VM 2010 » Sydafrika

Sydafrika

Sydafrika, analyse

Af Jens Bøye

VM-chancer

Statistikken taler meget klart for sydafrikansk kvalifikation til 1/8-finalen. 18 VM-slutrunder er gået forud for denne, og hver gang har værtsnationen klaret sig videre fra indledende runde. Altså: 18 større eller mindre værts-successer, og det inkluderer relativt upåagtede lande som Chile, Mexico, Sverige, USA, Sydkorea og Japan.

 

Med andre ord en markant hjemmebanefordel – og den vejer nok også tungt i Sydafrika hvor de gul-grønne tilskuere giver modstanderholdets fans og spillere tinnitus med deres evigt brægende vuvuzela-horn.

 

Men statistik og hjemmebanefordel til trods, bør man også se på de hold værtsnationen er i gruppe med. Og her ser det ikke for godt ud med modstandere der alle – Frankrig er nr 9, Uruguay 16, Mexico 17 - ligger langt over Sydafrika på FIFAs verdensrangliste (selv om man skal tage den rangering med et gran salt; fx har Sydafrika i lang tid ikke haft andet end æren og VM-forberedelse af spille for). Lidt af en dynamitgruppe – og værten er da også bookmakernes favorit til at snuppe sidstepladsen.

 

Helt skal man ikke udelukke sydafrikansk succes. Dels har modstanderne - deres flotte rangeringer til trods - diverse problemer at trækkes med. Dels fik Sydafrika en andenplads i indledende gruppe i sidste sommers Confederations Cup (de to andre hold var dog anderledes spage; Irak og New Zealand). Og truppen ser på mange måder fornuftig ud – selv om den er noget tynd, og det er småt med store klubnavne. Der er en talentfuld målmand, et solidt og sammenspillet forsvar og en både stærk og kreativ midtbane.

 

Men angriberne... Stjernen McCarthy er slet ikke blevet udtaget, og der er formproblemer hos holdets Confederations Cup-topscorer. Spørgsmålet er om afløser Mphela der har nettet i nogle træningskampe, kan løfte ansvaret når det går løs for alvor. Der danner sig et billede af et hold der er ret solidt (men bestemt ikke uigennemtrængeligt) bagude, men måske har vanskeligheder ved at score. Og så kan det blive svært, selv for et værtsland.

  

Spillestil

Ved Confederations Cup sidste sommer spillede Sydafrika 4-3-2-1, dvs med 3 defensive midtbanefolk (undtagen mod New Zealand). Det var dog under Santana; Perreira er nok (var temmelig offensiv da han havde ansvaret for Brasilien ved VM-06) lidt mindre defensivt indstillet. Han kører gerne 4-2-3-1.

 

Bud på idealopstilling

At dømme efter de seneste træningskampe før VM, kunne følgende være Pereiras idealopstilling:

 

Mphela
Tshabalala – Pienaar - Modise
Letsholonyane - Dikgacoi
Masilela – Mokoena – Khumalo - Gaxa
Khune

 

Markante fravær

Benni McCarthy. Misser endnu en slutrunde. Han var skadet under sidste sommers Confederations Cup, og det kiksede også denne gang (han havde kun fået 112 minutters spilletid for West Ham i foråret). Det er Sydafrikas største navn og alle-tiders-topscorer man dermed må undvære.

 

Sibusiso Zuma, 67 kampe, 13 mål for Sydafrika. Den 34-årige tidligere FCKer og nuværende FCN-spiller nåede ikke at få ret meget spilletid i 09/10-sæsonen og nåede altså ikke at overbevise landstræner Perreira om at han kunne styrke truppen.

 

Elrio van Heerden. Den fikse mini-dribler – også ex-FCK - var med som reserve ved Confederations Cup, men kom ikke med til VM.

 

Benson Mhlongo. Midtbanemand der var med i 4 kampe under Confederations Cup sidste sommer.

 

Nøglespillere

Kreatør Pienaar. Og vel også hele forsvaret - der spillede hvert eneste minut under Conf-09.

 

Primær straffeskytte (et bud)

Modise/Mphela?

 

Stjerneskud

Den sydafrikanske trup indeholder umiddelbart ingen deciderede stortalenter på nippet til at bryde igennem. Der er 20-årige Andile Jali på den defensive midtbane, men han får næppe ret meget spilletid. Generelt vil der nok blive trukket på prøvede kræfter.

 

Men trækker vi stjerneskuds-begrebet en smule i hjørnerne, kan vi nævne målmand Khune der blot er 22 år. Han gjorde det allerede flot ved Confederations Cup sidste sommer og kan måske her tage det ekstra skridt der giver ham en udlandskarriere.

 

Kæde-gennemgang

Målmænd

Umiddelbart ser det ret tyndt ud med en førstekeeper der kun er 22 år, 1,8 høj og spiller i den hjemlige liga; men Khune er et stort talent der gjorde det godt i Conf-09.

 

Forsvar
To af de fire faste startere er fra den hjemlige liga, én spiller i Israel og den fjerde rykkede ned med Portsmouth i afvigte sæson. Med andre ord, på papiret ser det uimponerende ud. Men der er tale om en ret sammentømret enhed; tre ud af fire spillede hvert eneste minut i sidste sommers fem Confederations Cup-kampen – og ydede en god indsats. Den fjerde Conf-forsvarer, tårnhøje Booth (normalt den eneste hvide i startopstillingen) har ikke figureret i de seneste træningskampe og ser ud til at have tabt sin plads til Khumalo.

 

Det ser ret ret solidt ud. Til gengæld kan der måske opstå problemer ved skader; truppen ser ikke ret bred ud.

 

Midtbane
Soliditet på den defensive midtbane, og masser af kreativitet fremefter – ved især Pienaar og Modise. Det ser nydeligt ud.

 

Angreb
Ligesom i sidste sommers Confederations Cup, hvor han var skadet, mangler topscorer Benni McCarthy. Der var ellers håb om at han ville blive klar, men altså intet boost af en offensiv der havde scoringsproblemer i Conf-09. Og Bernard Parker der scorede 2 mål i Conf-09, har spillet ret lidt i 09/10-sæsonen. Det ser ud til at Mphela - han scorede målet i træningskampssejren over Danmark 5. juni - får tjansen som centreforward.

 

 

Vej til VM

Som vært er Sydafrika selvskreven deltager; har ikke skullet igennem kvalifikation.

 

I 2008 deltog Sydafrika i De Afrikanske Mesterskaber, men røg ud i det indledende gruppespil med 2 point og en fjerdeplads, efter Tunesien, Angola og Senegal. Parreira stillede med et temmelig ungt og uerfarent hold – uden bl.a. topscorer McCarthy – og brugte nok slutrunden som forberedelse til VM.

 

I 2010-udgaven (januar) af De Afrikanske Mesterskaber var Sydafrika slet ikke med. Landet kiksede kvalifikationen (i 2008) ved at blive nr 2 i en gruppe hvor kun nr 1, Nigeria, gik videre. Sydafrika fik kun 7 point i 6 kampe, selv om de øvrige modstandere var upåagtede Sierra Leone og Ækvatorial Guinea.

 

I juni 2009 var Sydafrika vært for Confederations Cup. Det blev en andenplads i indledende gruppespil, efter Spanien – via 0-0 mod Irak, 2-0 over New Zealand og 0-2 mod spanierne. I semifinalen tabte man 0-1 til Brasilien. I bronzekampen 2-3 til Spanien, efter forlænget spilletid. 2-2 i ordinær kamp. Sydafrika holdt faktisk Spanien fra at score indtil 88. minut – og havde i det hele taget en defensivt flot slutrunde. Derimod kneb det i den anden ende – måske fordi Benni McCarthy manglede pga en skade.

 

I 2010 har Sydafrika haft følgende træningskampe:

Januar: SA-Zimbabwe 3-0
Marts: SA-Namibia 1-1
April: Paraguay-SA 1-1
April: SA-Nordkorea 0-0
April: SA-Jamaica 2-0
16. maj: SA-Thailand 4-0
25. maj: SA-Bulgarien 1-1
27. maj: SA-Columbia 2-1

5. juni: SA-Danmark 1-0 

 

VM-historie

Sydafrika har deltaget ved VM 2 gange: 1998 og 2002. Begge gange blev det kun til indledende gruppespil.

 

Analyser af de andre hold i Gruppe A

Sydafrika
Mexico
Uruguay
Frankrig

Sydafrika trup & profiler

MÅLMÆND
1.  Josephs MOENEEB
#1 Josephs MOENEEB
Alder: 30
Klub: Orlando Pirates
Position: Målmand
Landskampe: 14 (0 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Højde: 1,84.
16.  Itumeleng KHUNE
#16 Itumeleng KHUNE
Alder: 22
Klub: Kaizer Chiefs
Position: Målmand
Landskampe: 21 (0 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Højde: 1,8. Reaktionsstærk.
Reddede et David Villa-straffespark under Conf-09 og gjorde det i hele taget godt, trods ringe højde.
22.  Shu-Aib WALTERS
#22 Shu-Aib WALTERS
Alder: 28
Klub: Maritzburg United
Position: Målmand
Landskampe: 0 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Højde: 1,89.
 
FORSVAR
2.  Sibuniso GAXA
#2 Sibuniso GAXA
Alder: 26
Klub: Mamelodi Sundowns
Position: Forsvarer
Landskampe: 33 (0 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-06, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Højreback. Højde: 1,78. Fortid på FC Københavns fodboldskole i Sydafrika. Fuld tid i holdets 5 kampe ved Confederations Cup-09 – uden gule kort.
3.  Tsepo MASILELA
#3 Tsepo MASILELA
Alder: 25
Klub: Maccabi Haifa
Position: Forsvarer
Landskampe: 31 (0 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-06, CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Venstreback. Højde: 1,75. Venstrebenet. Fast mand hos Maccabi Haifa (CL-gruppespil i seneste sæson). Fuld tid i holdets 5 kampe ved Confederations Cup-09 – 2 gule kort.
4.  Aaron MOKOENA
#4 Aaron MOKOENA
Alder: 29
Klub: Portsmouth
Position: Forsvarer (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 101 (1 mål)
Tidl. slutrunder: VM-02, CAN-00, CAN-02, CAN-04, CAN-06, CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Midterforsvar (evt defensiv midtbane). Højde: 1,85. Anfører. Hårde tacklinger, men: Fuld tid i holdets 5 kampe ved Confederations Cup-09 – uden gule kort. 23 kampe, 7 gule kort for Portsmouth i 09/10.
5.  Anele NGCONGCA
#5 Anele NGCONGCA
Alder: 22
Klub: Genk
Position: Forsvarer (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 2 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Midterforsvar (evt midtbane). Højde: 1,82.
14.  Matthew BOOTH
#14 Matthew BOOTH
Alder: 33
Klub: Mamelodi Sundowns
Position: Forsvarer
Landskampe: 26 (1 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Midterforsvar. Tårnhøj (1,98). Som regel den eneste hvide spiller i Sydafrikas startopstilling. Fuld tid i holdets 5 kampe ved Confederations Cup-09 – uden gule kort. At dømme efter de seneste træningskampe har Booth mistet sin startplads til Khumalo.
15.  Lucas THWALA
#15 Lucas THWALA
Alder: 28
Klub: Orlando Pirates
Position: Forsvarer
Landskampe: 17 (1 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Midterforsvar/venstreback. Højde: 1,71.
20.  Bongani KHUMALO
#20 Bongani KHUMALO
Alder: 23
Klub: Supersport United
Position: Forsvarer
Landskampe: 6 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Midterforsvar. Højde: 1,84. At dømme efter de seneste træningskampe har Booth mistet sin startplads til Khumalo.
21.  Siyabonga SANGWENI
#21 Siyabonga SANGWENI
Alder: 28
Klub: Golden Arrows
Position: Forsvarer
Landskampe: 3 (1 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Midterforsvar/højreback. Højde: 1,82.
 
MIDTBANE
6.  MacBeth SIBAYA
#6 MacBeth SIBAYA
Alder: 32
Klub: Rubin Kazan
Position: Midtbane
Landskampe: 52 (0 mål)
Tidl. slutrunder: VM-02, CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Position: defensiv midtbane. Højde: 1,76. Manden med det Shakespeare-klingende navn er normalt holdets defensive bolddistributør. 4 kampe, 2 gule kort ved Conf-09. At dømme efter de seneste træningskampe har Sibaya mistet sin startplads til Letsholonyane.
7.  Lance DAVIDS
#7 Lance DAVIDS
Alder: 25
Klub: Ajax Cape Town
Position: Midtbane (alternativ: Forsvarer)
Landskampe: 17 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Defensiv midtbane (evt højreback/højrefløj). Højde: 1,76. Fortid i Djurgården. Fleksibel.
8.  Siphiwe TSHABALALA
#8 Siphiwe TSHABALALA
Alder: 25
Klub: Kaizer Chiefs
Position: Midtbane
Landskampe: 48 (5 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-06, CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Position: Venstrefløj (evt højrefløj). Højde: 1,7. Venstrebenet, men kan spille i begge sider. Spilletid (som indskifter) i 4 kampe under Confederations Cup-09. At dømme efter de seneste træningskampe har Tshabalala muligvis tilkæmpet sig en startplads i offensiven.
10.  Steven PIENAAR
#10 Steven PIENAAR
Alder: 28
Klub: Everton
Position: Midtbane
Landskampe: 50 (2 mål)
Tidl. slutrunder: VM-02, CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: Offensiv midtbane; kreatør (evt højre-/venstrefløj). Højde: 1,73. Højrebenet, men kan spille i begge sider. Er dog nok bedst som central kreatør. Godt overblik og gode afleveringer. Fin dribler. Meget vigtig for Sydafrikas offensive spil, selv om han ikke selv scorer ret meget. 5 kampe, 2 gule kort ved Conf-09. 09/10 for Everton: 30 kampe, 4 mål, 9 gule kort, 1 udvisning. Spritkørsel i Liverpool i februar 2010.
11.  Teko MODISE
#11 Teko MODISE
Alder: 27
Klub: Orlando Pirates
Position: Midtbane
Landskampe: 54 (10 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08,Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: Offensiv midtbane (evt fløj, begge sider). Højde: 1,72. Højrebenet, men kan spille på begge kanter. Teknisk dygtig, kreativ, driblestærk. God frisparksskytte. Mangler nok lidt fysisk robusthed. I søgelyset hos diverse europæiske klubber. Startede i alle 5 kampe ved Confederations Cup-09 (0 mål, 1 gult kort).
12.  Reneilwe LETSHOLONYANE
#12 Reneilwe LETSHOLONYANE
Alder: 28
Klub: Kaizer Chiefs
Position: Midtbane
Landskampe: 3 (1 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,68. At dømme efter de seneste træningskampe har Sibaya mistet sin startplads til Letsholonyane.
13.  Kagisho DIKGACOI'
#13 Kagisho DIKGACOI'
Alder: 25
Klub: Fulham
Position: Midtbane
Landskampe: 36 (2 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Defensiv midtbane. Højde: 1,83. Fysisk stærk, hårdtarbejdende bolderobrer. 12 kampe for Fulham i 09/10 (blev vist ud i sin debut 4. oktober for at slå en modstander), 1 gult kort. Fuld tid i holdets 5 kampe ved Confederations Cup-09 – 1 gult kort.
19.  Surprise MORIRI
#19 Surprise MORIRI
Alder: 30
Klub: Mamelodi Sundowns
Position: Midtbane (alternativ: Angriber)
Landskampe: 28 (5 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Offensiv midtbane (hængende angriber/højrekant). Højde: 1,73. Dygtig boldspiller.
23.  Thanduyise KHUBONI
#23 Thanduyise KHUBONI
Alder: 24
Klub: Golden Arrows
Position: Midtbane
Landskampe: 5 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Defensiv midtbane. Højde: 1,81. Er startet inde i de seneste træningskampe; er måske udset til en startplads i en 4-3-2-1-formation.
 
