Annonce

VM 2018 - Australien - Analyse

Kommentarer (1)

Kampprogram, Australien

Kampprogram, VM 2018

Seneste odds, Australien

Vinder af VM401,00
Top 4101,00
Gruppevinder21,00
Videre fra gruppespil5,50
Alle odds er fra 888sport og er senest opdateret d. 07/05-2018 12:25.

Australien fakta

FIFA rangering
36
Træner:
Bert van Marwijk (66 år)
Ansat siden: januar 2018

Hollænder.

Australien på Twitter
@Socceroos @FFA
#AUS #GoSocceroos

Landet ”Down Under” er klar til sin fjerde VM-slutrunde i træk, inkl en stærk indsats i Brasilien i 2014. Det er så nu at jeg normalt ville rose Socceroos' mod, holdånd og fighterevne, men alt er ikke fryd og gammen i Australien hvor sammenholdet synes afløst af forvirring som følge af landstræner Ange Postecoglou chok-farvel efter kvalifikationen kom i hus sidste efterår.

Styrker

Australien har som altid mange spillere fra små ligaer og klubber, men de plejer at kompensere for deres begrænsede boldtalent ved at løbe solen sort og kæmpe for hinanden. Og ved at have modet til at løbe med frem når chancen opstår. Hvor de så er farlige på hovedstød og opportunistiske spark.

Svagheder

Men kvalifikationen var en spillemæssig skuffelse, og Postecoglou (der ellers har haft succes med holdet) tog konsekvensen. Hvad betyder det?  

Postecoglou var offensivt indstillet og fortalte sine spillere at de ikke skulle være bange for at tabe bolden - så længe at de var parate til at slide hårdt i det for at vinde den tilbage. Det gav underholdende kampe, men også ofte gode resultater - modet betalte sig.

Den nye landstræner, hollandske van Marwijk, er mindre sprudlende, mere defensiv, men den nye taktik gav absolut ikke pote i hans første kampe, i marts, hvor Socceroos virkede gejstforladte og spillede skidt. 

Og hvis australierne er uden gejst og mod, har vi jo bare et hold med en række temmelig begrænsede spillere...

Vejen til VM/aktuel status

Australien havde en slingrende vej til VM i den asiatiske kvalifikation (Down Under-landet befinder sig i verdensdelen Oceanien, men har siden 2007 spillet med i Asien for at møde stærkere modstand). Vandt den nemme indledende pulje, men blev så kun 3 i sidste gruppespil, efter Japan og Saudi Arabien. Skuffede fx ved kun at få uafgjort i Thailand, og de australske medier var efter daværende landstræner Postecoglou fordi de syntes han eksperimenterede for meget.

Sidste sommers Confederations Cup var et positivt afbræk. Australien gik ikke videre fra gruppespillet, men 2-3 mod de tyske verdensmestre samt 1-1 mod både Cameroun og Chile var ganske nydeligt. Spillet ligeså: Modigt og seværdigt.

Men så var det tilbage til kvalifikationen hvor afsluttende gruppespil blev lukket ned med nederlag i Japan og skrabet hjemmesejr over Thailand.

Første playoff-runde var også præget af usikkerhed: To uafgjorte kampe (sejr via forlænget spilletid) mod upåagtede Syrien. Derefter blev det mere overbevisende 0-0 ude og 3-1 hjemme mod Honduras fra CONCACAF, men det samlede indtryk var ikke ret godt, og Postecoglou tog konsekvensen og sagde op. Presset og kritikken var blevet for meget.

I januar tog Bert van Marwijk over, men han har ikke fået en god start på sin Down Under-tilværelse. I marts tabte Australien 1-4 hos uskræmmende Norge – bl.a. pga dårlig opdækning ved dødbolde, noget som australierne ellers plejer at have pænt styr på. Derefter blev det mere præsentabelt 0-0 mod stærke Colombia, men bag cifrene gemte sig diverse store chancer til colombianerne, inkl et brændt straffespark.

Opdatering: 31/5 vandt Australien 4-0 over Tjekkiet (i Østrig). Tjekkerne stillede dog ret reservepræget. 9/6: Ungarn-Australien 1-2. Kamp med to selvmål (1 til hver) og et ungarsk målmandsdrop. Skidt spil.

Historie

Fire VM-deltagelser:
1974: Gruppespil
2006: 1/8-finale
2010: Gruppespil
2014: Gruppespil, tre nederlag – men også tre stærke modstandere (Chile, Holland, Spanien)

Andre resultater:
I 2015 vandt Australien De Asiatiske Mesterskaber på hjemmebane, efter sølv i 2011.
Confederations Cup: Sølv i 1997, bronze i 2001. Kun gruppespil i 2017, men glimrende indsatser.

Seneste odds, Australien

Vinder af VM401,00
Top 4101,00
Gruppevinder21,00
Videre fra gruppespil5,50
Alle odds er fra 888sport og er senest opdateret d. 07/05-2018 12:25.

Australien fakta

FIFA rangering
36
Træner:
Bert van Marwijk (66 år)
Ansat siden: januar 2018

Hollænder.

Australien på Twitter
@Socceroos @FFA
#AUS #GoSocceroos

Kampprogram, Australien

Kampprogram, VM 2018

Kommentarer

Feedback