Danske Spil* har lanceret "Det Nye Oddset" – en modernisering der betyder flere spil, flere kombinationsmuligheder og nemmere navigation...


Da BetXpert i januar 2012 anmeldte Danske Spil*, var det blandt andet med ordene: "På et par punkter skinner det gammeldags stadig igennem..."

Nu er Danske Spil* for alvor blevet en moderne spiludbyder med mange flere kampe og spiltyper at vælge imellem. Op til 99.999 forskellige online-væddemål hver uge. Et kæmpeskridt fremad i forhold til det smalle udvalg kunderne hidtil har fået serveret.

"Tidligere har vi været begrænset af at vi kun kunne tilbyde 999 forskellige spil i hver spillerunde. Den begrænsning er helt væk nu, og det giver os mulighed for at komme meget bredere rundt både hvad angår antal spil pr. kamp og de ligaer og sportsgrene vi vil tilbyde spil på," fortæller Oddschef Jens Nielsen til BetXpert.

Kiosk-kunder tilgodeses også

Alle de kampe der kan spilles online, kan også spilles i kioskernes terminaler. Man skal så blot kende kampnumrene via Internet, da "Den Lange"-programbladet og TTV stadig kun rummer de 999 første kampe.

Brugervenligt website

Men det er primært online, på danskespil.dk, Det Nye Oddset kan mærkes. Med mange flere væddemål og meget bedre overblik og navigation.

" Vi har virkelig set frem til den her lancering, og vi både håber og tror på at vores kunder godt kan se hvorfor," siger Jens Nielsen.

Tidliger skulle man rode rundt i Den Lange, Vinderen og Matchen for at finde de spil man gerne ville sætte. Nu er det hele blevet integreret i en moderne odds-oversigt med udfoldelige menupunkter så man nemt og hurtigt kan tage fx denne vej: Sport ? Fodbold ? England ? Premier League ? Manchester United-Everton

Her kan man så klikke på kampen og se ikke færre end 98 forskellige væddemål der er knyttet til kampen. Fra 1X2 til diverse målscorerspil (fx Wayne Rooney til at nette).

Stort udbud på de store ligaer

Så mange væddemål skal man ikke forvente at få smidt i hovedet i alle kampe i alle ligaer/sportsgrene (der er dog 23 lige nu til håndboldkampen Tvis Holstebro-Århus), men det er Danske Spils plan at køre det helt store udbud på de store fodboldligaer plus dansk fodbold.


Flere kombinationsmuligheder – også LIVE

Live-væddemål kan man også boltre sig med. Og man kan endda kombinere dem med kampe der endnu ikke er gået i gang.

I det hele taget har Danske Spil* skruet op for kombinationsmulighederne. Man kan nu sammensætte en kupon med op til 25 forskellige væddemål, og loftet for hvor højt oddset må blive, er fjernet.

Stadig natte-lukket, men snart er det 24/7

På eet punkt mangler Danske Spil* stadig at komme med på noderne: Åbningstiderne. Mellem kl 01 og 05 om natten er der lukket for spil på websitet. Der er dog tale om en forbedring (tidligere var der lukket fra midnat til 07), og der arbejdes på helt at åbne for det varme vand.

"Så snart teknikken tillader det, vil der være adgang hele døgnet", siger selskabets informationschef Thomas Rørsig til BetXpert.