet (svære forhold i hjemlandet besværliggør træningssamlinger), og at landstræneren er urutineret.

Hold øje med:

Ashraf Nu'man (angriber - 42 kampe/12 mål)

Ramzi Saleh (målmand - 62 kampe - anfører) - han har dog været klubløs siden marts og kun spillet landskampe (otte styk) i snart et år.

Fravær:

Omar Jarun (forsvar - 14 kampe - ikke fast starter - 1,96 meter høj - væk siden maj)

Imad Zatara (midtbane - 22 kampe/2 mål - ikke fast starter - spiller for svenske Åtvidaberg - væk siden maj)