PopOK modtager tilladelse fra Spillemyndigheden

Sidst opdateret:
PopOK Gaming godkendes som spiludvikler af Spillemyndigheden

Som en af branchens mindre aktører, er det de færreste, der kender PopOK Gaming – særligt her i Danmark. Noget kunne dog tyde på, at det kommer til at ændre sig i den kommende tid takket være den licens, spiludvikleren for nyligt er blevet tildelt af Spillemyndigheden.

Noget der ikke bare lige er kommet til dem. I en pressemeddelelse gør PopOK Gaming det klart, at det har krævet en betydelig indsats og en god portion dedikation fra hele teamet at få den nyerhvervede licens i hus.

Dette skyldes i høj grad, at vi i Danmark stiller særligt strenge krav, når det kommer til hasardspil. Dette gøres for at beskytte de danske spillere mod snyd, samt for at reducere risikoen for at spillevaner udvikler sig til afhængighed.

Danmark er et attraktivt marked

På trods af disse strenge krav, som bliver stillet til alle spiludviklere og -udbydere, der ønsker at tilbyde hasardspil i Danmark og selvom nye tal fra Spillemyndigheden viser, at danskernes forbrug på online casinoer har været i tilbagegang – er der fortsat megen interesse i det danske marked – særligt sammenlignet med landets størrelse.

Der er flere årsager; først og fremmest bruger vi mange penge på at spille om penge på casinoer i Danmark. Dernæst kan virksomhederne bruge deres danske licens som et bevis på, at deres produkter og procedurer lever op til nogle af de strengeste krav i verden – noget man absolut heller ikke skal underkende.

Så når PopOK Gaming har investeret store ressourcemængder i at modtage en licens fra Spillemyndigheden, er det ikke kun i jagten på danske kunder, men også en investering i deres brand. 

Selv lægger de vægt på, at de har planer om at opbygge en stærk tilstedeværelse i Danmark. Det bliver således spændende at se, hvor tilgængelige deres spilleautomater bliver i den kommende tid.

Om PopOK Gaming

PopOK Gaming er en mindre spiludvikler med hovedkontor i London. Virksomheden blev stiftet i 2019 og har på ganske få år formået at stable en fornuftig forretning på benene. Blot fire år senere, har de, udover i Danmark, modtaget licenser i Storbritannien, Holland, Malta, Romanien, Georgien, Letland, Sverige, Belarus, Columbia og i den canadiske provins, Ontario.

I samme periode har de også udgivet 49 spilleautomater, 3 live casinospil og 9 bordspil. Det svarer til 15 udgivelser om året; noget de færreste spiludviklere i samme størrelse og alder kan være med på.