Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 66-4-30%
- Betvalue
- 2106.9%
- Spilbar ned til odds
- 1.52
- Rigtig/forkert
Bookmakerne er enige i Clouds klare favoritværdighed, selvom oddset på den rene sejr varierer noget. William Hill ligger højest på markedet med 1.50, mens Bet365 er helt nede på 1.36. Begge ligger under min chancevurdering og jeg finder ingen værdi.
Interessant bliver det, når man ser på 'method of victory', her er Bet365 nemlig meget uenige med resten af markedet. De ser det usandsynligt, at Johnson kan slåes ud, hvilket jeg er tilbøjelig til at give dem ret i, men denne store afvigelse i odds på en knockoutsejr til Cloud gør, at man kan kombinere sig frem til et fint spil på den rene sejr til amerikaneren.
Spilforklaring
Bet365 ligger højest på markedet med odds 5.00 på, at Cloud vinder på KO, TKO el. disq.
Sportingbet ligger højest på markedet med 2.40 på, at Cloud vinder på point el. teknisk afgørelse.
Vha. BetXpert.com's halvgarderings værktøj (http://betxpert.com/odds-tools/halvgardering) så kan man kombinere de to ovenstående odds og få 1.62 for den rene sejr til Cloud. Dette ligger noget over markedets vinderspil og giver en fin værdi:
32,43 % af indskuddet skal sættes hos Bet365 på, at Cloud vinder på KO, TKO el. disq.
67.57 % af inskuddet skal sættes hos Sportingbet på, at Cloud vinder på point el. teknisk afgørelse'
Bemærk at linien kan rykke sig hos begge bookmakere, hvorfor jeg vedlægger link til værktøjet. Desuden resulterer et eventuelt draw i et tabt spil.
Tavoris Cloud
USA
28 år (10. januar 1982)
20-0, 18 KO
Ortodoks
Højde: 178 cm.
Rækkevidde: -
Boksestil
Tavoris Cloud er indehaver af IBF-bæltet i letsværvægt og er rangeret som nummer fem i divisionen hos The Ring. Han er kendt som en rigtig banger, som dog ikke har testet sig selv mod divisionens allerhårdeste nysere endnu. Cloud kommer altid til kamp i fænomenal form, hvilket muliggør hans enorme arbejdsrate kampen igennem. Indtil videre har han næsten stoppet alle sine modstandere, men i kampene mod Julio Cesar Gonzalez og Clinton Woods så man, at der skal en del slag til, før Cloud rigtig skader sine modstandere. Amerikaneren sender flere power shots end jabs af sted, derfor siger det noget om hans power, at de to fightere formåede at blive på benene mod ham. Dette syntes dog ikke at røre Cloud, som blev ved med at diktere kampen og dræne sine ældre modstandere, mens han satte runder i banken.
Cloud er en ung fighter, som endnu mangler at besvare visse spørgsmål i ringen. Først og fremmest har han endnu ikke virket rigtig presset eller rystet i sine kampe, selvom han til tider har valgt at gå direkte i skudlinien, for at levere eget læder. Vi ved endnu ikke helt, om han er i stand til at clinche under pres og hvor stærk hans kæbe virkelig er, men mentalt virker han mere end rede til at møde større modstand.
Desuden har han bokset ganske få runder i løbet af karrieren. Før kampen mod Gonzalez var han aldrig blevet taget forbi femte runde, han viste dog ikke svaghedstegn hen mod slutningen af kampen med mexicaneren eller imod Woods. Det kunne måske blive aktuelt mod stærkere modstand, især hvis Cloud forbliver så inaktiv, som han på forunderlig vis har været siden sit deciderede gennembrud.
I ringen
Som tidligere nævnt er Cloud lidt uerfaren, han dominerede på sin vej til den store scene, men imod fightere som ikke regnes for meget med undtagelse af Jose Luis Herrera. Den unge amerikaner var den første som formåede at stoppe føromtalte Gonzalez på trods af, at mexicaneren har været i ringen med bl.a. Roy Jones, Zsolt Erdei om Woods. Godt nok var Gonzalez oppe i årerne i kampen mod Cloud, men han blev sandelig også kørt over som aldrig før. Cloud ramte på trods af mexicanerens enorme rækkevidde efter behag både med venstre og højre, men på imponerende vis blev hans modstander stående indtil dommeren havde set nok i tiende runde.
Sejren førte til en kamp om den frie IBF-titel mod Woods. Englænderen er en hårdfør, dygtig bokser, som til tider formåede at time Cloud med sit jab og gode kontraslag. Størstedelen af tiden blev Woods dog overvældet at den yngre fighters konstante pres og volume punching. Cloud dominerede den anden halvdel af kampen. Han fik rystet Woods i løbet af ottende runde efter et venstre hook, men englænderen formåede at blive på benene, blot for at tabe efter en wide enstemmig decision.
Glen Johnson
Jamaica
41 år (2. januar 1969)
50-13-2, 34 KO
Ortodoks
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Boksestil
Glen ”The Road Warrior” Johnson er rangeret som nummer to i letsværvægtsdivisionen hos The Ring. Han er en hårdfør, rendyrket pressure fighter som ikke kender til begrebet alder.
Gang på gang har han været dømt ude, men med sin granitkæbe tager han sin modstanders bedste slag, blot for at fortsætte sit ufortrødne pres gennem en hel kamp. Det kan ofte tage modet fra en fighter, hvis han rammer rent, men slaget ikke synes at have nogen effekt.
Dog synes Johnson i visse tilfælde at følge efter sin modstander, frem for rigtigt at skære ringen af, hvilket nogle gange har gjort ham ineffektiv.
Johnson besidder selv fin slagkraft og han er også ganske præcis, især til kroppen. Aldrig har nogen ramt divisionens bedste bokser, Chad Dawson, så ofte og så rent, som Johnson gjorde det i deres første opgør. Jamaicaneren er uden tvivl en af sportens bedste infightere, med sin rutine kender Johnson ethvert kneb og han elsker at udveksle slag. Glen Johnson er dog en ganske endimensional fighter, han har ikke rigtig noget alternativ, hvis plan A ikke lykkes. Med alderen er det indlysende, at det ikke vil ændre sig. Johnson er så god som han nogensinde kan blive og det har flere gange vist sig utilstrækkeligt mod de allerbedste, hvilket hans rigtig mange nederlag, for en topfighter, beviser.
I ringen
The Road Warrior var på toppen omkring 2003-2004. Efter et par fine sejre over Eric Harding og Clinton Woods i deres anden kamp mødte han den suveræne Roy Jones, der netop havde lidt karrierens første rigtige nederlag efter at være blevet slået ud af Antonio Tarver. Stik imod forventning tog Johnson de fleste runder og landede en hård lige højre i niende runde, hvilket sendte 1990’ernes bedste bokser til tælling. Jones blev talt ud og blev liggende på kanvassen i flere minutter efter slaget. Det førte til en kamp mod Tarver, som Johnson knebent vandt med en split decision. Herefter var han lige pludselig ubestridt mester i letsværvægt. Der skulle dog ikke gå lang tid før Johnson kom ned på jorden igen. Tarver udboksede nemlig jamaicaneren i deres næste opgør, hvilket skulle vise sig at være Johnsons sidste store kamp, indtil den overraskende gode indsats mod Dawson i 2008.
Det var udelukkende Dawsons egen skyld, at det første opgør med Johnson blev tæt. I størstedelen af runderne blev jamaicaneren udbokset, men i stedet for at holde sig til sin gameplan, gik Dawson ofte ind og udvekslede slag med sin farlige modstander. Han gav simpelthen efter for et buhende publikum, der krævede mere action, end hvad man kunne forvente af sådan et matchup. Johnson dominerede deres infight, hvilket udløste en tæt, spændende kamp. Dawson trak sig dog sejrrigt ud med alle tre dommerstemmer. Dette var endnu et tilfælde, hvor jamaicaneren endte med en afgørelse, som ikke gik hans vej, hvilket har været symptomatisk for The Road Warriors karriere på trods af et utal af tætte kampe.
Johnson er kun blevet slået ud en gang i karrieren. Det skete tilbage i 1997 i ellevte runde mod den forrygende Bernard Hopkins efter et rent shutout. Hopkins dominerede Johnson som han aldrig er blevet det før eller siden. Men at der alligevel skulle gå så længe, før Hopkins fik slidt Johnson op, siger meget om jamaicanerens kæbe og psyke.
I sin seneste kamp pressede han på i vanlig stil mod den ellers nyfødte Yusaf Mack, som lidt overraskende gav efter allerede i sjette runde. Johnson så skarp ud, men Mack er tidligere bukket under mod pressure fightere niveauet under jamaicaneren, så retrospektivt er det svært at sige, hvor meget man skal lægge i denne kamp, når man vurderer hans nuværende niveau.
Matchup
De to boksere ligner stilistisk hinanden en hel del, hvilket giver et interessant matchup. Ganske naturligt kan begge mand ikke gå frem på samme tid, således får vi spørgsmålet: hvem af de to må påtage sig rollen som bokseren i denne kamp? Dette kan skifte runderne imellem, men i tilfælde af to boksere med samme stil, som mødes i ringen, vil der overvejende være en, som får tvunget sin vilje igennem og denne ender med sejren i de fleste tilfælde. Ved at bokse kampen på egne præmisser vil man jo tvinge den lignende modstander til at agere anderledes end denne er vant til og formentligt også dygtigst til.
Jeg ser i bund og grund ovenstående fænomen som årsag til, at Tavoris Cloud er favorit i denne kamp. Glen Johnson har ikke før mødt en modstander, som sender flere slag af sted end ham selv, dette gælder også for Cloud, men som den yngre fighter forventes han at kunne holde dampen oppe længst under disse forhold. Med denne logik vil han simpelthen også tage flest runder baseret på de to fighteres meget lige evner.
Dette forudsætter dog, at Cloud er hårdfør nok til at stå imod overfor Johnson. Her er jeg ikke helt ligeså overbevist som bookmakerne, da Johnson nogle gange før i karrieren har hevet kaniner op af hatten. Takket være bookmakernes betydelige uenighed om hvordan Cloud eventuelt ville vinde denne kamp, så bliver det dog til en fin værdi via halvgarderingen.
Med til historien hører også, at Johnson i mange tilfælde har tabt tætte kampe efter afgørelse fra dommerne. Hans stil ser ikke prangende ud, hvorfor han ikke bliver tildelt helt lige så mange runder, som han nogle gange fortjener. Jamaicaneren er bestemt en langt bedre fighter end hvad de tretten nederlag i karrieren indikerer, dog ser jeg det svært for ham at vinde over Cloud ved en pointafgørelse, selv hvis dommerne dømmer fair.
Således er The Road Warrior med nogen sandsynlighed tvunget til at slide Cloud op, hvilket er en enorm opgave for enhver i divisionen. Den unge amerikaner er hærdet fra gaden, og han har aldrig taget et skridt tilbage i ringen, selvom han er blevet ramt med et par gode træffere af bl.a. Clinton Woods.
Værd at bemærke ved denne fælles modstander er også, at mens Johnson boksede helt lige op med Woods i tre tilfælde, så tog Cloud en wide decision. Godt nok var englænderen en stærkere fighter da han mødte Johnson, men det samme må gælde for ham nu. Johnson har ikke lignet en mand på 41 år i ringen indtil videre, men over for en yngre, formodentligt stærkere udgave af sig selv, der kan han bestemt komme til at blegne en smule.
Det skal dog understreges, at selv hvis Johnson bliver gammel i løbet af kampen, så ville det være enormt imponerende, hvis det lykkedes Cloud at sejre før tid.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar