Annonce

VM 2018 - Island - Analyse

Kampprogram, Island

Kampprogram, VM 2018

Island fakta

FIFA rangering
37
Træner:
Heimir Hallgrímsson (51 år)
Ansat siden: november 2013

Islænding.

Island på Twitter
@footballiceland
#ICE #fyririsland

Der er fodboldfeber blandt de kun 330.000 indbyggere i Island, vikingelandet der efter de flotte præstationer ved EM´16 begav sig ud på endnu et succesrigt kvalifikationstogt og kvalificerede sig til sin første VM-slutrunde nogensinde.

Island er den mindste nation der har kvalificeret sig til et VM, og det begrænsede spillermateriale gør holdet til underdog i Gruppe D. Men blandt  modstanderne er Kroatien som islændingene distancerede i kvalifikationen (undervejs vandt kroaterne hjemme, men tabte på Island).

Med masser af fight og en hulens masse hu-hu-klap tog vikingerne fodboldfansene med storm ved EM-slutrunden i Frankrig. Lad os se om de også kan ved VM.

Styrker

Et stærkt, velorganiseret kollektiv der står solidt i defensiven og fighter for hinanden. Desuden en uforfærdet indstilling - vikingerne er frygtløse mod selv de allerstørste navne.

Svagheder

Island har ikke ret mange spillere med høj individuel klasse. Så det kan knibe mod store nationer der er velorganiserede og undgår at undervurdere lilleputten.

Mod mindre nationer kan det også knibe ind i mellem, trods de seneste års fremgang: Island gjorde det skidt i træningkampene i november og marts.

Vejen til VM/aktuel status

Island imponerede ved at gå direkte videre til VM og vinde sin gruppe foran Kroatien, Ukraine, Tyrkiet, Finland og Kosovo. Holdet vandt syv kampe, spillede én uafgjort og tabte to. Samlet målscore endte på 16-7.

Især på hjemmebane var islændingene stærke med fem sejre og en målscore på 10-2. Den flotteste præstation blev dog leveret på udebane, da Island i en afgørende kamp vandt 3-0 i Tyrkiet.

Siden er der spillet fire træningskampe:
November: 1-2 mod Tjekkiet og 1-1 mod Qatar.
Marts: 0-3 mod Mexico og 1-3 mod Peru (begge spillet i USA).

Opdatering: 2/6 Island-Norge 2-3. 7/6: 2-2 mod Ghana.

Historik

Island har aldrig deltaget ved VM før. De var dog tæt på at kvalificere sig i 2014, da de nåede helt til playoff-kampene. Her slog Kroatien dem ud ved at vinde 2-0 hjemme, efter at den første kamp på Island var endt 0-0.

Vikingerne deltog for første gang ved en slutrunde ved EM i 2016 og klarede sig over alt forventning. To uafgjorte kampe mod Portugal og Ungarn, og en sejr over Østrig i den sidste gruppekamp kvalificerede dem til ottendedelsfinalen. Her sendte de sensationelt England ud af turneringen ved at vinde 2-1. Eventyret stoppede da de senere europamestre fra Frankrig slog Island 5-2 i kvartfinalen.

Island fakta

FIFA rangering
37
Træner:
Heimir Hallgrímsson (51 år)
Ansat siden: november 2013

Islænding.

Island på Twitter
@footballiceland
#ICE #fyririsland

Kampprogram, Island

Kampprogram, VM 2018

Kommentarer

Feedback