18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Leo Santa Cruz - Carl Frampton: 1

31. juli 2016 kl. 03:00
Opdateret
1
2
0
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (2)
Chance (1-2): 65-35%
Betvalue: 105,30%
Spilbar ned til odds: 1,54
Rigtig/forkert:
SportingBet Spil nu hos SportingBet
Main event i New York. Titelkamp i fjervægt.

Santa Cruz kan slide de fleste op med sit output og sin aggression. Frampton er en dygtig counter puncher, så han er en farlig modstander, men Santa Cruz bør regnes som klar favorit med sin større erfaring og fysik.

Derfor skal du spille den:

  • Santa Cruz kan holde et enormt tempo fra start til slut. Der er endnu ikke nogen, der har kunne matche dette over en hel kamp.
  • Santa Cruz er naturligt en større mand. Hans rækkevidde kan give Frampton store problemer.
  • Santa Cruz er virkelig svær at outpointe over tolv runder pga. sit pres og den høje arbejdsrate.
  • Santa Cruz er en sand slagmaskine. Frampton har haft besvær med punchere ved lavere vægt.
  • Frampton har endnu aldrig kæmpet på fjervægt. Han kan desuden gå ned i tempo sent i kampe.

Det skal du holde øje med:

  • Frampton er en dygtig tekniker, der har erfaring fra hårde kampe mod gode pressure fightere.
  • Frampton er en meget intelligent bokser, som har vist, at han kan rette til undervejs i kampe.
  • Frampton har før vendt kampe med enkelte træffere. Santa Cruz har dog altid demonstreret en glimrende kæbe.
  • Santa Cruz er en smule forudsigelig med sin stil, omend ingen endnu har kunne stå imod ham.

Odds

Santa Cruz er klar favorit overalt på markedet. Bet365 giver blot 1,36 på en mexicansk sejr, Nordicbet giver 1,38, Unibet giver 1,40, Betfair giver 1,44, mens Sportingbet giver 1,45. Oddset på mexicaneren er generelt faldende overalt på markedet. Det har været markant tættere tidligere, og det er tydeligt, at bookmakere rundt omkring stadig regulerer både linjer og odds på method of victory.

Jeg er enig i favoritværdigheden til Santa Cruz, men hvordan en eventual sejr vil komme, er svært at spå om. Jeg har svært ved at se ham tabe på point, men jeg vil bestemt heller ikke udelukke, at han kan slide den lidt skrøbelige Frampton op. Denne usikkerhed på markedet giver mulighed for flere interessante spil.

Spilforklaring

Spillet går på, at Santa Cruz vinder kampen. Spillet er vundet ved både en point- eller en knockoutsejr. Hvis kampen bliver uafgjort, hvis den standses før tid pga. f.eks. head clash, eller hvis Frampton vinder, så er spillet tabt.

Man får et totalodds på 1,62 på en sejr til Santa Cruz ved at kombinere markedets højeste odds på en pointsejr og en knockoutsejr på følgende vis:

61,54 % af indskuddet placeres på point til odds 2,625, mens

38,46 % af indskuddet placeres på knockout til odds 4,20.

Jeg vedlægger link til BetXpert.com’s halvgarderingsværktøj, hvis linierne skulle ændre sig:

http://www.betxpert.com/odds-tools/halvgardering

Leo Santa Cruz

Mexico

27 år (10. august 1988)

32-0-1, 18 KO

Ortodoks

Højde: 171 cm.

Rækkevidde: 175 cm.

Leo ”El Terremoto” Santa Cruz er en rendyrket pressure fighter, som altid kommer fremad for at slide sin modstander op. Han møder til kamp i fænomenal kondition og har et enormt output. Han bevæger hoved og overkrop fint, men han er mulig at ramme, fordi han kæmper så offensivt. Han går flittigt til kroppen, og han kan slå hårdt, selvom han satser på volumen.

Santa Cruz er WBA-mester i fjervægt og er rangeret som nummer to i divisionen hos The Ring. Han er tidligere IBF-mester i bantamvægt og WBC-mester i superbantamvægt. Han har bl.a. besejret Stephane Jamoye, Vusi Malinga, Eric Morel, Alexander Munoz, Victor Terrazas, Christian Mijares, Abner Mares og Kiko Martinez.

Carl Frampton

Nordirland

29 år (21. februar 1987)

22-0, 14 KO

Ortodoks

Højde: 165 cm.

Rækkevidde: 160 cm.

Carl ”The Jackal” Frampton er en teknisk glimrende bokser, der både er effektiv som aggressor og counter puncher. Hans tilgang afhænger af modstanderens stil. Han har god power, men det er hans præcision, der er mest imponerende. Han har et stort slagrepertoire, som han også formår at levere fra bagfoden. Han er hurtig og bevægelig. Han har vist et solidt forsvar, men der er spørgsmålstegn ved hans kæbe, da han har været nede tidligere i karrieren. Derudover har han få gange mistet tempo i anden halvdel af kampen.

Frampton har endnu aldrig kæmpet på fjervægt. Han er tidligere IBF- og WBA-mester i superbantamvægt og er rangeret som nummer to i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Raul Hirales, Steve Molitor, Kiko Martinez, Jeremy Parodi, Hugo Fidel Cazares, Chris Avalos, Alejandro Gonzalez Jr. og Scott Quigg.

Matchup

Dette er en enorm kamp, som er speciel på flere måder. Der er rigtig mange, som er enige om, at dette er et møde mellem den bedste fjervægter og superbantamvægter i verden. Det er ikke ofte i sporten, at to mestre fra forskellige divisioner møder hinanden. Derudover er boksning desværre kendt for, at alt for mange mestre undgår de svære kampe for at beholde deres bælter. Dette er ikke tilfældet her. Jeg er ikke overrasket over, at Frampton endelig rykker op i vægt. Med sin sejr over Quigg slog han fast, at han er den glimrende bokser, som eksperter rundt omkring i verden tidligt opdagede. Det er til gengæld sjældent, at en så dygtig, velrespekteret mester med det samme vælger at kaste sig ud i en så svær kamp, som Frampton tager her.

Jeg mener ikke, at dette skal sammenlignes med Khan, som rykkede to vægtklasser op for at udfordre Canelo. Det er heller ikke det samme som Brook, der forsøger det samme mod Golovkin. Der er ikke nogen tvivl om, at Khan og Brook er fremragende fightere, men de er/ var så store underdogs i disse kampe, at de ikke har ligeså meget at tabe. Mange boksere rykker unødvendigt op og ned mellem vægtklasser. Dette giver godt nok flere store kampe på papiret, men rent sportsligt er det ikke altid lige positivt. I Frampton har vi dog en dominerende mester, der længe har talt om, at han ville rykke op i vægt. Nu hvor han gør det, der tager han den sværeste kamp, som han kan få, den kamp som fansene helst vil se. Det her minder mere om Crawford vs. Postol fra sidste uge, eller Thurman vs. Porter fra sidste måned. De bedste møder de bedste. Det ville være fantastisk, hvis denne trend fra de sidste måneder fortsætter…

Jeg har længe været begejstret for Frampton. Jeg mener, at han er en fremragende bokser, som virkelig fortjener den store opbakning, som han nyder i hjemlandet. Han er endnu ikke brudt igennem i USA, og det er formentligt på denne baggrund, at han tager kampen mod Santa Cruz, som er blevet enormt populær efter flere imponerende sejre på Showtime. Vinderen af denne kamp kan således blive en af de helt store stjerner i sporten. Frampton føler, at han er rigtig godt forberedt til en test som denne efter store kampe mod bl.a. Martinez og Quigg. Jeg har svært ved at pege på bedre navne, som skulle forberede ham til en stærk pressure fighter, når han endelig rykkede op. Men jeg har samtidig rigtig svært ved at se, at dette skulle være nok, for Santa Cruz har vist sig ikke at være nogen  helt almindelig pressure fighter. Jeg har tidligere skrevet tips til mexicanerens kampe, hvor jeg har beskyldt ham for at være for forudsigelig. Jeg tænkte, at han kunne komme i problemer ved at være for endimensional, når han endelig mødte en glimrende tekniker, men indtil nu har jeg taget fejl.

Ligesom Frampton har god erfaring med sig i forhold til, hvad der venter ham, så er Santa Cruz også godt forberedt til dette matchup. Han har mødt en række af dygtige boksere, der ikke har kunne holde ham på afstand. Umiddelbart så det ud til, at flere af hans modstandere var bedre skolet, men jeg har efterhånden set, at Santa Cruz foruden sit pres og output besidder mere end som så. Mange vil sikkert mene, at Morel var for gammel, eller at Terrazas var for lille. Det er muligt, men ingen dominerede dem som Santa Cruz tidligere. Jeg blev endnu mere imponeret, da han uden stort besvær slog Mijares. Alligevel spillede jeg imod ham, da han i sin største kamp til dato slog Mares. Det var især her, mod en tidligere mand i top ti pound for pound, at jeg fik øjnene op.

Der var flere perioder i kampen mod Mares, hvor Santa Cruz ikke bare kæmpede på sin sædvanlige måde. Han forsøgte ikke at tromle ham over, måske fordi Mares med sine glimrende evner holdt ham fra det. Men i en ren boksekamp på afstand havde Santa Cruz også overtaget. Hans jab og timing var sublim, hvilket jeg ikke havde forventet. Der havde selvfølgelig været glimt af dette tidligere, men at han formåede at udbokse en så dygtig tekniker, det var alligevel overraskende. Det var ovenpå denne kamp, at jeg næsten svor over for mig selv, at der skulle noget helt specielt til, før jeg igen ville turde spille imod Santa Cruz. Frampton er i mine øjne en speciel fighter, men jeg vil stadig ikke sætte ham i samme kategori som f.eks. Rigondeaux…

Som jeg gentagne gange har skrevet, så har Frampton fremragende evner, han kan bokse på bagfoden og han er en dygtig counter puncher. På papiret ligner han altså et rigtig godt bud på en, som ville slå Santa Cruz, hvis nogen skulle gøre det. Jeg vil dog mene, at han skulle have vist lidt mere mod både Martinez i den anden kamp og mod Quigg, hvis det skulle være sandsynligt. Hans svage debut i USA mod Gonzalez Jr. hjælper ikke på dette. Frampton har vist timing og power til at vende en kamp med en perfekt træffer, men Santa Cruz har altid demonsteret en stærk kæbe, så det ville være en ret stor overraskelse, hvis han skulle blive rystet gentagne gange af nordireren. Foruden dette taler det meget imod Frampton, med de problemer vi har set i tidligere kampe, at han møder en modstander, som er så meget større end ham selv. Frampton er blevet presset tilbage i perioder af sine kampe, han er også blevet outworket over flere runder. Han har klaret den indtil videre, men han har flere gange været rigtig slidt efter tolv runder. Det tegner ikke særlig godt over for en slagmaskine som Santa Cruz, der kan holde et højt tempo gennem en hel kamp, og som ofte slår 100 slag per runde.

Jeg har som sagt rigtig svært ved at se en nordirsk sejr på knockout, men foruden denne mulighed skal Frampton slå Santa Cruz over tolv runder. Dette betyder, at hans kvalitet runde for runde skal slå det pres og output, han står over for. Det lyder meget svært på forhånd, og det hjælper ikke hans sag, at han er på udebane. Hvis Santa Cruz i perioder for etableret et overtag, hvilket virker sandsynligt, sådan som Martinez og Quigg havde succes mod ham, så kan det tage rigtig meget ud af ham. Jeg har svært ved at se, hvordan Frampton kan vende kampen, hvis tingene begynder at gå imod ham, mod en så stærk, ung modstander. Det ligger måske mellem linjerne, at jeg faktisk holder med Frampton, men jeg kan ikke komme udenom, at Santa Cruz skal regnes som stor favorit. Hvor meget det piner mig at sige, så frygter jeg lidt, at mexicaneren kan lægge et så tungt pres, så han ender med at afgøre kampen før tid. Hvis man ønsker et spil med lidt større risiko, men højere gevinst, så er en knockout til Santa Cruz til over odds 4,00, som findes rundt omkring på markedet, slet ikke dårligt.

Jeg vil til sidst sige, at det ikke vil overraske mig, hvis linjerne på kampen bliver ved med at bevæge sig. Santa Cruz er et stort navn i USA, mens Frampton allerede er en stjerne på de britiske øer. Det er tydeligt for mig, at dette influerer på de forskellige linjer, som man ser rundt omkring på markedet. Der er desuden store forskelle på method of victory rundt omkring, og der har været flere svingninger på bl.a. Betfair de sidste dage, hvilket fortæller mig, at dette er en rigtig stor kamp, hvor der kommer til at blive spillet mange penge, og hvor der er flere ting, som er rigtig svære at spå om…

  • Stort spiludbud
  • Stort live betting-udvalg
  • God support

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback