Der er fredag trukket lod til sidste runde inden gruppespillet i de europæiske turneringer. FCK skal en tur til Cypern, hvor Apoel venter. I Europa League blev det sydeuropæisk modstand til FCM og Brøndby, mens SønderjyskE møder tjekkiske Sparta Prag.

Vi er nået til playoff-runderne (sidste runde inden gruppespillet) i både Champions League og Europa League. Da der fredag blev trukket lod til næste runde i begge turneringer, var hele fire danske hold i bowlen.

FC København slog sikkert rumænske Astra Giurgiu ud efter en 3-0 sejr hjemme i Parken. Københavnerne skal i playoff-runden en tur ned til varmen på Cypern, hvor Apoel venter efter første kamp i København. Et hold som FCK tidligere er blevet slået ud af.

FC Midtjylland måtte overraskende ud i forlænget spilletid på trods af, at man var en mand i overtal i store dele af anden halvleg hjemme mod Videoton. Midtjyderne skal i næste rundt op mod tyrkiske Osmanlispor, som sluttede nr. 5 i den tyrkiske liga sidste sæson.

Brøndby IF leverede en stor præstation torsdag aften, da man slog tyske Hertha BSC ud efter en 3-1 sejr hjemme på Brøndby Stadion. I næste runde skal Alexander Zornigers tropper op imod græske Panathinaikos, som også mødte skandinavisk modstand i sidste runde, hvor AIK Stockholm blev slået ud.

Sønderjyske fortsætter med at imponere i Europa, og torsdag aften slog man polske Zaglebie Lubin ud. Sønderjyderne kommer til at være underdogs i næste runde, hvor man skal op imod tjekkiske Sparta Prag, der kommer fra Champions League kvalifikationen, hvor man blev slået ud af rumænske Steaua Bukarest.


Champions League: Playoff-runden

Indledende opgør spilles 16/17 august, returopgør 23/24 August

Champions Route 

Ludogorets(BUL) v Viktoria Plze? (CZE)

Celtic (SCO) v Hapoel Beer-Sheva (ISR)

FC København (DEN) v APOEL (CYP)

Dundalk (IRL) v Legia (POL)

Dinamo Zagreb (CRO) v Salzburg (AUT)

League Route

Steaua (ROU) v Manchester City (ENG)

Porto (POR) v Roma (ITA)

Ajax (NED) v Rostov (RUS)

Young Boys (SUI) v Mönchengladbach (GER)

Villarreal (ESP) v Monaco (FRA)

Europa League: Playoff-runden

Indledende opgør spilles 18. august, returopgør 25 August

Astana (KAZ) v BATE (BLR)

Arouca (POR) v Olympiacos (GRE)

Midtjylland (DEN) v Osmanl?spor (TUR)

Tren?ín (SVK) v Rapid Wien (AUT)

Lokomotiva Zagreb (CRO) v Genk (BEL)

AEK Larnaca (CYP) v Liberec (CZE)

Dinamo Tbilisi (GEO) v PAOK (GRE)

Austria Wien (AUT) v Rosenborg (NOR)

Beitar Jerusalem (ISR) v St-Étienne (FRA)

Vojvodina (SRB) v AZ (NED)

Maribor (SVN) v Qäbälä (AZE)

Slavia Praha (CZE) v Anderlecht (BEL)

Astra (ROU) v West Ham (ENG)

Fenerbahçe (TUR) v Grasshoppers (SUI)

Brøndby (DEN) v Panathinaikos (GRE)

Krasnodar (RUS) v Partizani (ALB)

Gent (BEL) v Shkëndija (MKD)

Istanbul Ba?ak?ehir (TUR) v Shakhtar Donetsk (UKR)

SønderjyskE (DEN) v Sparta Praha (CZE)

Sassuolo (ITA) v Crvena zvezda (SRB)

Göteborg (SWE) v Qaraba? (AZE)