VM 2010 » Spanien
Spanien, analyse
VM-chancer
Spanien er bookmakernes favorit til denne slutrunde, og det er fair nok - selv om landet aldrig er nået rigtig langt ved et VM (bortset fra en fjerdeplads i 1950). Dette hold ser anderledes modent ud end tidligere udgaver. I 45 landskampe har EM-vinderne blot lidt ét nederlag (sidste sommers Confederations Cup-semifinale mod USA), og spanierne har generelt set skræmmende stærke ud. Holdet har en fremragende stamme, og krydret med blomstrende nye talenter er der tale om et af slutrundens absolut bedste mandskaber.
Skader til bærende spillere kan dog komme til at ødelægge rytmen på holdet. Slutrunden er i således et spørgsmålstegn for de offensive profiler Fernando Torres, Cesc Fabregas, Andrés Iniesta, omend de forventes at kunne deltage i et eller andet omfang. Spørgsmålet er - hvor fit er de, hvor meget kan de bidrage med?
Puljesejr synes oplagt, men Portugal venter nok i 1/8- finalen, og i et iberisk lokalopgør kan alt ske. I en eventuel kvartfinale kan fx de snu italienere (tvang Spanien ud i straffesparks-konkurrence ved EM-08) også besværliggøre en VM-udgave af den spanske EM-succes i 2008.
Spillestil
Hurtige førstegangspasninger, konstant bevægelse, speed og teknisk elegance er hovedingredienserne i den spanske spillestil, som Vicente Del Bosque uden de store ændringer har ført videre fra tiden under Aragonés.
Bud på idealopstilling
(4-4-2)
Torres – Villa
Iniesta – Xavi – Silva
Alonso
Capdevilla – Puyol – Pique – Ramos
Casillas
Markante fravær
Der er ikke blevet plads til hverken den rutinerede midtbanemand Marcos Senna eller angriberne Daniel Guïza og Álvaro Negredo.
Nøglespillere
Det kan være svært at vælge nogle få ud som nøglespillere på dette stjernespækkede mandskab, men Barcelonas midtbaneduo Iniesta og (især) Xavi er krumtapperne i den velsmurte spanske maskine. Derudover udgør Torres og Villa selvfølgelig en skræmmende duo i angrebet, som de fleste trænere kun kan drømme om.
Primær straffeskytte (bud på)
David Villa
Stjerneskud
Pedro Rodríguez har fået sit store gennembrud hos Barcelona i denne sæson, og han er værd at holde øje med til denne slutrunde. Pedro huserer som udgangspunkt på enten den ene eller den anden kant (men kan også agere decideret angriber), hvorfra han i 33 kampe har scoret 11 mål i sæsonen for Barcelona. Han er nok at regne som reserve på landsholdet, men kan godt tænkes at få chancen, i hvert fald som indskifter.
Fernando Llorente. Det 19-årige angrebsfyrtårn fra Bilbao er et stykke nede i angrebshierakiet, men Torres' skades-/formproblemer kan måske give flere chancer.
Kæde-gennemgang
Målmænd
I Iker Casillas har Spanien en af verdens bedste målmænd, som i en alder a blot 28 allerede har 102 landskampe under bæltet. Med Liverpoos Pepe Reina og Barcelonas Victor Valdéz er Spanien dækket rigtigt godt ind på posten.
Forsvar
Forsvarskæden er vel nok holdets svageste punkt, hvis man kan tillade sig at kalde den det - for også hér er den spanske klasse høj. Unge Gerard Piqué har virkelig løftet spillet sammen med Carles Puyol i midterforsvaret. På backpladserne udgør Sergio Ramos og Joan Capdevilla begge trusler fremad banen, men defensivt er der visse mangler.
Midtbane
Xavi, Iniesta, Fabregas, Silva, Alonso, Pedro, Mata. Rækken af profiler på den spanske midtbane er nærmest uendelig, og den kan give ethvert mandskab problemer med at få lukket af. Hurtige førstegangsafleveringer og konstant bevægelse karakteriserer vel nok verdens bedste midtbane. Der er dog skades- og/eller formspørgsmålstegn ved Iniesta og Fabregas.
Angreb
Med Fernando Torres og David Villa kan Spanien også mønstre et af verdens mest frygtindgydende angreb. Hvis altså Torres er fit for fight. Både Negredo og Guïza er blevet skåret fra truppen, hvilket efterlader holdet med blot een ekstra decideret angriber: Fernando Llorente. Men kantspillerne Pedro, Mata og Silva kan spille helt fremme, så angrebs-bredden er stadig fin.
Vej til VM
Med EM-triumfen i frisk erindring gik Spanien ind til VM-kvalifikationsgruppen med stor selvtillid, som blot blev større og større, som gruppen skred frem. Således gik landet igennem Europa-gruppe 5 med lutter sejre og dermed maksimumpoint. Det var dog ikke helt uden problemer. I den første kamp hjemme mod Bosnien/Herzegovina klemte Spanien en kneben 1-0-sejr i land, og det brændte på ude mod Belgien og Tyrkiet, som dog begge måtte se sig besejret 1-2 efter at have ført. Spanien virkede ganske enkelt uovervindelige for selvom spillet ikke altid var overbevisende, så havde europamestrene en uvurderlig evne til at vinde kampene alligevel.
Det kiksede dog to gange i sidste sommers Confederations Cup i Sydafrika hvor det efter maksimumpoint i indledende gruppespil mod værtsnationen, Irak og New Zealand blev til et chok-nederlag i semifinalen mod USA. Amerikanerne vandt 2-0 på en fin kontra-forestilling mod spanienerne der for een gangs skyld så menneskelige ud. Dette efter 35 spanske kampe i træk uden tab, og efter 15 sejre på stribe - og det betød at man gik glip af en spændende finalekamp mod Brasilien. I bronzekampen mod Sydafrika kunne Spanien heller ikke vinde i ordinær kamp, men klarede det dog i forlænget spilletid hvor 2-2 blev til 3-2.
Efter Conf-09 genoptog Spanien dog sejrsgangen. Først med de afsluttende kval-kampe, derefter med følgende træningskampe:
Nov. 2009: Spanien-Argentina 2-1
Nov. 2009: Østrig-Spanien: 1-5
Marts 2010: Frankrig-Spanien 0-2
29. maj 2009: Spanien-Saudi Arabien 3-2
3. juni: Spanien-Sydkorea 1-0
8. juni: Spanien-Polen 6-0
VM-historie
Spanien har deltaget i 12 VM-slutrunder med en fjerdeplads i 1950 som bedste resultat. I 1982 på hjemmebane blev det kun til en plads i mellemrunden. Ved seneste VM – 2006 - røg spanierne også tidligt ud; det blev til et 1-3-nederlag i 1/8-finalen mod de senere sølvvindere fra Frankrig.
Analyser af de andre hold i Gruppe H
Læs kommentarer (2)
Tilføj kommentar
Spanien trup & profiler
| MÅLMÆND | |||||||||||||||
| 1. |
Iker CASILLAS
|
||||||||||||||
| 12. |
Víctor VALDÉS
|
||||||||||||||
| 23. |
Pepe REINA
|
||||||||||||||
| FORSVAR | |||||||||||||||
| 2. |
Raúl ALBIOL
|
||||||||||||||
| 3. |
Gerard PIQUÉ
|
||||||||||||||
| 4. |
Carlos MARCHENA
|
||||||||||||||
| 5. |
Carles PUYOL
|
||||||||||||||
| 11. |
Joan CAPDEVILA
|
||||||||||||||
| 15. |
Sergio RAMOS
|
||||||||||||||
| 17. |
Álvaro ARBELOA
|
||||||||||||||
| MIDTBANE | |||||||||||||||
| 6. |
Andrés INIESTA
|
||||||||||||||
| 8. |
Xavi HERNÁNDEZ
|
||||||||||||||
| 10. |
Cesc FABREGAS
|
||||||||||||||
| 13. |
Juan Manuel MATA
|
||||||||||||||
| 14. |
Xabi ALONSO
|
||||||||||||||
| 16. |
Sergio BUSQUETS
|
||||||||||||||
| 20. |
Javi MARTÍNEZ
|
||||||||||||||
| 21. |
David SILVA
|
||||||||||||||
| 22. |
Jesús NAVAS
|
||||||||||||||
| ANGREB | |||||||||||||||
| 7. |
David VILLA
|
||||||||||||||
| 9. |
Fernando TORRES
|
||||||||||||||
| 18. |
Pedro RODRÍGUEZ
|
||||||||||||||
| 19. |
Fernando LLORENTE
|
||||||||||||||
Trupnyt, Spanien
05/07 12:44: Spanien ser ud til at gå ind til semifinalen mod Tyskland uden større skadesproblemer - eneste tvivlsomme er reserverforsvarer Albiol. Puyol måtte udgå kort før tid i kvartfinalekampen mod Paraguay - med synsproblemer efter at have fået bolden i ansigtet - men ifølge den spanske holdlæge bliver den stærke Barca-midterforsvarer fit for fight. Ditto med Fabregas der slog skulderen i en duel med Paraguays målmand. Kilde: Soccerway.com10/06 00:36: Andres Iniesta går muligvis glip af Spaniens første VM-gruppekamp, 16. juni mod Schweiz. Den lille midtbane-tekniker fra Barcelona blev skadet i baglåret i tirsdagens træningskamp mod Polen. Det er endnu uvist præcis hvor længe Iniesta må holde pause, men det spanske forbund melder at skaden ikke er alvorlig, så VM-deltagelsen som sådan skulle ikke være i fare. Kilde: Politiken.
Spanien facts
FIFA rangering: nr. 2Link: http://www.rfef.es/
Træner: Vicente Del Bosque (59 år)
Ansat siden: 2008
Del Bosque tog over efter Luis Aragonés, som takkede af efter EM-triumfen i 2008. Forinden havde Del Bosque en enkelt sæson som træner for Besiktas i 2004-2005 (holdt derefter pause), men den populære træner er mest kendt for sin succesperiode (1999-2003) i Real Madrid, som han bl.a. førte til to mesterskaber og to Champions League-titler.






