Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 70-20-10%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 1.43
- Rigtig/forkert
CORITIBA - DÅRLIGE PÅ UDEBANE, STAMSPILLERE SPARES TIL COPA DO BRASIL
Der er chance for revanche, når São Paulo endnu engang tager imod Coritiba på Morumbi.
São Paulo besejrede Coritiba i den første semfinalekamp med 1-0 på Morumbi den 14. juni på et sent mål af den unge Lucas, men Coritiba tog alligevel finalebilletten med en 2-0 sejr på "Couto Pereira".
Så Coritiba står midt i et presset kampprogram og skal i midtugen møde Palmeiras i den første finalekamp i Copa do Brasil turneringen. Der er returopgør på "Couto Pereira" i næste uge. Træner Marcelo Oliveira valgte derfor i sidste weekend at spare samtlige stamspillere, hvilket Sport udnyttede til at hente en usædvanlig 3-2 sejr i Curitiba.
Alt fokus er på Copa do Brasil, og det ser derfor ud til at blive en svær kamp mod São Paulo på Morumbi.
Coritiba sluttede sidste sæson som ligaens absolut bedste hjemmehold, men de måtte nøjes med en midterplacering som kun 15. bedste udehold. Også i denne sæson har de indledt Brasileirão med et par nederlag på udebane, mens de dog fik 2-2 mod Santos.
Coritiba er langt fra en storklub i Brasilien og de tilbragte 2010 sæsonen i Serie B. Derfor har Marcelo Oliveira ikke en speciel bred trup.
SÂO PAULO - TRÆNERFYRING OG HJEMMESEJRE PÅ MORUMBI
Nederlaget til Coritiba i Copa do Brasil semifinalen kostede Emerson Leão jobbet. São Paulo står derfor nu uden træner, men spillerne har i stedet samlet sig om lederen Luis Fabiano. De tog i sidste uge til Belo Horizonte for at møde ligaens førerhold Cruzeiro, der havde vundet 5 kampe i træk. Men trænerfyringen skabte en trods-reaktion fra især Luis Fabiano, der scorede første mål og var kampens store profil. Assistenttræner Milton Cruz har ansvaret for taktikken indtil storklubben finder deres nye cheftræner. Milton Cruz har ændret taktikken til den 3-5-2 opstillingen, der gav São Paulo mesterskabet i ´06, ´07 og ´08.
Det betyder, at João Filipe tager plads ved siden af Rhodolfo og Edson i midterforsvaret, og São Paulo dermed får mere defensiv sikkerhed.
São Paulo skuffede med en 6. plads i sidste sæson; de var dog blot ét enkelt point fra Copa Libertadores kvaifikation, men det ene point er hele forskellen på succes og fiasko. I år vil São Paulo satse på defensiv organisation og Lucas og Luis Fabiano i offensiven til at sikre en topplacering.
Indtil videre er det blevet til tre 1-0 Brasileirão sejre i træk på Morumbi, men Milton Cruz håber på, at der kommer mere gang i offensiven nu hvor fokus udelukkende er på ligaen.
TRUPNYT
Hos São Paulo har topangriberen Luis Fabiano fået en ekstra spilledags karantæne fra fodboldforbundet efter udvisningen mod Atlético-MG. Her lykkedes det Luis Fabiano at brokke sig til en udvisning, og han kaldte endda dommeren for en ludersøn (dog først efter udvisningen). São Paulo er en magtfuld storklub, så Luis Fabiano fik den absolut mindst mulige straf, da han stod til 12 spilledages karantæne.
I angrebet kan Fernandinho få chancen, hvilket vil bidrage med mere speed, mens også den unge Willian José er klar til at afløse Luis Fabiano.
I defensiven er Rhodolfo skadet.
Det er nu officielt, at Coritiba stiller med reservehold.
Coritiba har sendt stamspillerne Lucas Mendes og Pereira fra defensiven; França, Willian, Rafinha, Everton Ribeiro og Thiago Primão fra midtbanen samt angriberen Everton Costa hjem til Curitiba, mens reserverne får chancen mod São Paulo.
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
SÂO PAULO
Denis; João Filipe, Rodrigo Caio, Edson Silva; Douglas, Denilson, Maicon, Jadson, Bruno Cortez; Lucas, Willian José.
CORITIBA
Victor Brasil; Jonas, Emerson, Demerson, Eltinho; Chico, Júnior Urso, Tcheco, Lincoln; Robinho, Anderson Aquino.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar