18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

VM 2018 - Tyskland - Startopstilling & taktik

Kommentarer (25)
Fodboldbane
4-2-3-1
Tyskland
Tyskland
10
M. Özil
(M. Reus)
5
M. Hummels
16
A. Rüdiger
(N. Süle)
8
T. Kroos
6
S. Khedira
(G. Ilkay)
9
T. Werner
(M. Gómez)
1
M. Neuer
3
J. Hector
11
M. Reus
(J. Draxler)
18
J. Kimmich
13
T. Müller

Vores bud før første runde: 4-2-3-1: Neuer - Kimmich, Boateng, Hummels, Hector - Khedria, Kroos - Müller, Özil, Draxler - Werner. Opstilling i førsterundekampen mod Mexico (Hector var syg): 4-2-3-1: Neuer - Kimmich, Boateng, Hummels, Plattenhardt - Khedria, Kroos - Müller, Özil, Draxler - Werner

Vores bud før anden runde mod Sverige: 4-2-3-1: Neuer - Kimmich, Boateng, Rüdiger, Hector- Gündogan, Kroos - Müller (Brandt), Özil, Reus (Brandt) - Werner (Gomez). Opstilling mod Sverige: 4-2-3-1: Neuer - Kimmich, Boateng, Rüdiger, Hector- Rudy, Kroos - Müller, Reus, Draxler - Werner

Vores bud før tredje runde  mod Sydkorea: 4-2-3-1: Neuer – Kimmich, Rüdiger (Süle), Hummels, Hector – Khedira (Gündogan), Kroos – Müller, Özil (Reus), Reus (Draxler/Werner) – Werner (Gomez). Opstilling mod Sydkorea: Neuer – Kimmich, Süle, Hummels, Hector – Khedira, Kroos – Goretzka, Özil, Reus – Werner

Taktik

Tyskland spiller typisk 4-2-3-1, men kan også vælge fx 3-4-2-1. Modellen med tre midterforsvarere og to wingbacks blev således brugt ved sidste sommers Confederations Cup.

Tyskerne har en evne til at variere, alt efter modstanderen og kampens momentum. Under VM i 2014 spillede de sprudlende angrebsfodbold i 7-1-semifinalesejren over Brasilien (fik dog også plads til det, og brasserne manglede Neymar) hvorefter de vandt finalen mod Argentina 1-0 via en stram disciplineret indsats.

Uanset hvilken formation og hvilke spillere, kræver Löw stort løbearbejde, defensivt som offensivt, pres og hurtige omstillinger.

Bud på straffeskytte
Özil eller Müller. Næste i rækken kunne være Draxler.

Bud på frisparksskytte
Özil eller Kroos

Profiler

Neuer, Kroos, Özil

Manuel Neuer blev kåret til turneringens bedste målmand ved VM 2014. Den tyske anfører er nu 31 år, og hans rutine er naturligvis et plus, men han har altid været dygtig til at læse spillet og agere ekstra sweeper for forsvaret. Han blev dog skadet i september sidste år, og hans form må mildt sagt siges at være et spørgsmålstegn.

Toni Kroos er Tyskland og Real Madrids midtbanestrateg. Med sine 28 år er han en spiller i sin bedste fodboldalder. Kroos har evnen til at tage temperaturen på en kamp, han taber næsten aldrig bolden (selv om han ikke er særligt hurtig), og med sine præcise afleveringer kan han kontrollere midtbanen. Samt afslutte særdeles kompetent udefra.

Mesut Özil besidder samme spilintelligens som Kroos, blot en tak længere fremme på banen hvor han med sin teknik, fart og overblik kan kreere lækre frispilninger eller selv bryde igennem og afslutte. Hos Arsenal kritiseres han – med rette – for at være indolent og/eller surmulende i for mange kampe, men på landsholdet er han typisk skarp hele tiden.

Stjerneskud

Timo Werner. Den lynhurtige Leipzig-angriber er kun 22, men har scoret mål i Bundesligaen siden 2013 (47 styk i 158 kampe; 34 i 63 Leipzig-opgør), og er noteret for 7 mål i 12 landskampe. Hvis nerverne holder (sidste år måtte han udgå fra en CL-kamp i Istanbul pga svimmelhed forårsaget af fanlarm), kan han øge sit tal betragteligt ved VM. Han er ikke hovedstøddstærk som konkurrenten Gomez, men hans speed og næse gør ham til en ideel modtager af stikninger fra Özil & Co.

Spillernoter

Målmand: Neuer – nok verdens bedste når skadesfri og i form – blev skadet i september og var først tilbage hos Bayern 19. maj (uden at spille), så han er næppe i topform. Er dog med i nettotruppen, og når han tages med til Rusland, er det nok for at spille. Barcelonas Marc André ter Stegen og PSG-afløser Trapp er glimrende målmænd, men har ikke Neuers erfaring (eller basale klasse). ter Stegen er førstemand hvis Neuer ikke er helt klar.

Midterforsvarets makkerpar er som udgangspunkt Boateng og Hummels der kender hinanden fra Bayern. Hvor de ikke har haft en særligt god sæson – Boateng med diverse skader, Hummels med mange offensive fejlafleveringer – men de er meget erfarne. Alternativerne er også gode, Bayern-kollega Süle og Chelseas Rüdiger, men de er temmelig tunge og har ikke rutinen (omend Rüdiger har prøvet lidt af hvert i Serie A og Premier League).

Backs: Højreback er Bayerns hurtige og angrebsdygtige Kimmich. Afløser må være Gladbachs Matthias Ginter (der også kan vikariere i midterforsvaret). Venstreback er som udgangspunkt Kölns Jonas Hector der også er god til at gå med frem, og afløser er Hertha Berlins Plattenhardt.

På den defensive midtbane er idealstarterne nok løbestærke Khedira og spilintelligente Kroos, erfarne folk fra henholdsvis Juventus og Real Madrid. Man Citys Gündogan er mere målfarlig, men har ikke samme landsholdsrutine. Der er også defensivt solide Sebastian Rudy der nok er med som pålidelig reserve, lige som han er i Bayern.

Offensiv midtbane: Den centrale kreatør er nok som sædvanligt Mesut Özil der plejer at være mere motiveret for landsholdet end for Arsenal. Afløser kan være førnævnte Gündogan eller én af de talentfulde Goretzka (Schalke) og Brandt (Leverkusen). Der er også fleksible Draxler og Reus.

Fløje: Brandt kan også bruges på en fløj, men til højre er Bayern-løbemaskine Müller (delt kvaltopscorer for Tyskland) nok den foretrukne, og til venstre er der PSGs snedige Draxler samt Dortmunds hurtige og målfarlige Reus.

Centreforward: Umiddelbart står startvalget mellem store og rutinerede Gómez og lille og lynhurtige Werner. Hvem der starter inde, kan afhænge af modstanderen, men som udgangspunkt vil jeg tro Werner står først. Han var starter ved sidste sommers Confederations Cup, og han startede inde mod Spanien i marts. Gomez startede så inde mod Brasilien et par dage senere, men det var en eksperimenterende opstilling, mens A-holdet startede mod Spanien.

Fravær & tvivl

Der er tvivl om førstekeeper Neuer: Er han helt klar til kamp efter sin lange skade?

Også tvivl, om end i mindre grad, om kreatør Özil.  Missede Arsenals sidste 3 kampe pga skade og er blevet formkritiseret.

Fravær: Liverpool-defensivmand Emre Can fik kun 2 kvalkampe fra start, men skulle nok have været med til VM som reserve, men han misser slutrunden pga en skade.

Shkodran Mustafi: Den tackle- og hovedstødsstærke Arsenal-mand fik også kun 2 kvalkampe fra start og kom ikke med i VM-truppen.

Det samme med den store angriber Sandro Wagner. Han er kun afløser i Bayern, men har fået en del spilletid og scoret en del mål, og han har også slået til når han har fået chancen på landsholdet; blev delt kvaltopscorer med 5 mål trods kun 3 starter. Alligevel valgte Löw at se bort fra ham da VM-truppen skulle udtages, og Wagner reagerede ved at erklære landsholdsstop.

Andre markante fravær: Fra verdensmester-opstillingen i 2014-finalen mangler de pensionerede Lahm og Klose, den semi-pensionerede Schweinsteiger samt Kramer og Höwedes (de to har været væk fra landsholdet siden henholdsvis start-2016 og start-2017).

Og så mangler indskifter Mario Götze der stod for finalens enlige mål. Den lille offensivmand fik 4 kvalkampe fra start og fik også spilletid i de sidste træningskampe i 2017, men han var ikke med i martskampene og kom heller ikke med i VM-truppen.

Skilt fra da brutto- blev til nettotrup: Man Citys venstrefløjdribler Sané.

Kommentarer

Feedback