Annonce

VM 2018 - Portugal - Analyse

Kommentarer (1)

Kampprogram, Portugal

Kampprogram, VM 2018

Seneste odds, Portugal

Vinder af VM23,00
Top 46,50
Gruppevinder3,50
Videre fra gruppespil1,27
Alle odds er fra 888sport og er senest opdateret d. 07/05-2018 12:25.

Portugal fakta

FIFA rangering
4
Træner:
Fernando Santos (63 år)
Ansat siden: september 2014

Portugiser.

Portugal på Twitter
@selecaoportugal
#POR #ForcaPortugal

De portugisiske europamestre jagter en endnu større triumf ved VM-slutrunden i Rusland, men den opgave kan vise sig at blive særdeles svær for Cristiano Ronaldo og co.

Styrker

Offensivt er de såmænd gode nok. Ronaldo leverede 15 basser under VM-kvalifikationen, mens angrebsmakker André Silva stod for yderligere ni mål. Og på papiret stod de ret stærkt defensivt med blot fire indkasserede mål i 10 kampe.

Svagheder

Men Portugal var i en overkommelig pulje, og de aldrende forsvarsspillere (José Fonte, Pepe, Bruno Alves baseret på kvalifikationen) kan få deres sag for mod stærkere modstandere. De blev ikke udfordret voldsomt i kvalifikationen, hvor de klarede mange af kampene på deres rutine, men jeg er spændt på at se dem mod fx Spaniens offensiv i den første gruppekamp.

Vejen til VM/aktuel status

Portugiserne tabte den første kvalifikationskamp til Schweiz med 2-0, men herefter skruede de bissen på og vandt de resterende ni kampe. I en svag pulje blev det til 27 point – det samme antal som Schweiz – men med en målscore på 32-4 (heraf 15 Cristiano Ronaldo-mål), og i sidste runde bookedes de den direkte billet, da de slog Schweiz med de samme cifre, som de selv havde tabt med på første spilledag.

De øvrige hold i puljen var det ikke specielt skræmmende: Ungarn, Færøerne, Letland og Andorra. Det var alt andet lige en pulje, hvor Portugal skulle spille sig videre fra som forsvarende europamestre. Ser man bort fra blunderen i første kamp, indkasserede man blot to mål i de resterende ni kampe.

Ved Confederations Cup sidste sommer vandt Portugal bronze med sejr, via forlænget spilletid, over Mexico. Semifinalen var blevet tabt mod Chile, via straffesparkskonkurrence (efter 0-0).

I marts spillede de mod Egypten og Holland. I kampen mod Egypten var man længe bagud, men i overtiden dukkede Cristiano Ronaldo op og scorede to kasser til slutresultatet 2-1. Mod et ellers ungt hollandsk hold – der missede VM-kvalifikation – så det skidt ud; Holland sejrede 3-0.

Opdatering: 28. maj spillede Portugal (uden Ronaldo) 2-2 mod Tunesien. 2/6: Belgien-Portugal (uden Ronaldo) 0-0 i chancefattig kamp. 7/6: 3-0 over Algeriet (2 mål af Guedes).

Historik

Portugal har deltaget i seks VM-slutrunder, inklusive de seneste seks VM slutrunder. Bedste resultat: bronze i 1966 hvor nøglespilleren var Eusebio. I år 2006 blev de nummer fire. Ved sidste VM slutrunde skuffede de gevaldigt ved allerede at ryge ud af gruppespillet, mens Tyskland og USA gik videre.

Portugiserne tog til gengæld grundig revanche ved at vinde EM i 2016 med en finalesejr på 1-0 over værtsnationen fra Frankrig. Ved EM på hjemmebane i 2004 endte Portugal med sølvmedaljerne, efter at de meget overraskende tabte 1-0 til Grækenland i finalen.

Seneste odds, Portugal

Vinder af VM23,00
Top 46,50
Gruppevinder3,50
Videre fra gruppespil1,27
Alle odds er fra 888sport og er senest opdateret d. 07/05-2018 12:25.

Portugal fakta

FIFA rangering
4
Træner:
Fernando Santos (63 år)
Ansat siden: september 2014

Portugiser.

Portugal på Twitter
@selecaoportugal
#POR #ForcaPortugal

Kampprogram, Portugal

Kampprogram, VM 2018

Kommentarer

Feedback