18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Real Madrid - Manchester United: 1

Match center
13. februar 2013 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
Estadio Santiago Bernabeu
Opdateret
1
13
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (13)
Chance (1-X-2): 61-23-16%
Betvalue: 101,87%
Spilbar ned til odds: 1,64
Rigtig/forkert:
Ladbrokes Spil nu hos Ladbrokes
Glem øjeblikkelig form. En uge er lang tid i fodbold, og hvad er så ikke en måned? Nix, det, der gælder, er den overordnede ”alt-andet-lige”-vurdering på den lange bane mellem disse to hold, og her rangerer jeg Real Madrid som verdens næstbedste klubhold, mens Manchester United i min bog må tage til takke med en placering omkring nummer tre til fem.

Dertil kommer sasningen på Champions League. Real Madrid har i den spanske Primera Division massive 16 point op til FC Barcelona, så dét løb er kørt for José Mourinho og hans mænd. Tilbage resterer så Champions League, men den turnering har Mourinho vist sig som noget nær specialist i at vinde. Modsat er det hos Manchester United. Det ærgede slemt Alex Ferguson at se rivalerne Man. City løbe med det engelske mesterskab sidste sæson, og der bliver fra United-side satset tungt på, at det ikke skal gentage sig. Selvfølgelig vil Alex Ferguson gerne vinde både Champions League og Premier League (hvem ville ikke det! ;-) men skulle han vælge, så ville han i netop denne sæson formentligt pege på The Premiership.

Endelig skal man huske hjemmebane-fordelen. Et lille tilbageblik til sidste sæsons 16 Champions League-ottendedelsfinalekampe: 14 af 16 sluttede med hjemmesejr...

En advarsel mod disse tidlige væddemål skal med. Mellemliggende udvikling kan fjerne alt værdi og mere til, men den risiko udlignes af den tilsvarende chance for, at udvikling, teamnews og andet bliver til gunst og ikke ugunst for væddemålet.

OBS!!! ANALYSEN OPDATERET - se nederst

 

Spil-form: Da jeg er ude efter at score mig det bedst mulige øjelikkelige/tidlige odds på Real Madrid, er jeg havnet på Ladbrokes’ 1,67 for det almindelige 1-tal. Real Madrid på et Asian Handicap -0,75 ligner også et ret godt spil for mig, og det er nok den linie, jeg som oftest ville være landet på i en kamp som denne, men lige nu og her ser jeg størst værdi i det almindelige 1-tal.

Bedste betaling for 1-tallet på sejr til Real Madrid: Odds 1,67 hos Ladbrokes.

Overvejelser om "tidlige" spil: Jeg vælger at lægge nogle tidlige Champions League-spil ud her godt en måned før ottendedelsfinalernes start, og det gør jeg af to årsager. Den første årsag er, at jeg finder værdi, og den anden er, at jeg vurderer chancen for, at odds på det pågældende væddemål vil være faldet, når vi befinder os på selve kamp-dagen, er betydeligt større end for, det vil stige.

Man kan tale både for og imod disse tidlige spil. For taler, hvis jeg får ret i, at oddset på kamp-dagen vil være lavere, ja så var det jo en god idé at spille tidligt. Imod taler, at det jo langtfra er sikkert, jeg får ret i påstanden at odds vil falde, for den næste måned kan der nå at ske mangt og meget. Man taler om, at en uge er lang tid i fodbold, og så er en måned jo unægtelig meeeget lang tid...

Forestiller vi os f.eks. i dette møde mellem Real Madrid og Manchester United, at Real Madrid fortsætte med at floppe fælt i La Liga, og at Manchester U fortsat bare kører på i Premier League, og lægger vi så dertil, at Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Mesut Özil, Xabi Alonso og Sergio Ramos alle er ude med skader, mens alle Man. U-truppens mand er fit for fight ... ja, så var dette tidlige indskud ikke særligt klogt! Derfor venter mange professionelle puntere ofte med at gøre sådanne tidlige indskud, simpelthen fordi usikkerheden er for stor.

Kigger man på det rent ”matematisk”, så er sandsynligheden for, at ovenstående uheld skulle ramme Real Madrid jo imidlertid ikke større end for, at de rammer Manchester United, så på den lange bane/gennemsnitligt vil det derfor gå ”lige op” med mellemliggende ”held” eller ”uheld” til gunst/ugunst for det hold, man har spillet på.

Det, der er interessant, er en overordnet ”alt-andet-lige”-vurdering, hvor form lige her og nu spiller en betydelig mindre rolle end ellers, da der er over en måned til kampen spilles (og bare en uge er jo som bekendt lang tid i fodbold...).

