VM 2010 » Slovenien
Slovenien, analyse
VM-chancer
I kvalifikationen viste Slovenien høj klasse i defensiven. Kan slovenerne formå at spille kynisk, taktisk og defensivt i Sydafrika, kan de godt blive et ubehageligt bekendtskab for USA og England. Algeriet bør kunne slås.
Ligesom bookmakerne tipper jeg Slovenien til at måtte nøjes med tredjepladsen i gruppen. Det er sandsynligt at holdets kreativitet og målscoring ikke kan leve op til de defensive bedrifter - og at sidstnævnte trods alt ikke rækker mod fx Rooney og co.
Men måske rækker de mod USA. Kvalifikation til 1/8-finalerne - fx via en andenplads - er usandsynlig, men ikke umulig. Der er evt lidt værdi i oddsene.
Spillestil
Man kan nok forvente, at Slovenien spiller meget taktisk disciplineret og defensivt. Holdet har vist, at det kan skabe resultater ud fra en stram defensiv.
Bud på idealopstilling
Målmand: Samir Handanovi?
Forsvar: Bostjan Cesar, Miso Brecko, Marko Suler, Bojan Jokic
Midtbane: Aleksandar Radosavljevic, Robert Koren, Andraz Kirm, Valter Birsa.
Angreb: Zlatko Dedic, Milivoje Novakovic
Markante fravær
Ingen.
Nøglespillere
Samir Handanovi?, Robert Koren og Milivoje Novakovic.
Primær straffeskytte
Robert Koren eller Milivoje Novakovic.
Stjerneskud
Et bud kunne være den blot 20-årige midtbanespiller Rene Krhin, der spiller (reserve) i Inter. Kan han få spilletid, kan det måske blive til et gennembrud for stortalentet.
Kæde-gennemgang
Målmænd
Man har ikke stakkevis af målmandsstjerner at vælge imellem, men i Samir Handanovi? har man en rutineret ræv, der har spillet mange Serie A kampe. Man er mindst på niveau med England (men ikke med USA) på målmandsposten.
Forsvar
Forsvaret må siges at være Sloveniens helt store trumfkort. Det består ikke af stjernespillere, men solide forsvarsspillere fra stærke ligaer som Bundesligaen, Serie A og den russiske Premier League. Bostjan Cesar og Bojan Jokic spiller til dagligt sammen i Chievo i Italien, hvilket må anses som en kæmpe fordel.
Midtbane
Robert Koren, der i flere år har slået sine folder i West Bromwich Albion. Han er holders kreatør og dynamo. Det er ikke de store stjerner, der slår deres folder på den slovenske midtbane, der er solid, men nok den svageste i gruppe c.
Angreb
Det helt store offensive kort er Milivoje Novakovic, der til daglig spiller i i FC Köln med succes. Han har scoret 14 landskampsmål i 37 landskampe og var en stor mand for Slovenien i kvalifikationen til VM.
Ellers har man ikke det store at byde på i angrebet, der er meget afhængig af Novakovic som målscoreren. Nummer to og tre i rækken holder langt fra samme klasse.
Vej til VM
Slovenien var i en, på papiret, svær gruppe med Polen, Slovakiet og Tjekkiet (foruden Nordirland og San Marino). Men Polen storskuffede sammen med Tjekkiet. Man opnåede en andenplads og lukkede blot fire mål ind i de 10 kampe. I playoff slog man flot Rusland ud via 0-1 hjemme og 2-1 i Rusland.
Russerne undervurderede muligvis den lille Balkan-nation, men samlet set, er holdet fortjent med til VM.
Slovenien har kun spillet én træningskamp siden kvalifikationen:
3. marts: Slovenien-Quatar 4-1
Træningskampe før VM
4.juni: Slovenien-New Zealand
VM-historie
Slovenien lyder nok ikke af meget, men den unge nation er faktisk med til VM for anden gang.
Første gang var slutrunden i Japan/Sydkorea i 2002. Her blev alle tre kampe dog tabt.
Analyser af de andre hold i Gruppe C
Læs kommentarer (0)
Tilføj kommentar
Slovenien trup & profiler
| MÅLMÆND | |||||||||||||||
| 1. |
Samir HANDANOVIC
|
||||||||||||||
| 12. |
Jasmin HANDANOVIC
|
||||||||||||||
| 16. |
Aleksander ŠELIGA
|
||||||||||||||
| FORSVAR | |||||||||||||||
| 2. |
Mišo BRECKO
|
||||||||||||||
| 3. |
Elvedin DžINIC
|
||||||||||||||
| 4. |
Marko ŠULER
|
||||||||||||||
| 5. |
Boštjan CESAR
|
||||||||||||||
| 6. |
Branko ILIC
|
||||||||||||||
| 13. |
Bojan JOKIC
|
||||||||||||||
| 19. |
Suad FILEKOVIC
|
||||||||||||||
| 22. |
Matej MAVRIC
|
||||||||||||||
| MIDTBANE | |||||||||||||||
| 8. |
Robert KOREN
|
||||||||||||||
| 10. |
Valter BIRSA
|
||||||||||||||
| 15. |
Rene KRHIN
|
||||||||||||||
| 17. |
Andraž KIRM
|
||||||||||||||
| 18. |
Aleksander RADOSAVLJEVIC
|
||||||||||||||
| 20. |
Andrej KOMAC
|
||||||||||||||
| 21. |
Dalibor STEVANOVIC
|
||||||||||||||
| ANGREB | |||||||||||||||
| 7. |
Nejc PECNIK
|
||||||||||||||
| 9. |
Zlatan LJUBIJANKIC
|
||||||||||||||
| 11. |
Milivoje NOVAKOVIC
|
||||||||||||||
| 14. |
Zlatko DEDIC
|
||||||||||||||
| 23. |
Tim MATAVž
|
||||||||||||||
Trupnyt, Slovenien
Der er pt. ingen trupnyheder for Slovenien.Slovenien facts
FIFA rangering: nr. 25Link: http://www.nzs.si/
Træner: Matjaž Kek (48 år)
Ansat siden: 2007
Opnåede som spiller en enkelt landskamp. Har tidligere trænet Maribor og U15- og U16-landsholdene.






