Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
SCHWEIZ
Det schweiziske mandskab har været en stor positiv overraskelse ved dette VM. Alpelandet har vundet alle deres otte kampe i turneringen, og det er sket på baggrund af stor defensiv styrke og fire kæder, som alle kan lave mål. Det schweiziske hold virker som en sammentømret enhed, hvor alle kæmper for hinanden, og det er en af grundene til den store succes.
Schweiz har ikke lukket mere end to mål ind i nogen kampe ved dette VM, og i de seneste fem kampe er modstanderne kun blevet tilladt en enkelt scoring. Det er intet mindre end fremragende, fordi selvom schweizerne mødte nogle af de svageste modstandere i slutningen af gruppespillet, så viser det stor koncentration, at man kun tillader dem at score en enkelt gang.
I kvartfinalen var det Tjekkiets tur til at løbe ind i den schweiziske mur for anden gang i turneringen. I stærkt samspil lykkedes det defensiven og målmand Martin Gerber at holde tjekkerne nede på et enkelt mål, og så vandt Schweiz kampen med 2-1 efter scoringer fra Denis Hollenstein og Roman Josi, som har været to af schweizernes bedste ved dette VM.
Det er bredden på det schweiziske hold, som er mest imponerede. Der er stort set ingen forskel at se på spillet ligegyldigt hvilken kæde, der er på isen. Det er en kæmpe kvalitet. Derudover har Schweiz turneringens bedste powerplay, hvilket har bragt dem dertil, hvor de står i dag.
Trupnyt
Schweiz må undvære backen Robin Grossmann, som har siddet ude i de seneste kampe. Grossmann er den schweizer, som har fået mindst istid pr. kamp, så det er ikke nogen stor svækkelse, at han er ude.
Martin Gerber stod fejlfrit i kvartfinalen mod Tjekkiet, men det ser ud til at Schweiz måske vælger at satse på den lige så stærke Reto Berra i aften. Berra er større end Gerber og passer derfor bedre til kampen mod de fysiske amerikanere, som er gode i screeningsspillet foran mål.
USA
Før VM var der mange tvivlsspørgsmål omkring det amerikanske hold. På papiret så amerikanerne ikke særligt stærke ud, men det unge amerikanske hold har modbevist kritikerne i løbet af turneringen. Joe Saccos tropper har formået at omstille sig til spillet på den store is, og kronen på værket har indtil videre været nedsablingen af Rusland i kvartfinalen.
Her vandt USA med hele 8-3, og amerikanerne viste forskellen mellem at være et hold og at være en gruppe af individualister. Russerne var det sidste, og det blev deres død i turneringen, fordi de tabte til et hårdt fightende amerikansk hold, som viste skarpheden foran mål.
Udover overtalsspillet, hvor USA næsten har en lige så høj udnyttelsesprocent som Schweiz, har amerikanerne været eminente i spillet foran modstandernes mål. De amerikanske spillere har screenet fantastisk, hvilket har åbnet op for skud fra distancen, som enten er gået hele vejen selv eller er blevet styret i mål.
Defensivt er USA gode, og holdet er stærkere offensivt efter tilgangen af Alex Galchenyuk og T.J. Oshie. Amerikanerne kan nu både lave mål og lukke nogenlunde ned for modstanderne, og det gør dem til en farlig outsider efter Canadas exit.
Ben Bishop var førstemålmand i gruppespillet, men efter flere tvivlsomme præstationer ligger presset nu på 19-årige John Gibsons skuldre. Gibson er måske det største målmandstalent i verden, og han spillede sublimt ved U20-VM tidligere på året, hvor han var med til at sikre USA guldet. Han er dog endnu ganske uprøvet på højeste niveau, og nerverne kan måske spille ham et puds i aften.
Trupnyt
USA kan stille i stærkeste opstilling, og giver formentlig genvalg til John Gibson i målet. Gibson spillede godt i kvartfinalen mod Rusland og har en redningsprocent i underkanten af 96 i turneringen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar