Rapport: Onlinespil i Danmark

Sidst opdateret:
Statistik over danskernes spilforbrug

Den 16. januar 2024 offentliggjorde Spillemyndigheden rapporten ”Onlinespil i Danmark”. En undersøgelse af, hvordan danskerne spiller om penge online med særligt fokus på spil på hjemmesider uden tilladelse til at udbyde spil i Danmark.

I denne artikel går vi i dybden med rapporten. Har du lyst til at læse mere om undersøgelsen og dens resultater, kan dette gøres på Spillemyndighedens hjemmeside.

Rapportens formål

Fra 2022 til 2023 har Spillemyndigheden undersøgt danskernes online spillevaner for at blive endnu klogere på adfærden på det danske spilmarked. I forbindelse med at online casino og væddemål blev liberaliseret i Danmark i 2012, blev spilforbruget også flyttet over på hjemmesider med tilladelser. Disse sider lå samtidig under den danske forbrugerbeskyttelse.

Der ses dog en tendens til, at nogle spiludbydere retter deres spil mod det danske marked uden at have tilladelsen. Og at der samtidig er danskere, der således benytter sig af udbyderne uden tilladelse.

Dette har Spillemyndigheden i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt nærmere. De har udsendt en spørgeskemaundersøgelse til en tilfældigt udvalgt stikprøve på 30.070 danskere fra 15 år og opefter. Rapporten er baseret på 7.637 svar givet i perioden fra den 24. november 2022 til den 15. januar 2023.

Med et særligt fokus på danskernes spilvaner på spillesider uden dansk licens besvarer undersøgelsen blandt andet følgende spørgsmål:

  • Hvor mange danskere spiller om penge online?
  • Hvem spiller om penge?
  • Hvor mange danskere spiller om penge på sider uden tilladelse?
  • Hvorfor spiller danskere på sider uden tilladelser?

Hvor mange danskere spiller onlinespil?

Rapporten fortæller, at 21,7 pct. af den danske befolkning fra 15 år og over har spillet om penge på online sider inden for det seneste år. Det svarer til omkring 1,1 millioner danskere om året. Herhjemme har vi en aldersgrænse på 18 år for onlinespil om penge. Undersøgelsen viser dog, at 15 pct. af de 15-17-årige det sidste års tid har spillet om penge online. Det svarer rundt regnet til ca. 32.000 unge.

Af de knap 1,1 millioner danskere, er der kun 3,8 pct., som i løbet af det sidste år har spillet om penge på en side uden tilladelse. Det svarer til omkring 41.000 personer. Over halvdelen af disse har bevidst spillet på en side uden tilladelse. Dertil var 8,6 pct. af spillerne ikke klar over, om den side, de spillede på, havde tilladelse eller ej.

De fleste pengespil foregår dog fortsat på sider med tilladelse til at udbyde spil i Danmark. Sider, som er underlagt den danske lovgivning om f.eks. beskyttelse af spillerne og deres data.

Hvorfor spiller vi på spilsider uden dansk tilladelse?

Ifølge rapporten, er de hyppigste årsager til, at danskerne spiller på hjemmesiderne uden tilladelse, er, at der ofte er højere bonusser og tilbagebetalingsmuligheder end på dem med licens. Desuden er der typisk mulighed for at spille andre spiltyper.

Til forskel kan det nævnes, at danskerne, der spiller på hjemmesider med dansk licens, gør det, fordi der er en højere grad af sikkerhed. De adspurgte i spørgeskemaet nævner blandt andet kontrol, tilsyn, troværdighed, seriøsitet og dansk sprog som årsag til at vælge spilsider med licens i Danmark.

Rapporten ”Onlinespil i Danmark” opsummeret:

  • Inden for det seneste år har 21,7 pct. af danskerne fra 15 år og op spillet om penge online – svarende til ca. 1.082.000 personer.
  • Selvom aldersgrænsen for pengespil online er 18 år, har 15 pct. af de adspurgte mellem 15-17 år spillet om penge online inden for det sidste års tid. Det svarer til 32.000 mindreårige.
  • Omkring 41.000 af danskerne i denne undersøgelse har i det sidste års tid spilet om penge online på hjemmesider uden dansk licens. Det svarer til 3,8 pct., og over halvdelen af disse har gjort det bevidst.
  • 8,6 pct. af spillerne ved ikke, om siderne, de har spillet på, har tilladelse.
  • 91 pct. af spillerne, der har spillet på sider uden licens, har også spillet på hjemmesider med tilladelse. Størstedelen heraf har dog primært spillet på sider med dansk licens.
  • Det er hovedsageligt væddemål, skinbetting og online casino, der spilles på sider uden tilladelse.
  • Omkring 2/3 af dem, der bevidst har spillet på hjemmesider uden tilladelse, har fundet siderne via internetsøgninger. 2/3 af dem har set videoer og streaming af siderne på forskellige medier, mens halvdelen af spillerne har hørt om hjemmesiderne fra venner, familie og bekendte.
  • Andre typer pengespil, bedre/højere bonusser og tilbagebetalinger nævnes typisk som årsager til at spille på en hjemmeside uden tilladelse.
  • Dansk sprog, kontrol, seriøsitet, tilsyn og troværdighed nævnes til gengæld oftest som årsager til at spille på en hjemmeside med dansk licens.