VM 2010 » Danmark

Danmark

Danmark, analyse

Af Daniel Hedelund

VM-chancer

Danmark har vundet sin indledende pulje i to ud af tre VM-deltagelser; i 1986 og 2002 (i 1998 blev det til en andenplads og altså også kvalifikation til 1/8-finalen). Men det kan blive svært at snuppe førstepladsen denne gang.

 

Holland med en flok af offensive stjernespillere bliver nok etter i puljen. En håndfuld af de danske spillere har ikke fået megen spilletid i løbet af foråret, og manglen på kampform kan blive kostbar mod de hurtige hollændere.

 

Derudover døjer vigtige spillere som Simon Kjær, Nicklas Bendter og Thomas Sørensen med skavanker, omend meldingerne fra landsholdslejren går på, at alle sandsynligvis er klar til første kamp i puljen mod Holland.

  

Danmark skal sandsynligvis kæmpe med Cameroun om andenpladsen. Det match-up er på forhånd ca. fifty-fifty. Avancerer vores rød-hvide helte som toer, skal de møde taktisk stærke Italien i en knock-out-kamp, hvis altså den forsvarende verdensmester vinder sin gruppe.

  

Vi har før set danskerne overraske, ja tænk blot tilbage på kvalifikationen. Men en tradtionsrig fodboldnation som Italien ligner umiddelbart endestationen for et dansk VM-eventyr. Og det kan såmænd allerede gå galt i det indledende gruppespil.

 

Spillestil

Morten Olsen spiller helst hollandsk-inspireret, dvs med to hurtige fløje og een centerforward. Det danske hold er typisk bedst på kontra; kan have problemer mod mindre hold der pakker sig.

 

Bud på idealopstilling

(4-3-3)
Sørensen – Kvist, Kjær, Agger, Jacobsen – Jensen, Poulsen, Dahl Tomasson – Rommedahl, Bendtner, Grønkjær

 

Markante fravær

Det danske landshold har umiddelbart været skånet for de helt store skader, og kun een decideret stamspiller, Leon Andreasen, mangler.

 

Nøglespillere

En solid midterakse er kendetegnet for landsholdet:

  

Målmand Thomas Sørensen er hurtig på stregen, god i luftrummet og frem for alt dygtig til at kommunikere med sit forsvar. 

  

I midterforsvaret er Simon Kjær nærkampstærk, hovedstødsstærk og god til at placere sig. Og Daniel Agger er eminent til at føre bolden frem, god til at læse spillet, og så sparker han knaldthårdt med venstrebenet.

  

På midtbanen er Christian Poulsen måske landsholdets vigtigste brik. Altid forudseende, en hård hund i nærkampene og god til at holde sammen på kæderne. 

  

Centreforward Niclas Bendter er boldfast og fysisk stærk. Trods sin højde og drøjde en ganske dygtig tekniker - og helt klart holdets farligste mand.  

 

Primær straffeskytte

Jon Dahl Tomasson

 

Stjerneskud

Simon Kjær, 21 år. Den stærke midterforsvar var i en alder af blot 18 år fast mand i FC Midtjyllands startellever. Flere storklubber fik øjene op for det unge forsvarstalents defensive kvaliteter, og blandt andre var Real Madrid meget interesserede. Nu blev det som bekendt Palermo, der fik glæde af Kjærs styrke i nærkampene og hovedspillet. Da han skiftede, var det danske stortalent blot 19 år, men efter at have lært det italienske sprog, blev han hurtigt fast inventar i Palermos midterforsvar.

  

Det unge stjerneskud er også blevet en sikker starter på det danske landshold ved siden af Daniel Agger, og man må sige Kjær allerede nu er begyndt at udfylde hullet efter den skadede Martin Lauersens endelige farvel til landsholdet. Han blev således også kåret til årets danske spiller i 2009.

  

Christian Eriksen, 18 år. Ajax scoutede hurtigt den unge 18-årige fynbos kvaliteter. Han er en offfensiv midtbanespiller med et stort overblik for sine medspillere, en utrolig evne til at vende med bolden på lidt plads, og så er han også en farlig afslutter. Det er ingen overdrivelse at placere ham blandt verdens største talenter, men om han vil få en afgørende rolle ved denne slutrunde, er nok tvivlsomt. Som indhopper vil han dog kunne sætte sit præg, hvis Morten Olsen tør give det unge stortalent chancen.

 

Kæde-gennemgang

Målmænd
Thomas Sørensen er en sikker sidste skanse for det danske landshold. Skulle hans ledbåndsproblemer give problemer under VM, så har Stephan Andersen før vist, han er i stand til at vikariere på fornem vis. Jesper Christiansen er tredjevalget på målmandsposten og kommer nok ikke i kamp.

  

Forsvar
Danmark stiller med en solid 4-back-kæde, hvor den normale højre back Lars Jacobsen nok vil blive brugt i venstre forsvarsside i mangel af bedre. William Kvist har spillet en flot sæson på FCKs centrale midtbane, og han vil sandsynligvis blive brugt som højre back på landsholdet.

  

Daniel Agger og Simon Kjær er naturligvis sikre startere i midtforsvaret, men hovedstødsstærke Per Krøldrup står klar som afløser, hvis knæskaden, Kjær pådrog sig mod Senegal, er for alvorlig.

  

Midtbane
Vævre og teknisk stærke Daniel Jensen og midtbanedynamoen Christian Poulsen udgør den defensive midtbane, løbevillige Jon Dahl Tomasson indtager den offensiv midtbane.

  

Daniel Jensen har døjet meget en skade i løbet af året, og der er nok et stykke op til hans topniveau. Et alternativ kunne være Jakob Poulsen, men han er først vendt tilbage fra skade for en måned siden og er endnu ikke i samme form, som i den flotte efterårssæson. Han må nok forventes at starte på bænken, men kan også bruges på højre back.

  

Angreb
I venstre angrebsside skal formstærke og rutinerede Jesper Grønkjær kæmpe om pladsen med den endnu mere erfarne Martin Jørgensen. Alternativt er også Thomas Kahlenberg en mulighed på kanten (eller som central kreatør), men han har slet ikke kunnet spille sig på Wolfsburgs hold i foråret og er naturligvis ikke i top-kampform.

  

Lynhurtige Dennis Rommedahl er fast inventar i højre angrebsside. Farlige Nicklas Bendter, hvem ellers, helt i front.

  

Søren Larsen har fået ødelagt meget af sin sæson i tyske Duisburg med skader, men nu er han fit for fight og klar som indhopper i angrebet; han har før vist sig som en giftig joker.

 

Vej til VM

Danmark var blandt VM-kvalifikationens største positive overraskelser. Som etter i gruppe 1 sluttede de danske drenge foran både Portugal, Sverige og Ungarn. 21 point og en målscore på 16-5 for 10 spillede kampe.

 

Selv de mest inkarnerede rød-hvide roligans havde ikke turdet håbe på et direkte avancement til sommerens slutrunde, men Niclas Bendtner & Co. ville det anderledes.

 

En stærkt medrivende kamp og dansk sejr i Lissabon i anden runde står som en af kvalifikationens største sensationer. Fire mål inden for de sidste 10 minutter og en 2-3 sejr ude over et stjernespækket portugisisk mandskab, siger det hele.

 

Men det er også værd at huske den danske 1-0 sejr i Parken over de svenske naborivaler. Med et flot langsskudsmål af midtbanespilleren, Jakob Poulsen, sikrede danskerne sig gruppens førsteplads i næstsidste gruppekamp, og landsholdet kunne booke flybilletter til sommerens VM-slutrunde (nederlaget - kvalifikationens eneste - i sidste runde, på hjemmebane mod Ungarn, var ligegyldigt).

 

Efter VM-kvalifikationen har Danmark spillet følgende træningskampe:

 

Nov. 2009: DK-Sydkorea 0-0

Nov. 2009: DK-USA 3-1

Marts 2010: Østrig-DK 2-1

27. maj: DK-Senegal 2-0

1. juni: Australien-DK 1-0

5. juni: Sydafrika-DK 1-0

 

VM-historie

Dette er Danmarks fjerde VM-deltagelse. I 1986 stillede de rød-hvide med deres nok allerbedste hold nogensinde (Morten og Jesper Olsen, Lerby, Laudrup, Elkjær...), men efter en flot gruppesejr foran Vesttyskland, Uruguay og Skotland, blev det (bl.a. p.g.a. en herostratisk berømt Jesper Olsen-tilbagelægning, opfanget af Emilio "Gribben" Butrageño) til et forsmædeligt 1-5-nederlag til Spanien i 1/8-finalen.

  

I 1998 nåede Michael Laudrup og co. kvartfinalen og tabte knebent til de senere sølvvindere fra Brasilien. I 2002 slog Danmark de forsvarende verdensmestre fra Frankrig i den indledende gruppe, men røg ud i 1/8-finalen med et 0-3-nederlag mod England.

 

Analyser af de andre hold i Gruppe E

Holland
Danmark
Japan
Cameroun

Læs kommentarer Læs kommentarer (0)

Danmark trup & profiler

MÅLMÆND
1.  Thomas SØRENSEN
#1 Thomas SØRENSEN
Alder: 84
Klub: Stoke
Position: Målmand
Landskampe: 84 (0 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2004, VM 2002
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Højde: 196 cm.
Rutineret keeper med en god fortid i Aston Villa. Generelt sikker i sine indgreb (den lejlighedsvise tendens til sæbehænder synes minimeret), hurtig på stregen og god til at dirigere 4-back-kæden. Blev skadet 2 runder før 09/10-sæsonen sluttede; albue gik af led. Men skulle kunne spille.
16.  Stephan ANDERSEN
#16 Stephan ANDERSEN
Alder: 28
Klub: Brøndby
Position: Målmand
Landskampe: 6 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Andenmålmand
Kendetegn: Højde: 188.
Har vist sig at være en god afløser for Thomas Sørensen, når denne har været skadet. Styrker: Meget a’la Thomas Sørensens. Mangler: Har tidligere lavet fæle drops, men dog ikke i denne sæson.
22.  Jesper CHRISTIANSEN
#22 Jesper CHRISTIANSEN
Alder: 32
Klub: FC København
Position: Målmand
Landskampe: 10 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Tredjemålmand
Kendetegn: Højde: 193.
Kun andetvalg i FCK.
Christiansen er generelt sikker i sine ingreb, og så er han en teknisk god målmand, man ikke skal være bange for at spille bolden tilbage til.
 
FORSVAR
3.  Simon KJÆR
#3 Simon KJÆR
Alder: 21
Klub: Palermo
Position: Forsvarer
Landskampe: 7 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Midterforsvar.
Højde: 189 cm.
Kåret som årets danske spiller i 2009 af Spillerforeningen. Flot sæson i Palermo i år. Styrker: Hovedstødsstærk, nærkampsstærk og god til at læse spillet. Har mangler i det opbyggende spil.
4.  Daniel AGGER
#4 Daniel AGGER
Alder: 25
Klub: Liverpool
Position: Forsvarer
Landskampe: 26 (3 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Midterforsvar.
Højde: 191 cm.
Årets spiller 2007, kåret af Spillerforeningen. Har været plaget af skader (især ryggen), men er fight for fight nu. Højdepunktet i karrieren var at deltage i CL-finalen mod AC Milan i 2007. Styrker: Solid i sit defensive arbejde og blandt de allerbedste midterforsvarere til at føre bolden frem. Knadhårdt spark med venstrebenet.
5.  William KVIST
#5 William KVIST
Alder: 25
Klub: FC København
Position: Forsvarer (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 7 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Mest højreback for landsholdet, mest central midtbanespiller for FCK.
Højde: 184 cm.
God sæson i FCK. Styrker: Stort løbepensum, kropsstærk og stabil boldflytter.
6.  Lars JACOBSEN
#6 Lars JACOBSEN
Alder: 30
Klub: Blackburn
Position: Forsvarer
Landskampe: 29 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Egl. højreback, men ofte venstreback på landsholdet.
Højde: 181 cm.
Har ikke fået ret mange kampe i denne sæson for klubholdet. Styrker: hurtig, alsidig og nærkampsstærk.
13.  Per KRØLDRUP
#13 Per KRØLDRUP
Alder: 30
Klub: Fiorentina
Position: Forsvarer
Landskampe: 28 (0 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2004
Status på holdet: Tredjevalg
Kendetegn: Position: Midterforsvar.
Højde: 187 cm.
Godt spil og scoring i 1/8-finalen mod Bayern München i CL. Styrker: Rutineret, godt overblik, hovedstødsstærk og god til at time sine ingreb. Har mangler i det opbyggende spil.
15.  Simon POULSEN
#15 Simon POULSEN
Alder: 25
Klub: AZ Alkmaar
Position: Forsvarer (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 3 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Venstreback. Kan også spille venstre kant.
Højde: 184 cm.
Venstrebenet. Højdepunktet i karrieren var at vinde det hollanske mesterskab med AZ i fjor. Styrker: En teknisk dygtig back med sans for det offensive spil. Har forbedret sine defensive kvaliteter, men det er stadig her, det halter lidt.
23.  Patrick MTILIGA
#23 Patrick MTILIGA
Alder: 29
Klub: Málaga
Position: Forsvarer
Landskampe: 1 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Venstre back.
Højde: 171 cm.
Venstrebenet. En af overraskelserne i Morten Olsens VM-trup. Styrker: En teknisk dygtig og offensiv back, men har dog mangler i det defensive. Har umiddelbart et stykke til en startplads, men efterlod et godt indtryk i Senegal-kampen. Brækkede næsen mod Cristiano Ronaldos albue i januar.
 
MIDTBANE
2.  Christian POULSEN
#2 Christian POULSEN
Alder: 30
Klub: Juventus
Position: Midtbane
Landskampe: 71 (5 mål)
Tidl. slutrunder: VM 2002, EM 2004
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Defensiv midtbane.
Højde: 182 cm.
Årets spiller i DK i 2005 og 2006, kåret af Spillerforeningen. Var en markant midtbaneslider i både Schalke og Sevilla. Ikke fået så meget spilletid i Juventus, men dog en del i slutningen af sæsonen 09/10. Styrker: Forudseende defensiv midtbanespiller, stærk i nærkampene og fornuftig i det opbyggende spil.
7.  Daniel JENSEN
#7 Daniel JENSEN
Alder: 30
Klub: Werder Bremen
Position: Midtbane
Landskampe: 47 (3 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2004
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Central midtbane.
Højde: 179 cm.
Hans afgørende 3-2-scoring i kval-kampen mod Portugal er nok den vigtigste af slagsen i karrieren. Styrker: Dygtig pasningsspiller med blik for de afgørende og chanceskabende afleveringer.
Har spillet meget lidt for Werder i 09/10-sæsonen. Er derfor ikke længere selvskrevet til en plads i den danske startopstilling, men hvis formen er ok, han må dog alligevel forventes at starte.
8.  Jesper GRØNKJÆR
#8 Jesper GRØNKJÆR
Alder: 32
Klub: FC København
Position: Midtbane (alternativ: Angriber)
Landskampe: 66 (5 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2004, VM 2002, EM 2000
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Venstrekant for landsholdet, men har også spillet angriber for FCK.
Højde: 187 cm.
Fortid i storklubberne Chelsea og Atletico Madrid.
Har en stor del af æren for FCKs seneste to mesterskaber. Styrker: Hurtig, dygtig til at sætte sin direkte modstander, søger meget mod og baglinjen og slår fornuftige indlæg. Men han scorer for lidt.
10.  Martin JØRGENSEN
#10 Martin JØRGENSEN
Alder: 34
Klub: AGF
Position: Midtbane
Landskampe: 80 (12 mål)
Tidl. slutrunder: VM 1998, EM 2000, VM 2002 og EM 2004
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Mest venstrekant for landsholdet, central midtbanespiller for AGF. Spillede ind i mellem højreback i Fiorentina.
Højde: 180 cm.
Var meget udfordrende på kanten i sine unge år. Men han tager ikke så mange chancer nu, hvor hans hurtighed ikke er den samme. Et af højdepunterne i hans lange karriere var at score hans første A-landskampsmål i kvartfinalen ved VM 1998 mod Brasilien; lavpunktet var nok at rykke ned med AGF i 09/10. Styrker: Rutineret, sikker spilstation og godt blik for sine medspillere. Har tidligere været fast inventar i startelleveren, men noget tyder på at han denne gang mest er med som reserve.
12.  Thomas KAHLENBERG
#12 Thomas KAHLENBERG
Alder: 27
Klub: Wolfsburg
Position: Midtbane
Landskampe: 29 (3 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Venstre wing, offensiv midtbane.
Højde: 185 cm.
Årets U/21-talent 2004. I 09/10-sæsonen: Småt med spilletid for sidste års mestre i Bundesligaen. Skal finde sig en ny klub. Styrker: Har et utroligt godt blik for sine medspillere og er dygtig til at lægge de afgørende afleveringer. Kahlenberg er ikke en hurtig spiller, men hans boldføling og tekniske kunnen opvejer det i den direkte “mand mod mand-duel”.
Ligner umiddelbart ikke en fast starter.
14.  Jakob POULSEN
#14 Jakob POULSEN
Alder: 26
Klub: AGF
Position: Midtbane (alternativ: Forsvarer)
Landskampe: 7 (1 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast/reserve
Kendetegn: Position: Central midtbane eller højreback.
Højde: 182 cm.
Efter et fremragende efterår, havde han et kriseramt forår med AGF, hvor han først blot blev en langvarig skade kvit til de sidste runder. Styrker: Løbestærk, god i pasningsspillet og farlig på langskud. Skal nok kæmpe med William Kvist om højreback-pladsen eller Daniel Jensen om den centrale midtbane. Umiddelbart står han svagest i kampen om begge pladser.
17.  Mikkel BECKMANN
#17 Mikkel BECKMANN
Alder: 26
Klub: Randers FC
Position: Midtbane (alternativ: Angriber)
Landskampe: 2 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Højrefløj/angriber/offensiv midtbane.
Højde: 183.
Randers overlevede på mirakuløs vis nedrykning - bl.a. pga hans mange mål. Styrker: Farlig på langskud, hurtig og udfordrende. Gjorde ikke det store væsen af sig mod Senegal for nylig. Med på et af de yderste mandater og har umiddelbart langt til spilletid.
19.  Dennis ROMMEDAHL
#19 Dennis ROMMEDAHL
Alder: 31
Klub: Ajax
Position: Midtbane
Landskampe: 84 (16 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2004, VM 2002
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Højrefløj.
Højde: 178 cm.
Hyldede i 2007 i en kamp mod Letland popduoen Nik og Jay ved at smide trøjen efter en scoring, hvor der stod ’Boing-Boing’ på t-shirten inden under. Det farverige indslag kostede et gult kort. Styrker: Hurtig og udfordrende. Indlæggene til angriberne er blevet lidt bedre de senere år. De lynhurtige rush er til gengæld blevet færre.
20.  Thomas ENEVOLDSEN
#20 Thomas ENEVOLDSEN
Alder: 22
Klub: Groningen
Position: Midtbane
Landskampe: 1 (1 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Kantspiller (begge sider)/offensiv midtbane
Højde: 181 cm.
Var tidligere en af de bærende kræfter for AaB. Har haft en flot sæson i Gronningen og nettet 4 mål i 23 kampe. Styrker: Hårdt arbejdende og målfarlig, udfordrende. Er med på et af de yderste mandater.
21.  Christian ERIKSEN
#21 Christian ERIKSEN
Alder: 18
Klub: Ajax
Position: Midtbane
Landskampe: 2 (0 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Offensiv midtbane.
Højde: 175 cm.
Årets U17-talent i 2008 (er sandsynligvis ikke den sidste hæder, han får). Styrker: Sublimt blik for sine medspillere og hurtig opfattende i kombinationsspillet. Farlig på langskud. Får næppe meget spilletid under slutrunden, men får han chancen, kan han gøre det uventede og evt vende en kamp.
 
ANGREB
9.  Jon Dahl TOMASSON
#9 Jon Dahl TOMASSON
Alder: 33
Klub: Feyenoord
Position: Angriber (alternativ: Midtbane)
Landskampe: 101 (51 mål)
Tidl. slutrunder: EM 2000, EM 2004, VM 2002
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Hængende angriber/centreforward/offensiv midtbane.
Højde: 182 cm.
Anfører. Kølig foran mål og et godt blik for at finde hullerne i modstanderens defensiv. Synes dog mindre skarp end tidligere. Har en tendens til at falde for langt tilbage i banen.
11.  Nicklas BENDTNER
#11 Nicklas BENDTNER
Alder: 22
Klub: Arsenal
Position: Angriber
Landskampe: 31 (10 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Fast starter
Kendetegn: Position: Centreforward. Har også spillet højrekant for Arsenal.
Højde: 193 cm.
Farverig angriber, der ofte er i medierne. Hæj og fysisk stærk, god targetman, Men også habil tekniker, gør ofte det uventede.
18.  Søren LARSEN
#18 Søren LARSEN
Alder: 28
Klub: Duisburg
Position: Angriber
Landskampe: 15 (11 mål)
Tidl. slutrunder: -
Status på holdet: Reserve
Kendetegn: Position: Centreforward.
Højde: 194 cm.
Sæsonen (i BL2) har været plaget af skader, så det er nok som indhopper, Larsen vil blive brugt. Har et højt målsnit og har scoret vigtige mål for landsholdet. Styrker: Høj og bomstærk angriber, der afslutter hårdt og præcist med venstrebenet.
 
Før musen hen over en spillers navn for at få yderligere information om spilleren.

Trupnyt, Danmark

24/06 10:10: At dømme efter onsdagens træning, er Danmark uden Daniel i torsdagens afgørende kamp mod Japan. Den rutinerede midtbanespiller løb for sig selv; deltog ikke i de andres træning. I forvejen må landsholdet undvære den karantæneramte Simon Kjær i midterforsvaret; han erstattes nok af Per Krøldrup.

14/06 08:53: Det ser ikke godt ud på den danske skadesfront før mandagens VM-kamp mod Holland. I forvejen må Danmark, ifølge Morten Olsen, nok undvære Nicklas Bendtner; nu er der også tvivl om angrebskollega Jon Dahl Tomasson samt midtbanemand Daniel Jensen. Ifølge den hollandske landstræner Bert Marwijk er der dog tale om dansk spin og bluff. Lad os håbe det.

11/06 13:34: Danmark må nok klare sig uden Nicklas Bendtner i mandagens VM-gruppekamp mod Holland. Den lange Arsenal-angriber der regnes som danskernes bedste offensive kort, er plaget af en lyskenskade og måtte senest afstå fra at deltage i fredagens træning. Ifølge landstræner Morten Olsen, bliver Bendtner næpe klar til mandag. Kilde: sporten.dk

Danmark facts

FIFA rangering: nr. 35
Link: http://www.dbu.dk

Træner: Morten Olsen (60 år)
Ansat siden: 2000
Tidligere træner for: Brøndby, FC Köln og Ajax Amsterdam. Fik selv 102 landskampe for det danske landshold i en karriere der strakte sig fra 1970 til 1989. Var en libero i absolut verdensklasse.

Aktuelle odds på Danmark

VM-vinder 100,00
Slutter i top 4 15,00
Gruppe-vinder 4,75
Videre fra indl. gruppe 1,85

Alle odds er fra Bet24 og er senest opdateret d. 07/06-2010, 16:48


Kampprogram, Danmark


Mandag den 14. juni 2010
13:30 Holland-Danmark 2-0

Lørdag den 19. juni 2010
20:30 Cameroun-Danmark 1-2

VM 2010 - oversigt

Deltag i VM konkurrencen - præmier for 30.000 kr.!