Nok palaver - til kampen: Med den overordnerede ”tidlige spil”-palaver ude af verden over til kampen det her drejer sig om, den sportsligst mest interessante af Champions Leagues ottendedelsfinaler, mødet mellem Real Madrid og Manchester United.

En nærmere præsentation af de to klubber, trænere og spillere turde være totalt overflødig, men lad os kaste et lille blik på den nuværende situation i Real Madrid og Manchester United.

Reals sæson i Spanien forbi: I Spaniens Primera Division synes sæsonen allerede forbi, hvad angår spørgsmålet om, hvor mesterskabet havner. FC Barcelonas 17 sejre og én uafgjort af 18 kampe er fuldstændigt umulig at hamle op med. Real Madrid er 16 point efter, og det hul bliver umuligt at lukke. Nærmeste forfølger til FC Barcelona er Atletico Madrid med 11 point op til Barca, men mit postulat er, at Barcelona i praksis allerede har vundet mesterskabet.

Det ved Real-træner José Mourinho naturligvis godt, og det betyder, at alt fokus for resten af sæsonen skiftes til Champions League. Og her er Mourinho noget nær en mester i at få et hold til tops.

The Premiership mindst (måske mere) lige så vigtig som Champions League: Modsat er situationen hos Manchester United. Det gjorde ondt sidste sæson at se lokal-rivalerne Manchester City løbe med det engelske mesterskab, og det scenario satser Man. U-træner Alex Ferguson hårdt på, ikke skal gentage sig.

Manchester United topper p.t. Premier League med syv point ned til Man. City, og derefter er der et klart hul ned til de næste. Det ligger igen til, at mesterskabet skal afgøres mellem de to Manchester-klubber, og selvom syv point lyder af at være et fint forspring, så handicappes United af deres deltagelse i Champions League, mens City på deres side kan ”glæde” sig over at være ude af Europa.

Det er oplagt, at den gode Sir Alex gerne vil vinde både Champions League og Premier League (hvem ville ikke det! ;-) men i modsætning til José Mourinho hos Real Madrid, så vil han ikke nedprioritere den hjemlige liga til fordel for den europæiske turnering.

Tværtimod, så ligger det i kortene, ikke kun at Real Madrid, pga. det massive point-forspring FC Barcelona har taget i Primera Division, vil satse 100 procent på Champions League, men også, at skulle Alex Ferguson vælger mellem Champions League- og Premier League-succes... ja, så tror jeg faktisk han ville vælge The Premiership.

Alt dette er selvfølgeligt langt hen ad vejen spekulationer, men ikke desto mindre væsentlige sådanne.

vs.: Det mest interessante er imidlertid en overordnet styrke-vurdering mellem disse to klubber.

Skal jeg være brutal rå, så ser jeg personligt Real Madrid som værende verdens næstbedste (I kan selv gætte, hvem jeg placerer på første-pladsen, og det er ikke særligt svært) klubhold (glem alt om øjeblikkelig form – en måned er uhygelig langt tid i fodbold, så det er en overordnet styrke-vurdering renset for øjeblikkelig form, der skal lægges for dagen). Manchester United...? ... tjae, jeg ser dem værende omkring nummer 3-5 på listen over verdens stærkeste klubhold anno denne 2012/13-sæson, men ikke mere end det (er Man. U virkeligt stærkere end Man. C og Bayern München f.eks? – og siden det er en overordnet og ikke øjeblikkelig form-vurderings ting, hvad så med klubber som Chelsesa, Dortmund og måske endda Juventus eller Atletico Madrid...?).

Anyway, jeg vurderer Real Madrid hakket over Man. United, og dertil kommer den i Champions League altid sindssygt vigtige hjemmebane-fordel, en hjemmebane-fordel, der er tung gennem hele Champions League, men som accentures, når det kommer til forårets cup-fase.

Tjek lige statistikken...: 2012 var et glimrende eksempel på det – ud af sidste års Champions League-ottendedelsfinaler sluttede 14 af de 16 opgør med hjemmesejr. Den lader jeg lige stå lidt...

Overordnet vurdering: Hjemmebane-fordelen er afsindig tung på dette stadie af Champions League, og det tilføjet, at jeg overordnet ser Real Madrid som det lidt bedre mandskab, samt måske giver dem et lille-bitte ekstra plus pga. den 100 procents koncentration på Champions League, så ender jeg med værdi på et punt på Real Madrid-sejr hjemme på San Bernabeu.

Fremtidig odds-udvikling?: Jeg føler mig ret sikker på, at alt-andet-lige (forudsat den mellemliggende udvikling – teamnews, mellemliggende resultater, etc. – mellem tidspunktet for denne anbefalings offentliggørelse og selve kamp-dagen ikke afgørende falder ud til Manchester U’s fordel) så vil de tunge puntere på Asian-markedet give mig ret i min vurdering, og det vil få indflydelse på de almindelige europæiske 1X2-odds, som med en lille smule forsinkelse plejer at lægge sig i ryg på Asian-bookierne (dvs. dybest set bare kopiere Asian-markedets odds, og så fratrække lidt ekstra juice).

Kort sagt, jeg finder værdi i et spil nu på Real Madrid, og jeg anser chancerne for, at Real-oddsene vil falde, som større end risikoen for, at de vil stige.

Analysen vil om morgenen på kamp-dagen, onsdag den 13. februar, blive opdateret med mellemliggende resultater og udvikling, teamnews, sandsynlige start-opstillinger, samt odds-udvikling.

------------------------------------------------------------------------------------

Analysen opdateret onsdag den 13. februar kl. 11.25.

Mellemliggende udvikling & resultater - Real Madrid: De mellemliggende fem uger, siden jeg lancerede denne anbefaling og nu på kampdagen, har ikke ligefrem været idyl for Real Madrid. Resultaterne har (efter vanlig Real-standard at dømme naturligvis) været pauvre kulminerende med et 0-1-nederlag til Granada.

Der har også været meget galt i Real Madrid omkring træner José Mourinho... det, hvis man skal tro pressen... men der er jeg nu ikke helt så sikker på, at man nødvendigvis skal...

Mellemliggende udvikling & resultater - Manchester U: Siden jeg smed den oprindelige analyse ud, har Manchester United været i ilden syv gange og kun sat point til ved én lejlighed med 1-1 ude mod Tottenham. Det var naturligvis ikke lige den udvikling, jeg havde håbet på fra starten af januar, men sådan kan det jo gå.

Trupnyt - Real Madrid: Der har været en del skades-uro i Real Madrid på det seneste, men her på kampdagen står det klart, at Real har alle mand fit for fight bortset fra målmand Iker Casillas.

Af nyt på transfer-markedet er det værd at bemærke, at Real Madrid reagerede hurtigt efter Iker Casillas’ skade og tilknyttede den habile keeper Diego Lopez fra FC Sevilla.

Trupnyt - Manchester U: Det ligner, at Alex Ferguson kan stille i stærkeste på San Bernabeu i aften. To mand er ganske ude med skader, midtbanefolkene Paul Scholes og Darren Fletcher, men jeg tvivler på, at de havde været at finde i start-11’eren uanset.

Derudover er de to forsvarere Jonny Evans og Phil Jones tvivlsomme. Sidstnævnte er ikke så vigtigt, men er Jonny Evans klar, starter han formentligt inde. Skulle han ikke blive klar, er det dog på ingen måde en katastrofe for United, da Nemanja Vidic i så fald vil tage over.

Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:

Real Madrid (4-2-3-1): Diego Lopez; Fabio Coentrao, Pepe, Sergio Ramos, Alvaro Arbeloa, Xabi Alonso, Sami Khedira, Mesut Özil, Angel di Maria, Cristiano Ronaldo og Karim Benzema.

Manchester U (4-4-1-1): David De Gea; Rafael Da Silva, Jonny Evans, Rio Ferdinand, Patrice Evra, Phil Jones, Michael Carrick, Tom Cleverley, Ashley Young, Wayne Rooney og Robin van Persie.

Odds-udvikling: Det er jo interessant at se, at nærmest alt i den mellemliggende periode, mellem den oprindelige analyses offentliggørelse tilbage den 7. januar og så nu, er gået Manchester Uniteds vej... og alligevel er oddset på Real Madrid faldet. Det får én til at overveje... hvad nu, hvis alt i den mellemliggende periode var gået Real Madrids vej...? ... bum-bum-bum...

Nå, de 1,67, som Ladbrokes udbød på 1-tallet og Real Madrid-sejr, kan man ikke få længere. Nu hedder bedste betaling 1,65 hos Bet365 og NordicBet, og Asian-markedet ligger lavere. Bestemt ikke noget stort fald, det interessante er blot, at alt som sagt den seneste tid har peget i Man. U's favør. Men der er, som påpeget i den oprindelige analyse, også andre faktorer, der tæller...

  • God service

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback