18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Barcelona - Chelsea

Infokamp
Match center
24. april 2012 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
Spotify Camp Nou
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Semifinale, returkamp. Camp Nou, Barcelona.

Efter 1-0-sejren til Chelsea i sidste onsdags opgør i London, er opskriften klar til returkampen i Catalonien. Medmindre træner Di Matteo (og det virker meget usandsynligt) pludselig får lyst til at chokere verden med en offensiv opstilling, vil hans hold forsøge at gøre som det gjorde på hjemmebane: forsvare, forsvare, forsvare (og slå kontra)...

Chancen for at det lykkes til fulde, ser dog lille ud. Dels var Chelsea – trods en imponerende fight der holdt Messi fra åbne chancer (andre havde dog chancer) – temmelig heldig med ikke at indkassere på eget græs. Dels er Camp Nou noget andet. Banen er større (dvs det er sværere at lukke af), og de kombinationsstærke catalanere føler sig naturligt nok bedre hjemme her.

Jeg tvivler på at Chelsea – især fordi Terry virker slidt – igen kan holde Barca fra at score.

Men hvad med i den anden ende? Her står og falder det, i mine øjne, med hvor stædig Barca-træner Guardiola er. Vil han igen holde Piqué ude af holdet - selv om der åbenlyst er brug for den høje midterforsvarer til at bremse Chelsea-kraftkarl Drogba?

Noget andet er om Barcelona-spillerne stadig har lørdags-fiaskoen mod Real Madrid i ben og hoveder? 9 gengangere var der fra onsdagens Chelsea-kamp; Chelsea havde derimod kun 3 gengangere i lørdagens 0-0-kamp hos Arsenal.

Hvad siger I derude?

FØRSTE KAMP

Chelsea-Barcelona 0-1

Drogba i første halvlegs overtid.

Kampen gik for så vidt som ventet: Trods hjemmebane spillede Chelsea ekstremt afventende; havde reelt kun Drogba helt fremme, som targetman for lange bolde, og den store ivorianer kæmpede indædt (og af og til unfair). Altid omgivet af to-tre Barca-forsvarere, men pga sin størrelse og snuhed (og modstandernes lidenhed; Piqué spillede nemlig ikke), fik han en del ud af det. Ud over et mål, sørgede han nærmest ene mand for at Barcelona ikke havde bolden HELE TIDEN.

Men Barca havde bolden meget: 72%. Og selv om Chelsea forsvarede sig meget stædigt og dygtigt og med 10 (ofte 11) mand på egen banehalvdel, så kom de kvikke catalanere alligevel frem til diverse store chancer. Barca havde 18 forsøg hvoraf 6 var inden for målrammen (men altså ikke over stregen); Chelsea havde 4 (1 der ramte).

Det kneb for magiker Messi med at komme på skudhold, men han fik sat andre i scene, og Barca burde have scoret. Men træværket og Fru Fortuna (og en god Cech i Chelsea-målet) ville det anderledes.

BARCELONA

Nr 2 i den spanske Primera. 25-6-3 (97-26). Hjemme: 15-1-1 (65-10)

Barca fik bestemt ikke den bedste optakt til Chelsea-returkampen da det i lørdags blev til et (ikke ufortjent) 1-2-tab hjemme mod arvefjenden Real Madrid.

Catalanerne kunne ellers have bragt spænding ind i den spanske mesterskabskamp med en sejr (ville have reduceret Reals forspring til 1 point), men nu er dén potte reelt ude: Real fører ligaen med 7 point, og der resterer kun 4 runder.

Det var Barcas første hjemmebanenederlag i denne sæson. Som i diverse andre kampe mod Real, var det madrilenerne der fik den bedste start, men i modsætning til tidligere knækkede Real ikke da Barca fik udlignet (ved indskiftede Sanchez i 70. minut), og Cristiano Ronaldo scorede sejrsmålet blot 3 minutter senere.

CL

Catalanerne vandt deres gruppe foran Milan (2-2 hjemme, 2-3-sejr ude), Viktoria Plzen (2-0-sejr hjemme, 0-4-sejr ude) og BATE (0-5-sejr ude, 4-0-sejr hjemme). Altså: 5-1-0 (20-4). Hjemme: 2-1-0 (8-2).

I 1/8-finalen udraderede Barca Leverkusen med 1-3-sejr ude og 7-1-sejr hjemme.

I 1/4-finalen mod Milan blev det 0-0 i Italien, 3-1-sejr hjemme (hvor der dog var meget tvivl om i hvert fald eet af de to straffespark Barca blev tildelt)

TRUPNYT FOR BARCA

Kilder: uefa.com, mundodeportivo.com, marca.com

Fravær:

Abidal (venstreback - ude siden februar)

Villa (angreb - ude siden december)

Fontas (reserve)

Misser en eventuel finale i tilfælde af gult kort: Mascherano, Puyol

Noter:

I forhold til første Chelsea-kamp var 9 mand gengangere i startopstillingen i lørdagens arvefjendebrag mod Real Madrid: kun midtbanemand Fabregas og angriber Sánchez (begge blev skiftet ind) startede på bænken, til fordel for Thiago og Tello.

Så vidt jeg ved, har Barcelona alle mand klar (hvis man ser bort fra et par reserver samt dels angriber Villa der har været ude længe, dels venstreback Abidal der stoppede eller i hvert fald udsatte karrieren i februar pga leverproblemer; og på den plads har man Adriano). Tilbage i truppen, efter at have været ude siden september, er den hurtige fløjspiller Afellay.

Men stiller Guardiola mon stærkeste hold?

Det synes jeg bestemt ikke han gjorde på Stamford Bridge. Midterforsvarer Piqué sad på bænken og måtte derfra se store og stærke Drogba boltre sig mod de små Barca-forsvarere Puyol og Mascherano. Piqués højde og fysiske styrke var stærkt savnet, også i dødboldsituationerne hvor Barcelona i hans fravær reelt kun havde Busquets at gøre godt med – mod de mange høje Chelsea-folk.

Det er jo ikke fordi Drogba er hurtig - det er han bestemt ikke - men han er hamrende fysisk stærk og dygtig til at gøre brug af sin krop.

Og hvorfor sad Piqué så på bænken, ligesom han gjorde i lørdags mod Real? Tjah. Han blev skadet i hjemmekampen mod Milan 3. april og siden har han ikke spillet. Efter to kampes fravær, Zaragoza og Getafe, var han tilbage i truppen til 14/4-kampen mod Levante – og var vist fit for fight – men fik ikke chancen. Og det blev altså gentaget i de seneste storkampe.

Det virker bizart. Selv hvis Guardiola er utilfreds med Piqués form, er det svært at forestille sig at træner Pep virkelig mener at Puyol/Mascherano er den rette duo mod Drogba (eller mod Real Madrids Benzema)...

Jeg kan ikke helt regne ud hvad der foregår i Guardiolas hoved. Men i betragtning af at netop Puyol og Mascherano misser en eventuel CL-finale i tilfælde af gult kort i returkampen mod Chelsea, kan det godt være at Piqué får lov til at spille denne kamp.

Bud på opstilling:

Valdés – Alves, Piqué/Mascherano, Adriano – Busquets – Xavi, Fabregas, Iniesta – Messi, Sánchez

CHELSEA

Nr 6 i Premier League. 16-10-8 (56-38). Ude: 6-7-5 (23-18)

I lørdags spillede Chelsea 0-0 mod lokalrival og topkollega Arsenal. For så vidt et nydeligt resultat i betragtning af at det var på udebane, og at træner Di Matteo havde skiftet ud på otte pladser i forhold til det hold der onsdag havde vundet over Barcelona.

Men det var et temmelig skidt resultat i kampen om næste sæsons CL-billetter. Nu er Chelsea nemlig stadig 7 point fra Arsenals tredjeplads, og der er 4 point op til Newcastle på fjerdepladsen (Chelsea og Newcastle skal dog mødes 2. maj, så løbet er ikke kørt endnu).

Aner man (i lyset af de mange udskiftninger) at Di Matteo – og klubben som sådan – først og fremmest fokuserer på denne sæsons CL? Måske ikke så sært; man står trods alt i en semifinale med en pæn chance for at slå titelholder Barcelona ud, og dermed ikke SÅ langt fra en CL-triumf (i givet fald klubbens første – og noget klubejer Abramovic har sukket efter). I øvrigt en triumf der automatisk ville give en billet næste sæsons CL...

CL

Chelsea vandt sin gruppe foran Leverkusen (2-0-sejr hjemme, 2-1-tab ude), Valencia (1-1 ude, 3-0-sejr hjemme) og Genk (5-0-sejr hjemme, 1-1 ude).

I 1/8-finalen tabte Chelsea 3-1 i Napoli, men vandt 4-1 hjemme (via forlænget spilletid).

I 1/4-finalen mod Benfica vandt Chelsea 0-1 ude og 2-1 hjemme.

TRUPNYT FOR CHELSEA

Kilder: sportinglife.com, uefa.com,

Fravær:

David Luiz (midterforsvar – fast/indskifter; ude siden )

Tvivlsom:

Drogba (angreb - fast)

Noter:

Chelsea er fortsat (det går jeg i hvert fald ud fra; i sidste uge blev det meldt ud at han ville være ude i mindst 2 uger, pga en forstrækning) uden den atletiske (og offensivt stærke, til gengæld defensivt ustabile) David Luiz og må derfor, som i første Barca-kamp og i lørdagens Arsenal-opgør, stille med makkerparret Terry/Cahill.

(De to var, sammen med Cech, de eneste der startede mod både Barcelona og Arsenal).

Et stærkt par – der også kender hinanden fra det engelske landshold – men der er godt nok trukket store veksler på dem. Især Terry (der vist stadig døjer med nogle bøjede ribben) så altså meget træt og tung ud til sidst mod Arsenal.

Har Cahill og især Terry energien til en skyttegravskrig på Camp Nou?

En anden tvivl handler om centreforward Drogba, holdets bedste (og mest irriterende; han klynker og filmer når han kan) i første Barca-kamp. Han fik en knæskade der holdt ham ude mod Arsenal (han ville nok alligevel være blevet sparet), og spørgsmålet er: er han klar til kamp?

Det ser sådan ud. Han trænede normalt søndag – og mon ikke han er med fra start i Barcelona...

I det hele taget forventer jeg en Chelsea-opstilling som i første kamp. Dvs med stor fokus på defensiven, og kun Drogba helt fremme (og ”helt fremme” er temmelig relativt – i første kamp lå han ofte midtvejs på egen banehalvdel).

Omstillingsspillerne var Lampard (ikke pga speed, men pga et godt blik for afleveringerne), teknisk dygtige Mata samt løbestærke Ramires. Og mon ikke det gentages på Camp Nou. Også selv om Di Matteo har hurtigløbere som Torres, Kalou, Malouda og Sturridge... De må nok nøjes med en jokerrolle.

Bud på opstilling:

Cech – Ivanovic, Cahill, Terry, Cole – Meireiles, Mikel, Lampard – Ramires, Mata - Drogba

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback