Annonce

Teruto Ishihara - Rolando Dy: 1

23. september 2017 kl. 03:30
2. maj. 2018 kl. 16:27 02/05

Denne side indeholder henvisnings-links
Chance (1-2): 62-38%
Betvalue: 107,26%
Spilbar ned til odds: 1,61
Rigtig/forkert:
Betfair Sportsbook Spil nu hos Betfair Sportsbook
UFC Fight Night: Saint Preux vs. Okami. Main card i Saitama Super Arena. Fjervægt. Ishihara er mere prøvet på højeste niveau. Dy er en solid striker, der kan true stående med sin høje arbejdsrate og farlige spark, men dette bør ikke være nok mod Ishiharas kreativitet, bedre timing og større power.

Derfor skal du spille den: 

  • Ishihara har størst erfaring. Han har mødt og besejret stærkest modstand i løbet af sin karriere.
  • Ishihara bør have en klar fordel med sin større speed og bevægelighed, når kampen er stående.
  • Ishihara har stor power og glimrende timing i sine hænder, så han bør lande de bedste træffere.
  • Ishihara er på hjemmebane, hvilket både kan påvirke ham selv, tilskuere og dommere positivt.
  • Dy var slemt overmatchet i sin UFC-debut, så det er usikkert, om han hører til på dette niveau.
  • Dy er først og fremmest striker, så han vil formentligt kæmpe stående, hvilket passer Ishihara.

Det skal du holde øje med: 

  • Dy vil formentligt gøre en bedre figur end i sin UFC-debut. Han har haft en fuld camp nu her.
  • Dy har en omfattende baggrund i muay thai. Han kan have fordelen på afstand med sine spark.
  • Dy har trænet boksning i mange år, så det er ikke stensikkert, at Ishihara har de bedste hænder.
  • Dy kæmper oftest i et højt tempo. Han kan skabe en tættere kamp med en konstant arbejdsrate.
  • Ishihara har mistet sit fokus undervejs i kampe, hvis tingene først er begyndt at gå imod ham.
  • Ishihara har en uortodoks tilgang, men kreativitet kan blive slået af mere klassisk, ren teknik.

Argumenter i kursiv: De punkter, som jeg mener bookmakerne især overser/fejlvurderer.

Odds

OBS: Foruden Betfair Sportsbook finder jeg værdi på dette spil hos 888Sport, Bet365, Danske Spil og Unibet.

Teruto Ishihara er klar favorit overalt på markedet. Bwin giver blot 1,57 på en japansk sejr, Betsafe og Nordicbet giver 1,60, 888Sport, Bet365 og Unibet giver 1,62, Danske Spil giver 1,65, mens Betfair Sportsbook giver 1,73. En toneangivende bookmaker uden dansk licens giver 1,62 på Ishihara.

Teruto Ishihara

Japan

26 år (23. juli 1991)

9-4-2

Southpaw

Højde: 170 cm.

Rækkevidde: 175 cm.

Vægt: 66 kg.

Teruto ”Yashabo” Ishihara har bl.a. besejret Koji Mori, Julian Erosa og Horacio Gutierrez, han har et draw mod Mizuto Hirota, mens han har tabt til Michinori Tanaka, Ulka Sasaki, Artem Lobov og Gray Maynard.

Rolando Dy

Filippinerne

26 år (11. august 1991)

8-5-1, 1 NC

Ortodoks

Højde: 173 cm.

Rækkevidde: 177 cm.

Vægt: 66 kg.

Rolando ”The Incredible” Dy har bl.a. besejret Kyle Reyes og Koyomi Matsushima, mens han bl.a. har tabt til Ev Ting, Kyle Aguon og Alex Caceres.

Matchup

Jeg er en smule overrasket over, at bookmakerne har denne kamp så tæt. Ishihara har godt nok lidt et par nederlag på det seneste, men inden dette blev han regnet som en af divisionens helt store talenter. Han bliver næppe en japansk Conor McGregor, som nogle forudsagde, men bare fordi han ikke kunne håndtere solide veteraner som Lobov og Maynard så tidligt i sin UFC-karriere, så er jeg ikke klar til afskrive ham. Han besidder stadig flere kvaliteter, som kan gøre ham til en darkhorse i divisionen, og han træner det helt rigtige sted, Team Alpha Male, hvis han skal indfri sit potentiale.

Ishihara var stor favorit i begge sine nederlag i UFC. Han havde svært ved at håndtere det tunge pres på udebane mod Lobov, hvor han overvejende tabte stående. Herefter blev han neutraliseret på jorden af Maynard, som trods sin mistænkelige kæbe stadig må regnes som en fremragende grappler. Jeg ser ikke nødvendigvis disse nederlag være så slemme, selvom de afslørede nogle mangler hos japaneren. Dy har ikke den samme rutine og power som Lobov, og han har heller ikke en omfattende baggrund i brydning som Maynard, så det er ikke fordi, at han bare kan kopiere en af de to kæmperes gameplans.

Dy er efter min mening først og fremmest en striker, som har en rimelig traditionel stil fra muay thai og nogle solide hænder fra flere års boksetræning. Han var slemt overmatchet i sin UFC-debut mod Caceres, hvor han blev domineret stående, men han viste toughness samt et solidt submission defense på jorden. Det må forventes, at Dy er bedre i sin anden UFC-kamp, efter en fuld camp, men jeg har svært ved at pege på mange områder, hvor han sandsynligvis har en fordel i dette matchup. Jeg tror, at hans bedste kvaliteter mod Ishihara vil være hans arbejdsrate, som kan give ham runder, samt hans mere regelmæssige angreb med spark på afstand.

Jeg forventer, at dette hovedsageligt bliver en stående kamp. Begge kæmpere er relativt uprøvede på jorden, så den ene kan muligvis overraske den anden med takedowns undervejs. Dette har dog aldrig været deres foretrukne angreb. Dy har som sagt en mere klassisk tilgang, som kan score point, men han har aldrig vist så stor power, så jeg tvivler på, at han kan straffe Ishiharas uortodokse angreb på samme måde som Lobov. Ishihara kan komme lidt i problemer undervejs, hvis han mister sit fokus, hvilket man har set tidligere, men han er en mere erfaren kæmper end sin modstander, som har mødt stærkere modstand i karrieren, så dette bør ikke blive tilfældet.

Hvis vi får en stående kamp, så bør Ishihara have klare fordele med sin hand speed, timing og power. Han kan både lande tunge slag, når han går fremad og bagud, så hans tilgang kan afhænge af Dy på dette punkt. Ishihara er desuden en farlig finisher, som tidligere har kunne håndtere en langt større størrelsesforskel, end der er i denne kamp, så dette bør heller ikke blive et problem. Samtidig er han på hjemmebane, så han bør være enormt opsat, efter de seneste svære kampe, foran sine egne fans. Jeg tror, at Ishihara vil lande de bedste træffere i kampen med sin speed og kreativitet. Han besidder rigelig med power og dræberinstinkt til at stoppe Dy, hvis han sårer ham, men ellers bør dette række til en sejr på point.

  • Høje odds på 2-vejs spil
  • Hyppige promotions til kunder
  • Stort livebetting-udbud
Feedback