ComeOn øger sikkerheden med en ISO-certificering

Sidst opdateret:
ComeOn Group

Den 26. april 2023 kunne ComeOn Group, der blandt andet står bag ComeOn i Danmark, offentliggøre, at de har modtaget en ISO 27001-certificering for deres Information Security Management System (ISMS).

Resultatet af en gennemgribende audit

Med certificeringen på plads har ComeOn nu et konkret bevis for, at de tager IT-sikkerhed meget alvorligt. ISO 27001 tildeles nemlig først efter, at virksomheden og dens sikkerhedssystemer har bestået en gennemgribende audit udført af en uafhængig auditor.

Helt specifikt er det certificeringsinstansen, GLI Bulletproof, der har fungeret som auditor. I forløbet har de blandt andet evalueret ComeOn Groups sikkerhedspolitikker, risikostyring, adgangskontroller, netværkssikkerhed og håndtering af brud på IT-sikkerheden.

Mikael Ångman, der sidder is rollen som Chief Information Officer hos ComeOn Group, udtaler blandt andet følgende i forbindelse med, at virksomheden tildeles ISO 27001-certifikatet: ”ISO 27001-certificeringen er en stor milepæl for os her hos ComeOn. Den passer godt ind i vores målsætning om at opnå fremragende resultater i hele vores organisation, især når det kommer til Information Security Management og den samlede sikkerhed på vores platform og for vores kunder.”

Vigtig for virksomheden og spillerne

Efter de seneste års cyberangreb på store og små virksomheder, kan der efterhånden ikke herske tvivl om, at IT-sikkerhed bør være en prioritet for ethvert foretagende. Formår man ikke at beskytte sig selv og sin IT-infrastruktur ordentligt, kan det resultere i enorme økonomiske tab, hvilket er en motivationsfaktor for de fleste.

Men det er ikke kun virksomheden, der skal bekymre sig om sin IT-sikkerhed. Også kunder bør være opmærksomme på om virksomheder som ComeOn Group har styr på sikkerheden. Som spiller på ComeOn (eller et andet casino) deler du personfølsomme oplysninger og indsætter penge på din konto hos dem.

Viser det sig, at casinoet ikke har styr på sine sikkerhedsprocedurer, kan det betyde, at dine oplysninger og penge ender i de forkerte hænder. Derfor bør du altid sætte dig ind i et casinos sikkerhedsmæssige tiltag inden, at du opretter en konto.

Danske casinospillere er generelt godt stillet

I Danmark er vi generelt godt stillet, når det kommer til sikkerhed på online casinoer. Det skyldes, at casinoerne skal leve op til en række strenge krav fra Spillemyndigheden, hvis de ønsker at blive tildelt en dansk spillelicens.

Men der er ingen tvivl om, at ComeOn Group nu står endnu stærkere med en ISO 27001-certificering, da den viser, at virksomheden går udover minimumskravene. Er sikkerhed således en prioritet for dig, kan du med fordel overveje om ComeOn skal være det næste casino, du opretter dig på.