18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Young Boys - Dinamo Zagreb: 1

Match center
22. august 2018 kl. 21:00 - Fodbold, Europa - Champions League
Wankdorfstadion
Opdateret
716
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+

Playoff-runde, indledende opgør

Chance (1-X-2): 56-24-20%
Betvalue: 103,04%
Spilbar ned til odds: 1,79
Rigtig/forkert: 1-1
Betsafe Spil nu hos Betsafe
Young Boys er det nye storhold i Schweiz. Tog seneste med mesterskab med 15 point ned til Basel, og har åbnet 18/19 med lutter sejre. Også Dinamo Zagreb har haft en fin sæsonstart, men Wankdorfs kunstgræs giver ofte besøgende mandskaber problemer.
Det taler for
  • Kunstgræsset på det store Stadion De Suisse, eller Wankdorf, som det bliver kaldt i folkemunde, er som regel en stor fordel for Young Boys.
  • Young Boys vandt sidste sæson det schweiziske mesterskab med 15 point ned til Basel. Deres hjemmebane-statistik: 15-2-1.
  • Denne sæson er med fire sejre ud af fire fortsat, hvor sidste sluttede. Ud af 12 seneste hjemmekampe, har Young Boys kun sat en 2-2'er mod Basel til.
  • Dinamo Zagreb har denne sommer solgt ud af alvesølvet. Senest er anfører og forsvarsstyrmand Filip Benkovic blevet solgt til Leicester.
  • Der har været stor udskiftning i Dinamo Zagrebs spillertrup henover sommeren. Også profiler som El Arabi Soudani, Borna Sosa og Ante Coric væk.
  • Young Boys sparede i weekendens pokalkamp mod Biel-Bienne samtlige de 11, der forventes at starte inde mod Dinamo Zagreb.
Hold øje med
  • Indtil videre har Dinamo Zagreb ikke haft problemer i Champions League-kvalifikationen. Det hverken med Hapoel Be’er Sheva eller Lokomotiv Astana.
  • Wankdorfs kunstgræs er jo nok en ulempe for Dinamo Zagreb, men man bemærker, at de også på kunstgræs-underlag vandt 2-0 ude over Lokomotiv Astana.
  • Dinamo Zagreb har haft en fin sæsonstart. Den kroatiske liga er ligesom den schweiziske fire spillerunder henne. Dinamo har tre sejre og en uafgjort.
Oddsmarked

Jeg har taget 1-tallet hos Betsafe til den fine betaling 1,84, og man bemærker, at Betsafe’s oprindelige pris sidste uge var åbnings-oddset 1,74. Udviklingen på det internationale asian-marked har også været en lille stigning i oddsene Young Boys’ vej, men ikke med nær så meget, typisk kun tre-fire ”klik”. Hvorfor markedet synes at bevæge sig mod Dinamo Zagreb (idet man dog ikke skal lade sig forurolige, for tre-fire klik er ikke meget), står hen i det uvisse for mig. Jeg har ganske enkelt ingen anelse. Ligeledes har jeg heller ikke den store idé om, hvordan markedet kommer til at udvikle sig frem mod kampstart onsdag. Umiddelbart har jeg vanskeligt ved at se, hvorfra en yderligere odds-stigning på Young Boys skulle komme, men skal samtidig tilstå, at det odds-udviklingsmæssigt er en meget svær kamp at spå om.

Spilform: Jeg har valgt at tage det helt almindelige 1-tal på sejr til Young Boys., og højere handicap-linjer frister mig ikke overdrevent, idet jeg snildt kan se relativt få mål i kampen og derfor anser resultater som 1-0 eller 2-1 for sandsynlige. Desuden er Betsafe’s 1-tals-odds på 1,84 også et lille nyk over, hvad man på asian-markedet kan få det tilsvarende Young Boys på asian handicap -0,5 til, så alt godt.  

Bedste betaling for 1-tallet på sejr til Young Boys: Odds 1,84 hos Betsafe, 1,83 førende licensløs international bookmaker, 1,76 Betfair Spillebørs, 1,75 Bet365.

Mine procenter for 1X2:
1: 56 %
X: 24 %
2: 20%

Wankdorfs ”plastik-græs”: De schweiske mestre Young Boys står over for deres første deltagelse nogensinde i Champions Leagues gruppespil, det hvis de i playoff-hurdlen kan trække det længste strå mod Dinamo Zagreb. Matchningen set over to kampe ser interessant, spændende og forholdsvis lige ud. Givet er det, at det vil være en klar fordel for Young Boys, hvis de kan trække sig sejrrigt ud af onsdagens kamp hjemme på én af Europas største kunstgræsbaner, Stadion De Suisse, eller Wankdorf, som det hedder i folkemunde, hvor der er plads på små 32.000 tilskuere.

Wankdorfs ”plastik-græs” har ofte givet besøgende mandskaber problemer, og Young Boys' præcise og hurtige pasningsspil på det hurtige underlag, hvor glidende tacklinger ikke rigtigt er mulige, er som designet til netop den slags fodbold, som dette underlag favoriserer, og et er jo nok ikke nogen tilfældighed. Wankdorf er – bortset fra, at det naturligvis er et meget større stadion – lidt ligesom FC Nordsjællands Right to Dream Park i Farum, hvis kunstgræs-underlag mange besøgende hold hader at spille på.

Derfor er Young Boys’ hjemmebanefordel da også typisk en smule større end de fleste andre klubbers, hvilket meget godt afspejles af holdets hjemmestatistik i sidste års schweiziske liga – 15-2-1 – og kigger man på holdet mange seneste hjemmekampe, så har Young Boys vundet 11 af de 12 seneste med kun en 2-2’er med Basel smidt ind imellem.

Dét sagt, så kan Dinamo Zagreb ikke være helt uvant med at spille på kunstgræs. Det var eksempelvis underlaget for to uger siden, hvor de i Champions Leagues 3.  kvalifikationsrunde aflagde besøg i Kasakhstan hos Lokomotiv Astana. En kamp som Dinamo Zagreb vandt 2-0.

Min vurdering / matchning af de to hold: Både Young Boys og Dinamo Zagreb er kommet glimrende fra sæsonstart, og de to hold ligner at være på nogenlunde samme form-niveau, så ikke det store, der skiller her.

Overordnet vil jeg dog vurdere Young Boys til at have smule mere at skyde med end Dinamo Zagreb. Young Boys’ mandskab, som sidste sæson tog sig af det schweiziske mesterskab med en 15 point stor afstand ned til anden-placerede Basel, ser i hvert fald ikke svækket ud i forhold til 2017/18, mens Dinamo Zagreb omvendt har solgt noget ud af arvesølvet. Tidligere på sommeren var tre Dinamo-profiler allerede blevet skippet videre til klubber i England, Tyskland og Italien, og senest er også anfører og styrmand i centerforsvaret, Filip Benkovic, blevet solgt til Leicester.

Samlet vurderet over to kampe har jeg Young Boys som favorit til at gå videre til Champions Leagues gruppespil, men indrømmet, ikke med meget. I den enkelte kamp vi har for os her, vil jeg hjemme på Wankdorfs kunstgræs imidlertid tilskrive Young Boys en ret stor favoritrolle. Dinamo Zagreb er på dette stadie i Europa langt fra nogen walkover, men Young Boys er en klub og et hold i fremgang, de har startet denne sæson, hvor de slap sidste, hvilket vil sige med lutter sejre, og de er et mandskab fyldt med selvtillid.

Jeg finder, at odds-markedet ikke har gjort Young Boys til stor nok favorit i hjemmekampen og finder følgelig værdi i spil på sejr til schweizerne.

Situation – Young Boys: Der plejede ikke at være megen spænding om mesterskabet i Schweiz, idet Basel hver eneste sæson med usvigelig sikkerhed tog sig af trofæet. Men i 2017/18 skete der noget. Basel fik pludselig problemer med at levere på kontinuerligt højt niveau samtidig med, at Young Boys løb ind i en kanon-sæson, så Alpelandets Super League endte med, at Young Boys ikke kun løb med titlen, men det også med et chokerende stort 15 point hul ned til den detroniserede mester Basel på andenpladsen.

Så der var noget at feje i hovedstaden, og minsanten om ikke de unge drenge fra Bern i dette tidlige efterår har lagt ud, hvor de slap i foråret. Young Boys har således vundet alt i årets schweiziske Super Liga og topper efter fire spillerunder tabellen med maksimumpoint, og det er allerede fem point flere end forfølgerne Basel, St. Gallen og FC Zürich.

Sidste år i Europa var en smule pudsig for Young Boys, idet de i løbet af fire måneder opnåede at møde samme mandskab ikke færre end fire gange. Young Boys trådte ind i Champions Leagues 3. kval.runde, hvor de startede ud med i Ukraine at tabe 1-3 til Dinamo Kijev, men tog så efterfølgende en 2-0-sejr på hjemmebane og gik dermed på reglen om flest scorede udebanemål videre til playoff-runden. Der måtte Young Boys dog bøje sig til CSKA Moskva, det da russerne vandt 1-0 i Bern og derefter 2-0 hjemme i Moskva.

Det betød overgang til Europa Leagues gruppespil for Young Boys, hvor de atter stødte ind i Dinamo Kijev, det dog ikke som med helt samme resultater som i kvalifikationen, idet Young Boys denne gang godt nok fik uafgjort med hjem fra Kijev, men senere måtte se sig besejret hjemme i Bern. Ukrainerne var måske blevet vant til Wankdorfs kunstgræs, og viste sig som det stærkeste mandskab i gruppen. Og da Young Boys blot sluttede på gruppens tredjeplads foran Skenderbeu Korce, men efter Partizan Beograd, var det før jul exit Europa.

Form & seneste resultater – Young Boys: Fem betydende kampe dette tidlige efterår har Young Boys under bæltet, og de er alle blevet vundet. Resultaterne startende med den schweiziske sæsonpremiere fortsættende i kronologisk orden hedder: 2-0 hjemme over Grasshoppers, 2-0 ude over Lugano, 4-0 hjemme over FC Zürich, 3-2 ude over Luzern, og senest lørdag 3-2 ude over Biel-Bienne fra den fjerdebedste række (pokalkamp).

Young Boys havde brug for et sent mål for at få bugt med lavtrangerede Biel-Bienne i weekendens pokalkamp, hvor det dog skal bemærkes, at Young Boys stillede med et temmeligt alternativt hold, det uden én eneste af de 11, der forventes at starte inde mod Dinamo Zagreb.

Lørdag spiller Young Boys hjemme mod Xamax Neuchatel.

Situation – Dinamo Zagreb: Efter at HNK Rijeka i 2017 vandt mesterskabet, lykkedes det for den store hovedstadsklub Dinamo Zagreb sidste sæson at vende tilbage på den kroatiske fodboldtrone, det da Dinamo distancerede HNK Rijeka med tre point.

I dette efterår har Dinamo lagt tilfredsstillende fra land i 1. HNL, hvor de med 10 point for fire kampe indtager en delt førsteplads sammen med HNK Rijeka og Dinamos ”feeder-klub” NK Lokomotiva Zagreb.

Dinamo Zagreb røg i sidste sæsons Europa League-kvalifikation ud mod Skenderbeu Korce. Det på udebanemål efter 1-1 hjemme og en efterfølgende 0-0’er i Albanien. Det skete i playoff-runden efter det i 3. kval.runde var blevet til 2-1 hjemme over Odd Grenland og derefter 0-0 i returen i Norge.

