Annonce

VM 2018 - Nigeria - Analyse

Kampprogram, Nigeria

Kampprogram, VM 2018

Nigeria fakta

FIFA rangering
44
Træner:
Gernot Rohr (65 år)
Ansat siden: august 2016

Tysker.

Nigeria på Twitter
@NGSuperEagles @thenff
#NGA #GoSuperEagles #GoTeamNigeria

Kommer der luft under vingerne hos de nigerianske Super Eagles? De nåede 1/8-finalen ved seneste VM (efter snævert gruppetab mod Argentina), men kiksede kvalifikationen til De Afrikanske Mesterskaber i 2017. Sideløbende var der dog anderledes succes i VM-kvalifikationen hvor Ørnene distancerede stærke Cameroun, Zambia og Algeriet.

Især efter den tyske træner Gernot Rohr overtog trænerposten i september 2016, har det set lovende ud. Siden har holdet kun tabt én enkelt kamp.

Nigeria har
altid haft spændende landshold med store profiler, men ofte har der været intern uro. Nu er der håb om at Rohr er manden der hæver Ørnene til det næste niveau.

Styrker

Der er mange velkendte  navne på det nigerianske landshold. Victor Moses, John Obi Mikel, Alex Iwobi og Kelechi Iheanacho slår eller har slået deres folder i den engelske Premier League og er dermed vant til at spille på allerhøjeste niveau.

Der er tale om et solidt hold med en god blanding af erfaring og ungdom. Og offensiven har stort potentiale.

Svagheder

Har Rohr en fast hånd på roret? Det ser sådan ud, men hvis ikke, kan det gå galt. Og der kan være Force Majeure som den tyske træner ikke er herre over. Ved VM i 2014 nægtede spillerne, før 1/8-finalen mod Frankrig, at træne pga. manglende bonusudbetalinger.

Derudover er det værd at bemærke at Nigeria ser ud til at have et svagt punkt på målmandsposten.

Vejen til VM/aktuel status

Nigeria formåede ikke at kvalificere sig til De Afrikanske Mesterskaber i hverken 2015 eller 2017, så det var en positiv overraskelse, at Super Eagles gik sikkert videre fra deres VM-kvalifikationsgruppe, der bestod af stærke nationer som Gambia, Cameroon og Algeriet.

Især 4-0 sejren hjemme over Cameroon sendte Nigeria på VM-kurs og de sluttede med ialt 13 point for de 6 gruppekampe med en samlet målscore på 11:6.

Der virker til at være kommet mere styr på holdet under landstræner Gernot Rohr (tog over i september 2016), der lader til at have tæmmet primadonna-tendenserne, der tidligere har været et problem ved slutrunder.

I en venskabskamp i november 2016 fortsatte Nigeria de flotte takter, da de slog Argentina med 4-2 i en venskabskamp i Rusland. resultaterne i marts-træningskampene var blandede: 1-0-sejr i Polen og 0-2-tab mod Serbien i London.

Opdatering: 28/5 spillede Nigeria 1-1 mod DR Congo.  2/6 England-Nigeria 2-1. 6/6: 0-1 mod Tjekkiet.

Historik

Nigeria kvalificerede sig til VM for første gang i 1994. De har deltaget alle gangene lige siden, på nær 2006, så dette er deres sjette VM-slutunde.

Deres VM-deltagelser har flere gange været præget af intern uro i truppen, men tre gange er de nået til ottendedelsfinalen (1994, 1998 og i 2014). Mange danskere huskere nok tilbage på 1998 med glæde. Her besejrede Danmark som bekendt Nigeria med 4-1.

I 2014 gik Nigeria videre fra gruppen med Argentina, Bosnien og Iran, men tabte med 0-2 til Frankrig i ottendedelsfinalen.

Super Eagles har vundet De Afrikanske Mesterskaber tre gange (1980, 1994 og 2013).

Nigeria fakta

FIFA rangering
44
Træner:
Gernot Rohr (65 år)
Ansat siden: august 2016

Tysker.

Nigeria på Twitter
@NGSuperEagles @thenff
#NGA #GoSuperEagles #GoTeamNigeria

Kampprogram, Nigeria

Kampprogram, VM 2018

Kommentarer

Feedback