VM 2010 » New Zealand

New Zealand

New Zealand, analyse

Af Jens Bøye

VM-chancer

New Zealand har vel cirka lige så stor chance for at vinde VM, som en kiwi har for at lette fra jorden. Spørgsmålet er nok snarere om holdet der mest består af sekundaspillere, kan undgå store nederlag. Det kneb mod Spanien (0-5) ved sidste sommers Confederations Cup, men All Whites' held er at de er havnet i en relativt blid VM-gruppe, mod hold der ser ud til at være et stykke fra top-ydeevnen; så måske bliver det til hæderlige nederlag. Point bliver det næppe til (måske et enkelt, hvis bølgerne går højt); keeperposten er svækket, forsvaret er nok for langsomt, og flere af de rutinerede midtbane-kræfter er i dén grad over-the-hill. Desuden deserterer forsvarsstyrmand Nelsen (holdets stjerne) hvis den gravide kone nedkommer før tiden.

 

Men man skal aldrig sige aldrig. 29. maj blev det 1-0 over Serbien i en træningskamp (i Østrig).

 

Spillestil

Generelt et hold der har mere fokus på hårdt arbejde end på tekniske lækkerier. Forsvaret er ret langsomt, men fysisk stærkt.

 

Træner Herbert vil helst spille med 3 mand i forsvaret (også fordi der mangler en decideret højreback). Det vil sige enten 3-5-2 eller 3-4-3. Men mod stærke hold vil de to wingbacks nok ligge temmelig lavt, og så er det snarere 5-3-2 eller 5-2-3...

 

Bud på idealopstilling

Fallon - Killen

Smeltz

Lockhead/Smith - Elliot/tMcGlinchey – Brown - Bertos

Vicelich - Nelsen - Sigmund

Paston

 

Markante fravær

Kun én af de 18 spillere der var med til at kvalificere NZ, kom ikke med i VM-truppen: forsvarer Aaron Scott – og han var kun reserve.

 

Nøglespillere

Ryan Nelsen

 

Primær straffeskytte

Chris Killen

 

Stjerneskud

Winston Reid. Den 21-årige FCM-forsvarer spillede for diverse danske ugdomslandshold, men tørner nu ud for NZ (hvor han er født og boede til han var 10). Fast mand hos FC Midtjylland og spiller dermed på højere niveau end de fleste andre i NZ-truppen. Han er nok at regne som reserve, pga sin unge alder og ringe internationale erfaring – men kan måske få chancen i midterforsvaret hvis Ryan Nielsen rejser hjem til gravid kone. Eller på højrebacken – truppen indeholder nemlig ingen deciderede højrebacks.

 

Aaron Clapham. 23-årigt talent – temmelig kreativ og målfarlig - ligner et friskt bud på en central midtbaneplads, fx i stedet for gamle (og klubløse) Elliott, men skal nok være reserve. Er helt grøn og i øvrigt kun semi-pro.

 

Michael McGlinchey er nok et bedre bud på en Elliott-arvtager. Den 23-årige midtbane-kreatør fik 8 kampe (dog mest som indskifter) i den skotske PL efter februar-skiftet til Motherwell.

 

Der er også Chris Wood, den 18-årige kraftkarl (1,91) af en angriber (reserve i WBA) – men han får nok kun indskifter-status.

 

Kæde-gennemgang

Truppen indeholder 5 mand fra Wellington Phoenix (trænes af landstræner Herbert) der er den eneste fuldtidsprofessionelle klub i NZ – og den eneste NZ-klub der spiller i Australiens A-League. Derudover indeholder truppen 3 andre fra Australiens A-League, 4 fra New Zealands Premier League, 2 uden klub, 2 fra MLS (USA) og 7 fra europæisk fodbold (heraf 4 fra lavere rækker).

 

Målmænd

Det ser skidt ud (og i forvejen er niveauet ikke ret højt): Førstekeeperen har karantæne i de første to gruppekampe, andenkeeperen brækkede et ben i december og lå underdrejet i 3 måneder – og tredjekeeperen er en 34-årig deltids-spiller med kun 3 landskampe på sit CV.

 

Forsvar

Fysisk stærke og gode i hovedspillet, men temmelig langsomme. Styrmand er Blackburns dygtige Ryan Nelsen, mens de andre spiller på noget lavere niveau. Nelsen misser muligvis nogle af kampene hvis hans kone nedkommer før tiden (terminen er dog først 10. juli, og til den tid er NZ nok for længst ude af VM; jeg skal beklage at jeg i første omgang havde fået oplyst en forkert dato - nemlig 10. juni - noget der ville have været noget mere dramatisk). I givet fald en klar svækkelse. Omend NZ fik 0-0 mod Irak ved sidste sommers Confederations Cup uden en skadet Nelsen. Holdet tabte dog til Spanien (stort) og Sydafrika.

 

Midtbane

Holdets to mest rutinerede er midtbanefolkene Vicelich og Elliot, henholdsvis 66 og 61 landskampe og en fortid i henholdsvis hollansk og engelsk fodbold – men de er over-the-hill (og Vicelich skal i øvrigt nok spille i forsvaret). Elliott har været uden klub siden 2009. Og derudover ser det ret tyndt ud, omend der er lidt talent i to 23-årige, en semi-pro og en skotsk PL-reserve. Der er dog også den driblestærke højrekant Bertos og den løbestærke Brown.

 

Angreb

Mest folk (der ikke er faste startere i deres klubber) fra den næstbedste engelske række. Ikke ligefrem frygtindgydende.

 

Vej til VM

All Whites” vandt Oceanien-kvalifikationen, foran New Caledonia, Fiji og Vanatu. 6 kampe gav 15 point; 5 sejre og 1 nederlag (mod Fiji).

 

Derefter – oktober/november 2009 - gjaldt det playoff mod nr 5 i Asien: Bahrain. Det blev 0-0 ude og 1-0 hjemme i NZ (hvor Bahrain brændte et straffespark).

 

Ved sidste sommers Confederations Cup i Sydafrika (hvor NZ var med som Oceaniens-mester), tabte kiwierne med 0-5 til Spanien og 0-2 til Sydafrika, men det blev 0-0 mod Irak.

 

Efter VM-kvalifikationen har New Zealand spillet følgende træningskampe:

Marts 2009: NZ-Mexico 0-2

Maj: Australien-NZ 2-1

29. maj: NZ-Serbien 1-0 (i Østrig)

4. juni: Slovenien-NZ 3-1

 

VM-historie

Dette er New Zealands anden deltagelse ved en VM-slutrunde. I 1982 røg holdet ud i det indledende gruppespil med nederlag mod Brasilien (0-4), Sovjet (0-3) og Skotland (2-5).

 

NZ var næppe kommet med til Sydafrika hvis Australien ikke havde valgt at være med i Asiens-kvalifikationen.

 

New Zealands bedste spiller nogensinde: Wynton Rufer (flot karriere i Werder Bremen i 90'erne).

 

Analyser af de andre hold i Gruppe F

Italien
Paraguay
New Zealand
Slovakiet

Læs kommentarer Læs kommentarer (0)

New Zealand trup & profiler

MÅLMÆND
1.  Mark PASTON
#1 Mark PASTON
Alder: 33
Klub: Wellington Phoenix
Position: Målmand
Landskampe: 21 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09 (reserve)
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: 1,95. Paston var andenkeeper, men fik starttjansen i kval-kampene mod Bahrain (clean sheet i begge opgør; reddede et straffespark i returkampen) pga karantæne til førstekeeper Moss. Moss har også karantæne i de første to gruppekampe, så Paston må formodes at stå. Brækkede skinnebenet i december og gennemgik 3 måneders rehabilitation– men ventes at kunne stå.
12.  Glenn MOSS
#12 Glenn MOSS
Alder: 27
Klub: Melbourne Victory
Position: Målmand
Landskampe: 15 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: 1,88. Reaktionsstærk. Stod i alle 3 kampe ved Confederations Cup sidste sommer – men går glip af de første to VM-gruppekampe pga karantæne. Har desuden mistet startplads på sit klubhold.
23.  James BANNATYNE
#23 James BANNATYNE
Alder: 34
Klub: Team Wellington
Position: Målmand
Landskampe: 3 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Confederations Cup-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Højde: 1,94. Semi-pro. Har scoret 3 mål på frispark i sin klubkarriere.
 
FORSVAR
2.  Ben SIGMUND
#2 Ben SIGMUND
Alder: 29
Klub: Wellington Phoenix
Position: Forsvarer
Landskampe: 14 (1 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: midterforsvar (evt højreback). Højde: 1,87. Spillede godt i træningskampen mod Mexico. Ret langsom, men kontant og stabil.
3.  Tony LOCKHEAD
#3 Tony LOCKHEAD
Alder: 28
Klub: Wellington Phoenix
Position: Forsvarer
Landskampe: 28 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Position: venstreback/wingback. Højde: 1,83. Var i 2008 til prøvetræning hos PL-klubben Middlesbrough – men det gav ikke kontrakt. Blev lyske-opereret i slut-april og mister muligvis sin startplads.
4.  Winston REID
#4 Winston REID
Alder: 21
Klub: FC Midtjylland
Position: Forsvarer
Landskampe: 3 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Position: midterforsvar (evt højreback). Højde: 1,9. Spillede for diverse danske ugdomslandshold, men tørner nu ud for NZ (hvor han er født og boede til han var 10). Fast mand hos FCM og spiller dermed på højere niveau end de fleste andre i NZ-truppen. Får muligvis chancen ved VM.
5.  Ivan VICELICH
#5 Ivan VICELICH
Alder: 33
Klub: Auckland City
Position: Forsvarer (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 66 (6 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: midterforsvar/defensiv midtbane. Flest landskampe i NZ-truppen. 2001-08 i hollansk fodbold. I dag semi-pro i NZ. Ikke så hurtig som tidligere, men hans rutine er vigtig.
6.  Ryan NELSEN
#6 Ryan NELSEN
Alder: 32
Klub: Blackburn
Position: Forsvarer
Landskampe: 39 (6 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: midterforsvar. Højde: 1,85. Kaptajn. Det største navn hos NZ; den eneste der spiller i en stor liga; er fast mand hos Blackburn (28 PL-kampe, 4 mål, 3 advarsler i 09/10). Kone er gravid; forventet nedkomst 10. juli; i givet fald rejser Nelsen hjem (kommer muligvis tilbage). Var skadet under Conf-09.
18.  Andy BOYENS
#18 Andy BOYENS
Alder: 26
Klub: New York Red Bulls
Position: Forsvarer
Landskampe: 15 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: 1,93. Midterforsvar. Stærk i luften. Klubkammerat med danske Brian Nielsen (ex-Vejle), men har, så vidt jeg kan se, slet ikke fået spilletid for Red Bulls (i MLS) i år.
19.  Tommy SMITH
#19 Tommy SMITH
Alder: 20
Klub: Ipswich
Position: Forsvarer
Landskampe: 4 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Position: venstreback(wingback/midterforsvar. Højde: 1,88. Ikke været fast for Ipswich (Championship; næstbedste række) i 09/10. Men kan måske få en startplads hvis den nyligt opererede Lockhead ikke er helt på dupperne.
 
MIDTBANE
7.  Simon ELLIOTT
#7 Simon ELLIOTT
Alder: 36
Klub: Klubløs
Position: Midtbane
Landskampe: 63 (6 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter/reserve
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,8. Fik 12 kampe for Fulham i 2006-08, men er nu næsten 36 og har været uden klub siden 2009. Det kan betyde at han mister sin startplads.
8.  Tim BROWN
#8 Tim BROWN
Alder: 29
Klub: Wellington Phoenix
Position: Midtbane
Landskampe: 25 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,85. Løbestærk, arbejdsom. Vice-kaptajn.
11.  Leo BERTOS
#11 Leo BERTOS
Alder: 28
Klub: Wellington Phoenix
Position: Midtbane
Landskampe: 34 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: højrekant/offensiv midtbane (evt wingback). Højde: 1,77. God tekniker og dribler.
13.  Andy BARRON
#13 Andy BARRON
Alder: 29
Klub: Team Wellington
Position: Midtbane
Landskampe: 11 (1 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,78. Semi-pro.
15.  Michael MCGLINCHEY
#15 Michael MCGLINCHEY
Alder: 23
Klub: Motherwell
Position: Midtbane
Landskampe: 5 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve/starter
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,75. Spiller i den skotske PL (kom til i 2010; fik 8 kampe, dog mest som indskifter). Kreativ. Får muligvis en startplads i stedet for fx gamle Elliott.
16.  Aaron CLAPHAM
#16 Aaron CLAPHAM
Alder: 23
Klub: Canterbury United
Position: Midtbane
Landskampe: 0 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,82. Semi-pro. Haft en god sæson i NZ; ret kreativ og målfarlig.
17.  David MULLIGAN
#17 David MULLIGAN
Alder: 28
Klub: Klubløs
Position: Midtbane
Landskampe: 25 (3 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: midtbane, central (evt højreback). Startede i to Conf-kampe, men har stort set ikke spillet for Wellington Phoenix i 09/10-sæsonen (og står nu uden kontrakt). Diverse år i de lavere engelske rækker.
21.  Jeremy CHRISTIE
#21 Jeremy CHRISTIE
Alder: 27
Klub: Tampa Bay Rowdies
Position: Midtbane
Landskampe: 20 (1 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: midtbane, central. Højde: 1,8. Spiller i den næstbedste amerikanske række (1 mål, 1 assist i årets første 5 kampe).
 
ANGREB
9.  Shane SMELTZ
#9 Shane SMELTZ
Alder: 28
Klub: Gold Coast United
Position: Angriber
Landskampe: 30 (16 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: hængende angriber/højrekant. Højde: 1,85. 19 mål i 26 ligakampe i den australske A-liga i 09/10.
10.  Chris KILLEN
#10 Chris KILLEN
Alder: 28
Klub: Middlesbrough
Position: Angriber
Landskampe: 31 (11 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: centerforward. Højde: 1,83. Spiller i Championship; næstbedste række i England: 3, 3 advarsler mål i 17 kampe i 09/10-sæsonen. Fortid i Celtic (2 mål i 26 kampe i 2007-08). Scorede 2 mål i 3-4-trænings-nederlaget mod Italien før Conf-09.
14.  Rory FALLON
#14 Rory FALLON
Alder: 28
Klub: Plymouth
Position: Angriber
Landskampe: 7 (3 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Starter
Kendetegn: Position: centerforward. Højde: 1,88. Spiller i Championship, den andenbedste række i England (netop rykket ned til L1). 5 mål, 4 advarsler i 25 ligakampe i 09/10-sæsonen. Scorede det enlige mål i kval-playoff-kampene mod Bahrain.
20.  Chris WOOD
#20 Chris WOOD
Alder: 18
Klub: WBA
Position: Angriber
Landskampe: 9 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: centerforward. Højde: 1,91. Spiller (ikke fast) i Championship; næstbedste række i England.
22.  Jeremy BROCKIE
#22 Jeremy BROCKIE
Alder: 22
Klub: Newcastle Jets
Position: Angriber (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 18 (0 mål)
Tidl. slutrunder: Conf-09
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: angreb/offensiv midtbane. Højde: 1,82.
 
Før musen hen over en spillers navn for at få yderligere information om spilleren.

Trupnyt, New Zealand

Der er pt. ingen trupnyheder for New Zealand.

New Zealand facts

FIFA rangering: nr. 78
Link: http://nzfootball.co.nz/

Træner: Rickie Herbert (49 år)
Ansat siden: 2005
Herbert var i sin aktive karriere (forsvarer) med for New Zealand ved VM-82. Spillede et par år for Wolverhampton i 80'erne. Ved siden af landstrænerjobbet, er han træner for klubholdet Wellington Phoenix (NZs bedste hold, spiller i Australiens A-League).

Aktuelle odds på New Zealand

VM-vinder 2000,00
Slutter i top 4 150,00
Gruppe-vinder 100,00
Videre fra indl. gruppe 10,00

Alle odds er fra Bet24 og er senest opdateret d. 14/06-2010, 10:35


Kampprogram, New Zealand


Søndag den 20. juni 2010
16:00 Italien-New Zealand 1-1

Torsdag den 24. juni 2010
16:00 Paraguay-New Zealand 0-0

VM 2010 - oversigt

Deltag i VM konkurrencen - præmier for 30.000 kr.!