Blog » United - transfer-rygter

United - transfer-rygter
Af Frank, Brasilien, Søn. 8. sep. 2013, 15:41
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Vi har lige fået smækket transfervinduet i, men der er allerede masser af rygter på markedet om hvordan klubberne vil forstærke sig i det kommende vindue.

 

Der er gået ekstrem inflation i transferrygter, der flyver rundt på internettet i hastig fart, og Silly Season er nu udvidet til 365 dage om året.

 

Rigtig mange af disse transferrygter er fri fantasi fra en sportsredaktion, der vil have fyldt deres internetside og sikre lidt trafik på siden ved at servere lidt saftigt ´insider-viden´ om kommende handler blandt topklubberne.

 

Denne blog kommer til at indeholde de transferrygter, jeg falder over omkring Manchester United i løbet af et år. Det skulle gerne ende med at vise, hvor absurd denne rygtemølle er med en enorm liste af spillere, som ´De Røde Djævle´ altså skulle være interesserede i at hente til Manchester.

 

Det bliver ret interessant, at se hvor mange af disse spillere, som David Moyes har med i United-truppen, når 2014 sommer-transfervinduet klapper i den 2. september.

---------------------------------------

 

1. Cristiano Ronaldo

Det bliver vist en langvarig sæbe-opera, hvor Real Madrid-stjernens comeback til Manchester United bliver et dagligt indslag blandt transferrygterne.

 

Portugiseren forhandler dog om et kontraktforlængelse med Real Madrid, men engelske medier mener, at United har planlagt at benytte en del af indtægterne fra deres nye Nike-aftale på 9 millarder(!) til at hente Ronaldo.

 

United skulle være klar med et januar-bud på 700 millioner.

 

Opdatering:

Tidligere på dagen indkaldte Real Madrid til pressemøde angående en forlængelse af Cristiano Ronaldos kontrakt. Og under pressemødet løftede Ronaldo sløret for, at han - på trods af rygter om et skifte til United eller Paris St. Germain hen over sommeren - hele tiden har villet forlænge sin kontrakt.

 

"- Jeg har været her i fire år, og det er vigtigt at være glad. Jeg gav mit ord til klubben i slutningen af sidste sæson, om jeg ville blive. Jeg har altid villet forlænge, og det har præsidenten også." (15/9)

 

2. Arda Turan

Den tyrkiske midtbanespiller skulle være på ønskelisten hos David Moyes, der skulle have budt 24 millioner euro (minimum fee release clause) i de sidste dage af transfervinduet, men Atletico Madrid fik holdt Arda Turan i Spanien. United skulle forsøge igen i vinterens transfervindue. (8/9)

 

3. Heung-Min Son

Den sydkoreanske angriber Heung-Min Son fra Leverkusen rygtes ifølge insidere på transfermarkedet til Manchester United. (9/9)

 

4. Christian Benteke

Manchester United overvejer at hente Aston Villas Christian Benteke i januar. Manager David Moyes, der sendte scouts til kampen mellem Skotland og Belgien i fredags, er interesseret i at tilføre mere højde og styrke til hans angreb. (9/9)

 

Nye talentspejdere

Ikke helt et transfer-rygte, men David Moyes har efter transfervinduet været udsat for hård kritik fra medierne i forhold til manglende spillerindkøb. Nu skulle skotten som resultat af dette være klar til at udskifte Uniteds talentspejdere. (10/9)

 

5. Harry Maguire

Manchester United har et vågent øje på Sheffield Uniteds Harry Maguire. Den 20-årige forsvarsspiller vurderes til omkring 35 millioner kroner. (11/9)

 

6. Iker Casillas

Så begynder det godt nok at se skidt ud for Anders Lindegaard. Udover David de Gea, skal han nu også til at bekymre sig om Real Madrid-keeperen Iker Casillas, der rygtes til Manchester United. (12/9)

 

7. Alex Song

David Moyes skulle være interesseret i at hente Barca´s Alex Song tilbage til England i Januar-vinduet.

En side, der hedder Tribalfootball skriver: "Moyes is eager to add extra steel to his midfield and the capture of Song would prove a transfer coup for the Scot." (12/9)

 

8. Wayne Rooney til Arsenal

En anden transfer-saga omhandler Wayne Rooney. Man skulle tro, at der var ro i Manchester-lejren, da et skifte tidligst kan ske om 4 måneder.

 

Men de danske medier har fundet plads til følgende historie:

Arsenal skulle være klar til at bruge penge i januar måneds transfervindue, hvor et beløb på omkring 30 millioner pund - cirka 270 millioner danske kroner - skal overtale United til at frigive Rooney.

Wenger håber, at klubben med rekordkøbet af Mesut Özil kan lokke Rooney til hovedstaden. (15/9)

 

En opdatering af Rooney-gate, da det nu lyder, at Manchester United er overbevist om, at forholdet mellem David Moyes og Wayne Rooney kan blødes så meget op, at Rooney vil overveje at forlænge sin kontrakt med klubben. (19/9)

 

9. Romelu Lukaku (og Leon Osman)

David Moyes synes at være ret fokuseret på Everton-lejren, da der udover Chelsea-lejesvenden Romelu Lukaku også skulle være interesse for at hente Leon Osman. (15/9)

 

10. Luke Shaw

Den 18-årige venstreback, Luke Shaw, som til daglig spiller under Mauricio Pochettino i Southampton, er blevet ét af de varmeste emner i engelsk fodbold. Shaw har imponeret alt og alle, og nu ser det for alvor ud til, at den unge forsvarer kan blive jagtet til januar. Daily Star erfarer, at David Moyes vil byde £25 millioner for backen. (20/9)

 

10. Leighton Baines

Det var forventet, at David Moyes ville forsøge at hente Everton-profilen Leighton Baines sammen med Marouane Fellaini, og det er også kommet frem, af landsholdsspilleren gerne ville med til United.

 

Moyes skulle nu være klar til at hente Baines til januar. (21/9)

 

11. Marco Verratti

Manchester United meldes nu som interesserede i at hente den unge italienske midtbanespiller Marco Verratti hos franske PSG. (21/9)

 

12. Claudio Marchisio

Den italienske landsholdsspiller Claudio Marchisio bliver sat i forbindelse med både Manchester United og Chelsea. United skulle tidligere have budt 30 millioner euro for Juventus-profilen, og de skulle være klar til at forsøge endnu et bud i januar. (22/9).

 

13. Andres Iniesta

David Moyes forsøgte at hente Cesc Fabregas til Old Trafford i sommerens transfervindue, men det lykkedes ikke. Nu vil man gøre et forsøg på at hente Iniesta, der ikke er blevet glad for det nye kontrakttilbud fra Barcelona. (22/9)

 

14. Marco Reus

Dortmund-stjernen Marco Reus er kommet i United-kikkerten, og der skulle være et bud på over 300 millioner kr. på vej for at hente den tyske landsholdsspiller til Manchester. (23/9)

 

15. Angel Di Maria

Argentinske Angel Di Maria er kommet i overskud hos Real Madrid, og både Arsenal og United skulle være interesserede. (23/9)

 

16. Gareth Bale

Et bagudvendt transferrygte fra den engelske tabloid-presse. United skulle have budt 100millioner pund for Gareth Bale, hvilket skulle have fået Bale til at forlade forhandlingerne med Real Madrid og flyve til Manchester.

Real Madrid endte med at betale 86millioner pund for waliseren. (24/9)

 

Opdatering: Manchester United har kig på Gareth Bale, og at den engelske klub håber på, at Real Madrid er klar til at sælge waliseren næste sommer. (28/10)

 

17. Andrea Pirlo

Den 34-årige veteran Andrea Pirlo har kontraktudløb med Juventus til januar, og Manchester United bliver nævnt som mulige ny klub for den italienske stjerne. Dog i konkurrence med engelske topklubber som Chelsea, Tottenham og Arsenal.

 

Dette Pirlo-rygte førte til en nyhedsartikel på Onside.dk (25/9)

 

18. Iker Casillas (igen)...og David de Gea til Real Madrid

Endnu engang er der rygter fremme om Manchester United vil hente Iker Casillas, og denne gang i en vild byttehandel.

 

David de Gea er angiveligt ønsket af Carlo Ancelotti, og den spanske målmand skulle efter journalist Antonio Sanz´s oplysninger være meget ivrig for at komme til Madrid: "- Hele familien, spilleren og hans repræsentanter har et fælles mål: at skifte til Real Madrid." (25/9)

 

19. Juan Mata

Manchester United skulle være parat med et bud på 222 mio. kr for at hente Chelseas Juan Mata. (26/9)

 

20. Fabio Coentrão

Den portugisiske back er i denne måned blevet sat i forbindelse med Juventus, Tottenham og Monaco, og nu er turen så kommet til Manchester United.

David Moyes skulle, ifølge spanske AS, være yderst opsatte på at få fat på Real Madrids Fabio Coentrão. (26/9)

 

21. Marek Hamsik

311 millioner kroner skulle, ifølge Caughtoffside, være nok til at hente Napoli-spilleren Marek Hamsik til Manchester United. (27/9)

 

22. Fredy Guarin

Den venezuelske midtbanespiller Fredy Guarin skulle være på vej til United, hvis vi skal tro på Inter-spillerens egen agent. (28/9)

 

23. Ezequiel Garay

I årevis har Manchester United-scouts fulgt Ezequiel Garay, og til januar vil David Moyes byde £15 millioner, men Benfica vil kræve mindst £20 millioner for deres argentinske forsvarspiller. Ezequiel Garay skulle stå øverst på Moyes´ liste over afløsere for Rio Ferdinand; en liste, der også tæller Athletic Bilbao´s Ander Herrera og Porto´s Eliaquim Mangala. (29/9)

 

24. Lars Bender

Manchester United skulle have 178 millioner kr. klar til at sende til Leverkusen for at få fat på Lars Bender. (30/9)

 

Moyes vil bruge 50millioner pund i januar

Mirror afslører, at David Moyes vil bruge ikke mindre end 50millioner pund på forstærkninger i januar-vinduet, og nævner Herrera, Baines og Mangala som mulige vinter-indkøb. (30/9)

 

25. Viktor Fischer

BT kører i dag historien om, at Manchester United vil hente den unge Viktor Fischer i Ajax. Det bliver dog i konkurrence med Roma og Chelsea, der også skulle være interesserede. (2/10)

 

26. Neven Subotic

Manchester United er parate til at foreslå en byttehandel, hvor de sender midtbanespilleren Shinji Kagawa tilbage til Dortmund for at få fat på forsvarsklippen Neven Subotic. (4/10).

 

27. Leonardo Bonucci

Den italienske landsholdsforsvarer kan også være på vej, hvis United kan blive enig med Juventus om en overgangssum. (4/10)

 

28. Kalidou Koulibaly

Der er kamp om den unge midterforsvarer Kalidou Koulibaly fra Genk, da både Monaco og United er ude efter den 22årige Senegal-profil. (4/10)

 

29. Kurt Zouma

Det er høje forventninger til Kurt Zouma fra Saint-Étienne, der kan blive næste forsvarsgeneral i United. Men også Arsenal og City har opdaget den 18årige stortalent. (5/10)

 

30. Lacina Traoré

Manchester United er blandt de klubber, der har snører ude efter Elfenbenskystens 2-metermand Lacina Traoré. Den 23årige angriber kan blive næste profil, der forlader Anzhi Makhachkala. (5/10)

 

31. Alberto Moreno

David Moyes har 224 millioner kroner klar til Sevilla for at få fat på den unge forsvarsspiller Alberto Moreno. (5/10)

 

32. Karim Benzema

Både Chelsea, Arsenal og Manchester United overvejer at byde på den franske angriber til januar. (6/10)

 

33. Zakaria Bakkali

Heller ikke her er United alene, da både Manchester City og Arsenal har opdaget det 17årige belgiske stortalent. (6/10)

 

34. Ross Barkley

Everton får svært ved at finde 11 mand til at sende på banen i næste sæson, da David Moyes nu også skulle være klar med 20 millioner pund for den unge midtbanespiller Ross Barkley. (7/10)

 

35. Bruno Gomes

United fører løbet i kampen om den kun 17-årige brasilianske angriber Bruno Gomes. (8/10)

