18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Anthony Johnson - Antonio Rogerio Nogueira

Infokamp
27. juli 2014 kl. 02:00
Opdateret
7
0
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (7)
Co-main event i San Jose. Letsværvægt.

Nogueira bliver for ofte undervurderet, men han har været ude så lang tid, at han er nærmest umulig at vurdere. Johnson kæmper samtidig fantastisk, så han skal være klar favorit. Jeg finder ingen værdi på kampen.

Det taler for Johnson:

  • Johnson har virkelig fundet sig til rette ved vægten. Han kæmper bedre end nogensinde.
  • Johnson er en bedre atlet end Nogueira. Han vil have en fordel med sin speed og power.
  • Johnson er en god bryder, så han kan formentligt diktere, hvor kampen bliver udkæmpet.
  • Johnson besidder stor power i både slag og spark, men han er samtidig teknisk stærk.
  • Nogueira er hele 38 år, og den store inaktivitet og de mange skader kan have sat sit præg.

Det taler for Nogueira:

  • Nogueira har mødt og besejret flere fremragende kæmpere. Man må aldrig afskrive ham.
  • Nogueira er et sjældent eksempel på en aldrende kæmper, der stadig forbedrer sig.
  • Nogueira besidder store bokseevner. Han er meget svær at outstrike konsekvent.
  • Nogueira har en markant fordel med sin jiu-jitsu, hvis kampen rammer jorden.

Odds

Anthony Johnson er stor favorit overalt på markedet. Unibet giver blot 1,15 på en amerikansk sejr, Bet365, Ladbrokes og Sportingbet giver 1,18, mens Betsafe giver 1,20. Jeg synes, at det er meget svært at give en præcis chancevurdering i denne kamp, men jeg kan ikke gå med til 80-20. Hvis jeg skulle spille på en vinder her, så ville jeg vælge Nogueira. Det er dog ikke helt til at vide, hvor han står henne på dette tidspunkt i karrieren. Han har kæmpet meget sjældent på det sidste, og han er ved at blive indhentet af alderen. Dette er ikke kommet til udtryk i oktagonen endnu, men det må næsten komme før eller siden…

Anthony Johnson

USA

30 år (6. marts 1984)

17-4

Ortodoks

Højde: 188 cm.

Rækkevidde: 198 cm.

Vægt: 93 kg.

Anthony ”Rumble” Johnson er en farlig kæmper, der oftest foretrækker at kæmpe stående. Han er eksplosiv og besidder stor power i både slag og spark. Han har en stærk kæbe, så han er ikke bange for at udveksle slag med sin modstander. Han har en solid baggrund i brydning, men han anvender hovedsageligt disse evner til at holde kampen stående. Hvis han har en svaghed, så er det i forhold til submissions.

Johnson er rangeret som nummer seks i letsværvægtsdivisionen hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Tom Speer, Kevin Burns, Yoshiyuki Yoshida, Dan Hardy, Charlie Brenneman, David Branch, Jake Rosholt, D.J. Linderman, Andrei Arlovski, Mike Kyle og Phil Davis, mens han har tabt til Rich Clementi, Josh Koscheck, Vitor Belfort samt samme Burns.

Antonio Rogerio Nogueira

Brasilien

38 år (2. juni 1976)

21-5

Southpaw

Højde: 188 cm.

Rækkevidde: 191 cm.

Vægt: 93 kg.

Antonio Rogerio ”Minotouro” Nogueira er en fremragende brasiliansk jiu-jitsu kæmper, der formår at kæmpe både stående og på jorden. Han besidder glimrende bokseevner, bedre end sin bror, og en stærk kæbe, så han er altid farlig. Han har forbedret sit takedown defense markant de sidste år, men han er ikke bange for at ende på ryggen, hvor han både truer med sweeps og submissions. Det er ret sandsynligt, at de mange skader og inaktiviteten har sat sine spor.

Nogueira er ikke rangeret i top ti i letsværvægtsdivisionen hos Sherdog, men dette skyldes formentligt, at han ikke har kæmpet i så lang tid. Han har bl.a. besejret Guy Mezger, Kazushi Sakuraba, Alistair Overeem, Dan Henderson, Vladimir Matyushenko, Luiz Cane, Jason Brilz, Tito Ortiz og Rashad Evans, mens han har tabt til samme Matyushenko samt Mauricio Rua, Rameau Thierry Sokoudjo, Ryan Bader og Phil Davis.

Matchup

Jeg ville slet ikke blive overrasket, hvis dette bliver en tættere kamp, end oddsene indikerer. Jeg ser altid Nogueira blive undervurderet. Han har slået flere fremragende kæmpere, men han er forblevet i skyggen af sin tvillingebror, Big Nog. Det skal desuden bemærkes, at Nogueiras problemer i UFC hovedsageligt er kommet mod stærke brydere. Denne tilgang vælger Johnson sjældent. Jeg ser ham dog stadig som en rigtig svær kamp for enhver i divisionen. Han har virkelig fundet sig til rette ved denne vægt, så der skal meget til for at slå ham. Kombinationen af Nogueiras alder og inaktivitet er sammen med Johnsons form forklaringen på, hvorfor oddsene ser ud, som de gør. Hvis man kun ser på de to mænds evner, så giver det ikke meget mening.

Nogueira er en glimrende bokser. Han er ikke så atletisk, men hans rene teknik og timing kan stadig opveje for dette. Vi så senest dette mod Evans, hvor Nogueira var endnu større underdog end han er her. Alle, som taler om denne kamp, fokuserer på, hvor skidt Evans så ud.  Jeg tror skam også, at det var en off day, men man må stadig anerkende Nogueiras sejr, som måske var karrierens største. Der var ingen, der gav ham en jordisk chance i den kamp, men han holdt det stående og outstrikede den tidligere mester. Det er imponerende.

Grunden til, at jeg ikke tør forsøge et langskud er Johnsons speed og eksplosivitet. Hvis Nogueira er trykket lidt af alderen og har mistet et halvt skridt i forhold til tidligere, hvilket er ret sandsynligt, så kan det altså blive straffet her. Johnson er nemlig en bedre striker end Evans. De to træner desuden sammen, så det er sandsynligt, at amerikaneren vil være virkelig velforberedt på Nogueiras angreb.  Jeg har i forvejen aldrig rigtig set Johnson blive outstriket. På denne baggrund har jeg også Johnson som ret klar favorit. Dette kunne åbne op for andre slags spil. Som sagt kunne jeg sagtens se dette blive en interessant kamp. Således har jeg virkelig overvejet et spil på en amerikansk pointsejr.

Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over, at bookmakerne finder en knockout så sandsynlig. Der er ingen tvivl om, at Johnson er en knockout artist. Han har 11 knockouts i sine 17 sejre. Flere af dem har været brutalt higlight reel materiale, senest Brenneman, Rosholt og Linderman. Johnsons power er enorm, det er ikke til diskussion. Men det er alligevel som om, at oddsene er sat udelukkende ud fra dette.  Nogueiras evner bliver helt tilsidesat. Måske har bookmakerne ret. Måske kan Nogueira ikke så meget længere. Han var dog knap 37 år, da han slog Evans, så jeg tør bestemt ikke afskrive muligheden af, at han stadig er skarp, trods sin alder. Han har været i mange krige – men slet ikke så mange som Big Nog…

Det virker som om, at alle, op til denne kamp, spiller på en Johnson knockout. Det er meget muligt, at de får ret, men jeg synes ikke, at udbyttet er højt nok. Hvis det ikke var for frygten for, at kæben er slidt hos den ældre kæmper, så ville jeg nok have spillet på en pointsejr til Johnson, nu hvor jeg ikke tør det rigtige langskud på underdoggen. Jeg har en følelse af, at Nogueira kunne gøre dette til en spændende kamp – hvis han ikke bliver fanget tidligt. Det er det helt store spørgsmål.

Med til dette hører, at Nogueira kun er blevet knockoutet en enkelt gang i sin karriere. Dette skete i 2007 mod vilddyret Sokoudjo, hvor han blev fanget cold på 23 sekunder. Hvis man ser bort fra den kamp, så har Nogueira altid vist en fremragende kæbe. Han har mødt punchere som Henderson og farlige strikere som Shogun og Overeem, men han har kun sjældent været i problemer. Det er altså ret imponerende. Jeg er imponeret over Johnson i øjeblikket, men jeg ville stadig ikke sætte ham i samme kategori som de tre ovenstående navne. På denne baggrund kan jeg altså heller ikke forsvare det lave odds på en knockout.

I sidste ende tør jeg ikke spille noget på kampen. Jeg synes, at Nogueira bliver undervurderet, igen, men der er alt for mange variabler, som er svære at regne ud, så jeg holder mig væk…

  • God velkomstbonus på sport
  • Stort spiludvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting
  • Rigtig god mobilapp
  • Meget brugervenligt og flot site
  • Konkurrencedygtige odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Mandag 22. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
19:00 FC Nordsjælland - AGF: 1
1,65
Placer Bet
Onsdag 24. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Manchester United - Sheffield U.: Under 1,5 skud på mål af Rashford
1,63
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback