18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : PSV Eindhoven - Arsenal: Under 2,5

Odds 1,63
20. februar 2007 kl. 20:45
Opdateret
0
Blev i 2006 moderator på BetXpert ved et tilfælde, da jeg søgte en tjans som skribent på Premier League på et tidspunkt hvor ligaen var besat af eksperter jeg på daværende tidspunkt ikke kunne udfordre. I stedet blev jeg "hangaround" på ubestemt tid, og har siden da bidraget på forskellige områder i ny og næ med analyser og optakter.

Siden 2007 har jeg i privaten haft et særligt fokus på målscorerspil, som er et af de markeder hvor man oplever størst varians blandt udbyderne. Ikke alle bookmakere er gode til at "nurse" disse markeder, og kun få anvender decideret dynamiske modeller i deres oddssætning på dem. Det betyder at man vedvarende kan fange gode odds på fx. formstærke spillere, men det hænder også at nogle bookmakere ikke opdager hvis en spiller skifter position (fx. havde mange odds på Gareth Bale som om han var back flere måneder efter han var rykket frem til midtbanen. Først da han havde scoret 3-4 fra den position, blev der reageret...)

De senere år, i takt med at flere bookmakere er hoppet med på målscorer-vognen, er det over en bred kam blevet sværere at fange bookmakerne på det forkerte ben, da de fleste har fået mere fokus på dette marked som en konkurrenceparameter. Selvom de ekstreme værdier er blevet sjældnere laver bookmakerne - det øgede fokus til trods - stadig fejlvurderinger uge efter uge.

Den største private succes ligger i den spanske Primera, den tyske Bundesliga, og Champions League. Der spilles dog også på kampe fra de bedste rækker i Frankrig, England, Italien og Danmark. Research og analyse er de ultimative faktorer, for det er på netop disse punkter bookmakerne ofte fejler når det angår målscorerspil.

Men kan man virkelig følge med i så mange ligaer? Ja - hvis man har værktøjerne til det. Og er villig til at afsætte tiden til det. Over årene er den private praksis omkring overvågning af odds, nyheder, kampreferater, statistikker mv. naturligt blevet forædlet, og jeg arbejder hele tiden med at forbedre mine metoder til at skabe overblik over hvor de bedste value-spil ligger.

Hovedvægten af mine spil er funderet på statistik og form, med en skelen til offensiv/defensiv styrke på det aktuelle matchup. Kun yderst sjældent spiller jeg spil uden statistisk belæg, men opstår situationen hvor en forsvarsspiller pludselig skal agere offensiv midtbane, og bookmakerne ikke har fanget den, så skal der selvfølgelig rykkes ind.

Mentalitet: Flatbetter. Fokuserer spillemæssigt 98% på fodbold. 1% på cykling, og 1% på resten.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (Over-Under): 33-67%
Betvalue: 109,21%
Spilbar ned til odds: 1,49
Rigtig/forkert:
Formsvagt hollandsk hjemmehold mod formstærkt engelsk udehold, der med et trængt kampprogram ikke kan forventes at præstere mere end højst nødvendigt i jagten på et vigtigt udebanemål (og samtidig undgå nederlag). Vi vurderer at en scoringslav affære er i vente mellem to CL-målfattige og normalt godt organiserede mandskaber.

0-0 er en mulighed, men 0-1 eller 1-1 (endda 0-2 hvis Arsenal virkelig får fat) virker mere logisk. Det kan naturligvis også ende anderledes, fx 1-2, men oddset for at der højst scores 2 mål, går bestemt an.


PSV
For blot to år siden var PSV snublende nær finalen i Champions League efter to tætte semifinale-opgør mod Milan. Meget vand er løbet gennem Philips Stadium siden nær-finale-oplevelsen for 2 år siden, og allerede sidste år stod Lyon i vejen for Eindhoven-klubbens ambitioner i 1/8-finalerne, hvor det blev til et samlet ret klart 0-5 nederlag.

Den faste stamme på holdet med målmand Gomes, brasilianske Alex i forsvaret, veteranen Cocu på midten, og Farfan helt i front er bevaret siden 2004/05, men på stort set alle andre pladser har der været udskiftning siden da. Væk er træner Guus Hiddink, de to sydkoreanere Park og Lee, men også andre af de bærende kræfter fra 2004/05 sæsonen som Vennegoor of Hesselink, Van Bommel, Vogel, Oijer og Bouma er fortid i PSV.

Manager Ronald Koeman har ikke oplevet den store popularitet omkring sin person og filosofi blandt PSV-fans siden ankomsten i sommer, og de seneste ugers slingrekurs i ligaen, hvor et forspring til Ajax på 11 points er skrumpet ind til blot 5 points, har ikke just styrket ham. I en klub som PSV, skal der trofæer på bordet hvert år - helst flere af slagsen - og selvom klubben nu for 3. år i træk er blandt de 16 sidste i Champions League, er folkekravet større end dette.

PSV fandt vej til 1/8-finalerne via gruppespil med Liverpool, Bordeaux og Galatasaray, hvor det i de 6 kampe blev til 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag, og dermed en samlet 2. plads i gruppen efter Liverpool, med en score på 6-6.

Form
I den hjemlige liga har PSV været igennem en mindre formkrise, som har budt på noget så sjældent som 2 nederlag i træk – noget man skal 3 år tilbage i tiden for at finde tilsvarende. Herefter fulgte en uafgjort ude mod upåagtede Sparta, og i weekenden kom PSV tilbage på sporet med en 2-0 sejr ude mod Heracles. En sådan form er selvsagt uvant kost for et hold med PSV’s traditioner, og selvom klubben efter jule-pausen har været plaget af skader hos enkelte af de faste spillere, burde truppen være stærk nok til at undgå en sådan slingrekurs. Med sejren i weekenden og samtidigt pointtab til rivalerne fra Ajax, nåede Koeman dog at sikre sig nogenlunde rolige arbejdsbetingelser forud for dagens kamp, om end kritikerne stadig lugter blod.

Trupnyt
PSV må (måske) se bort fra deres top-angriber Jefferson Farfan, årets topscorer med 15 ligamål i 21 kampe. Farfan udgik af weekendens kamp mod Heracles, og trænede ikke med mandag. Manager Koemans dystre udmeldinger i medierne omkring Farfans muligheder for at deltage i kampen, skal dog nok tages med et gran salt. Skulle han sidde ude, vil brasilianske Diego Tardelli spille i stedet ved siden af Arouna Koné (15 mål i 33 kampe).

Herudover meldes Ibrahim Afellay (m - fast), Patrick Kluivert (a - marginal), og Michael Reiziger (f - marginal) ude af stand til at spille, mens portugisiske Manuel Da Costa (f - fast) efter en skade er meldt klar sammen med højreback Jan Kromkamp (f - fast).

PSV’s trup er ikke umiddelbart spækket med midtbanespillere, og med Afellay ude, skal Koeman vælge imellem at rokere rundt på nogle af de mere fleksible spillere, eller sende marginal-spillere i kamp på midten. Jan Kromkamp kan til nøds flyttes fra højreback til midtbane, hvilket dog ikke er sandsynligt, da det vil betyde at en urutineret højreback skal indsættes på den kant hvor Thierry Henry ynder at florere. Mere sandsynligt er det at det bliver på midtbanen der sættes ind. Med størst sandsynlighed Jason Culina, som spillede pladsen i weekendens ligakamp.

Sandsynlig opstilling (4-4-2)
Gomes – Kromkamp, Alex, Da Costa (el. Xiang Sun), Salcido – Simons, Cocu, Mendez, Culina –Koné, Tardelli (el. Farfan hvis han bliver klar).

Arsenal
For sidste års finalister fra Arsenal ligner denne sæson på mange måder den forrige; ikke så snart ser det ud til at formen er ved at indfinde sig, før holdet forpasser at sætte sig igennem mod på papiret svagere modstandere. Sidste år betød det at den Champions League givende 4. plads i ligaen først kom i hus på sidste spilledag, og klubben måtte trods et imponerende togt i Champions League gå trofæløse ud af sæsonen. I år er de stadig med på alle fronter, bortset fra Premier League, hvor de trods en marginalt bedre pointhøst end sidste sæson, er sat afgørende af i toppen. Udover Champions League, skal de i den kommende weekends spille finale i Carling Cup mod Chelsea, mens de også stadig er med i den hjemlige FA Cup. Hvor de efter en skuffende indsats hjemme mod Blackburn i weekenden skal ud i omkamp for at avancere til kvartfinalerne. Præcis som i forrige runde mod Bolton.

De mange fronter der kæmpes på giver et særdeles spækket kampprogram, og selvom cup-turneringerne i høj grad tilgås med rotationsprincip, og manager Wenger har givet spilletid til en del marginal-spillere og ungdomsspillere, trækkes der med de mange kampe store veksler på en del af spillerne. En spiller som forsvareren Kolo Toure har i denne sæson allerede spillet 40 kampe, heraf 12 alene i 2007. Cesc Fabregas ligger lige i hælene med 39 kampe. Mange af nøglespillerne i truppen vil nå et godt stykke op over 50-55 kampe inden sæsonen er ovre, og enkelte måske over 60. I en sæson hvor sommerpausen forud for sæsonen for mange af spillerne blev tilbragt i Tyskland ved VM-slutrunden. Det er ikke utænkeligt at trætheden på et tidspunkt bliver mærkbart for spillerne, hvis ikke det allerede er dét der kommer til udtryk med de jævnt svingende præstationer, hvor især mange uafgjorte kampe springer i øjnene.

Arsenals vej til 1/8-finalerne gik via gruppesejr over Porto, CSKA Moskva og Hamburg. Holdet lagde ud med to sejre, men kom i alvorlige problemer i de to opgør mod CSKA, hvor de tabte 0-1 ude og kun fik 0-0 hjemme. Efter endnu en sejr over Hamburg, var avancementet atter indenfor rækkevidde, om end 1. pladsen i gruppen først kom i hus på sidste spilledag via den famøse 0-0 kamp hos Porto, der sendte begge hold videre.

Form
Arsenal har stadig til gode at tabe i kalenderåret 2007, og de sidste 12 kampe har givet 8 sejre (heraf 2 efter forlænget spilletid) og 4 uafgjorte. Kun 5 af disse 12 kampe er spillet i Premier League, mens de resterende 7 har været Carling Cup og FA Cup kampe. Pokal-dobbeltsejren over Liverpool og liga-sejren over Manchester United står frem som de mest markante resultater, men står således side om side med en hårdt tilkæmpet hjemmesejr over Wigan, og uafgjort mod Middlesboro, Bolton og Blackburn.

Modsat tidligere år, hvor Arsenal ofte har haft svage resultater mod de andre tophold, har de i denne sæson faktisk de bedste resultater mod netop de andre tophold – tekniske hold der går på banen for at ”spille fodbold”, frem for mod de på papiret svagere og traditionelt fysisk prægede hold der overlader initiativet til modstanderen og forsvarer sig tungt. Senest demonstreret i weekendens FA Cup kamp af Blackburn, som målrettet kom for at holde nullet på Emirates, og dermed fremtvinge en omkamp. De gode resultater mod hold med teknisk betonet spillestil modstandere, frem for de fysiske, kan også være en del af forklaringen på Arsenals succes i Champions League især sidste år, hvor de på vejen mod finalen nedlagde bl.a. Real Madrid, Juventus og var tæt på at spille lige op med Barcelona i finalen, trods en mand i undertal. Undervejs var et hold som Villarreal faktisk den sværeste nød at knække for Arsenal. Dagens modstander tilhører jf. den hollandske tradition gruppen af hold med en teknisk betonet spillestil, og holder tesen om at sådanne hold er Arsenals ”ønskemodstandere” stik, ser det godt ud for Wenger og co.

Trupnyt
Arsenal er rejst til Holland uden forsvarerne Eboue (f - fast) og Hoyte (f - marginal), som begge plejer småskader. Desuden er Robin van Persie (a - fast) ude. Theo Walcott (m - marginal) og Abou Diaby (m - marginal) er efterladt hjemme i London, med sigte på deres rolle i søndagens Carling Cup finale. Alexandr Hleb (m - fast) og Johan Djourou (m - marginal) er tilbage i truppen efter de sad over i weekenden. I weekenden startede William Gallas (f – fast) og Fredrik Ljungberg (m - marginal) for første gang i flere måneder, og selvom de begge tydeligvis mangler kamptræning, vil førstnævnte med stor sandsynlighed optræde i startopstillingen i dag.

I Champions League har Arsene Wenger tidligere tyet til en 4-5-1 opstilling, frem for den mere traditionelle 4-4-2, som de praktiserer i Premier League. I 4-5-1 har Thierry Henry ligget alene helt i front, men de seneste måneders spækkede kampprogram har givet anledning til at få spillet mange af angriberne i form, bl.a. Adebayor, Aliadiere og Baptista, og Wenger kunne godt tænkes at holde sig til den 4-4-2 som i de sidste 12 kampe har givet gode resultater. Ikke mindst fordi 4-5-1 opstillingen ofte har vist sig sårbar når Henry søger tilbage i banen, og dermed efterlader angrebet helt tomt. Især jagten på et vigtigt udebanemål taler for at Wenger vælger 4-4-2 versionen, og sætter Adebayor ind ved siden af Henry.

Sandsynlig opstilling (4-4-2)
Lehmann – Djourou, Toure, Senderos (eller Gallas), Clichy – Hleb, Fabregas, Silva, Rosicky – Henry, Adebayor.

Konklusion/spilforslag
PSV’s trup og aktuelle form efterlader ikke meget tro på at de samlet kan ekspedere Arsenal ud af Champions League i dette 1/8-finaleopgør. Arsenal er pt. svære at slå, og med en skadesliste der har været særdeles lang de sidste måneder, med som efterhånden er blevet mindre og mindre, ser de ud til at være godt rustet til et omfattende forår hvor pokalkampe næsten er et fast ugentligt indslag.

Arsenal går målrettet (men næppe over-satsende) efter et udebanemål, og vil med et sådant i sækken være fint tilfredse med at fokusere på at holde PSV fra fadet, eller i det mindste undgå nederlag. Det kunne ligne en smal sejr til Arsenal eller en mindelig 1-1 deling, og da værdien ved X2 er marginalt lavere end spil på under 2,5 mål, går vi efter det målfattige alternativ.

1X2-vurdering: 27-32-41 (X2 til 1,42 = betvalue på 103,66)

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet

Kommentarer

Feedback