Blog » Powerbreaks, hvorfor dog det?!?!?

Powerbreaks, hvorfor dog det?!?!?
Af Mike Larsen, Ons. 2. okt. 2013, 23:23
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Danmarks Ishockey Union har til denne sæson indført powerbreaks, som man kender det fra bl.a. NHL og VM-turneringen. Jeg vil komme med min personlige holdning til dette koncept, og forsøger at finde noget godt og skidt ved det, for det er et koncept, der kan være muligheder i, men er det noget, som vi kan bruge i Danmark.

Indtil videre er det dog kun i Aalborg, Herning og Odense, der er forsøgsklubber til projektet, og de har alle sammen haft hjemmekampe, hvor man har benyttet sig af disse breaks, så det er udfra deres kampe, som mine beskrivelser kommer fra.

 

Hvad er powerbreaks?

Et powerbreak er en slags forlænget timeout, hvor der kommer 4 piger på isen og skraber de bunker af is væk, der ligger på hver side af stolperne på målet samt foran spillerboksene. Idéen er god nok på den måde, at man får fjernet de små bunker sne ved boksene, der kan være med at stoppe puckens normale tempo på vej ind eller ud af zonen.

 

Andre ligaer:

Hvad bruger de powerbreaks til i andre ligaer rundt om i verdenen i de forskellige ligaer? Nu har jeg taget et kig på, hvad de f.eks. bruger dem til i DEL samt NHL.

 

DEL:

Hos Kölner Haie bruges de til at lave lidt sjov for publikum, så pigerne på isen ikke får fokus. Sharky hedder maskotten, der kommer ind på isen og underholder publikum. De lyder til at more sig gevaldigt med det.

 

Sharky Dance:

Sharky Dance 1 Sharky Dance 2 Sharky Dance 3

 

NHL:

I NHL bruges pauserne på at lave noget forskelligt sjov og ballade på storskærmen og på den måde få publikum aktiveret. Det kan f.eks. være ”Kiss Cam”, der er til stor morskab for publikum, da det ikke altid er par, der bliver filmet sammen.

 

Nogen gange er det også spillerne, der må stå for skud, hvilket man kan se i dette indslag. Spillernes Kiss Cam

 

Surt opstød:

Tja, men undskyld sproget de næste linier... HVAD FANDEN skal vi bruge de powerbreaks til herhjemme? Reelt set ikke en skid. Nu har jeg oplevet det i Aalborg og Odense (via stream) samt set klippet fra Herning, og helt ærligt, så lader det til, at klubberne ikke har den fjerneste idé om, hvad man skal bruge dem til.

Muligheden er bestemt tilstede, når der er TV-kampe (hvis vi bliver så heldige i år), så kan TV-stationen sælge en eller to reklamespots og være tilbage, når pucken skal smides.

I Aalborg var der nærmest larmende stille i hallen, da der bare var lidt baggrundsmusik i det ca. minut, som pigerne var på isen. Samme var gældende i Odense, hvor de i den ene periode dog var meget tæt på at sende pigerne ind på isen, mens der blev spillet.

I Herning smiler og vinker pigerne til publikum, mens man kan høre speakeren annoncere, at der er tilbud på øl, popcorn og sodavand.

Det kan man høre i dette indslag, der blev filmet, da Rødovre var på besøg på heden. Powerbreak i Herning

 

Intet ondt ord om drengene/pigerne, der skøjter ind og rydder sneen, men som man kan se på filmen fra Herning, så er det ikke just meget sne, som de kan fjerne omkring målet. Det er det område på isen, hvor der ligger mindst sne, da målmændene er meget ordentlige med at rydde sneen væk, så pucken ikke tager et skævt opspring eller på anden måde forstyrrer puckens bane.

 

TV:

Til denne sæson har TV3 Sport meldt ud, at man ikke vil sende nogen grundsspilskampe i TV, og at de først ville være der fra slutspillet. I stedet har man live streamet en kamp om ugen på hjemmesiden, så folk ikke er blevet snydt fuldstændigt for ishockey i ”TV”.

Man har rettighederne til måske landets næststørste sportsgren tilskuermæssigt (fodbold er klart nummer 1, og man ligger meget tæt på håndbold i tilskuertal), og så gider man ikke gøre brug af dem. Undskyld, men hvorfor så ikke lade det være op til klubberne selv at lave noget stream, hvis de skulle have lyst til det. Hvis man ikke kan styre det, så giv/sælg rettighederne til nogle kampe til andre stationer, som så kan sende dem.

 

Kigger man på seertal på ishockeykampe, så er der potentiale i det produkt, som kommer ud til rigtig mange mennesker. Tallene er fra forrige sæson (sluttede maj 2012), men jeg mener bestemt ikke, at produktet er blevet dårligere over den sidste sæson, hvor 7. finalekamp endte med 1-0 efter overtid.

 

I gennemsnit blev de 32 VM-kampe fulgt af 51.000 seere, og selv om det er færre end for to år siden, da Danmark spillede sig i kvartfinalen, er det en stigning på stigning på 55 procent i forhold til 2011.”

 

Den mest sete af årets kampe var Danmarks møde med Tyskland lørdag den 12. maj. Kampen havde i gennemsnit 148.000 seere og nåede i de afgørende minutter op på næsten 230.000.”

 

Begge citater er fra artiklen her.

 

Nu var det godt nok VM-turneringen, hvor der normalt er flere, der følger lidt med, da det er det danske landshold, og ishockeyfolk ikke har den store mulighed for at være i hallen og støtte.

 

Med et gennemsnit på 73.400 seere blev den fjerde finale lørdag den 14. april årets mest sete kamp – og samtidig den mest sete AL-Bank Liga-kamp på TV 2 SPORT til dato.”


”Den syvende og afgørende finale blev spillet i lørdags samtidig med det populære ”El Clásico”-opgør mellem Real Madrid og FC Barcelona, men ishockeyfinalen i Vestfyens Arena trak ikke desto mindre 59.100 seere til skærmen og nåede en overgang op på omkring 112.000 seere.”

 

Det er nu alligevel ret flotte seertal, når man kigger på, at El Classico blev spillet på sammen tid.


Begge citater er fra artiklen her.

 

Stream:

Hvis dette stream er alt, hvad ”vi” skal spises af med i denne sæson, så tror jeg desværre, at det kommer til at skade ishockey i Danmark i stor stil. Sporten har behov for eksponering, og det får den slet ikke via dette stream.

 

Kvaliteten af dette stream er mildest sagt elendig, hvor det lagger utroligt meget. Derudover lader det til, at kameraføreren ikke har filmet ishockeykampe før, så han har ikke den store idé om, hvilken vej at pucken ryger, og dermed kan han ikke følge pucken særlig godt.

Kommentatoren var vist heller ikke helt vant til at kommentere ishockey, for der var flere basale ting, som han ikke var helt klar over. Han havde dog læst op på nogen af reglerne, men det er smukt, når han forklarer, hvad ”hooking” er, når spilleren får en udvisning for ”tripping”. Ligeledes når han op til flere gange siger bolden i stedet for pucken, nuvel det kan vel ses igennem fingre med, men det ødelægger stadig noget af charmen ved at se det.

 

Der var også flere gange, hvor han var helt stille i et lille halvt minut for at bryde ud i pludselig ”nej, hvor var det tæt på!!!” eller ”så scorede Odense!!!”. Selvfølgelig er det dejligt, at man kan se kampen selv, men kommentatoren måtte gerne snakke lidt mere om kampen. Evt. komme med noget statistik omkring spillerne, så han viser, at han har sat sig lidt ind i kampen.

 

Folk kan sige, hvad de vil om Jimmy Bøjgaard, men på det punkt er han godt nok savnet til at speake kampene. Han har en stor viden om sporten, og nuvel det skinner lidt igennem, at han er Herning mand, men det kan vi nok ikke sige os fri for nogen af os.

 

Efter det overstående er skrevet, så har der været et stream fra Frederikshavn, hvor det var en anden speaker på kampen. Han blev flankeret af tidligere ishockeyspiller, Nikolaj Nedermark, og selvom der var et par skønhedsfejl såsom, at pucken ramte træværket, så var der mere gang i dem.

Dog var der ikke den store glæde i deres stemme, når der blev scoret mål i kampen. 9 mål i kampen, men ikke den store glædesrus ved nogen af målene.

 

Jeg ved godt, at det er meget at kræve i lille Danmark, hvor der er en Jantelov, der bliver trukket ned over hovedet på dig, hvis du gør noget anderledes.

Men NHL kommentatorerne er nok de bedste i verdenen til at kommentere ishockey, hvilket man kan høre på dette klip. NHL kommentatorer

 

Alt i alt, synes jeg, at dette er en ommer.

Giver I en kvajebajer for dette tiltag, DIU?

Seneste blogs fra Mike Larsen
12/03-2014 23:33 Pinligt, DIF
25/01-2014 00:29 Matchfixing i dansk ishockey
02/10-2013 23:23 Powerbreaks, hvorfor dog det?!?!?
31/03-2013 17:17 Hvad gør vi nu, lille du - Part II
24/02-2013 21:03 Lodtrækning til kvartfinaler..
31/08-2012 23:36 Be aware: The Pirates are coming...
22/05-2012 19:11 Det er en ommer, Sverige...
24/04-2012 21:59 Dansk kvartfinale ved VM?
03/02-2012 18:58 Hockey i Aalborg SKAL overleve
22/01-2012 21:43 Mit 2011 på BetXpert...

Læs kommentarer (0)


Brugerprofil

Mike Larsen Mike Larsen er offline

37 år
Fra Aalborg
Bruger siden 17. juli 2005


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 101%
Balance 0.00 0.00 0.00 +0.39
Hitrate 0/0 0/0 0/0 27/57
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Denne bruger har været kåret som månedens blogger. Klik for at læse mere 

Detaljeret statistik

 

Fodbold

Danmark - 1. Division
0%
0%
0%
158%
0.00
0.00
0.00
1.15
0/0
0/0
0/0
2/2
Danmark - SAS Ligaen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-2.00
0/0
0/0
0/0
0/2
England - Premier League
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-3.00
0/0
0/0
0/0
0/3
USA - MLS
0%
0%
0%
94%
0.00
0.00
0.00
-0.84
0/0
0/0
0/0
6/13
Total
0%
0%
0%
77%
0.00
0.00
0.00
-4.69
0/0
0/0
0/0
8/20
 

Ishockey

Danmark - AL-Bank Ligaen
0%
0%
0%
112%
0.00
0.00
0.00
4.43
0/0
0/0
0/0
18/36
VM
0%
0%
0%
165%
0.00
0.00
0.00
0.65
0/0
0/0
0/0
1/1

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt