Fredag blev der trukket lod til kvart- og semifinalerne i både Champions League og Europa League. Her følger en gennemgang af lodtrækningerne og en oversigt over oddsene på turneringernes vinder.
CHAMPIONS LEAGUE: SPANSK ELLER ENGELSK ISLÆT I FINALEN IGEN?
Da Inter og Bayern mødtes i sidste års Champions League-finale, var det første gang i seks sæsoner, og blot tredje gang i de seneste 13 år, at enten England eller Spanien ikke var repræsenteret i finalen i den fornemste klubturnering.
Med tre engelske og to spanske hold tilbage blandt de sidste otte, kan det meget vel være, at vi igen ser en af de to nationer repræsenteret i finalen igen. Eller hvad med begge? Lodtrækningen har nemlig åbnet op for en gengivelse af finalen i 08/09 mellem Barcelona og Manchester United, men før vi når så langt, så lad os lige kigge på lodtrækningen til kvartfinalerne.
Kvartfinalerne
Real Madrid - Tottenham
Chelsea - Manchester United
Barcelona - Shaktar Donetsk
Inter - Schalke 04
Det første der springer i øjnene, er det engelske opgør mellem Chelsea og Manchester United, der som bekendt mødtes i finalen i 2007/2008.
Dengang trak Man Utd det længste strå efter straffespark, hvilket også er den eneste gang de to klubber har mødtes i europæisk sammenhæng.
Interessant nok er Chelsea gjort til små favoritter til at gå videre fra dette opgør. Måske det skal ses i lyset af Uniteds nuværende skadesproblemer, og at man også har Premier League og FA Cuppen at tage sig af.
Andetsteds i kvartfinalerne er Barcelona kommet på (på papiret) en overkommelig opgave mod Shaktar Donetsk, mens Inter for anden runde i træk står overfor et tysk hold. Tottenham er kommet op mod giganterne fra Real Madrid, hvilket meget vel kan betyde exit for englænderne.
Semifinalerne
Sikkert er det, at max ét spansk hold når finalen. Semifinalerne er nemlig blevet parret således, at vinderen af Real Madrid - Tottenham møder vinderen af Barcelona - Shaktar. Et potentielt semifinaleopgør bestående af El Classico er vidst noget der kan tænde julelys i øjnene hos de fleste fodboldfans.
Det betyder også, at vinderen af den engelske kvartfinale møder enten Inter eller Schalke, hvilket åbner op for en gengivelse af sidste sæsons første playoff-runde, hvor Inter slog Chelsea sammenlagt 3-1.
Oddsene
Barcelona står ifølge bookmakerne med de bedste kort på hånden til at kunne hæve trofæet i maj. De spanske rivaler fra Real Madrid kommer umiddelbart efter, mens Chelsea er gjort til lidt større favoritter end de engelske kollegaer fra Man Utd.
Tror man på, at Inter kan nuppe trofæet for andet år i træk (noget der ikke er sket siden turneringen skiftede navn til Champions League), kan man få odds 11, mens Tottenham, Shaktar og Schalke anses som underdogs til titlen.
Barcelona: 2,30 @ Betsson
Real Madrid: 5,50 @ Paddy Power
Chelsea: 8,00 @ Sportingbet, bwin* & 888sport*
Man Utd: 9,50 @ bwin*
Inter: 11,00 @ Betsson
Tottenham: 27,00 @ 10bet
Shaktar: 51,00 @ Sportingbet, bwin* & 888sport*
Schalke: 51,00 @ Centrebet & bwin*
EUROPA LEAGUE: PORTUGAL OG HOLLAND DOMINERER
Med hele tre hold blandt turneringens sidste otte, har Portugal for alvor vist sig frem i Europa. Benfica tog sig af PSG, Porto af CSKA Moskva, mens Braga overraskende slog Liverpool ud.
Også Holland er godt repræsenteret ved PSV, der slog Rangers, og Twente, der noget overraskende slog Zenit sammenlagt 3-2. En anden hollandsk overraskelse stod Ajax for, men det var af den mere negative slags da man sammenlagt tabte 4-0 til Spartak Moskva.
Kvartfinalerne
Porto - Spartak Moskva
Benfica - PSV
Villarreal - Twente
Braga - Dynamo Kyiv
Blandt de resterende otte er det kun PSV og Porto der har prøvet at vinde turneringen (dog da den hed UEFA Cup), og der kan derfor ikke være tvivl om motivationen hos nogle af holdene, der alle tager opgaven meget seriøst og for hvem det vil være en stor præstation, at kunne løfte trofæet.
Semifinalerne
Porto/Spartak Moskva - Villarreal/Twente
Benfica/PSV - Braga/Dynamo Kyiv
Oddsene
At de største hold er slået ud af turneringen ses på oddsmarkedet, hvor der ikke er meget der skiller holdene.
Porto er gjort til favoritter efterfulgt af Villarreal, mens Dynamo Kyiv, Benfica og PSV vurderes nogenlunde lige. Twente, Spartak og Braga vurderes som de svageste, men som oddsene indikerer, er de bestemt ikke uden chancer.
Porto: 3,50 @ Ladbrokes & Paddy Power
Villarreal: 4,50 @ Ladbrokes, 888sport*, Centrebet, bet365* & betway
Dynamo Kyiv: 7,50 @ Nordicbet*, Centrebet & bet365*
Benfica: 7,50 @ bet365* & Centrebet
PSV: 11,00 @ 888sport*
Twente: 15,00 @ Ladbrokes, betway & 888sport*
Spartak Moskva: 17,00 @ 888sport*
Braga: 17,00 @ 888sport*