Milliardomsætning. Pay-per-view rekorder. Prestige. Spænding. Mayweather vs. Pacquiao har det hele! Her på BetXpert har vi allerede i en infoanalyse kommet ind på, hvorfor kampen er så utroligt spændende rent bokseteknisk, men vi har slet ikke berørt, hvorfor DU som almindelig sportsnørd bare er nødt til at se kampen! Loke Barrett har her 7 indlysende grunde til, hvorfor du ikke må misse århundredets kamp.

 
Læs Lokes infoanalyse af kampen her

1. Gigantisk kamp med pay-per-view-rekord

Der er absolut ingen tvivl. Alle er stensikre på, at Mayweather vs. Pacquiao vil sprænge rammerne for, hvad vi nogensinde har set i boksesporten rent økonomisk.

Promotorer og TV-stationer regner som minimum med, at kampen vil indbringe 300 millioner dollars alene i indtægter fra billetter og pay-per-view salg!

Glem alt om Christiano Ronaldo, Lionel Messi, Aaron Rodgers, Roger Federer, LeBron James og Tiger Woods. Klodens højest indtjenende sportsmand har igennem en årrække været Floyd Mayweather. Økonomisk set har han aldrig haft brug for Pacquiao. Nogle gange har Mayweather kun bokset én gang om året, mod en meget overkommelig modstandere, men alligevel har han flere år i træk ligget øverst hos Forbes.

Tilnavnet ”Money” er intet tilfælde. Amerikaneren Mayweather er en formidabel bokser, men evnerne i ringen bliver måske overgået af hans sans for forretning og selvpromovering. I dag lever han som en konge. Det kræver ikke mange klik på Youtube for at se dette.

Foruden bælter bugner hans palads med guldure, skræddersyede jakkesæt og dyre biler. Mayweather er en flamboyant og polariserende person, som i hvert fald virker som om, at han er sig selv nærmest – og det er præcis derfor, at millioner af fans verden over har frygtet, at denne megakamp aldrig skulle blive til noget.

2. De to mænd er tapetseret med bælter

Mayweather har en perfekt rekordliste på 47-0. Over de sidste knap 20 år er 45 forskellige boksere gået i ringen for at slå ham. Alle har haft en nøje udtænkt gameplan; et bud på hvordan man skulle knække ”The MayVinci Code”, og alle har fejlet. Men nu er turen kommet til filippineren Pacquiao.

Det var Pacquiao, ikke Mayweather, der blev kåret til ”Fighter of the Decade” fra 2000-2009. Med denne bedrift skrev filippineren sig ind i historiebøgerne ved siden af navne som Ray Leonard, Roy Jones Jr. og Muhammad Ali. Jeg tror ikke, at Mayweather nogensinde havde forestillet sig, at denne hæder ikke skulle tilfalde ham – og jeg tror bestemt heller ikke, at han har accepteret det!

Tilbage i 2007, efter at have slået Ricky Hatton, lagde amerikaneren boksehandskerne på hylden. Han kunne se tilbage på en karriere med fantastiske resultater, titler i fem divisioner, pay-per-view rekorder og svimlende store purses.

Mayweather blev uden sammenligning anset som klodens bedste bokser. På trods af store stjerner som Bernard Hopkins og Joe Calzaghe var amerikaneren i en klasse for sig selv. Men så begyndte Pacquiao for alvor at røre på sig. Han var allerede blevet et stort navn i sporten ved at slå den ene mexicanske legende efter den anden, men ingen havde regnet med, at han kunne blive ved med at rykke op i vægt og slå enhver!

Sejrene over Barrera, Morales og Marquez var meget imponerende, men Pacquiao fortsatte med at henrykke fans verden over, da han totalt udraderede De la Hoya og Hatton, som begge var store mestre, der havde givet Mayweather rigtig hårde kampe. Ingen kunne forstå, hvordan Pacquiao, en tidligere fluevægter, fik disse naturligt større, formidable kæmpere til at se ordinære ud! Snakken begyndte hurtigt at handle om, hvordan Pacquiao havde slået dem, ikke at han havde slået dem.

3. Pacquiao "tvang" Mayweather til comeback

Pacquiao endte i disse år med at overgå Mayweather. Han vandt titler i syv divisioner, hvilket aldrig er blevet gjort i boksesportens historie. På denne måde har han tvunget Mayweather til at stille Piña Coladaen fra sig, rejse sig fra lænestolen og vende tilbage til ringen.

Mayweather er ikke typen, som lader sig selv blive overhalet indenom. Der er ikke nogen tvivl om, at han selv mener, at han er den bedste nogensinde. Han kan tolerere, hvis kommentatorer og fans taler om historiske navne, men de må under ingen omstændigheder vælge en aktiv bokser frem for ham!

Det var absolut ikke tilfældigt, at Mayweather annoncerede sit comeback til ringen samtidig med, at alle himlede op over Pacquiao vs. Hatton. Som om timingen ikke var nok i sig selv, så valgte han at møde Marquez, Pacquiaos nemesis. Efter alle så, hvor let Mayweather fik det til at se ud i kampen, så begyndte man straks at fantasere om en megakamp mellem ham og Pacquiao. Så hurtigt skulle det dog ikke gå.

De kommende år fortsatte Pacquiao og Mayweather med at vinde bælter. Begge mænd så fuldstændig uovervindelige ud gang på gang. Eksperter og fans kunne diskutere sig helt grønne i hovedet over, hvem af de to som var bedst.

Bookmakerne havde i flere år spil ude, hvis nu kampen skulle blive til noget det kommende år. Hver gang den ene havde været i ringen, så blev han regnet som favorit i en eventuel kamp, men kort tid efter vendte linierne, når det havde været den andens tur til at imponere…

Efter dette havde kørt frem og tilbage i omkring tre år skete det utænkelige: Pacquiao tabte. Alle er enige om, at der var tale om en skandaledom, da Timothy Bradley blev tildelt sejren af dommerne i 2012, men ikke desto mindre skete det. Pacquiao havde altså lige pludselig noget at bevise, da han skulle tilbage i kamp senere på året.

Igen var modstanderen Marquez – en fremragende bokser, som filippineren allerede havde mødt tre gange tidligere. Nu skulle rivaliseringen mellem de to boksere omsider afgøres en gang for alle, før man kunne sætte megakampen op.

Pacquiao begyndte at få et overtag efter nogle brutale runder, men da han gik ind for the kill i sjette omgang blev han fanget af en perfekt højrehånd. Pacquiao faldt til jorden, hvor han lå livløs i rigtig lang tid, mens en medtaget Marquez fejrede sejren mere end folk, som holdt nytår i 1999, der troede på, at jorden ville gå under i år 2000. Dette er uden sammenligning det vildeste øjeblik, jeg nogensinde har oplevet, ikke blot i boksning, men i alt sport! Se det her:

 

4. Vi har ventet i årevis

Efter kampen mod Marquez var alt håb om en megakamp mod Mayweather fuldstændig forsvundet. Pacquiao havde været urørlig i 10 år, men nu havde han pludselig tabt to gange inden for blot seks måneder. Resultatet var ikke engang det værste. Knockouten var så grim, at mange frygtede, at han aldrig ville komme tilbage til sporten.

Filippineren har siden rejst sig med flotte, ensidige sejre, men Mayweather har på samme tid fortsat dominansen. Diskussionerne om, hvem der er den bedste bokser på kloden pound for pound er langt hen af vejen forstummet. Men det betyder ikke, at denne kamp er afgjort på forhånd, slet ikke.

Hvis nogen skulle slå Mayweather, så er det Pacquiao; det er der bred enighed omkring. Mayweather er nok den bedste defensive bokser, man nogensinde har set i sporten, men Pacquiao er på samme tid den bedste offensive bokser, som vi har set i mange år. Rent stilistisk er det et helt perfekt matchup.

Jeg tror ikke, at kampen ville have været større, hvis den var sket for nogle år siden. Det er muligt, at den ville have været bedre rent sportsligt, hvis den var kommet i stand i 2010, men fortællingerne om begge mænd er vokset siden da. Mayweathers nærmest mytiske ”0” er stadig intakt. Han er ved at nå Rocky Marcianos legendariske rekord på 49-0, som aldrig er blevet matchet på højeste niveau i sporten.

Pacquiao er blevet valgt ind i den filippinske kongres. At kalde ham for en folkehelt i sit hjemland ville være en underdrivelse af dimensioner! Pacquiao har samme status som præsidenten og Jesus på Filippinerne. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at selv han ender som præsident en dag.

Man kan altså let argumentere for, at begge mænd er større end sporten, hvis ikke livet selv, i hvert fald i manges øjne! Begges navn er dét, som kan udødeliggøre den anden. Hvis Mayweather formår at slå Pacquiao, så er han måske den bedste i sporten nogensinde og omvendt…

5. Større end Tyson - Holyfield

Mayweather vs. Pacquiao er langt større end Tyson vs. Holyfield. Den er større end De la Hoya vs. Trinidad, Lewis vs. Tyson og især Kessler vs. Froch. Glem alt om bælter, glem alt om at være etter i en division; at være nummer et pound for pound overgår alt i sporten. 


Tyson var en mytisk person, som var større end sporten selv. Men ingen regnede med, at Holyfield havde nogle chancer tilbage i 1996, så forventningerne til kampen kan slet ikke sammenlignes med nu her, selvom hvad der skete i ringen var fantastisk. Alle holdt vejret, da Tyson mødte Lewis, men det er vigtigt at huske på, at en Tyson anno 2002 var langt fra sin prime. Det viste sig også hurtigt, at han ikke havde en chance, da de to mænd endelig begyndte at slås.

Fra et sportsligt perspektiv er der ligheder mellem De la Hoya vs. Trinidad, der kæmpede om at være nummer et pound for pound, men de to mænd var ikke ligeså store personligheder, så selvom mange sportfans uden tvivl har fulgt med i 1999, blev kampen ikke større end sporten, som det er tilfældet nu.

Jeg vil også nævne Leonard vs. Hearns og Hagler vs. Leonard som kampe, der kan måle sig med, hvad vi ser lige nu. Disse kampe tog også rigtig mange år at sætte i stand, de var på højeste niveau sportsligt, og fans udenfor boksesporten kiggede med. Men personerne var igen ikke helt så store.

Rent historisk kan man argumentere for, at vi ikke har set noget så stort i boksesporten siden Ali vs. Frazier 1 tilbage i 1971. Dengang var alt fokus på sværvægtsdivisionen, men det var første gang i historien, at to ubesejrede mestre mødte hinanden. Ligesom vi ser i dag, så brød denne kamp alle rekorder i forhold til seertal, billetpriser osv.

Det var et event, som var større end sporten – og større end sport i sig selv. Alle, som var noget, var til stede den aften i Madison Square Garden. Det er en kendt historie, at bl.a. Frank Sinatra ikke kunne få billetter, hvorfor han arbejdede som fotograf for ”Life Magazine” for at kunne være til stede.

I dag tænker de fleste på ”Rumble in the Jungle” og ”Thrilla in Manila”, hvis snakken falder på de største boksekampe nogensinde, men dette skyldes hovedsageligt, hvad der skete i ringen. Man kan ikke sammenligne disse kampe med Mayweather vs. Pacquiao som events.

Der var ikke nogen som helst, der troede, at Ali havde en jordisk chance mod George Foreman, mens det samme gjorde sig gældende for Fraziers vedkommende før den tredje kamp med Ali. Frazier blev jævnet med jorden af Foreman efter at have tabt til Ali allerede, så hvordan skulle han kunne konkurrere med ham nu? Det er først efter, at vi ved, hvad der skete, at disse kampe har fået denne status; forventningerne til kampene på forhånd var ikke så store…

6. På niveau med Ali - Frazier

Jeg vil mene, at vi er helt oppe omkring Ali vs. Frazier 1 og Schmeling vs. Louis 2. Om det slår de to kampe, det tør jeg ikke sige, men pyt! Hvis vi skal tilbage til 1938 og 1971 for at finde lignende tilfælde, så er sandsynligheden for, at det er noget af de største, som vi kommer til at opleve i vores livstid stor!

Vi kan kun gætte på, hvad selve kampen kommer til at bringe... Det ligner dog en rigtig spændende kamp med et klassisk matchup set ud fra et stilistisk perspektiv. Alt dette beskæftiger jeg mig mere med i min analyse af selve kampen, og der er vi først blevet klogere efter på lørdag.

Men en ting er sikkert; alting kommer til at stå stille, mens kampen er i gang. Vi kommer til at være vidner til et stykke historie, uanset hvad. Jeg kan slet ikke vente!

7. Dine kollegaer pjækker også

I første omgang skal det understreges, at kampen kommer til at foregå i primetime i USA. Således kan vi forvente, at klokken bliver rigtig mange, før de to mænd er i ringen. Kombinationen af selve kampen, og tidspunktet den foregår på, er ikke for sarte sjæle, men jeg er stensikker på, at det vil være det hele værd. Arbejde, studie, familie, hvad end det er – tilsidesæt det!

Jeg kender personer, som har taget fri, bliver væk fra konfirmationer, som jo sker i denne tid, og lignende, fordi det her simpelthen ikke må misses! Det kan godt være, at man kommer til at høre lidt vrissen fra sin bedre halvdel over det, men sådan må det være… ”I medgang og modgang”, er det ikke det, man siger? Mon ikke vi sportsnørder har oplevet dette før?

Sådan kan du se kampen

Det er Viasat, som har sikret sig rettighederne til kampen. Således kan man bestille kampen som pay-per-view i Danmark gennem dem enten via TV eller på Viaplay. Man kunne næsten tro, at de har ringet til mig for at tale kampen op, idet de tager 499 kr. for eventet, men alting I lige har læst kommer direkte fra hjertet.

Det her er altså noget, som man ikke må gå glip af, så saml eventuelt venner og bekendte, så man kan slå sig sammen om betalingen…


Skal du ikke liiiige have et spil på kampen?

Hvad kunne være bedre end at være vidne til et stykke historie, imens man tjener sit pay-per-view udlæg ind eller måske ligefrem tjener penge? 

Bookmakerne har umiddelbart sat nogle ret fornuftige linier på de store markeder, men det her er Super Bowl, OL eller VM-finalen, som kun sker én gang. Der er rigtig mange mystiske og sjove specialspil ude, som man måske kunne lave en skilling på. Kom endelig med inputs, og så vil jeg hellere end gerne diskutere dem nærmere frem til på lørdag…