18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Hvilken klub vinder Champions League: Atletico Madrid

17. februar 2015 kl. 20:45
Opdateret
1
12
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (12)
Chance: 5%
Betvalue: 100,00%
Spilbar ned til odds: 20,00
Rigtig/forkert:
Unibet Spil nu hos Unibet
Bevares, der er hold med større chance, men dette odds fatter jeg ikke en dyt af. Sidste år ved samme tid stod Atletico til 16 gange pengene som Champions League-vinder, nu giver de 20. Og det er ikke ligefrem fordi, Atletico (fik sølv) er blevet svagere.

DERFOR SKAL DU SPILLE DEN

  • Atletico Madrid har fået en forholdsvis taknemmelig ottendedelsfinale-lodtrækning i form af Leverkusen.
  • De tre store konkurrenter er Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona. Indbyrdes har Atletico haft det fint mod både Real og Barca.
  • Atletico Madrid har bevist, at de har formatet til at gøre det. De var blot 30 sekunder fra at tage sidste års Champions League-titel.
  • Atletico Madrid har (delvist pga. salget af Diego Costa) hentet offensive profiler som Antoine Griezmann, Mario Mandukic og senest Fernando Torres.
  • Træner Diego Simeone forstår i dén grad at sætte Atletico-mandskabet op til vigtige nøglekampe.
  • Der lader i Atletico Madrid til at være meget mere sammenhold blandt spillerne, end man finder i mange af konkurrenternes trupper.
  • Atletico Madrid synes (IMO) fortsat at blive odds-undervurderet af bookierne og markedet. 

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Der ér ingen vej uden om følgende: Tre klubber skal vurderes højere i CL-hierakiet end Atletico - Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona.
  • Bookmakerne mener, at også Chelsea og Manchester City står med bedre Champions League-chancer end Atletico Madrid.
  • Lige ved og næsten... det kan man ikke bruge til noget. Er der endda risiko for, at sidste års CL-afslutning monstro har skabt et traume hos Atletico? 

Bedste betaling for Atletico Madrid som kommende Champions League-vinder: Odds 20,00 hos Unibet og TonyBet.

Spilstop: Tirsdag den 17. februar 20.45.

Finale: Lørdag den 6. juni på Olimpiastadion i Berlin.

OBS!!!: Bemærk, at der ifølge BetXperts procent-anaysemodel ikke er værdi i væddemålet. En vurdering, som skyldes modellens begrænsninger (der afrundes til nærmeste chancevurderings-procent) – se til sidst i denne analyse. Men kort: Min chancevurdering er 5,36% hvilket giver en betvalue på 107,2%. Tippet er altså spilbart ned til odds 18,66.

Igen-igen: Jeg er tilsyneladende dumstændig...

Sidste år på samme tidspunkt i kalenderen placerede jeg fra egen rulle et pænt indskud på Atletico Madrid som kommende Champions League-vinder til 16 gange pengene. Som de fleste ved, var det penge i havnen, uden at være i nærheden af at ramme...

Nu gentager jeg i 2015 så kunststykket med indskud på Atletico Madrid som kommende Champions League-vinder, og topper det oven i købet op med en anbefaling her på BetXpert...

20 x pengene... - really?: Til sagen. Jeg forstår ganske enkelt ikke bookierne og odds-markedet. Man kan (hos Unibet og TonyBet) score sig 20 gange pengene på Atletico Madrid til at løfte Champions League-trofæet lørdag den 6. juni på Berlins Olimpiastadion, og det synes jeg er for godt et tilbud til at lade stå.

Bevares, der ér mere sandsynlige bud på en kommende Champions League-vinder end Atletico Madrid, men kredsen er snæver. Vi taler her først og fremmest trekløveret Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona. De tre ér bedre bud end Atletico, men det bliver så sandeligt også afspejlet af oddsene på markedet. Bayern vil i en eventuel finale oven i købet have en fordel af, at showdown i juni foregår i Tyskland (omend det ikke er helt så klart, hvor meget berlinerne og resten af Tyskland har til overs for for den pengetunge bayeriske mastodont).

Men bortset fra de tre nævnte, så har jeg vanskeligt ved at få øje på et mere kompetent bud end Atletico Madrid...

Sidste år: Diego Simeones tropper var sidste år seunder fra at præstere det i bookiernes øjne næsten umulige, da de med sekunder tilbage af tillægs-tiden i finalen i Lissabon førte med 1-0 over Real Madrid. Så lykkedes det imidertid Reals Sergio Ramos på hovedstød at få udlignet til 1-1, og i den forlængede spilletid var ballet forbi. Der restererede færre end 30 sekunder af tillægstiden, da Ramos pandede den ind til Real-udligning, så at påstå, at Atletico Madrid ikke var tæt på, vil være noget af en tilsnigelse.

Og hvorfor skulle Atletico under ledelse af den (som jeg ser det) mest lovende stjerne på den europæiske træner-scene, Diego Simeone, ikke kunne gøre det igen – altså for alvor lege med om Champions League-titlen helt til det sidste? 

Jeg kan ikke få øje på argumenterne imod, det især ikke, når jeg holder det op imod de massive tyve gange pengene, man kan score sig for en Atletico-triumf.

Diego Costa væk, men Atletico overall formentligt forstærket: Kigger vi på Atletico Madrid i denne sæson i forhold til sidste, så er det ikke noget forringet hold. Okay, goalgetter Diego Costa blev i sommer som bekendt solgt til Chelsea, men pengene er brugt fornuftigt, og indkøb af folk til offensiven som Antoine Griezmann, Mario Mandukic og Fernando Torres er ikke spillere hevet ned fra en andenrangs hylde. Jeg ser ikke Atletico Madrid som svækket i forhold til sidste år, faktisk tværtimod. Dengang kunne man før ottendedelsfinalerne score sig odds 16 på Atletico som kommende Champions League-vinder. Nu, et år efter, hvor de har bevist, at de magter at gå (bortset fra 30 sekunder) hele vejen, kan man få odds 20... og det er det, jeg ikke forstår...

Konklusion: Oddsene på markedet taget i ed, så ser jeg, som det eneste hold blandt de 16 ottendedelsfinalister, værdi i indskud på Atletico Madrid som kommende Champions League-vinder.

Hold & odds: Gennemsnits-oddset på markedet på Atletico Madrid som Champions League-vinder er ca. 18 gange pengene. De store favoritter – dem, der er mere tiltro til end Atletico Madrid – er Bayern München (gennemsnits-odds 3,55), Real Madrid (3,65), FC Barcelona (6,60), Chelsea (8,10) og Manchester City (15,00).

Atletico Madrid vurderes således til at være det sjette-mest logiske bud på at vinde trofæet med de store ører. Kigger vi på den øvrige række af konkurrenter, og frasorterer dem, der står til over odds 30,00, så finder vi i området mellem odds 20 og 30 fire klubber, Arsenal, Paris St. Germain, Juventus og Dortmund. De resterende seks – FC Porto, Leverkusen, Monaco, Basel, Schalke 04 og Sjakhtar Donetsk – er der ikke megen tiltro til, hvilket er fuldt berettiget ifølge min mening.

Lidt groft sagt er der fire lag, rent tillids- og odds-mæssigt, som inddeler de 16 ottendedelsfinalister. Første lag, de to store favoritter, er Bayern München og forsvarende Champions League-vinder Real Madrid – andet lag med to farlige outsidere er FC Barcelona og Chelsea – tredje lag er lidt mere ”langskud”, Manchester City, Atletico Madrid, Arsenal, Paris St. Germain, Juventus og Dortmund – mens fjerde lag, som må vurderes til ikke at have store chancer, er FC Porto, Leverkusen, Monaco, Basel, Schalke 04 og Sjakhtar Donetsk.

Det største argument bag rangeringen er naturligvis holdenes formodede styrke, men lodtræningen til ottendedelsfinalerne spiller også en vis rolle (og forklarer til en vis grad hvorfor Schalke 04 og Sjakhtar Donetsk er placeret i bundet af chance-hierakiet).

Ottendedelsfinalerne: Holdene mødes således i ottendedelsfinalerne (førstnævnte, gruppe-toerne i efteråret, har hjemmebane i første kamp):

Paris St. Germain – Chelsea

Sjakhtar Donetsk – Bayern München

Basel – FC Porto

Schalke 04 – Real Madrid

Juventus – Dortmund

Manchester City – FC Barcelona

Arsenal – Monaco

Leverkusen – Atletico Madrid

Lodtrækningen har ikke været lige god ved alle. Eksempelvis havde FC Barcelona og Manchester City nok ikke lige hinanden som ønske-modstander fra første og andet seednings-lag (hvilket til en vis grad forklarer de ved første øjekast pænt udseende odds på dem som Champions League-vinder), mens eksempelvis FC Porto og Basel næppe klager.

Og kvartfinalerne...?: Skal jeg give mit (hvilket meget godt stemmer overens med bookiernes) bud på hvilke klubber, der kvalificerer sig videre til kvartfinalerne, ja så ser jeg Bayern München, FC Porto, Real Madrid og Atletico Madrid som meget klare favoritter samlet i deres ottendedelsfinaler. Jeg forventer ingen overraskelser (samlet over to kampe, that is), i deres ottendedelsfinaler. Så ser jeg tre ottendedelsfinaler alle indeholdene en relativ klar favorit, men dog med potentiale for et overraskende samlet resultat, nemlig Chelsea, der skal være favorit mod Paris St. Germain, FC Barcelona, der skal være favorit imod Manchester City, samt Arsenal, der skal være favorit imod Monaco. Chelsea, FC Barcelona og Arsenals favorit-status er fuldt berettiget, men det ér tricky’e matchninger, så overraskelser her er ikke udelukket. Endeligt ser jeg en total åben ottendedelsfinale mellem Juventus og Dortmund.

Går vi ud fra, at favoritterne får bugseret sig igennem til kvartfinalerne, så bliver de otte kvartfinalister Bayern München, Real Madrid, Atletico Madrid, FC Porto, FC Barcelona, Chelsea, Arsenal og enten Juventus eller Dortmund.

Lodtræningen, efter at ottendedelsfinalerne er overstået, til kvartfinalerne finder sted i schweiziske Nyon fredag den 20. marts, og efter nogle år med diverse uoverskuelige regelsæt for, hvordan denne lodtrækning skulle foregå, er UEFA endeligt nået frem til det mest fornuftige – størst mulig enkelthed.

Reglerne siger: “The quarter-final pairings are determined by an open draw in which no teams are seeded and clubs from the same national association can be drawn against each other. The side drawn first will play the first leg at home.”

Sådan – altså totalt fri lodtrækning.

Hvad angår semifinalerne, så trækkes der lod til dem fredag den 24. april, også i Nyon, og igen er der ligesom i kvartfinalerne totalt fri lodtrækning.

Reglerne betyder i modsætning til tidligere år (fra 2013 og tilbage), at mindre hold fra de store ligaer, og det kunne f.eks. være Atletico Madrid, ikke længere nyder nogen fordel af ikke at kunne trække i dette tilfælde Real Madrid eller FC Barcelona.

Procenterne/matematikken (& værdien): Dette bet går på, at Atletico Madrid vinder Champions League, og lad os sætte nogle procenter ind over sagen.

I ottendedelsfinalen mod Leverkusen er bookiernes gennemsnits-procenter for, at Atletico Madrid kvalificerer sig videre 71 procent. Det er næppe for højt sat, tværtimod. Jeg ser klart Atletico Madrid trække det længste strå minimum tre gange ud af fire (= 75 %) og er tæt på at give dem endda fire ud af fem (personligt giver jeg Atletico Madrid 79 procents chance for at slå sig videre mod Leverkusen). 

Derefter bliver det kompliceret at regne på matematiske procenter, idet uhyggeligt meget kommer til at afhænge af lodtrækningen. Det er for vores væddemåls chancer oplagt, at Atletico Madrid gerne skal undgå Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona i kvartfinalen, men der vil jo også være fire andre hold i hatten. Og omvendt, så er det ikke sådan, at Atletico nødvendigvis står med dårlige chancer mod det på papiret ellers stærkt udseende trekløver. Bayern München har de ikke mødt i nyere tid, mens de står med aldeles udmærkede resultater i indbyrdes kampe mod Real Madrid og FC Barcelona. Ganske vist er Atletico Madrid netop røget ud af Copa del Rey mod FC Barcelona (men med en smule reservepræget opstilling fra Atleticos side, det virkede klart, at Diego Simeone ikke satsede så meget på Copa del Rey, som Barca-træner Luis Enrique gjorde, hvilket er et godt tegn for dette CL-vinderspil på Atletico, der har større ambitioner), men inden da slog de Real Madrid ud af samme Copa del Rey. Endeligt må man ikke glemme, at Atletico Madrids vej til Champions League-finalen sidste år i ottendedels-, kvart- og semifinale gik over Milan, FC Barcelona(!) og Chelsea.

Kort fortalt, så vil vi i en kvartfinale mod Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona se Atletico Madrid som underhund, men bestemt ikke som en underhund uden chancer. Det er bare at kigge op Atleticos resultater de seneste par års tid, og så er den sådan set ikke længere. Mod Chelsea ser jeg matchingen som ca. lige (Atletico Madrid var Chelsea klart overlegen i CL-semifinalerne sidste år), mens jeg ser Atletico som berettiget favorit mod de resterende mulige modstandere (siger vi FC Porto, Arsenal og Juventus f.eks.)... og det som mindst lige så stor favorit, som de vil være underhund mod Bayern, Real eller Barca...

Summerer vi så op, og leger lidt med procenterne, så vil jeg sætte følgende chance-vurdering op for, at Atletico Madrid klarer sig gennem de forskellige hurdler:

Ottendedelsfinale (imod Leverkusen)   79 %

Kvartfinale                                         51 %

Semifinale                                         38 %

Finale                                                35 %

Regner vi så lidt på det, giver det i alt 5,36 procents chance, hvilket svarer til et ”fair” odds på 18,66. Unibet og TonyBet er ude med odds 20,00 (= 5 %’s chance), altså værdi.

OBS!!!: Det skal bemærkes, at da BetXpert-modellen (softwaren?) ikke tillader decimaler i chance-vurderingens procenter, så er jeg nødt til at runde mine 5,36 procent på Atletico Madrid til at vinde Chamions League ned til 5,00 procent. Derfor ingen værdi ifølge BetXperts automatiske udregnings-model, men det vil jeg tillade mig at blæse på, da det udelukkende skyldes de manglende decimaler (desuden mener jeg at have været en smule konservativ i min vurdering af Atletico Madrids chancer, hvad angår procenterne i eventuel kvart-, semi-, og finale).

  • Stort udvalg af sportsgrene
  • Ofte fokus på Skandinavien/DK
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 30. Marts 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
15:00 Genoa - Frosinone: 1
1,95
Placer Bet
16:00 Bournemouth - Everton: Over 0,5 Antoine Semenyo skud på mål
1,95
Placer Bet
16:00 Tottenham - Luton: Over 0,5 Carlton Morris skud på mål
1,93
Placer Bet
16:00 Chelsea - Burnley: Over 0,5 Wilson Odobert skud på mål
3,00
Placer Bet
16:00 Sheffield U. - Fulham: Hjørnespark 3-vejs handicap (1-0): Fulham
1,81
Placer Bet
16:00 Tottenham - Luton: 1X2 + Begge hold scorer: 1 + Ja
2,15
Placer Bet
21:00 Brentford - Manchester United: Højlund over 0.5 skud på mål
1,85
Placer Bet
Søndag 31. Marts 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
00:30 Inter Miami CF - New York City FC: Luis Suarez scorer
2,17
Placer Bet
16:00 Hvem vinder majoren?: Spirit
2,30
Placer Bet
17:30 Manchester City - Arsenal: Under 25,5 skud i kampen
1,80
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: (AH: +0,5) 2
1,66
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Odd rykker ned
15,00
Placer Bet
21:00 Real Madrid - Athletic Bilbao: Over 0.5 skud på mål af Brahim Diaz
2,12
Placer Bet

Kommentarer

Feedback