ANGREB
9.  Katlego MPHELA
#9 Katlego MPHELA
Alder: 25
Klub: Mamelodi Sundowns
Position: Angriber
Landskampe: 29 (15 mål)
Tidl. slutrunder: CAN-08, Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: Centreforward. Højde: 1,82. 09/10: topscorer i den sydafrikanske liga med 17 mål (30 kampe). Skiftet ind i 2 kampe ved Confederations Cup-09; scorede 2 mål på i alt 57 minutter (fik 1 gult kort). Farlig angriber - der ser ud til at have en startplads i front ved VM efter at have scoret i de seneste træningskampe.
17.  Bernard PARKER
#17 Bernard PARKER
Alder: 24
Klub: Twente
Position: Angriber
Landskampe: 29 (9 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Position: Centreforward (venstrekant). Højde: 1,7. Venstrebenet. Skiftede fra Røde Stjerne til Twente i juli-09. 09/10: kun 10 kampe (0 mål). Startede i alle 5 kampe ved Confederations Cup-09; 2 mål. At dømme efter de seneste træningskampe har Parker ikke en startplads ved VM.
18.  Siyabonga NOMWETHE
#18 Siyabonga NOMWETHE
Alder: 32
Klub: Moroka Swallows
Position: Angriber
Landskampe: 78 (16 mål)
Tidl. slutrunder: VM-02, CAN-06
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Højrekant (angreb). Rutineret og dygtig offensivmand, bedst på højrekanten. Fortid i AaB (13 mål plus diverse oplæg, i 68 kampe, 2006-09). Var hverken med ved CAN-08 eller Conf-09; blev udtaget igen i foråret 2010.
 
Før musen hen over en spillers navn for at få yderligere information om spilleren.

Trupnyt, Sydafrika

Der er pt. ingen trupnyheder for Sydafrika.

Sydafrika facts

FIFA rangering: nr. 83
Link: http://www.safagoal.net/

Træner: Carlos Alberto Parreira (67 år)
Ansat siden: 2009 (oktober)
Landstræner for Sydafrika 2007-2008 – og igen fra oktober 2009. Pausen skyldtes kones sygdom. Startede træner-karriere i 1967. Har haft ansvaret i en lang række klubber og lande, blandt andet Brasilien 3 gange (herunder ved VM-gevinsten i 1994), senest 2003-06. Været til VM med Kuwait, Brasilien, Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien - og snart også Sydafrika. 5 er en rekord han deler med Milutinovic.

Aktuelle odds på Sydafrika

VM-vinder 100,00
Slutter i top 4 20,00
Gruppe-vinder 7,70
Videre fra indl. gruppe 2,55

Alle odds er fra Bet24 og er senest opdateret d. 25/06-2010, 09:44


Kampprogram, Sydafrika


Tirsdag den 22. juni 2010
16:00 Frankrig-Sydafrika 1-2

VM 2010 - oversigt

Deltag i VM konkurrencen - præmier for 30.000 kr.!