Kommentarer (16)

I alle historier er der en rollefordeling. I en berømt spaghetti-western fra 1966 var der fx Den Gode, Den Onde og Den Grusomme (eller rettere Den Grimme, som det fremgår i både den originale italienske version og i den engelske oversættelse).

Sydafrika - Mexico: 1-1

Fredag 11. juni, kl. 16

Gruppe A

55: 1-0 Siphiwe TSHABALALA

79: 1-1 Rafael MARQUEZ

Den Fraværende Vært

Da VM gik i gang fredag kl 16, glimrede værten ved sit fravær. På tilskuerpladserne dominerede de infernalske vuvuzelaer naturligvis lydbilledet, men i de første 25 minutter var der kun eet hold på banen: Mexico.

Anført af lynhurtige dos Santos, løb mexicanerne stormløb på det sydafrikanske mål, og kun dårlige afslutninger og lidt sprællemandsvirksomhed af keeper Khune forhindrede en føring til udeholdet.

Siden kom Pienaar og co. bedre med på midtbanen, og Sydafrika kom ind i kampen. Dos Santos løb ind i flere og flere blindgyder og var mere eller mindre nytteløs i anden halvleg.

Den Uheldige Dubleant

Sydafrika mangler sin største stjerne, topscorer Benni McCarthy. Udset som arvtager er Katlego Mphela der med scoringer i de seneste træningskampe, fx mod Danmark, har lignet én der kunne løfte hjemmeholdets frontløberansvar ved VM. Men da det kom til stykket, kneb det.

Mphela var stort set usynlig i kampen mod Mexico. Man så ham to gange. Da hans kiksede afslutning heldigt blev afrettet til en frispilning til Modise (der brændte). Og til allersidst hvor han løb fra det tunge mexicanske midterforsvar og burde have scoret til 2-1, men ramte ydersiden af stolpen.

Pauseklovnen

En af Mexicos største landsholdshelte gennem tiderne er Cuauhtemoc Blanco - 119 landskampe, 38 mål. Men han burde nok hvile på laurbærrene hjemme på haciendaen i stedet for at være med i den mexicanske VM-trup. Landstræner skiftede Blanco ind i 69 minut, ved 1-0 til Sydafrika - i håbet om at den gamle ræv med sin rutine, sin teknik og øje for spillet kunne finde hullerne i den sydafrikanske defensiv. Det kunne han ikke.

Man vidste godt at den 36-årige offensivmand var blevet langsommere med alderen, men hvad vi så, var en dårlig vittighed, en hån mod den klassespiller han engang var. Al speed var væk, ditto med fantasien og endda teknikken (og Blanco var ellers en boldkunstner engang).

Blanco lagde ud med et par elendige førstegangsberøringer. Det slog ham dog ikke ud af kurs; han blev ved med at forlange bolden fra medspillerne og tabe den igen, typisk på vilde langskud. Mexico fik skam scoret efter Blanco blev skiftet ind, men det var på trods af ham, ikke på grund af ham.

Den Uventede Gæst

Overraskende nok (i hvert fald for denne skribent) startede Mexico ikke med stortalentet Javier Hernandez i front. I stedet var det 33-årige Guillermo Franco der fik tjansen som angriber ved siden af den kreative Carlos Vela.

Og hvordan gik det så? Tjah. Franco viste at han stadig har en fremragende næse for chancer. Han kom frem til to store hovedstødschancer og en alene-med-målmanden-direktør leveret af Vela. Og brændte det hele.

Kunne Hernandez have gjort det bedre? Ville han være kommet frem til chancerne? Ville han have scoret på dem?

Disse og andre spørgsmål får vi måske svar på i Mexicos næste kampe.

Helten

Score kunne derimod Tshabalala. Sydafrikas venstrefløj havde ikke vist det helt store, men i 55. minut fik han en flot stikning, løb fri og leverede et drømmehug af en afslutning op i det fjerne hjørne.

Og derefter var manden med hestehalen ikke til at skyde igennem; ligesom kantkollega Modise i den anden side (Modise var til gengæld anderledes ineffektiv foran mål) hev han talrige tricks og tryllerier op af tasken.

Uruguay - Frankrig: 0-0

Fredag 11. juni, kl. 20:30

Gruppe A

De Onde

Inden der var gået fem minutter havde Uruguay opført Svanens Død to gange: en blåbluset spiller smed sig på dramatisk vis og fik frispark - uden at være blevet rørt af den franske modstander.

Og Uruguay fortsatte det unfair play, dog ikke ustraffet. I 81. minut blev det indskiftede Ajax-talent Nicolas Lodeiro udvist for en svinestreg på Sagna.

Den Vanvittige

Hvorfor spiser de ikke bare kage? Sådan lød det bedårende fra dronning Marie Antoinette da den sultne pøbel råbte på brød i de parisiske gader op til den franske revolution i 1789.

220 år senere er der en anden fransk (ok, Marie A var østriger, men skidt nu med det) øvrighedsperson der risikerer at miste hovedet pga en absurd arrogance og tåbelighed: Raymond Domenech.

Den franske landstræner der åbent har erkendt at astrologi spiller en rolle i hans holdudtagelser, er den nok allermest hadede person i Frankrig lige nu hvor han ser ud til at være i færd med at køre landsholdet i sænk i Sydafrika.

Mod Uruguay stillede han med en 4-3-3-formation - selv om den ikke havde fungeret i træningskampene op til VM. Han stillede med Govou på højrekanten, selv om Lyon-reserven havde spillet elendigt i de nævnte træningskampe. Og han stillede med Anelka som enlig centerforward, selv om Chelsea-stjernen også havde gjort det skidt i den funktion i træningskampene.

Til gengæld undlod Domenech endelig at lade Malouda vansmægte på en defensiv-central midtbane. Men ikke for at bruge ham på venstrekanten hvor han hører hjemme, men for at sætte ham på bænken til fordel for Diaby. Sidstnævnte gjorde det rigtigt godt (sammen med Toulalan), så lidt kredit skal Domenech trods alt have, men den franske offensiv var igen til grin. Især Govou (igen-igen), men også Anelka (igen-igen) og Gourcuff. Selv Ribéry var bleg.

Hvornår indser Domenech at hans taktik ikke fungerer, spørger man i Frankrig. Hvad med et skifte til 4-4-2, med Anelka og Henry fremme, Ribéry til højre, Malouda til venstre - og Toulalan og Diaby på den centrale midtbane?

Heldigvis for det franske landshold spillede Uruguay endnu ringere fredag aften. Med en enkelt undtagelse.

Den Ihærdige

Banens bedste spiller var nemlig Diego Forlán, Uruguays stjerneangriber. Det kneb med kompetent støtte fra hans holdkammerater, men det afholdt ikke Atlético-manden fra at være en formidabel trussel foran det franske mål.

Forlán kom frem til adskillige skudchancer, de fleste skabt af ham selv - men havde ikke det sidste held til at få bolden forbi Lloris.

Grækenland - Sydkorea: 0-2

Lørdag 12. juni, kl. 13:30

Gruppe B

7: 1-0 LEE Jung Soo

52: 2-0 PARK Ji Sung

De Gamle (Sure) Mænd

Det er efterhånden længe siden Grækenland med uskønt, men uhyre effektivt spil overraskede alt og alle ved EM-2004. 71-årige Rehhagel og hans håndgangne mænd - der stadig tæller en del fra det gamle guldhold -virker udbrændte og  synes ikke at have flere kaniner i hatten.

Mod Sydkorea fremstod grækerne som stivbenede, gamle mænd - slidte og langsomme i både tanke og handling. Sydkoreanerne kom først på alt og pillede ofte simpelthen bolden fra de tunge modstandere. Selv i luftduellerne dominerede de små, men springstærke asiater!

Brokke sig, kunne grækerne dog finde ud af. De skændtes indbyrdes og skubbede endda til hinanden ved en enkelt lejlighed.

Centreforward Charisteas (der scorede sejrsmålet i EM-finalen for seks år siden) og Samaras på venstrekanten var - sammen  med et usikkert forsvar - de mest patetiske græske ofre for for den sydkoreanske overlegenhed. Man så dem kun når de tabte bolden.

Heltene

Nemt nok; det var selvfølgelig de sydkoreanske kuglelyn. Bortset fra den usikre keeper Jung, var der tale om en flot indsats, personificeret i Manchester Uniteds Park der scorede til 2-0 efter en græsk forsvarsfejl og et flot sololøb.

Der var dog tale om en billig baggrund; grækerne var elendige. Og ret beset var Sydkorea farligst på kontraangreb. Kan Park og co. mon selv skabe spillet? På den anden side – behøver de det; mon ikke både Argentina og Nigeria vil forsøge at styre kampen når de møder Sydkorea? Der dermed – trods alle de åbenlyse forskelle – såmænd har en del til fælles med det græske mandskab der vandt EM i 2004...

Argentina – Nigeria: 1-0

Lørdag 12. juni, kl. 16

Gruppe B

6: 1-0 Gabriel HEINZE

Skurken Der Blev Helt

Heinze var der ikke ret mange der havde fidus til før VM – trods en ganske god sæson i Marseille der blev fransk mester. Den erfarne forsvarer med en fortid i Manchester United og Real Madrid burde ikke være Maradonas førstevalg på venstrebacken, det burde fx (den endnu mere rutinerede) Javier Zanetti der for nyligt vandt Champions League med Inter. Mente mange.

Men Zanetti blev ikke udtaget til VM (i øvrigt ligesom klubkollega Cambiasso. Milito kom derimod med, men kun som reserve). Det gjorde Heinze.

Og hvordan gik det så med det? Tjah, Heinze scorede såmænd målet i Argentinas første gruppekamp, mod Nigeria: et bragende hovedstød på et hjørnesparksindlæg. Og derudover leverede han en fin indsats i forsvaret.

Lige Ved Og Næsten

Magiske Messi gjorde det også godt for Argentina – men trods utallige slalomløb, 1-2-kombinationer og snedige spark udefra, lykkedes det ikke for Barcelona-dribleren at nette mod Nigeria.

Argentinas sejr var fortjent – men Nigeria var bestemt ikke ufarlig (på kontraangreb; det afrikanske hold pakkede sig i det meste af kampen mod det frygtede argentinske offensiv). Og ligner et hold der kan give Grækenland endnu en dukkert og desuden være favorit mod Sydkorea.