Blog » VM - de gode, de onde og de grusomme. Afsnit 5

VM - de gode, de onde og de grusomme. Afsnit 5
Af Jens, BetXpert, Tor. 17. jun. 2010, 12:28
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (3) Til kommentarer

I alle historier er der en rollefordeling. I en berømt spaghetti-western fra 1966 var der fx Den Gode, Den Onde og Den Grusomme (eller rettere Den Grimme, som det fremgår i både den originale italienske version og i den engelske oversættelse).


VM er også en historie - en storladet fortælling med 36 kapitler. I denne blog vil jeg løbende dekonstruere kampene og udpege nøglefigurerne.


Afsnit 5: Honduras-Chile, Spanien-Schweiz, Sydafrika-Uruguay.


Inputs er yderst velkomne, enige som uenige.


If you wanna shoot - shoot! Don´t talk...


(et Tuco-citat der selvfølgelig er rettet mod aktørerne i Sydafrika, ikke undertegnedes ordgyderier...).


 

Honduras - Chile

Onsdag 16. juni, kl. 13:30

Gruppe H

 

34: 0-1 Jean Beausejour

 

Helte på en billig baggrund

Chile var klart det bedste hold mod et defensivt indstillet Honduras-mandskab der ikke ville ret meget fremad banen, og kunne endnu mindre.

 

Det tog et stykke tid for Chile at sætte sig igennem. I begyndelsen var det sydamerikanske spil kønt og teknisk godt, men pokkers ineffektivt. Men så fandt bl.a. Sanchez melodien, der blev scoret et godt mål (dvs, selve målet var lidt heldigt, en forsvarer sparkede bolden ind på Beausejour, men opspillet var flot) og angrebene bølgede ned mod Honduras-målet.

 

VMs bedste redning

Det blev dog ved det ene mål - og det må bl.a. tilskrives Honduras-keeper Valladares der på fantastisk vis smed sig og reddede et et hovedstød smækket afsted sådan cirka en meter fra målstregen. Panter-reflekser.

 

 

Spanien - Schweiz 0-1

Onsdag 16. juni, kl. 16:00

Gruppe H

 

52: 0-1 Gelson Fernandes

 

Heltene

Det kan godt være det var uskønt og destruktivt, men de schweiziske alpe-jodlere skal alligevel roses for at have leveret en sensation.

 

Opskriften på sejr over Spanien er åbenbart en benhård og effektiv defensiv (selv efter at jernmand Senderos måtte udgå). Og et heldigt mål.

 

Skuffelsen

Det spanske hold. De lynhurtige kombinationer var der skam - oppe på midtbanen. Når de kom i nærheden af det schweiziske felt, mistede spanierne inspirationen og forfaldt til ørkesløse solo-forsøg eller dårlige stikninger. Villa var flittig, men ineffektiv.

 

Torres blev skiftet ind, men er tydeligt ikke i brugbar VM-form.

 

 

Sydafrika - Uruguay: 0-3

Onsdag 16. juni, kl. 20:30

Gruppe A

 

24: 0-1 Diego Forlán

80: 0-2 Diego Forlán (straffespark)

90+5: 0-3 Alvaro Pereira

 

Første kamp i anden gruppespilsrunde.

 

Heltene

Suarez og Forlán. Forlán der spillede en mere tilbagetrukken position end normalt, scorede 2 mål, heraf et brag af et langskud der gik ind lige under overliggeren (i øvrigt cirka samme sted som han siden satte straffesparket).

 

Men kampens bedste spiller var såmænd angrebsmakker Suarez der udfordrede konstant og kom frem til diverse afslutninger. Det var også ham der fremprovokerede straffesparket og udvisningen af Sydafrikas målmand (76. minut).

 

Uruguay som sådan viste at holdet kunne mere end det viste mod Frankrig (hvor spillet var defensivt og idéforladt).

 

De middelmådige

Så blev værterne sat på plads. Mod Mexico der ikke kunne opretholde et morderisk indledningstempo, fik Sydafrika fortjent uafgjort. Men mod Uruguay der var defensivt mere sammenhængende og offensivt mere effektive end mexicanerne, gik den ikke længere.

 

Pienaar virker træt, Modise er ind i mellem for nem at tackle eller skubbe væk fra bolden, og derudover er holdet ret middelmådigt.

 

Måske var det gået anderledes hvis Forlán ikke havde scoret på et fremragende langskud. Sydafrika forsvarer ret solidt, men har svært ved at omstille sig hvis modstanderne kommer foran. Jeg tror dog at Uruguay var kommet foran, før eller siden - sådan som især Suarez og Forlán spillede.

 


Brugerprofil

Jens, BetXpert Jens, BetXpert er online

48 år
Bruger siden 4. juni 2003


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 0%
Balance 0.00 0.00 0.00 0.00
Hitrate 0/0 0/0 0/0 0/0
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt