Annonce

VM 2018 - Schweiz - Analyse

Kommentarer (1)

Kampprogram, Schweiz

Kampprogram, VM 2018

Schweiz fakta

FIFA rangering
8
Træner:
Vladimir Petković (55 år)
Ansat siden: august 2014

Schweizer.

Schweiz på Twitter
@SFC_ASF
#SUI

Alpelandet er efterhånden blevet en fast bestanddel af de store slutrunder, og der  er høje forventninger til landstræner Vladimir Petkovic  der skal forsøge at styre denne gyldne generation til VM-succes efter pæne, men uprangende, indsatser ved VM 2014 og EM 2016.

Styrker

Hjulpet af immigration der især har bragt mange albanske talenter til landet, har relativt lille Schweiz en usædvanligt stor og talentmasse med klassespillere som Sommer, Lichtsteiner, Shaqiri, Xhaka, Zuber, Rodríguez og Schär. De fem sidstnævnte er endda kun midt i tyverne. Et hold med både fin rutine og stort potentiale.

Og et mandskab det er svært at spille  imod, fordi  det er vældigt godt organiseret.

Svagheder

Schweiz spiller oftest med kun én frontløber, og der savnes en virkelig skarp boksangriber i den schweiziske trup. Der er nemlig langt mellem snapsene fra Haris Seferovic der er en glimrende fodboldspiller, men generelt er alt for ineffektiv foran mål. Han har i de seneste 5 år på landsholdet og de seneste 10 år på diverse klubhold brændt MANGE store chancer og scoret alt for få mål.

Vejen til VM/aktuel status

Der blev allerede sat kurs mod Rusland, da Schweiz indledte kvalifikationen med 2-0-hjemmesejr over EM-vinderne Portugal. Men trods 9 sejre i 10 kampe i en gruppe med diverse svage modstandere, måtte schweizerne nøjes med 2.pladsen, da Portugal vandt det omvente opgør, også tog 27 point og havde en bedre målscore.

Det betød schweiziske playoff-kampe mod Nordirland, hvor Milan-forsvareren Ricardo Rodríguez blev VM-helten, da han scorede de to opgørs eneste mål, fra straffesparkspletten.

Seferovic blev kvaltopscorer for Schweiz med 4 mål, men det imponerer ikke just, ihukommende at han var centreforward mod lilleputter som Færøerne, Andorra og Letland.

Træningskampe: I marts vandt Schweiz 1-0 over Grækenland og 6-0 over Panama. 0 mål af Seferovic (der dog kun var indskifter; kom ind i 58. minut).

Opdatering: 3/6: Spanien-Schweiz 1-1. Klar spansk dominans, men drop af målmand De Gea. 8/6: 2-0 over Japan.

Historik

Schweiz har deltaget ved VM ni gange. Bedste resultater er tre kvartfinalepladser (1934, 1938 og 1954). De nåede ottendedelsfinalen i 1994, 2006 og senest i 2014 hvor de røg ud i 1/8-finalen mod Argentina efter forlænget spilletid.

Alpelandet har deltaget ved EM fire gange. Bedste resultat var i 2016, da de nåede ottendedelsfinalen.

Schweiz fakta

FIFA rangering
8
Træner:
Vladimir Petković (55 år)
Ansat siden: august 2014

Schweizer.

Schweiz på Twitter
@SFC_ASF
#SUI

Kampprogram, Schweiz

Kampprogram, VM 2018

Kommentarer

Feedback