VM 2010 » Uruguay
Uruguay, analyse
VM-chancer
Det lillebitte sydamerikanske land (kun 3,5 millioner indbyggere - faktisk det mindste land der nogensinde har vundet VM) har en stolt fodbold-historie der blandt andet tæller 2 VM-titler.
Det er dog længe siden at ”Los Charrúas” har været en decideret magtfaktor, og det bliver nok heller ikke til det helt store denne gang. Dertil er især midtbanen nok for tynd, og forsvaret ser ganske vist solidt ud, men kan ind i mellem knække – som det fx skete mod Brasilien i kvalifikationen. Hvor det i øvrigt kun blev til en femteplads.
Helt skal man dog ikke afskrive Uruguay der føres an af de hypergiftige frontløbere Fórlan og Suarez. Desuden har et nytilkomment keeper-stortalent gjort det noget sværere for modstanderne at få bolden over stregen.
Så selv om det næppe bliver til en VM-titel, kan Uruguay måske godt gøre en god figur. En kvalifikation til 1/8-finalen skal bestemt ikke afvises - ja, ser faktisk sandsynlig ud - selv om de himmelblå er landet i en umiddelbart svær gruppe, med de franske vice-verdensmestre, uforudsigelige Mexico og værtsnationen. Frankrig synes at være et godt stykke fra tidligere tiders storhed, Sydafrika bør få det svært – og Mexico... Tjah, Uruguays mandskab ser faktisk mindst lige så godt ud.
Uruguay tabte seneste indbyrdes kamp mod Mexico, en Copa America-semifinale i 2007, men det skyldtes dels en dum udvisning, dels en dårlig målmand (et punkt der siden er blevet forbedret).
Der kan måske findes en smule værdi i et spil på Uruguay til at gå videre, som nr 1 eller 2 (chance: 53%). Ligeså i oddset for at vinde gruppen (chance: 21%).
Spillestil
Tábarez spiller gerne med 3 mand i forsvaret, 2 wingbacks, 2 defensive midtbanefolk, 1 offensiv samt 2 angribere. Som udgangspunkt en offensiv formation: 3-4-1-2. Men den kan også være defensiv: 5-2-1-2. Et teknisk dygtigt mandskab.
Bud på idealopstilling
Forlán – Suarez
N. Lodeiro/Gonzalez
A. Pereira – Gargano/Rios – Perez - Maxi Pereira
Godin – Lugano – Scotti/Victorino
Muslera
Markante fravær
Den rutinerede offensivmand Christian Rodriguez er normalt fast starter, men er ikke kommet med i VM-truppen. Det skyldes at han pga en karantæne han pådrog sig i kvalifikationen, ville have misset de første to gruppekampe.
Nøglespillere
Målmand Muslera, forsvarsstyrmand Lugano samt angriber Forlán.
Primær straffeskytte (et bud)
Forlán
Stjerneskud
Muslera. Lazios 23-årige keepertalent – som større klubber siges at holde godt øje med – har kun 6 landskampe i bæltet, men er allerede ubestridt førstemand.
Nicolas Lodeiro. Den 21-årige venstrebensspiller er kun reserve hos Ajax, men kan være tiltænkt en VM-startplads i offensiven i fraværet af Cristian Rodriguez.
Kæde-gennemgang
Målmænd
Muslera er kun 23 og har kun 6 landskampe, men er et stort talent. En virkelig god sidste skanse.
Forsvar
Vanen tro stiller Uruguay med nogle midterforsvarere modstanderne kan slå sig på. Endda nok 3 af slagsen fra start. Lugano er fast mand i Fenerbahce, Godin i Villarreal og Scotti i chilenske Colo Colo – så det ser rutineret og solidt ud. Så solidt at der næppe er startplads til Juventus-reserven Cáceres.
Det er der næppe heller på en backplads. Man vil nok stille med to ”portugisiske” wingbacks, til venstre hurtige A. Pereira fra Porto, til højre den mere stationære Maxi Pereira fra Benfica. Der er også gode afløsere, og alt i alt ser forsvaret fint besat ud. Men det indkasserede ikke desto mindre temmelig mange mål i kvalifikationen – fx 4 i den ene kamp mod Brasilien.
Midtbane
På papiret holdets svageste kæde. Bevares, på den defensive front er Gargano fra Napoli og Perez fra Monaco solide navne, men de kan snøres af gode modstandere. Og offensivt ser det tyndt ud, med nogle ret urutinerede folk. Det er således lidt bekymrende at et Ajax-reserve (Lodeiro) måske får en startplads. Et talent, ja – men han har ikke fået meget spilletid i 09/10-sæsonen.
Angreb
Høj klasse. Forlán har for længst slået sit navn fast, og det er Suarez (flest mål i Europa i 09/10) så sandelig også ved at gøre. Og dertil kommer de fine reserver, den rutinerede målræv Abreu og eksplosive Cavani.
Vej til VM
Uruguay gjorde en god figur ved seneste Copa America (De Sydamerikanske Mesterskaber hvor Mexico og et andet nordamerikansk land, denne gang USA) også er inviteret) i 2007 med en semifinale-plads (straffesparkskonkurrence-nederlag mod Brasilien). I kampen om bronze tabte Uruguay dog 1-3 til Mexico (Uruguay var foran, men i 38. minut blev forsvarsstyrmand Lugano udvist i 38. minut for at ramme en modstander i ansigtet med en albue).