 

36. Will Hughes

Rivalerne Liverpool og Manchester United kæmper mod hinanden for at få i stortalentet. I England er der store forventninger til 18-årige Hughes, (8/10)

 

37. Ilkay Gündogan

Med et bud på 224 mio. kr skulle Manchester United være tæt på at tilknytte den tyske landsholdsspiller Ilkay Gündogan fra Dortmund. (8/10)

 

38. Axel Witsel

Manchester United skulle angiveligt være interesserede i at hente Zenits belgiske landsholdsspiller, Axel Witsel, til klubben. David Moyes skulle ifølge CalcioMercato være villig til at give 300 mio. kr. for Witsel. (8/10)

 

39. Remy Cabella

Den unge midtbanespiller Remy Cabella fra Montpellier kan næste transferemne for David Moyes. United forventes at komme med et bud på 15 millioner pund. (11/10)

 

40. Fernando

David Moyes overvejer den 26-årige brasilianske midtbanespiller Fernando fra Porto. (13/10)

 

41. Ravel Morrison

West Ham Uniteds Ravel Morrison er nu en af de mest omtalte spillere i Premier League, og sætte i forbindelse med et comeback til Manchester United. (13/10)

 

42. Julian Draxler

Det tyske stortalent er jagtet af Chelsea, Arsenal og Manchester United efter Schalke-spilleren afslørede, at han gerne ville skifte til en storklub. (13/10)

 

43. Koke

Koke har været én af de helt store profiler for Atlético Madrid, der har fået en glimrende start på denne sæson. Det er ikke gået ubeset hen hos Manchester United, der ifølge ESPN ønsker at hente den 21-årige midtbanespiller til vinter. Koke har en frikøbsklausul på 140 millioner kroner. (15/10)

 

44. Eliaquim Mangala

Den franske landholdsspiller er en eftertragtet spiller i Premier League, hvor United må kæmpe med både Chelsea og Manchester City om den unge forsvarsspiller Eliaquim Mangala fra Porto. (18/10)

 

45. Youri Tielemans

Belgisk fodbold sprøjter stortalenter ud, og denne gang holder Manchester United, Chelsea, Arsenal og Tottenham alle godt øje med den blot 16-årige Tielemans, der debuterede på Belgiens U/21-landshold tidligere på ugen. (18/10)

 

46. Sami Khedira

David Moyes skulle være klar med 300 millioner kroner for at styrke den defensive midtbane med Real Madrid-profilen Sami Khedira. (18/10)

 

47. Remy Cabaella

Montpellier-manager Jean Fernandez fastslår, at hvis Manchester United byder 127,5 millioner kroner for Cabella, er han deres. (19/10)

 

48. Franck Ribéry

Bayern Münchens franske stjernespiller Franck Ribéry skulle være blandt transferønskerne hos David Moyes. (21/10)

 

49. Matias Suarez

David Moyes skulle efter sigende have sendt scouts til Belgien for at se argentinerens optræden for Anderlecht mod PSG. (23/10)

 

50. Fraser Forster

Mere konkurrence til Andes Lindegaard, da de engelske mestre ifølge Metro har kastet kærligheden på Celtic-keeperen Fraser Forster. Den 25-årige englænder har især i Champions League imponeret for Celtic i de seneste to sæsoner, og det har altså gjort ham interessant for Manchester United, der allerede til vinter overvejer at faxe et bud af sted til Skotland. (27/10)

 

51. Michael Concalves

Manchester United er blevet kædet sammen med Basels 18-årige forsvarsspiller Michael Concalves, som den engelske klub kan gå efter så tidligt som til januar. (28/10)

 

52. Miralem Pjanic

Moyes skulle være desperat efter at styrke midtbanen, da Fellaini endnu ikke helt har slået igennem. United skulle derfor være klar til at hente Roma-profilen Miralem Pjanic til januar, og det forventes, at han kan købes for 25 millioner euro. (29/10)

 

53. Faouzi Ghoulam

De Røde Djævle er ved at se sig omkring efter fremtidens mand på venstre back. Det kan meget vel blive 22-årige Faouzi Ghoulam fra franske Saint Etienne. United skulle dog angiveligt møde konkurrence fra Milan, der også er interesseret i den talentfulde algirske back. (1/11)

 

54. Alberto Moreno

Sevilla´s Alberto Moreno er nu fremhævet som mulig afløser for Patrice Evra. (7/11)

 

55. Moussa Dembele

Den unge Fulham-angriber Moussa Dembele tiltrækker i øjeblikket interesse fra både Liverpool og Manchester United. (11/11)

 

56. Carlos Mane

Den unge Sporting Lissabon-wing Carlos Mane har en frikøbsklausul på 1 millioner pund, og det har skabt interesse hos Manchester United, der følger den portugisiske U-landsholdsspiller. (14/11)

 

57. Xabi Alonso

Den spanske midtbanespiller kan ende med at vende tilbage til engelsk fodbold, for både Manchester United og Chelsea er interesseret i Real Madrids Xavi Alonso. (17/11)

 

58. Ryan Gauld

Det 17-årige skotske stortalent er blevet sammenlignet med Lionel Messi, og Manchester United holder øje med Ryan Gauld, der menes at koste 45 millioner kroner. (17/11)

 

59. Alessio Cerci

Torino-spilleren Alessio Cerci har scoret 8 mål i de 12 Serie A-kampe og det har skabt interesse hos Manchester United, dog i konkurrence med Arsenal, Tottenham og Liverpool. (19/11)

 

60. Nemanja Matic

Benfica har prissat Manchester United-emnet Nemanja Matic. De ønsker i omegnen af 200 millioner kr. for den 25-årige serber. (26/11)

 

61. Alex Sandro

Manchester United har udset sig den 22-årige venstre back Alex Sandro fra Porto som afløser for franske Patrice Evra. (28/11)

 

62. Everton Ribeiro

Manchester United er på udkig efter forstærkning til angrebet, og de er derfor i kontakt med Cruzeiro-spilleren Everton Ribeiro. (28/11)

 

63. Mohamed Salah

Den unge egyptiske landsholdsfløj sættes nu i forbindelse med Manchester United efter flere flotte præstationer for Basel. (29/11)

 

64. Mirko Vucinic

Juventus skulle være villige til at sende angriberen Mirko Vucinic i en byttehandel for at hente Manchester Uniteds Nani. (2/12)

 

65. Wesley Sneijder

David Moyes vil hente Wesley Sneijder fra Galatasaray til Manchester United. I stedet vil han sende Nani og Antonio Valencia den anden vej. (3/12)

 

66. Kevin Strootman

Der er en ny playmaker på vej til Old Trafford, da David Moyes har udset Roma´s hollandske Kevin Strootman. United skulle af med 30 millioner pund for midtbaneprofilen. (8/12)

 

67. Tiemoue Bakayoko

Det 19-årige Rennes-talent Tiemoue Bakayoko er i planerne hos både José Mourinho i Chelsea og David Moyes i Manchester United. (9/12)

 

68. Ivan Rakitic

Den kroatiske landsholdsspiller kan være på vej mod et skifte til United. Rakitic har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Sevilla, men klubben vil angivelig kun lade kroaten gå, hvis hans frikøbsklausul på næsten 300 millioner kroner bliver opfyldt. (20/12)

 

 

Man kan i øvrigt følge med i alle transfer-rygterne på holdnyt.dk

Seneste blogs fra Frank, Brasilien
22/03-2016 23:35 Inside Studio: Mr. Profit
30/12-2014 19:53 Fodboldåret 2014
24/11-2014 12:21 "Kyllingen" Kenn Hansen
18/06-2014 13:46 VM2014 - set fra sofaen
23/04-2014 01:46 Miranda - det oversete forsvarsgeni
20/01-2014 18:21 Longreads om sport
07/12-2013 15:56 VM 2014 Odds-Forslag
27/11-2013 18:18 Inside Studio: Jens Bøye
11/10-2013 18:26 Er Bayern München et low-scoring hold?
20/09-2013 03:14 What the....

Læs kommentarer (0)


Brugerprofil

Frank, Brasilien Frank, Brasilien har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 29. maj 2007


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt