18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Denver Broncos - Carolina Panthers: Vindermargin: 1-6 point

Match center
8. februar 2016 kl. 00:30 - Amerikansk Fodbold, USA - USA - NFL
Opdateret
2
1
0
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (1)
Chance: 42%
Betvalue: 104,16%
Spilbar ned til odds: 2,38
Rigtig/forkert:
NordicBet Spil nu hos NordicBet
Super Bowl har i nyere tid typisk været en tæt affære, og selv om Panthers er favoritter - og på dagen kan levere et blowout a la Seahawks for to år siden - ser jeg pæne chancer for en jævnbyrdig kam mellem to stærke forsvar.

DET TALER FOR SPILLET

  • Seks af de seneste otte Super Bowls er afgjort indenfor seks point (*)
  • 10 af Broncos’ 18 kampe i år er afgjort indenfor seks point - yderligere fire er afgjort med en margin på syv point
  • Begge hold har stærke forsvar, og bliver det en lavtscorende kamp, er der større chance for en tæt afgørelse.
  • I 1. quarter har Broncos kun én gang tilladt en modstander at score 8+ point. I 10 af 18 kampe er modstanderen slet ikke kommet på tavlen.
  • Broncos har en fordel når det kommer til rutine både på og udenfor banen - det bør kunne hjælpe dem til at undgå (endnu) et kollaps.
  • For mange af Panthers’ spillere og trænere er det første gang de står på denne store scene. Det kan motivere - men potentielt også hæmme.
  • Mens Panthers har været forrygende i år, har de haft et markant lettere kampprogram end Broncos.
  • Panthers har mere end én gang i år smidt en stor føring i anden halvleg - selv med Broncos' offensive bekymringer, er en storsejr ikke givet hvis de tager en hurtig føring.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Panthers har været forrygende i første halvleg i den seneste tid og har taget flere store føringer tidligt i kampe.
  • Panthers har scoret 31+ i otte af sine seneste ni kampe - og 38+ i seks af dem.
  • Hvis Panthers’ forsvar rammer sit topniveau er det svært at se Broncos flytte bolden effektivt og så har vi risiko for et blowout.
  • Begge hold har været gode til at skabe turnovers på forsvaret - Panthers dog bedst; og Broncos har markant flere turnovers på angrebet i år.
  • Blot fem af Panthers’ 18 kampe er afgjort indenfor seks point - yderligere fire er afgjort med en margin på 7-8 point.
  • Alle Peyton Mannings tre Super Bowl-optrædener er afgjort med en større margin (29-17, 17-31, 8-43)

(*): Saints slog Colts med 31-17 i 2009 - en pick-six fra Saints gjorde dog slutresultatet tættere end kampen reelt var (Colts havde bolden, nede 17-24 i slutfasen)

FORDELING AF INDSKUD
Panthers 1-6 (4,50 hos 888Sport eller Unibet): 55% af indskuddet
Broncos 1-6 (5,50 hos Betsafe eller NordicBet): 45% af indskuddet
Kombineres til odds 2,48

Chancevurderinger på de enkelte udfald (og andre) kan ses i afsnittet nedenfor.

I tilfælde af andre oddskombinationer, brug da http://www.betxpert.com/odds-tools/halvgardering til at finde indskudsfordeling.

ODDS
Jeg vil undlade at gå alt for dybt ind i de enkelte chancevurderinger nedenfor, så de er blot præsenteret her med mine umiddelbare vurderinger. Vil du have uddybet noget, så sig til, så skal jeg prøve at komme med mine tanker om det pågældende spil.

Moneyline:
Panthers: 1,48 - Partybets
Broncos: 2,95 - 888Sport, Tonybet, Unibet
CV: 67-33

Handicap:
Panthers -5,5: 1,98 - 888Sport, NordicBet, Unibet
Broncos +5,5: 1,91 - Partybets, 1,909 - Scandic, Sportingbet
CV: 48-52

Over/Under:
Over 44,0: 1,92 - NordicBet, 1,91 - Betsafe
Under 44,0: 1,92 - NordicBet, 1,91 - Betsafe
CV: 49-2-49

Over 44,5: 2,03 - 888Sport, Unibet
Under 44,5: 1,87 - Partybets, 1,86 - 888Sport, Unibet
CV: 49-51

Vindermargin:
Panthers 1-6: 4,50 - 888Sport, Unibet, 4,45 - Betsafe, NordicBet
CV: Ca. 23-24%

Panthers 7-12: 5,20 - 888Sport, Unibet, 5,00 - Bet365, Danske Spil
CV: Ca. 19-20%

Broncos 1-6: 5,50 - Betsafe, NordicBet, 5,00 - Bet365, Danske Spil, Scandic, Sportingbet

CV: Ca. 18-19%

Broncos 7-12: 9,00 - Bet365, 8,50 - Danske Spil, Partybets, Scandic, Sportingbet
CV: Ca. 9-10%

Højest scorende quarter:
1. quarter: 7,00 - Bet365, 6,40 - 888Sport, Unibet
CV: Ca. 14%

2. quarter: 2,67 - 888Sport, Unibet, 2,62 - Bet365
CV: Ca. 29%

3. quarter: 6,00 - 888Sport, Unibet, Bet365
CV: Ca. 16%

4. quarter: 3,45 - 888Sport, Unibet, 3,10 - Bet365
CV: Ca. 29%

Uafgjort (flere quarters med samme pointtotal): 9,00 - Bet365, 7,50 - 888Sport, Unibet
CV: Ca. 12%

Point i 1. quarter:
Over 7,5: 2,00 - 888Sport, Scandic, Sportingbet, Unibet, 1,97 - Betsafe, NordicBet
Under 7,5: 1,85 - Tonybet, 1,79 - 888Sport, Unibet, 1,76 - Betsafe, NordicBet
CV: 46-54

Over 9,5: 2,10 - Partybets
Under 9,5: 1,75 - Partybets
CV: 42-58

PREVIEW:
Hvad: Super Bowl 50
Hvem: Carolina Panthers vs. Denver Broncos
Hvor: Levi’s Stadium i Santa Clara, California
Hvornår: Natten til mandag den 8. februar kl. 0.30
TV-dækning: Sendes på 3+. Optakt fra kl. 22. Henrik Levysohn, Anders Rune Jansen og Anton Bodilsen kommenterer - Tommy Kjærsgaard er i Santa Clara

Nationalmelodi: Lady Gaga
Halvlegsunderholdning: Coldplay med Beyoncé og Bruno Mars (+ surprise guest(s)?)

Hjemmebanefordelen i NFLs slutspil ser ud til at trumfe igennem i disse år. Efter blot ét førsteseedet mandskab i de tre sæsoner fra 2010 til 2012 havde fundet vej til Super Bowl - og hvor Super Bowl-vinderen i bedste fald var fjerdeseedet - står vi nu for tredje år på stribe med et Super Bowl-matchup mellem de to konferencers topseedede mandskaber.

Super Bowl 50 markerer med stor sandsynlighed afslutningen på en storslået Hall of Fame-karriere for Denver Broncos’ quarterback Peyton Manning, og han håber at kunne gå i fodsporene på den tidligere Broncos-quarterback - og nuværende Vice President of Football Operations i Denver - John Elway, der sluttede karrieren af med en Super Bowl-sejr (faktisk to i træk for Elway). Manning, der fylder 40 i næste måned, bliver den ældste quarterback til at starte i en Super Bowl - foran netop Elway - og aldersforskellen mellem Manning og Carolina Panthers’ quarterback Cam Newton er 13 år og 48 dage; den største aldersforskel mellem startende Super Bowl-quarterbacks nogensinde. Kampen markerer også første gang to quarterbacks, der er valgt med topvalget i en draft tørner sammen - ligesom det også er første gang at de to topvalg fra samme draft (Cam Newton og Von Miller, valgt hhv. 1 og 2 i 2011-draften) spiller i samme Super Bowl.

Mens de to quarterbacks - den unge fremadstormende stjerne og formodede liga-MVP, Cam Newton, og en af generationens bedste, den fem-dobbelte MVP, Peyton Manning - vil fylde meget, så er den store historie i dette matchup dog de to fantastiske forsvar. Panthers har ganske vist ligaens mest scorende angreb, og mens Newton har haft stor andel i dette, så har forsvaret også gjort meget for at hjælpe det på vej, både i kraft af fem defensive touchdowns, og i kraft af at det har været med til at sikre angrebet den næstbedste udgangsposition i ligaen i år. Broncos’ defensiv leverede en storslået præstation mod Patriots’ angreb i AFC-finalen, og efter Panthers’ offensive linje havde relativt let spil mod Cardinals i NFC-finalen, venter der en helt anden styrkeprøve mod Broncos.

Vejen til Super Bowl:
Mens det er de to konferencers topseedede mandskaber, der står overfor hinanden søndag nat, så lå det ikke umiddelbart i kortene, da vi gik ind til denne sæson. Mens Panthers havde vundet NFC South to år på stribe, så konkurrencen ud til at kunne blive lidt hårdere i divisionen i år, mens en korsbåndsskade til 2014-draftens førsterundevalg, Kelvin Benjamin, efterlod holdet tyndt besat på receiverpositionen. Selv da Ron Riveras mandskab gik på bye week med en 4-0-record, sad man lidt med en fornemmelse af at heldet snart ville slippe op - de undslap kun med nød og næppe en hjemmekamp mod New Orleans Saints (med Luke McCown som startende quarterback) med en 27-22-sejr, og forude ventede kampe mod Seahawks, Colts og Packers.

Panthers fortsatte dog med at vinde, og mens det ikke var uden problemer i de tre kampe (nede 7-20 midtvejs gennem tredje quarter mod Seahawks, formøblede en 23-6-føring mod Colts og trods en 27-7-pauseføring mod Packers fik Aaron Rodgers en chance for at føre sit angreb til udligning i slutningen af fjerde quarter). Men Panthers vandt og dét var det afgørende. Panthers overkom atter en tæt kamp mod Saints og fik samlet sig sammen til at tage sejren til sidst, efter at have smidt en 35-7-føring mod Giants, og stod med en 14-0-record forud for sæsonens sidste to kampe.

Muligheden for at gå Patriots i bedene og gå 16-0 virkede pludselig reel med et svagt Falcons-hold og et falmende Buccaneers-mandskab ventende i de sidste to kampe. Men Panthers faldt mod Falcons og led et skuffende 13-20-nederlag. Ingen perfekt sæson, men en 38-10-ydmygelse af Bucs i sidste runde gav et godt afsæt til slutspillet.

Her viste Panthers sig nok engang uhyre stærke på hjemmebane, hvor de havde været aldeles dominerende i anden halvdel af sæsonen. En 31-0-føring ved pausen mod Seahawks var nok til at tage sejren, selvom holdet nok engang kollapsede efter pausen og tillod Seahawks at sparke et onside kick, nede med kun én scoring; Panthers fik dog fat i dén bold og avancerede til kampen mod Cardinals, hvor holdet endelig viste dræberinstinkt mod et stærkt mandskab og spillede fire quarters for fuld skrald. 17-0 efter første quarter og 24-7 ved pausen blev til en overlegen 49-15-sejr, hvor forsvaret præsterede vanvittige syv takeaways - det højeste antal i en slutspilskamp siden Rams forcerede otte af slagsen mod Packers i 2001-sæsonen.

Vejen til Santa Clara har haft markant flere bump for Broncos. Peyton Manning fortsatte hvor han slap i sidste sæson og lignede længe en spiller der ganske enkelt ikke havde mere i tanken. I kraft af et stærkt forsvar formåede Broncos at overkomme flere tætte kampe - og et væld af turnovers fra Manning - og da holdet gik på bye med en 6-0-record var det med fem sejre vundet indenfor én scoring. Den på dét tidspunkt mest helstøbte præstation kom umiddelbart efter friugen hvor ligeledes ubesejrede Packers kom på besøg og blev sænket med 29-10 til trods for at forsvaret, der havde 17 takeaways i de første seks kampe, ikke præsterede én eneste af slagsen.

Heldet slap dog op og Broncos faldt til Colts ugen efter, inden sæsonens lavpunkt blev nået mod Chiefs. I kampen hvor Manning passerede Brett Favre og gik til tops på listen over flest passing yards i karrieren blev han også bænket i karrierens måske dårligste præstation. En fodskade plagede Manning og Brock Osweiler tog over og var under center i tre sejre på stribe - herunder hjemme mod Patriots. Osweiler falmede dog og et skuffende nederlag til Raiders blev fulgt op af et kollaps mod Steelers - en 27-10-føring blev formøblet og Broncos tabte 27-34.

Med møje og besvær holdt Broncos liv i håbet om en friuge i slutspillet med en hårdt tilkæmpet overtidssejr mod Bengals, inden de - takket være et skuffende Patriots-nederlag i Week 17 - overtog topseedningen i AFC med en sejr over Chargers i sidste runde, i en kamp hvor Manning for første gang i karrieren startede som reserve, men overtog fra Osweiler undervejs.

I første slutspilskamp ventede et revancheopgør mod et svækket Steelers-hold - alligevel måtte Broncos kæmpe hårdt for at sikre sig en 23-16-sejr, hvilket gjorde scenen klar til det formentlig sidste opgør mellem Manning og Tom Brady. Rollerne var byttet om i forhold til mange af de tidligere opgør, og som det ofte er gået, var det afgørende ikke hvilket hold, der havde den bedst spillende quarterback - det var det bedste hold, der vandt. Broncos’ defensiv leverede en fænomenal præstation og havde Brady under konstant pres, og Manning leverede endnu en interceptionfri kamp - han havde 17 inden bænkningen/skaden, nul siden han vendte tilbage - og Broncos trak det længste strå med en 20-18-sejr.

Carolina Panthers’ offense vs. Denver Broncos’ defense:

NFLs mest scorende angreb mod et af NFLs bedste forsvar - det fjerdebedste målt på tilladte point. Panthers har været flyvende i denne sæson og ikke mindst i anden halvdel af sæsonen har de været næsten ustoppelige. Det tidligere omtalte 13-20-nederlag til Falcons markerer den eneste gang i ni kampe siden Week 11, hvor holdet ikke har sat mindst 31 point på tavlen - i seks af de otte kampe med 31+ har de scoret mindst 38 point.

Angrebet har været båret af Cam Newton, der i kraft af sine evner til både at kaste og løbe bolden, har stået bag 50 touchdowns (38 kastet, 12 løbet) i Panthers’ 18 kampe i år. Kasteangrebets succes er imponerende efter Kelvin Benjamin røg ud for sæsonen i training camp - en skade, der efterlod holdet med en gruppe wide receivers bestående af Ted Ginn Jr., rookie Devin Funchess, Corey Brown og Jerricho Cotchery. Til gengæld har Panthers i tight end Greg Olsen en af ligaens bedste - og mest undervurderede - på sin position.

Mens kasteangrebet har gjort det over forventning, er det dog i kraft af løbeangrebet at Panthers for alvor har kunnet dominere. Panthers førte ligaen i rushing attempts i den regulære sæson, var nummer to i rushing yards og var delt nummer 1 med 19 touchdowns. Jonathan Stewart førte an på jorden med 242 carries for 989 yards og seks touchdowns, men Cam Newtons tilstedeværelse - både hans fremskridt som kastende quarterback og truslen på jorden - har også gjort jobbet lidt lettere for Stewart. Newton har også selv været uhyre stærk på jorden med 636 yards på 132 carries og ti touchdowns i den regulære sæson. Newton tager mange af de hårde yards ved goal line, men hans snit på 4,8 yards pr. carry indikerer også at han bryder nogle store løb - han har “kun” tre løb for 20+ yards og ét for 40+, men har hele tyve gange skaffet mindst ti yards, og nok så vigtigt, taber han sjældent yards når han prøver at løbe bolden. 18 gange i sæsonen er Newton noteret for tab af yards på et løb - 13 af disse har dog været kneel downs. Foruden Stewart vil Mike Tolbert og Fozzy Whittaker formentlig også få nogle chancer på jorden - de har snittet hhv. 4,1 og 4,3 yards pr. carry i år på deres hhv. 62 og 25 regular season-carries.

Panthers’ vej til Super Bowl her i slutspillet kan ikke just siges at have været mod dårlige forsvar - Seahawks rangerede som nummer ét i tilladte point i den regulære sæson og Cardinals var nummer syv i den kategori; alligevel satte Panthers altså 80 point på tavlen mod de to hold. Angrebet behøvede ikke gøre det store mod Seahawks og skaffede kun 295 yards (femtelaveste total i år), men mod Cardinals genererede offensiven hele 476 yards (tredjebedst i sæsonen). Der venter dog Panthers en svær kamp mod Broncos’ defensiv. Broncos rangerede som det bedste forsvar mod løbet i den regulære sæson - blot 3,3 yards pr. carry tilladt - og de krydrer det med et formidabelt kasteforsvar, der er stærkt besat uanset om man ser på holdets pass rushers eller secondary.

Der venter Panthers’ offensiv en helt anden test i dette opgør målt op mod NFC-finalen. Mens Cardinals er stærkt besat i det bageste forsvar, er deres pass rush slet ikke i nærheden af samme styrke som Broncos’ frygtindgydende defensive front, og i Wade Phillips har Broncos også en helt fænomenal defensiv koordinator - hvor Cardinals’ James Bettcher er i sin første sæson som defensiv koordinator på noget som helst niveau har Phillips været defensiv koordinator eller head coach i NFL siden 1981 med kun nogle få pauser (udenfor ligaen i 2001 og 2014 og arbejdsløs efter sin fyring hos Cowboys i anden halvdel af 2010). Han arbejdet med det måske mest talentfulde forsvar han endnu har haft til rådighed i år i Denver, og foruden en forrygende duo på ydersiden i Von Miller og rutinerede DeMarcus Ware, har hen et par spændende defensive ends i undervurderede Malik Jackson og Derek Wolfe - sidstnævnte har under Phillips fået sammensat sit spil og udviklet sig fra en stærk run stopper med begrænsede evner som pass rusher til en mere komplet spiller.

Von Miller var ustoppelig i AFC-finalen, hvor han havde 2,5 sacks og en interception, men det kan meget vel blive DeMarcus Ware, der i dette opgør kan komme til at gøre udslaget. Det svage punkt på Panthers' ellers velspillende offensive linje er left tackle Michael Oher, der vil komme til at tilbringe en del af dagen overfor netop Ware. Rammer Von Miller dagen er det dog næsten ligegyldigt hvem han står overfor - han vil i givet fald være næsten umulig at stoppe.

Mens Panthers’ offensive linje står foran en helt anden opgave hér end i konferencefinalen, venter der dog også Broncos’ defensiv en noget anden opgave end de er vant til når de skal prøve at dæmme op for Cam Newton. Forsvaret har ikke i år stået overfor en sand dual threat på quarterbackpositionen, og offensive coordinator Mike Shula har været fantastisk dygtig til at få bragt Newton i fordelagtige positioner, uanset om han skal løbe eller kaste bolden. Der har ikke været mange quarterbackløb mod Broncos i år, men ud af 27 løb fra quarterbacks i den regulære sæson gik 12 af dem for 10+ yards. Samtidig er dét at forsvare tight ends om noget stedet hvor Broncos’ defensiv har vist sprækket i løbet af sæsonen. Otte af tyve touchdowns Broncos har tilladt gennem luften er gået til netop tight ends og i AFC-finalen brød Rob Gronkowski fri for otte catches for 144 yards og et touchdown. Det hører dog med til den historie, at han blev holdt nede i første halvleg og først for alvor brød løs mod slutningen af kampen, på et tidspunkt hvor Broncos havde mistet begge startende safeties til skader. Både Darian Stewart og T.J. Ward ventes klar til denne kamp.

I Chris Harris Jr., Aqib Talib og Bradley Roby har Broncos en stærk cornerbacktrio, og det er umiddelbart svært at se Panthers’ receivers finde nævneværdig succes overfor dem. Det lægger ekstra pres på Newton, Stewart og Olsen for at få flyttet kæderne.

Denver Broncos’ offense vs. Carolina Panthers’ defense:

Lad der ikke være nogen tvivl: Panthers’ offense mod Broncos’ defense er det mest interessante matchup i denne kamp, men skal denne kamp ende i den blowoutsejr til Panthers, som nogen har spekuleret i - allerede kort efter konferencefinalerne var færdigspillet var flere ude og snakke om en forventning om noget der lignede en gentagelse af Broncos’ nederlag til Seahawks for to år siden - vil det formentlig blive afgjort af dette matchup.

Panthers’ forsvar har på papiret en klar fordel her, og deres evne til at skabe turnovers - de førte ligaen i takeaways med 39 i den regulære sæson og har føjet ni til i deres to slutspilssejre - kan blive udslagsgivende (selvom Broncos bestemt heller ikke har været dårlige på den front - de havde 27 i den regulære sæson og tre i slutspillet). Defensiven føres an af en helt forrygende midterakse med defensive tackles Kawann Short og Star Lotulelei og linebackers Luke Kuechly og Thomas Davis, og dertil kommer en af årets store gennembrudsspillere, cornerback Josh Norman og de overraskende velspillende safeties Kurt Coleman og Roman Harper, som profiler på forsvaret. Der er flere svage punkter på defensiven - deres pass rush fra ydersiden er ikke fantastisk og dybden bag Norman på cornerback lader lidt tilbage at ønske. Spørgsmålet er dog om Broncos har hvad der skal til for at udnytte disse svagheder.

Godt halvanden måned før sin 40-års fødselsdag er Peyton Manning bestemt ikke længere hvad han har været. Manning har altid været dygtig til at navigere i lommen, undvige presset og slippe hurtigt af med bolden - og den vej igennem få sin offensive linje til at se bedre ud end den var - men som alderen og den svækkede fysik er begyndt at sætte sine spor, er han i højere grad end tidligere afhængig af beskyttelsen. Short og Lotulelei kan sætte indersiden af Broncos’ offensive linje under pres, og kan de trænge igennem, vil Manning ikke have muligheden for at træde op i lommen, og det vil kunne udstille hans begrænsede mobilitet. Samtidig har Kuechly og Davis en helt utrolig range og laver store spil overalt på banen - Kuechly har en pick-six i begge slutspilskampe i år.

Får Panthers tvunget Manning til at skille sig hurtigt af med bolden eller vælger Manning at holde sig til de korte kast, er det svært at se Broncos’ kasteoffensiv finde nævneværdig succes - dertil er Panthers simpelthen for dygtige til at dække de korte zoner. Ligesom Broncos åbnede kampen mod Patriots med nogle (semi-)dybe kast, kan de være tvunget til det her for at tvinge Panthers til at respektere den mulighed. I Emmanuel Sanders og Demaryius Thomas (forudsat hænderne er skruet rigtigt på) har Manning et par dygtige receivers - og Josh Norman vil trods alt kun dække én af de to, formentlig oftest Sanders - og kan tight end Owen Daniels fortsætte hvor han slap i AFC-finalen er der også et fint våben hér, om end Panthers generelt har gjort det godt mod tight ends i denne sæson; kun Jimmy Graham (8-140), Zach Ertz (8-63), Luke Willson (4-54) og Delanie Walker (3-52) har været over 50 yards mod dem, og blot fire gange har en tight end fundet vej til end zone - den ene af disse var Darren Fells i NFC-finalen, i starten af fjerde quarter hvor Panthers førte med 34-7.

Etableringen af løbeangrebet kan vise sig om muligt endnu mere afgørende for Broncos. Med undtagelse af kampen mod Giants har Panthers holdt sine modstandere under 80 yards på jorden siden Week 9. At Panthers ofte har taget en stor føring og tvunget modstanderne til at kaste bolden, har spillet ind i dette, men de har også holdt modstanderne til 3,9 yards pr. carry for sæsonen. Seahawks skaffede dog 78 yards på blot 12 carries - de to running backs, Marshawn Lynch og Fred Jackson, blev dog holdt til 29 yards på otte løb (Russell Wilson løb tre gange for 32 yards og Deshawn Shead skaffede 17 yards på et fake punt) - mens Cardinals’ David Johnson fandt lidt mere succes med 60 yards og et touchdown på 15 carries.

Da Broncos sidste år fyrede John Fox efter sit slutspilsexit og hentede Gary Kubiak - tidligere offensiv koordinator i klubben, bl.a. da John Elway vandt sine to Super Bowls - var det ikke kun med henblik på at få det meste ud af Peyton Manning i hans formentlig sidste sæson, men også for at prøve at genskabe magien for et løbeangreb, der havde ladet noget tilbage at ønske. Det har ikke været en ubetinget succes i år, men der har været en positiv udvikling over sæsonen. C.J. Anderson og Ronnie Hillman har delt carries mellem sig i slutspillet - 31 til Anderson, 27 til Hillman - men Anderson har været den klart mest effektive (144 yards (4,6 yards pr. carry) mod Hillmans 54 (2,0 yards pr. carry)). Kan Broncos få gang i løbet, holde sig i overkommelige down-and-distance-situationer, og - vigtigst af alt - undgå turnovers, er de bestemt ikke uden chancer.

Motivationsforskel?
Lad der ikke være nogen tvivl om, at hvis der er en motivationsforskel i dette opgør, så vil den være minimal - vi står på den største scene af dem alle, og alle er indstillet på at gøre alt hvad de kan for at få hevet sejren hjem.

Men ligesom jeg sidste år kunne give Patriots en lille teoretisk fordel på motivationsfronten, kan jeg gøre det samme for Broncos i år. Panthers er på mange punkter et ungt hold, der fortsat har fremtiden foran sig, og selv hvis de skulle tabe denne kamp, ligner de et hold, der allerede næste år vil kunne kæmpe med dybt i slutspillet igen. For Broncos er sagen en lidt anden - alt peger i retning af at det er Peyton Mannings sidste chance for at vinde endnu en Super Bowl, og en veteran som DeMarcus Ware har også ventet længe på overhovedet at få lov at spille en Super Bowl. Broncos er også et ungt hold, men der er nogle nævneværdige veteraner der måske kan få holdet til at kæmpe lige dét ekstra, der skal til for at give en lille fordel på denne front. Panthers har også veteraner, der har ventet længe på at nå hertil - fx Jared Allen - men med usikkerhed på quarterbackpositionen fremadrettet, er det sværere for Broncos at forvente at vende tilbage foreløbig end for Panthers.

Morten Andersen fortalte engang om hans ene tur til Super Bowl - mod Broncos i dét der blev John Elways sidste kamp i karrieren. Anderson kom ind i ligaen i 1982 og var altså i sin 17. sæson, da han endelig nåede den store kamp. Jeg husker ikke alle detaljerne fra hans historie, men den afgørende del står klart. En af Falcons’ rookies, der sidder tæt på danskeren, siger noget der indikerer en forventning om at holdet vil få flere Super Bowl-optrædener, hvor Andersen må nævne at han har ventet 17 sæsoner på at nå dertil. Falcons har ikke været i Super Bowl siden og jeg ikke ved om den pågældende rookie vendte tilbage for et andet hold, men det er underordnet - ungdommens overmod kan trække lidt ned for Panthers. Men vi er i småtingsafdelingen, hvis der er nogen som helst form for forskel på holdenes motivation.

Diverse mere eller mindre ligegyldige statistikker:
25 tails, 24 heads - det er resultatet af de hidtidige 49 coin tosses. Det har været heads i alle Mannings tre Super Bowl-optrædener.

De 49 point Panthers scorede i NFC-finalen mod Cardinals er det næsthøjeste nogensinde scoret i en konferencefinale - Bills scorede 51, da de vandt 51-3 over LA Raiders i 1990-sæsonen. Bills tabte siden Super Bowl med 19-20 til Giants (Wide Right), i den hidtil tætteste Super Bowl-afgørelse.

NFC-finalesejren var samtidig kun femte gang at et hold vandt med mindst 34 point i en konferencefinale - af de foregående tre er Patriots (sidste sæson) det eneste, der siden vandt Super Bowl (1968 Baltimore Colts tabte til Jets, 1990 Buffalo Bills tabte til Giants og 2000 New York Giants tabte til Ravens).

Siden divisionsomlægningen i 2002 er der spillet 3737 kampe, inkl. slutspil. 246 af disse (6,6%) er gået i overtid. Efter 49 Super Bowls har vi endnu den første overtidsafgørelse til gode.

Ni af de seneste 14 Super Bowls er afgjort indenfor én scoring. Alle tre Peyton Manning har spillet i falder udenfor den kategori (29-17 over Bears, 17-31 mod Saints, 8-43 mod Seahawks).

Kun én gang er en spiller fra det tabende hold valgt til Super Bowl MVP - Cowboys’ Chuck Howley i Super Bowl V, hvor han havde en fumble recovery og to interceptions i et 13-16-nederlag.

Syv af de seneste ni Super Bowl MVPs har været det vindende holds quarterback - Santonio Holmes og Malcolm Smith er de to undtagelser.

Cam Newton står i sin første Super Bowl, Peyton Manning i sin fjerde. De seneste fire gange den ene Super Bowl-quarterback har været en debutant og den anden har stået der før, har debutanten vundet. Peyton Manning har tabt to af de kampe - mod Drew Brees (Saints) og Russell Wilson (Seahawks). Eli Manning (2007 mod Patriots) og Aaron Rodgers (2010 mod Steelers) er de to øvrige.

Bart Starr, Terry Bradshaw, Joe Montana, Steve Young og Kurt Warner er de fem eneste quarterbacks, der har vundet NFLs MVP-titel og er blevet kåret til Super Bowl-MVP i samme sæson - Cam Newton kan potentielt slutte sig til den gruppe på søndag. Brett Favre er den eneste anden quarterback, der har vundet NFL MVP og Super Bowl i samme sæson - han blev dog ikke kåret til Super Bowl-MVP. Emmitt Smith blev i 1993-sæsonen den eneste ikke-quarterback til at tage begge MVP-titler.

Peyton Manning er den første quarterback i historien til at nå i to Super Bowls for to forskellige hold. Han har haft fem cheftrænere i sin karriere og er nået i Super Bowl med de fire (Tony Dungy, Jim Caldwell, John Fox og Gary Kubiak - Jim Mora var undtagelsen).

Skader:
Der er heldigvis ikke mange skader at bekymre sig op frem mod kampen. Thomas Davis spiller for Panthers trods en brækket arm (hvor tæt på 100% han er, skal jeg så ikke gøre mig klog på, men han har trænet med for fuld styrke). Jonathan Stewart vil også spille trods en lille ankelskade. Jared Allen, der sad over i NFC-finalen, er tilbage og klar til at komme i aktion.

Broncos har fået T.J. Ward og Darian Stewart tilbage efter de skader de pådrog sig i AFC-finalen. Chris Harris skulle også træne med uden problemer og være over sin skulderskade.

Hvem vinder?
Panthers er favoritter, og kan de komme ligeså stærkt fra land som de har gjort i de seneste kampe, så er det tæt på umuligt at se Broncos komme tilbage i kampen. I deres nuværende forfatning er Broncos ikke bygget til et shootout eller et stort comeback, men mere afhængige af at deres forsvar formår at holde kampen tæt - og lavtscorende.

Broncos var det hold, der i den regulære sæson blev scoret sjettefærrest point mod i første quarter. Fra Week 11 og i de sidste syv uger af den regulære sæson var Panthers det hold, der scorede næstflest point i første quarter med 59 - og de har altså føjet 31 point til den statistik i to slutspilskampe. Deres succes i første quarter i slutspillet vidner også om at det er noget unikt de har haft gang i, og mens det er muligt at det kan fortsætte i endnu en kamp og at “slutspilsmagien” bare er der, så kan det også være at tiden er kommet til at de kommer eftertrykkeligt ned på jorden.

Nøglen til succes har for Panthers - som også nævnt tidligere - været en evne til at starte stærkt. De har scoret godt med point i første halvleg (88 point i andet quarter er flest i ligaen), og mens modstanderne ofte har scoret point i første quarter har der været lukket ned i andet quarter - i de syv kampe fra Week 11 til 17 tillod de blot ni point i andet quarter (Raiders med 19 tilladte point var det eneste andet hold, der tillod under 20 i andet quarter i samme periode - og de tillod flest i første quarter i perioden).

Kan Broncos forsvar lukke ned for Panthers’ løbeangreb vil de være nået langt, men det er en stor opgave der venter Wade Phillips’ enhed. Nøglen for Broncos ser ud til at blive at holde det lavtscorende og undgå turnovers, og ingen af de to ting er lette mod et velsmurt Panthers-hold. Broncos’ forsvar er i min optik det stærkeste af de to, men Panthers’ defensiv har et stærkere matchup mod Broncos’ offensiv, og det kan blive udslagsgivende. Selv i en rolle som game manager skal Manning levere en stærk præstation for at holde Broncos inde i kampen - Panthers’ forsvar har kun én kamp i hele sæsonen uden en takeaway og kun to kampe uden en interception, så kan Manning gå turnoverfri vil det næsten være en stor præstation i sig selv. Panthers kan vinde kampen uden at spille fejlfrit på angrebet - det er svært at se Broncos gøre det samme.

Kan Broncos’ defensiv få sat Newton under pres, begrænse Panthers’ succes på jorden og holde Greg Olsen i relativt kort snor - ingen af de tre ting er på nogen måde en let opgave - har de en ganske god chance her.

Men hvem vinder? Sandsynligheden taler for Panthers og mens jeg inderligt håber at Manning får lov at slutte karrieren af med endnu en Super Bowl-titel, så har jeg desværre svært ved at se det ske. Selv i en relativt lavtscorende kamp vil Panthers nok have en lille fordel. Det er bestemt muligt at det ender i et blowout, og jeg kan godt følge tankegangen hos dem, der sammenligner det med Seahawks-Broncos-kampen for to år siden - jeg har bare meget svært ved at se det ske.

  • Tidlige odds
  • Stort udbud af over/under
  • Stærk app

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 31. Marts 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
16:00 Hvem vinder majoren?: Spirit
2,30
Placer Bet
17:30 Manchester City - Arsenal: Under 25,5 skud i kampen
1,80
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: (AH: +0,5) 2
1,66
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Odd rykker ned
15,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Mai Traore topscorer 2024
81,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Pål Andre Kirkevold (HamKam) topscorer Eliteserien
301,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Sæsonbet: Strømsgodset-Odd: Strømsgodset
1,85
Placer Bet
21:00 Real Madrid - Athletic Bilbao: Over 0.5 skud på mål af Brahim Diaz
2,12
Placer Bet
Mandag 1. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
17:00 Rosenborg - Sandefjord: (AH: -0,5) 2
5,40
Placer Bet
17:00 Tromsø - Brann: 2
2,15
Placer Bet
17:00 Lillestrøm - Kristiansund BK: (AH: -0,5) 1
1,63
Placer Bet
17:00 Molde - Strømsgodset: Gulbrandsen scorer
2,55
Placer Bet
17:00 Åsane - Levanger: Levanger overrasker med medalje!
151,00
Placer Bet

Kommentarer

Feedback