Blog » River Plate - den umulige nedrykning

River Plate - den umulige nedrykning
Keywords: river plate, argentina, nedrykning, sydamerika
Af Anders Diaz - Argentina ekspert, Man. 1. aug. 2011, 04:09
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (9) Til kommentarer

“Der var engang”….således starter mange eventyr. For River Plates vedkommende passer den korte indledning fint på klubbens nuværende situation for River var engang indbegrebet af majestatisk storhed og stolthed i og omkring Buenos Aires.

 

Der er allerede skrevet og talt meget om klubben, der rev sig løs fra Boca Juniors i 1905, og som utvivlsomt har en gloriøs fortid trods den utrolige nedrykning. River Plate blev i år 2000 af FIFA kåret som kontinentets vigtigste klub igennem tiderne, og det er samtidigt klubben med det største antal argentinske mesterskaber gennem tiderne (33), noget der for altid vil være en torn i øjet på de fleste Boca Juniors tilhængere.

 

I klubbens 106 års historie, har holdet blot ligget i 2. division een gang tidligere, og det var helt tilbage i 1908. Faktisk har turneringen generelt båret præg af folk simpelthen ikke troede nedrykningsfaren var reel eller mulig. Man har ofte hørt sætningen: “Det er jo River, vi taler om”. Både fans og kommentatorer refererede til “La grandeza de la camisa” (trøjens storhed), hvilken i manges øjne gjorde det til en umulighed, River skulle kunne ende med at rykke ud af den bedste række. Sjovt nok var argumenterne ikke baserede på logiske, sportslige konklusioner, ej heller hvordan nedrykningssystem havde gjort River sårbar, men mere en illusion om at River Plate, ene og alene pga. historien og navnet, på en eller anden forunderlig vis, skulle være immune over for nedrykning. Denne holdning blev fatal.

 

Dem der har fulgt med i mine anbefalingerne fra den argentinske liga igennem det seneste års tid, vil sikkert have bemærket, jeg ikke har haft megen tiltro til River Plates mandskab. Jeg skal være den første til erkende, jeg ikke troede udviklingen ville blive så ekstrem, men advarselslamperne blev langsomt tændte, da det det var tydeligt at spillet slet ikke hang sammen.

 

Navnemæssigt var der stadig bemærkelsesværdige spillere hos nedrykkerne, men disse var slet, slet ikke deres ansvar værdigt. Specielt Mathias Almeyda, den karismatiske anfører, virkede forkrampet og hovedløs i både sine udtalelser samt spilleform i ugerne op til nedrykningen. Han beroligede konstant den store fanskare med at holdet nok skulle undgå den værst tænkelige skæbne, men som så mange andre, havde disse udtalelser ingen hold i virkelighedens spil. På banen var River langsomme, uopfindsomme og ineffektive, faktorer som Almeyda selv havde en vis andel i. Han blev i folkemunde blot kaldt for “skildpadden”. Hvad var endnu værre for River Plate var dog at alt for mange spillere søgte flyverskjul, blev bange for bolden, og fralagde sig ansvaret, da det stod værst til.

 

Årsagerne

 

Fra runde 3 af turneringens Clausura, hvor River Plate befandt sig på 2. pladsen, begyndte spillerne at snakke om mesterskabsmulighederne. Til trods for ineffektivt angrebsspil, særdeles heldige sejre, og en midtbanekonstallation, der så ud til at spille i konstant slow-motion, lod det ikke til, man ville se virkeligheden i øjnene. Dette “Brøndby-syndrom” gjorde, man i lang tid ikke tog nedrykningsfaren alvorlig; man spillede jo trods alt om mesterskabet.  

 

Men River Plate var aldrig en reel mesterskabskandidat. Faktisk betød det komplicerede nedrykningssystem, som udregner point gennemsnittet for hvert hold over de seneste tre sæsoner, at River hele tiden var tæt paa den grimme streg, og at man betalte dyrt for foregående sæsoners pauvre resultater. River Plate anno 2011 blev rent faktisk nummer 4 i Apertura`en og nummer 9 i Clausura`en, men ikke desto mindre havde Olimpo, Tigre og Arsenal alle held og dygtighed nok til at samle de nødvendige point for at skubbe River ned i play-off zonen. Paradoksalt nok blev den underlige nedrykningstabel indført i 1982 for at redde netop River Plate, som dengang midtvejs i sæsonen lå til direkte nedrykning. Dengang blev klubben reddet vha. et velvilligt militærdiktatur, som var på vej mod en grim afslutning, om som ønskede befolkningens gunst for enhver pris i et desperat forsøg på overlevelse. Bizart nok endte denne hovsa løsning altså i 2011 med at blive River Plates dødsstød i stedet. What comes around, goes around.

 

Givet, der var flere situationer undervejs i turneringen hvor River Plate manglede det fornødne held der kunne have reddet dem. Først og fremmest var holdet ganske uheldige med at flere andre nedrykningskandidater fandt storformen, da de mest havde brug for den, men flere enkeltstående begivenheder ødelagde muligheden for at redde sig mod slutningen. Sølle to point mere ville have været nok til at blive i La Primera, point som River sagtens kunne have haft på kontoen, hvis visse hændelser havde udviklet sig anderledes. Jeg vil nu beskrive enkelte af disse hændelser.

 

Carrizo, Chichizola og målmandsproblemet:

 

Den tidligere River Plate målmand, Juan Pablo Carrizo, som år tilbage forlod klubben til fordel for spansk og italiensk fodbold (hhv. Lazio og Valencia), blev hentet tilbage før denne sæson, da man i ledelsen mente det 19-årige målmandstalent, Chichizola, var for urutineret til at stå for holdet i en så vigtig sæson. Dette skulle vise sig at være en korrekt antagelse, for de to gange han fik chancen fra start, droppede han fælt og kostede bl.a. point imod Velez Sarsfield. Droppet kan ses her: (http://www.youtube.com/watch?v=L0W-831kxeA&feature=related)

 

Men hvor Chichizolas erfaring kom dyrkøbt, er det endnu sværere at retfærdigegøre Carrizos optræden. I flere kampe virkede han ikke blot generelt usikker, men havde katastrofale drop som kostede point. Faktisk formåede den hjemvendte målmandshelt at gøre sig uheldigt bemærket tre runder i træk; mod Boca slog han bolden i eget net uden man som tilskuere helt forstod nødvendigheden af dette (http://www.youtube.com/watch?v=64OydqjpTds), runden efter betød en alvorlig skovtur i sidste minut mod All Boys i modstanderens felt, han ikke nåede med hjem (http://www.youtube.com/watch?v=CAhe_dMe7Qo&feature=related), men værst var dog hans katastrofale smørhandske hjemme på Monumental mod San Lorenzo (http://www.youtube.com/watch?v=Ryn5dFwdV4w&feature=related). En kamp River førte med 1-0, og havde styr på med deres kontrollerede defensiv, indtil Carrizo valgte at lave et meget uheldigt nummer! Således har målmandssituationen hos River uden tvivl været en af mange årsager til den manglende pointhøst.

 

Damage control er heller ikke noget man magter til fulde i Nuñez.  Efter droppet mod San Lorenzo kom målmandstræner, ikon og tidl. argentinsk landsholdsmålmand under VM i Argentina i 1978, Ubaldo Fillol, hen for at trøste Carrizo. Det var sidstnævnte dog øjensynligt ikke interesseret i, hvorfor han slog Filliols trøstende arm væk! (http://www.youtube.com/watch?v=nwCzMpmtaYw) Dette blev Fillol så fortørnet over, han dagen efter stod frem på national tv og sagde, River nu måtte vælge mellem enten ham eller Carrizo. 

 

Tilsyneladende havde Fillol forregnet sig, for (arrogante) Carrizo blev i River Plate, mens Fillol nu lever et tilbagetrukket liv med familien. Sådanne episode gjorde stemningen i og omkring River lejren lettere ubekvem og hjalp uden tvivl ikke på arbejdsforholdene alt imens resultaterne blev værre og værre. Carrizo har allerede forladt mastodonten igen, men man kan ikke lade være med at føle sympati for de fans, der nu sidder tilbage med den hovedpine, som bl.a. Carrizo og Fillol efterlod dem med.

 

Spillerne

 

Ingen er forpligtet ud over egne evner”.  Sådan var ordene fra min egen tidligere fodboldtræner, og manden havde utvivlsomt ret. Men henfører man denne holdning til River Plates nuværende trup, bestående af velkendte spillere som Mariano Pavone, Leandro Caruso, Erik Lamela, Paulo Ferrari, Mathias Almeyda, Roberto Perreyra, Jonathan Maidana og Juan Pablo Carrizo, er det svært at forstå, hvordan en sådan trup ikke kunne redde holdets liv i den bedste liga. Der er intet ligefremt svar på hvorfor det gik så galt, men det virkede til slut som om spillerne var komplet låste i deres spil. Af angst for reaktionen fra hjemmepublikummet hvis man fejlede, valgte mange den sikre tværaflevering i stedet for det direkte spil.  Jo mere man havde brug for mål og point, jo mere krampagtigt blev den offensive del. River Plate havde således særdeles svært ved at producere chancer og mål, og det var primært offensivens tandløse indsats, mere end defensive fejl, der kostede River Plate så mange point.

 

Et af hovedproblemerne var at anfører Almeyda var alt for langsomt til at spille den kreative midtbaneplads, han var blevet betroet med. Alderen har simpelthen indhentet den sympatiske mand, der har deltaget i to VM slutrunder for Argentina, lige som det var tilfældet for Ariel Ortega, der ligeledes spillede elendigt i sin afskedssæson hos River sidste år. Derudover, og hvad værre var, så trådte Almeyda aldrig i karakter som en ledertype. Hans udtalelser om at River Plate nok skulle klare sig lød efterhånden hule, og hans reaktion på det angreb spillerne blev udsat for under play-off kampen mod Belgrano i Cordoba, hvor han bad om at blive skiftet ud umiddelbart efter at være blevet truet af River fans, der løb paa banen for at gore opmærksom på deres utilfredshed over for klubbens egne spillere, afslørede også manglende leder evner og ansvarsfornemmelse. Han var aldrig manden der gik forrest, ej heller ham, der ofrede sig for en holdkammerat. Desuden var Almeyda umoden nok til at blive infantilt udvist mod Boca Juniors for at protestere mod en dommerkendelse, og episoden blev absolut ikke bedre, da han paa vejen ud mod spillertunnellen stoppede foran afsnittet med de mest fanatiske Boca fans og gav dem “fingeren” mens han kyssede River Plates trøjeemblem.

 

En anden yderst omtalt River figur i den afsluttede sæson, var den blot 18-årige Erik Lamela, som af mange er udset til at være Argentinas nye stjerneskud. Det står hævet over enhver tvivl at Erik Lamela ER en superdygtig spiller og en gudsbenaaet tekniker. Hans driblinger minder ofte om dem Cristiano Ronaldo folder sig ud med, når han er i sit mest overdådige spillehumør, og det er en fornøjelse at se Lamela spille så længe tingene kører for ham. Til gengæld afslørede nedrykningsdramaet også, at Lamelas mentalitet endnu er for ustabil til at kunne blive betragtet som en rigtig verdensstjerne. Jo mere pres holdet kom under, jo værre blev hans præstationer og opførsel på banen, og i de sidste og mest afgørende kampe, var Lamela slet ikke den offensive een-mands hær, han ellers havde været undervejs i Clausuraen. Dette gjorde ham utvivlsomt frustreret, og Lamela var yderst heldig med ikke at se direkte rødt i den første play-off kamp mod Belgrano fra Cordoba, da han i ren og skær frustration totalt umotiveret plantede en albue i hovedet på en sagsløs forsvarsspiller hos de lyseblå oprykkere. Lamela er en utrolig fodboldspiller, men han endte til sidst med at blive en del af problemet i langt højere grad, end en del af løsningen.

 

 

 

Bestyrelsen

 

Normalt sidder folk bag direktionsbordene for at få den givne virksomhed til at vokse og vinde terræn på sit område af markedet. Selv om meget lidt reelt er bevist, ligger det fast, at River Plates bestyrende medlemmer ikke alle har haft en sådan tilgang til jobbet.

 

I løbet af det seneste årti har River Plate solgt spillere for over 2 milliarder danske kroner!, skaffet sig en yderst fordelagtig tv-aftale (hvorigennem River og Boca deler 50% af hele aftalens årlige værdi på over 700 mio. danske kroner), holdt et af Sydamerikas højeste tilskuergennemsnit, samt udviklet sin merchandisetilstedeværelse kraftigt rundt om i Argentina og omkringliggende lande. Det er således en gåde af majestatisk nåde, hvordan mastodonten fra Nuñez var skyld i at den argentinske turnering nær ikke var gået i gang i år 2010, da et retsligt forbehold udskød ligastarten i 14 dage eftersom River Plates enorme gæld var blevet så massiv, at den brød med landets lovgivning vedr.  maksimal selskabsgæld. 

 

Mange River Plate tilhængere spørger i dag i kritiske vendinger hvor alle de mange penge er blevet af. Sandheden er, en del er forsvundet i dårlige indkøb, ineffektiv administration, og dyre trænerskifter. Men der er nok næppe nogen tvivl om at en hel del af millionerne er forsvundet ned i lommerne på de forkerte mennesker, og befolkningen i Buenos Aires betragter generelt klubbens bestyrelse som bundkorrupt. Faktisk var en stor del af protesterne og bannerne på og uden for stadion i forbindelse med de skandaløse nedrykningsmatcher, fyldt med budskaber om ledelsens uduelighed i lige så høj grad som irritation over spillet der blev vist på banen.

 

I tillæg lider River Plate af noget, jeg vil tillade mig at kalde for endnu en “Brøndby-syge”. Klubbens poster er alle besatte af tidligere eller nuværende klubidoler, eller slægtninge af disse, uanset disse menneskers kapacitet til at styre en fodboldklub. Efter mange skandaløse år under Jose Maria Aguilar (2001-2009), var det den tidligere River og landsholdsstjerne, Daniel Passarella, som overtog præsidentsædet  for “Los Millionarios” i 2010. Han lovede gennemsigtighed, kvalitetsindkøb samt nye titler i en nær fremtid. 

 

Det skulle dog vise sig at señor Passarella havde undervurderet klubbens økonomiske morads og krisens reelle omfang. Truppen bestod af samling (stjerne)spillere, som alle enten var i karrieremæssige formdyk, overvægtige eller havde overskredet sidste salgsdato. Men grundet den nepotistiske holdning der generelt gennemsyrer klubben med rødder i den pænere del af borgerskabet, blev hverken Matias Almeyda, Ariel Ortega, Cristian Fabbiani eller Diego Buonanotte bedt om at finde andre græsgange, trods deres faldende niveau på banen. 

Det virker udefra ofte som om, der er en vis berøringsangst, når det kommer til radikale ændringer i River Plate, hvilket skyldes ingen ønsker at sidde tilbage med ansvaret for at have taget de forkerte beslutninger. Denne passivitet bliver forstærket af man i River Plate alt for ofte leder efter een synder i stedet for at kigge på de organisatoriske fejl og mangler. Også derfor har den institutionelle krise givet sig udslag i en vis form for afmagt og apati fra de både sportslige såvel som ledende organer.

 

En af Passarellas mere kontroversielle(alibi) beslutninger, som passer fint på det netop beskrevne krisesyndrom, var at ansætte den tidligere topspiller i klubben, J.J. Lopez som ny træner op til denne vitale sæson. Til trods for at J.J. Lopez havde en noget enestående track record ved at være rykket ned med samtlige tre klubber han indtil da havde trænet, og derfor næppe havde de kvaliteter River Plate ledte efter i den daværende, bekymrende situation med et lavt pointgennemsnit for de foregående to år, valgte Passarella alligevel at ansatte nedrykningenseksperten, Lopez, da han vidste at ingen inden for murene i Nuñez ville turde klage over et tidligere klubidol.

 

Og J.J. Lopez skulle hurtigt vise sig ikke at være opgaven værdig. Selve turneringen gik meget sløjt med en nærmest ikke eksisterende offensiv, der aldrig så ud til at blive bedre trods de mange muligheder for at forbedre samspillet via træningen. 

Men specielt under den første nedrykningskamp mod Belgrano, hvor River Plate tabte 2-0, virkede Lopez helt handlingslammet, da han stod der med tårer i øjnene, som tv-kameraerne tydeligt illustrerede kampen igennem. Hans indskiftninger og udskiftninger syntes underligt uovervejede, og de slog mig mere som værende en del af personlig en vendetta ifht. stemningen i truppen på daværende tidspunkt mere end bygget på holdets reelle, sportslige behov. Det forlød, flere spillere havde været oppe og toppes i ugen før nedrykningsmatchen, både indbyrdes såvel som med træneren, selv om det aldrig helt blev klarlagt, hvem der havde sagt hvad, til hvem. 

 

Uanset hvad, så virkede det besynderligt, at Rogelio Funes Mori, som ikke havde scoret et eneste mål i hele Clausuraen, startede inde i stedet for den eneste reelle klasseangriber, Mariano Pavone, holdet rådede over. Om han ville have gjort en forskel fra start, kan man jo så altid spekulere i, men Funes Mori var sandt for dyden ikke noget positivt bekendtskab i nedrykningskampene

 

Som en lille sløfje paa historien skal det med, det lader til at J.J. Lopez nu, efter 4 nedrykninger i træk endelig har fundet ud af, han ikke er det store trænertalent. Han har i hvert fald trukket sig endegyldigt fra trænergerningen, og siger selv, han aldrig vender tilbage.     

 

Brok og attituder

 

En anden faktor, jeg mener, udgjorde et reelt problem for River Plate, og som jeg vil berøre let, var den attitude og indstilling, der blev vist udvist ifbm. autoriteternes påståede indflydelse på spillet. Nu er Sydamerika jo ofte blevet kædet sammen med dramatiske og teatralske spilleridentiteter, hvor det at kaste sig ved mindste berøring, presse dommeren, eller synge klagesange om konspirationer imod klub og spillere, er normale hændelser.

 

Noget er der om disse sterotype betragtninger, men meget få klubber mestrer denne offerrolle så gennemført som River Plate har gjort i denne sæson. Inden jeg bliver skudt i skoene, jeg er farvet i min vurdering, vil jeg godt understrege, jeg ikke har noget imod River Plate, og mine betragtninger ikke er et resultat af indebrændt skadesfryd. Men mere end nogensinde har River Plates spillere formået at gøre brok og klager til en af hverdagen i La Primera Division. Jeg skal gerne erkende, det er lidt af en personlig kæphest, den der med at være træt af skuespil og brok. Fx. ser jeg rødt hver eneste gang en spiller som Filippo Inzaghi træder paa banen. Manden ligger mere ned end han løber i løbet af kampens 90 min, og han forbigår aldrig en mulighed for at snyde sig til et straffespark eller klage sig til dommeren.

 

I løbet af Clausuraens sidste runder blev Rivers træner, spillere og bestyrelse mere og mere skingre i deres anklager om uretfærdige sammensværgelser fra dommernes, fodboldforbundets og andre klubbers side. Passarella angreb efter 2-0 nederlaget mod Boca Juniors AFAs formand, Julio Grondona, og beskyldte denne for at bevidst vælge dommere og kampdatoer som efter sigende skulle gøre livet svært for River Plate. Almeyda og J.J. Lopez var efter flere forskellige kampe ude med beskyldninger om, at dommerne bevidst bortdømte holdet, og det blev slutteligt meget lidt værdigt at se på hvordan spillerne konstant brokkede sig over hver evig og eneste kendelser, der gik imod dem. Faktisk virkede det som om den anseelige mængde brok gjorde at fokus blev flyttet fra det elendige spil til dommerpræstationerne; noget, som ikke gavnede et River mandskab, der burde have været mere koncentreret omkring at forbedre ëgen indsats på banen. 

Og således blev brok og sure miner til en dyr distraktion for de rød-hvide, og heller ikke her trådte hverken anfører Almeyda eller træner J.J. Lopez i karakter ved at stoppe den uheldige udvikling på holdet.

 

Efter den første kamp i nedrykningsspillet mod Belgrano i Cordoba, mente River Plates ledelse og spillerne i fuldt alvor, de var blevet bortdømt både ved straffesparket i 1 halvleg, såvel som ved Belgranos 2-0 scoring. Der var sågar tale om at bringe sagen op på højere retslig instans via et civilt søgsmål. (se selv her, om du mener River Plate har ret i anklagerne: http://www.youtube.com/watch?v=4z7Bq5q1M7s&am... )

 

Reaktionerne

 

Reaktionerne efter den skandaløse nedrykning har været mange og voldsomme. En del ikoner og vigtige samfundsmæssige personer har været fremme med udtalelser om hvordan den ene og anden burde have gjort dit og dat anderledes. Det meste af det har været en stor omgang mudderkastning, hvor det ofte har drejet sig mere om at redde eget image end at identificere klubbens reelle svagheder, eller give River Plate en hjælpende hånd, alt imens fans og sympatisører af andre af Buenos Aires større klubber har haft timers morskab ud af uroen. 

Boca Juniors organiserede fangruppe har fx. hængt bannere op i mange central bydele der gør grin med River Plates nedrykning og nuværende situation. Med humoristiske tekster har River Plates tilhængere i deres egne nabolag følt sig latterliggjort i løbet af hele vinterperioden.  “No te vayas hijo, papa te extrañara” (Forlad os ikke, søn, far vil savne dig) lyder en af overskifterne på et ophængt banner, og refererer til det faktum, at River blev dannet af en udbrydergruppe af spillere, der oprindeligt havde deres gang i Boca Juniors. (derfor kaldes River for “kyllingerne” eller for “sønnerne” i populært folkemunde blandt Boca Juniors fans).

 

Og netop de konstante ydmygelser har utvivlsomt været medvirkende til de voldsomme fan protester rettet imod klubben og dens spillere. Under kampen mod Belgrano i Cordoba stormede nogle af Rivers mest fanatiske fans banen i midten af 2. halvleg; ikke for at overfuse dommeren eller modstanderholdets spillere, som normal “kutyme” er, men derimod for at overfalde klubbens egne spillere. 

Såvel paraguayanske Roman (der begik straffesparket i 1. Halvleg), som Almeyda, fik lettere slag, og de oprevne fans virkede i det hele taget meget truende i deres adfærd. Anfører Almeyda berettede i øvrigt efter sæsonafslutningen, at episoden var medvirkende til, han valgte at stoppe sin aktive karriere nu, da han mente grænsen for acceptabel opførsel var overskredet.  Optrinnet kan opleves her: http://www.youtube.com/watch?v=u9fCmAinIaU .

 

I den efterfølgende uge, op til returkampen i Buenos Aires, måtte holdet træne for lukkede døre med medfølgende politibeskyttelse. Den paraguayanske forsvarsspiller, Roman, som havde forårsaget Belgranos første straffespark, fortalte i de dage, han ikke længere turde sende sine børn i skole i Buenos Aires, hvorfor disse blev sendt hjem til Paraguay.

 

Trods Pavones tidligere scoring mod Belgrano, lykkedes det jo som bekendt ikke River Plate at redde livet i den bedste række, da returkampen i Buenos Aires sluttede 1-1. Efter kampens afslutning oplevede nabolaget Nuñez omkring Estadio Monumental nogle af de værste gadekampe nogensinde mellem frustrerede fans og de over 2500 udstationerede politifolk. Omkring 70 mennesker blev anholdt og ødelæggelserne løb op i millionklassen. River Plates stadion og kontor gik ikke ram forbi, men trods det store kaos nedrykningen havde forårsaget, mente klubben ikke, den var ansvarlig for problemerne, men talte om et “samfundsmæssigt problem”. 

Dette kan direktionen naturligvis have delvist ret i, men jo mere man følger udviklingen i og omkring klubben, jo tydligere fremgår det, at den aktuelle ledelse næppe bliver den, der redder River Plate ud af sin historisk dårlige position. Ansvarsfornemmelsen synes ikke at være tilstede hverken sportsligt eller organisatorisk, og selv nu, en måned efter nedrykningen, har topfolkene i klubben stadig travlt med at vaske hænder.

 

Den mest rammende beskrivelse af frustrationernes dybde, vil jeg dog lade vores gode ven Tano Pasman, en alm. River fan, om at illustrere. 

Señor Pasman blev, uden at vide det, optaget af sine børn, da han, som den glødende River Plate fan han er, kommenterede på udviklingen undervejs i kampen i Cordoba. Videoen er blevet en kæmpe success hos alle medier i Argentina og havde over 2,5 mio. besøg i løbet af sine første tre dage på nettet. Videoen er absolut et besøg vaerd, hvis man som dansker gerne vil forstå hvor meget denne nedrykning betyder for klubbens fans, og hvilken betydningen fodbolden generelt har for landets befolkning. Oplev Señor Pasmans reaktioner ved at trykke her.. http://www.youtube.com/watch?v=8OU1mW0Ty_Y  

 

Hvad nu

 

Det ser skidt ud for River Plate. Gælden er på over 100 mio dollars, klubbens indtægter er faldende, og mange af klubbens vigtigste spillere forlader den synkende skude. Pavone, Perreyra, Lamela, Almeyda, Caruso, Ferrari, Maidana og Carrizo har alle af den ene eller anden grund forladt klubbens spillertrup efter nedrykningen. 

 

Enkelte spillere, primært tidligere River spillere, som ex-Bordeaux angriberen Fernando Cavenaghi, har meldt sig under fanerne for at hjælpe klubben tilbage i den bedste række. Men uden at fornærme hverken Cavenaghi eller andre af de nye (gamle) folk, så er ingen af disse spillere nuværende stjerner eller folk med en gloværdig fremtid. Faktisk kunne man fristes til at tro, at visse af de nytilkommende spillere har øjnet en mulighed for at opnå karrierens anden luft, og mulig heltestatus, ved at referere til deres kærlighed til, og offervilje for, River Plate (endnu et Brøndby syndrom), velvidende at klubben altid har ligget under for sådanne referencer til klubbens storhed og stolthed. 

Desuden er det noget tvivlsomt, efter min mening, om det er et fornuftigt valg, at ansætte den afgående anfører, Matias Almeyda, som ny træner. Han var ikke det rigtige valg som aktiv leder på banen, og er det nok næppe heller fra trænerbænken. Det virker umiddelbart som et valg, hvor det er de skrøbelige finanser og nepotistiske holdninger, der ligger til grund for beslutningen. Nøjagtigt som J.J. Lopez var det.

 

Men her stopper problemerne ikke. Grundet den voldsomme tilskueruro i forbindelse med nedrykningskampene i både Buenos Aires og Cordoba, samt dødstrusler mod dommeren der dirigerede kampen, står River Plate til en alvorlig straf hos det argentinske fodboldforbund, AFA. Denne straf er, trods den korte tid til sæsonsstart, endnu ikke blevet defineret, men indtil videre forlyder det i medierne at River Plate kan blive frataget mellem 8 og 18 point, og at man vil forbyde River Plate at spille på den normale hjemmebane i op til 20 runder, hvilket reelt svarer til en hel sæson.

 

Og selv når alle praktiske, trupmæssige og finansrelaterede bekymringer er udeladte, skal man ikke glemme, at den argentinske Liga B er en utrolig hård liga at rykke op fra. Det er en division hvor spillet er hårdere og mere brutalt, banerne ringere, og alle faciliteter befinder sig på lavere niveau. Der er en enorm forskel på den bedste og næstbedste række i Argentina, og River Plate vil uden tvivl blive ligaens jagede bytte som Desamparados, Boca Unidos, Comuncaciones, Excursionistas og alle de andre mindre provinsielle hold, ønsker at slå. 

Bare spørg hos en anden storklub, Rosario Central, der rykkede ned sidste år, og som forventede en hurtig tilbagevenden til den bedste liga. Central blev nummer ni i denne udgave af La B, og var aldrig i nærheden af oprykning, trods et tilskuergennemsnit til hjemmekampene i omegnen af de 40.000.

 

Situationen hos Los Millionarios ER alvorlig, og der har vaeret forslag fremme om at lade Rivers let-genkendelige røde stribe over maven udskifte med en tilsvarende sort i denne sæson, for at markere klubbens mørke tid. Om dette er noget AFA vil godtage er nok tvivlsomt, men ingen betvivler længere det faktum, at det er enddog meget mørke skyer, der er drevet sammen over kontorene i Nunez.

 

Sidste ord i bloggen lader jeg gå til den tidligere træner J.J. Lopez. Han udtalte sidste søndag: “Der findes mange ambitiøse  mennesker i klubben, men få af dem er der for klubbens skyld. Jeg er bekymret”.

 

 

 

PS: Mod afslutningen af denne blog foreslog det argentinske fodboldforbund, under stærkt pres fra den socialistiske regering, en, efter min mening, totalt forrykt ændring af turneringsstrukturen, som kan få meget store konsekvenser for både argentinsk fodbold og River Plates fremtid. Jeg vil i løbet af ugen komme med en ny blog, der analyserer denne mulige ændring. 

 

Seneste blogs fra Anders Diaz - Argentina ekspert
13/08-2011 17:55 Politik og fodbold i Argentina
01/08-2011 04:09 River Plate - den umulige nedrykning

Brugerprofil

Anders Diaz - Argentina ekspert Anders Diaz - Argentina ekspert har deaktiveret visning af online/offline status

Bruger siden 4. august 2009


Formen:

Hovedside/aktuelle tips
Blog


Detaljeret statistik

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt