18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

VM 2018 - Costa Rica - Startopstilling & taktik

Fodboldbane
5-4-1
Costa Rica
Costa Rica
Ó. E. D. Gaitán
G. González
J. Acosta
D. Guzmán
C. B. Mora
M. D. U. Porras
K. N. Gamboa
F. J. C. Quesada
(B. Oviedo)
J. A. V. Ulloa
C. G. Luna
B. Ruiz

Vores bud før første runde: 5-4-1: Navas - Gamboa, Calvo (Acosta), Gonzalez, Duarte, Oviedo - Ruiz, Tejeda, Borges, Venegas (Bolanos) - Urena. Opstilling i første runde, mod Serbien: 5-2-3-1: Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Duarte, Calvo - Borges, Guzman - Ruiz, Venegas - Urena

Vores bud før anden runde mod Brasilien: 5-2-2-1: Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Duarte, Calvo - Borges, Guzman - Ruiz, Venegas - Urena. Opstilling mod Brasilien: 5-2--2-1: Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Duarte, Oviedo - Borges, Guzman - Ruiz, Venegas - Urena

Vores bud før tredje runde mod Schweiz:  Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Duarte, Oviedo - Borges, Guzman - Ruiz, Venegas - Urena. Opstilling mod Schweiz: Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Waston, Oviedo - Borges, Guzman - Ruiz, Campbell - Colindres

Taktik

Mens det var den colombianske træner Jorge Luis Pinto, der styrede taktikbrættet ved den succesfulde VM-slutrunde i 2014, er det siden 2015 Oscar Ramírez der har ansvaret. Han tog over efter Paolo Wanchope trådte tilbage som landstræner pga et slagsmål til en U23-landskamp.

Men der er ikke sket taktiske revolutioner under Ramírez, der har ikke ændret på 5-4-1 formationen, der bragte Costa Rica til kvartfinalerne under Pinto. Det er også stort set samme grundstamme og Ramírez satser på kontinuitet og erfaring.

I denne 4-5-1 formation bliver der stillet store krav til balancespilleren Celso Borges på midtbanen og kreatøren Bryan Ruiz.

Bud på straffeskytte
Borges eller Campbell

Bud på frisparksskytte
Bryan Ruiz

Profiler

Den 31-årige Real Madrid-keeper Keylor Navas skal nok hive et par mirakelredninger op hvis Costa Rica skal videre fra gruppespillet. På trods af at Real Madrid længe har flirtet med at hente David de Gea, så har Navas holdt højt niveau og kommer med stor erfaring efter de flotte præstationer ved VM2014 og nu 3 Champions League-finaler i træk. Han er lille, og høje bolde kan være et problem, men den store rutine hjælper, og hans reflekser er fremragende.

Playmaker Bryan Ruiz havde svært ved at slå til hos portugisiske Sporting i denne sæson, hvor han blev overhalet af den unge Bruno Fernandes. Men for Costa Rica er Ruiz det absolutte omdrejningspunkt, bindeled mellem midtbane og angreb.

Stjerneskud

Arsenal-manager Arsène Wenger havde i 2011 fidus til, at det dengang 18-årige angrebstalent Joel Campbell kunne udvikle sig til en Premier League-bomber. Sådan er det langt fra gået, og en række mislykkede udlån (senest Betis) har ikke sat gang i karrieren. Ved VM 2014 var Campbell det store håb hos Costa Rica, men det blev kun til eet mål. Det er efterhånden et par år siden han scorede i landsholdstrøjen, men måske kan han for alvor bryde igennem denne gang...

Spillernoter

Der er nogle "danskklingende" navne i den costaricanske trup: den tidligere FCK-fløj Christian Bolaños der spiller for Saprissa i den hjemlige liga; de tidligere FCK-wingbacks Cristian Gamboa og Bryan Oviedo der spiller i henholdsvis Celtic (begrænset spilletid) og Sunderland; angriber Marco Ureña der med begrænset succes har spillet for FC Midtjylland og Brøndby og nu spiller i USA hvor han er målløs i år. På landsholdet gør han det typisk bedre - 4 kvalmål samt 1 mål i en træningskamp i år.

Alle fire har gode chancer for at være med fra start når Costa Rica lægger fra land ved VM i Rusland. 34-årige Bolaños presses dog af Saprissa-holdkammeraten Venegas der haft en bedre klubsæson og meget vel kan have erobret en startplads på landsholdet.

Fravær & Tvivl

Espanyol-forsvarer Óscar Duarte blev ankelskadet i starten af april og missede resten af sæsonen. Han er med i VM-truppen, men er han i brugbar form? Opdatering: Han spillede fuld tid i sidste testkamp.

Kommentarer

Feedback