Men trods CA-successen kneb det da VM-kvalifikationen gik i gang senere samme år.
Uruguay kom kun med til VM på yderste mandat. Det blev til en femteplads i den sydamerikanske kvalifikation – og det med kun eet point ned til nr 6, Ecuador. Faktisk lå Uruguay på sjettepladsen indtil næstsidste spillerunde i oktober 2009 hvor det blev 2-1 ude over netop Ecuador. Og så kunne det endda være gået grueligt galt i sidste spillerunde; her tabte Uruguay nemlig 0-1 hjemme til Argentina. Men Ecuador tabte samtidig med 0-1 i Chile.
I 18 kampe fik Uruguay 24 point (målscore 28-20) for 6 vundne, 6 uafgjorte og 6 tabte. Mod de fire øverste: Det blev til to nederlag mod Argentina (1-2 ude), to tab mod Brasilien (1-2 ude og 0-4 hjemme), to uafgjorte mod Chile samt en sejr og en uafgjort mod Paraguay.
Efter den sydamerikanske kvalifikation gjaldt det – i november - to playoff-kampe mod Costa Rica. Uruguay vandt 1-0 på udebane og snuppede så kvalifikationen via 1-1 hjemme.
Efter VM-kvalifikationen har Uruguay spillet følgende træningskampe:
Marts 2010: Schweiz-Uruguay 1-3
27. maj: Uruguay-Israel 4-1
Træningskampe før VM
Ingen på programmet
VM-historie
Uruguay har været med i 10 VM-slutrunder og vundet de to: I 1930 (på hjemmebane) og i 1950, med chok-finalesejr over værtsnationen og favoritten Brasilien.
I 1986 – med El Principe, dvs. den elegante Enzo Francescoli på holdet – fik Uruguay tæv af Danmark med 1-6 i det indledende gruppespil, men spillede uafgjort mod Vesttyskland og Skotland. I 1/8-finalen tabte man så 0-1 til naboerne, de senere verdensmestre fra Argentina.
I 2006 kiksede kvalifikationen. Seneste VM-deltagelse var i 2002 hvor holdet røg ud i indledende gruppespil med to uafgjorte og et nederlag.
Analyser af de andre hold i Gruppe A
Læs kommentarer (0)
Tilføj kommentar
Uruguay trup & profiler
| MÅLMÆND | |||||||||||||||
| 1. |
Fernando MUSLERA
|
||||||||||||||
| 12. |
Juan CASTILLO
|
||||||||||||||
| 23. |
Martin SILVA
|
||||||||||||||
| FORSVAR | |||||||||||||||
| 2. |
Diego LUGANO
|
||||||||||||||
| 3. |
Diego GODIN
|
||||||||||||||
| 4. |
Jorge FUCILE
|
||||||||||||||
| 6. |
Andres SCOTTI
|
||||||||||||||
| 16. |
Maximiliano PEREIRA
|
||||||||||||||
| 20. |
Mauricio VICTORINO
|
||||||||||||||
| 22. |
Martin CÁCERES
|
||||||||||||||
| MIDTBANE | |||||||||||||||
| 5. |
Walter GARGANO
|
||||||||||||||
| 8. |
Sebastien EGUREN
|
||||||||||||||
| 11. |
Alvaro PEREIRA
|
||||||||||||||
| 14. |
Nicolas LODEIRO
|
||||||||||||||
| 15. |
Diego PEREZ
|
||||||||||||||
| 17. |
Ignacio GONZALEZ
|
||||||||||||||
| 18. |
Egidio Arevalo RIOS
|
||||||||||||||
| 21. |
Alvaro FERNANDEZ
|
||||||||||||||
| ANGREB | |||||||||||||||
| 7. |
Edinson CAVANI
|
||||||||||||||
| 9. |
Luis SUAREZ
|
||||||||||||||
| 10. |
Diego FORLÁN
|
||||||||||||||
| 13. |
Sebastian ABREU
|
||||||||||||||
| 19. |
Sebastian FERNANDEZ
|
||||||||||||||
Trupnyt, Uruguay
05/07 14:50: Uruguay har både karantæne- og skadesproblemer før semifinalen mod Holland. I skammekrogen sidder venstreback Fucile og angriber Suarez, mens forsvarerne Lugano og Godin (døjer med henholdsvis en knæ- og en lårskade) kæmper for at blive klar. Endelig mangler den offensive midtbanemand Lodeiro - pga en skade. Men dette svækker kun bredden; han ville næppe være startet inde.Uruguay facts
FIFA rangering: nr. 16Link: http://www.auf.org.uy/
Træner: Oscar Tabárez (63 år)
Ansat siden: 2006
Tabárez' var også ved roret for Uruguay i 1988-90 (herunder VM-90; 1/8-finale). Før og ind i mellem de to landstræner-job har han været træner i diverse klubber i Uruguay, Argentina og Europa (bl.a. Milan, men meget kort: i 1996).