Form & seneste resultater – Dinamo Zagreb: Dinamo Zagreb trådte denne sommer  ind i Champions League-kvalifikationens 2. runde, hvor de lagde ud med på hjemmebane at besejre Hapoel Be’er Sheva 5-0. Derpå sæsonstartede den kroatiske 1. HNL, hvor Dinamo Zagreb i premieren præsterede en ikke særligt imponerende 1-1’er hjemme mod NK Rudes Zagreb. Siden er det imidlertid gået glimrende, og overordnet ser resultaterne med 2-2 i returen ude mod Hapoel Be’er Sheva (CL-kval.), 3-0 hjemme over Istra 1961, 2-0 ude over Lokomotiv Astana (CL-kval.), 2-1 hjemme over Slaven Belupo Koprivnica, 1-0 hjemme over Lokomotiv Astana (CL-kval.), og så i fredags 2-1 hjemme over NK Osijek fine ud.

Lørdag spiller Dinamo Zagreb hjemme mod NK Lokomotiva Zagreb.

Trupnyt – Young Boys: Ny træner i klubben, Geraldo Seoane, der er tiltrådt denne sommer, må med sikkerhed se bort fra tre spillere ude med skader, idet de alle tre dog kun er reserver. De er forsvareren Jordan Lotomba og de to midtbanespillere Sandro Lauper og Pedro Teixeira.

Lidt mere alvorligt er det, at to normalt faste startere meldes tvivlsomme, centerforsvareren Steve von Bergen og angriberen Roger Assale Djapone.

I skrivende stund ligner det, at von Bergen når at blive klar, mens det ser mere tvivlsomt ud med Assale, som p.t. må vurderes til en startplads på bænken og måske de sidste 20-30 minutter på banen.

Trupnyt – Dinamo Zagreb: Det var med noget slinger i valsen, mesterskabet blev hevet hjem sidste sæson, men der er store forventninger til ny træner Nenad Bjelica. Han har dog ikke fået de letteste arbejdsbetingelse i Dinamo, da fire af klubbens fem spillere med de største prisskilte, Filip Benkovic, El Arabi Hillal Soudani, Borna Sosa og Ante Coric, er blevet solgt til henholdsvis Leicester, Nottingham Forest, VfB Stuttgart og Roma. Der har denne sommer været omfattende udskiftning i Dinamos spillertrup med mere end to håndfulde spillere ud og ind.

Til opgøret mod Young Boys er den normalt faste midtbanemand Nikola Moro ude skadet

Derudover er den også normalt faste angriber Mario Budimir kategoriseret som tvivlsom. Det meste tyder dog på, at Budimir bliver klar til onsdag, hvorfor jeg har valgt at medtage ham i mit nedenstående bud på Dinamo Zagrebs start-11’er. Skulle det ikke ske, vil han formentlig blive erstattet af den schweiziske landsholdsforward Mario Gavranovic.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:

Young Boys (4-4-2): David von Ballmoos; Kevin Mbabu, Gregory Wüthrich, Steve von Bergen, Loris Benito, Christian Fassnacht, Djibril Sow, Sekou Junior Sanogo, Miralem Sulejmani, Nicolas Moumi Ngamaleu og Guillaume Hoarau.

Dinamo Zagreb (4-1-4-1): Daniel Zagorac; Petar Stojanovic, Kevin Theophile-Catherine, Emir Dilaver, Marin Leovac, Arijan Ademi, Izet Hajrovic, Amèr Gojak, Daniel Olmo Carvajal, Mislav Orsic og Mario Budimir.

Kilder

UEFA, Berner Zeitung, The Sun Journal, Zürcher Zeitung, SoccerWay og klubbernes hjemmesider.

  • Stort udvalg
  • Livebetting i toppen af markedet
  • Højt support-niveau

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet

Kommentarer

Feedback