Annonce

Celta de Vigo - Barcelona

Infokamp
Match center
17. april 2018 kl. 21:00 - Fodbold, Spanien - Primera División
Estadio Municipal de Balaidos    David Fernández
2. maj. 2018 kl. 16:33 02/05

Denne side indeholder henvisnings-links
Barcelona vil måske spare spillere forud for pokalfinalen, mens Celta har brug for point for at holde trit med konkurrenterne om de europæiske pladser. Men hvor meget vil Barca spare? Katalanerne vil nok gerne holde fast i status om ubesejrede.

DET TALER FOR CELTA VIGO:

  • Barcelona har en vigtig Copa del Rey-finale i weekenden, og bør således rotere lidt, så de mange profiler for et hvil før finalen mod Sevilla.
  • Celta Vigo er et stærkere mandskab på eget græs. Det beviste de i deres seneste hjemmekamp, hvor de vandt 4-0 over Sevilla.
  • Barcelona er til at tale med i øjeblikket. Både i ligaen mod Sevilla og Valencia og i Champions League mod Roma har de set svagt spillende ud. (*)
  • Celta Vigo har brug for point, hvis de vil holde trit med deres konkurrenter i kampen om en plads i Europa League til næste sæson.
  • Iago Aspas har måske været den mest betydningsfulde spiller for et hold i denne sæson. Han bomber løs for Celta Vigo.

DET TALER FOR FC BARCELONA:

  • Ernesto Valverde er ikke nødvendigvis alt for glad for at spare spillere, og der er en chance for at han ikke sparer alverden før Copa del Rey-finalen.
  • Det skal især ses i lyset af, at Barcelona er på vej mod en ubesejret sæson, og det betyder meget for holdet. Det har de vist ved flere lejligheder.
  • Ligeledes må man ikke undervurdere, hvilket pres der er på Valverde i øjeblikket efter CL-katastrofen. Pointtab vil ikke gøre situationen bedre. (*2)
  • Selv med rotationer har Barcelona et ret stærkt hold, og både Paco Alcacer og Dembele kan levere stærke præstationer, selvom der er langt mellem snapsene.  

CHANCEVURDERING:

Svært at give en chancevurdering her, for meget afhænger af hvilken trup Barca kommer med – og deres opstilling. Jeg tror som bookmakerne at Barca sparer et par spillere forud for finalen, der spilles fire dage efter kampen, men Valverde har igen og igen vist, at han ikke nødvendigvis sparer alt for meget, og er det tilfældet her, så ser Barca-oddset småinteressant ud. Det er samme niveau, de lå på i udekampen mod Sevilla, hvor de sparede Messi og Busquets.

Kom endelig med input til chancevurderingen. Mit bud falder efter Valverdes kommentarer i aften, og det betyder sandsynligvis at oddset har ændret sig, såfremt han antyder at man stiller stærkt op.

TRUPINFORMATIONER:

Celta Vigo må undvære højreback Hugo Mallo (fast – og anfører) samt Pablo Hernandez (central midtbane – fast), der begge har karantæne i dette opgør.

Barcelona har én nævneværdig skade i form af Ivan Rakitic. Holdets altmuligmand. Lucas Digne (reserve på venstre back) bør også være ude.

Flere spillere har døjet med småting på det seneste, såsom Sergio Busquets og Gerard Pique, men Valverde bruger dem flittigt, når han kan. Med finalen den 21/4 er det dog sandsynligt, at nogle af disse får et hvil – det får vi nok et svar på mandag aften, når truppen er udtaget.

NOTE:

(*) = Kampen mod Valencia blev for eksempel vundet 2-1, men jeg vil mene, at det var Valencia, der havde de største chancer, og havde der været lidt mere skarphed i Rodrigo, så kunne man sagtens have tabt den kamp. Barca kunne dog også godt have scoret en pind eller to mere.  

(*2) = Man kan modsat sige, at en sejr næppe gør situationen bedre, men et pointtab i den her kamp kan føre til, at der bliver snakket unødigt meget om hans fremtid op til Copa del Rey-kampen, og det vil han nok gerne undgå.

  • Mange specialspil
  • Ingen gebyrer

Kommentarer

Feedback