Blog » OB - Den fynske depression

OB - Den fynske depression
Af MarcSC, Fre. 26. sep. 2014, 01:34
0
Du skal være logget ind for at stemme på en blog

Kommentarer (2) Til kommentarer

Det fynske fodboldflagskib er en syg, syg patient. Men hvor gik det galt?

 

Indrømmet - Jeg er født og opvokset i Odense og med OB i blodet. Min far slæbte mig med til min første fodboldkamp på et rigtigt stadion i 1999. Det var selvfølgelig på Odense Stadion, hvor Striwerne tog imod Brøndby. Jeg var ikke andet end en lille purk, men den oplevelse er stadig printet ind bag mine øjenlåg. Masser af mennesker på lægterne, god stemning, en odenseansk 2-1-sejr over mægtige Brøndby og da selve kampen ikke var specielt underholdende, galoperede der pludselig en nøgen baneløber tværs over hele grønsværen til stor morskab for alle på stadion.

En ellers gennemført god oplevelse, og siden den dag har jeg været urokkelig OB-supporter. Noget der i langt de fleste tider også har været en gennemført god oplevelse. Fast bestanddel af sub-toppen i flere sæsoner, og mellem 2008 og 2011 blev fynboerne fodret med lutter sølvmedaljer – noget der i 09/10 ligeså vel kunne have været en guldmedalje – samt flere europæiske gruppespil.

 

Vendepunktet

Man taler stadig om blodbadet i OB. En september-morgen i 2010, hvor den odenseanske bestyrelse ud af den blå luft valgte at fyre hele den sportslige ledelse. Lars Olsen, Viggo Jensen og Kim Brink var væltet af pinden efter tre sølvmedaljer i streg. Et nyt og bedre OB skulle skabes. Der skulle skrues på nogle store og livsgivende knapper i klubben for at følge med den moderne fodboldverden. Den opskrift, der i flere år havde huet de ellers ofte kræsne, fynske tilskuere på folkets teater i Odense, skulle ændres.

 

Kendetegnene ved OB i de fagre år var de klassiske dyder fra Ådalen. Solid organisation på banen, fight, og ikke mindst evnen til at mose modstanderne fysisk.  I mange kampe kom modstanderne, uanset hvem det end måtte være, under et enormt fysisk pres over hele banen. Mange ledertyper krydret med kreative, men stadig fysisk velskabte, spillere prydede grønsværen.

 

Stilskiftet

I dag er islandske Ari Skulason anfører i OB. En ganske fin spiller, men set udefra siger dette anfører-valg mere om OB end det gør om Skulason. En islandsk spiller, der er kommet til fra den andenbedste svenske række, går efter ét år i klubben hen og overtager anførerbindet fra den gamle kæmpe Anders Møller Christensen. Den nuværende vice-kaptajn er den fynske gut Daniel Høegh, der for få år tilbage var det helt store hit – noget der også kastede en landsholdsudtagelse af sig. Han er som med et vift fra en tryllestav blevet usikker og uden selvtillid i sit spil, og har i de seneste sæsoner lavet et hav af store fejl, der har kostet. Han kan stadig vinde dueller, og timingen i indgrebene er til tider med kvalitet, men han virker til at være en mand, der let lader sig påvirke af tingenes ringe tilstand. Samtidig er han 23 år – og vice-kaptajn for hele Fyns fodboldflagskib.

 

Tager vi sæsonen 2009/2010 kunne OB stille en start-11’er med spillere som Roy Carroll, Thomas Helveg, Atle Roar Håland, Anders Møller Christensen, Chris Sørensen, Esben Hansen, Hans Henrik Andreasen og Eric Djemba-Djemba. Alle sammen spillere med den føromtalte fysiske pondus, men vigtigst af alt; med lederevner, autoritet og tydelig indstilling. Der kan drages utallige foruroligende paralleller mellem tidligere OB-mandskaber og det nuværende. Både hvad angår kvalitet, fysik, CV og sidst, men absolut ikke mindst, evnen til at gå forrest i sne, hagl og strid modvind.

 

De fynske talenter

En spiller som Jacob Schoop virkede til at være den store katalysator for det nye OB. Teknisk velfunderet, en sikker pasningsspiller og med et godkendt løbepensum. Men vigtigst af alt er han en lokal dreng. Hans fynske islæt har dog ikke hjulpet ham langt indtil nu. Ingen robusthed eller ballast, og de seneste måneder er han kommet i klemme. De nyeste skud på stammen er Mathias Greve og Mikkel Desler. Kommer der held i sprøjten med de lokale drenge i denne omgang?

 

Selvfølgelig hænger økonomi og kvalitet sammen. Det kan ikke benægtes. Pengekassen er sømmet bedre fast end tidligere, investeringerne er blevet mindre og OB skal være en sundere forretning. Mulighederne og tiden er ikke den samme som for år tilbage. Men potentialet er efter dansk standard enormt. I landets to bedste rækker findes der kun et enkelt fynsk hold, og det er selvfølgelig OB. Oplandet er stort, og sponsor-mulighederne skal være stede. Nok beviste FC Fyn-projektet, at der næppe er plads til to store spillere på Fyn, men der skulle i hvert fald være kroner og opland nok til halvanden Superliga-klub.

 

Nok blev tæppet hevet væk under alle og enhver tilbage i 2010. Ikke kun for de professionelt eller emotionelt involverede, men også for selve klubben. Ikke folkene, men klubben. Opskriften på professional fodbold i Ådalen skulle ændres. De velkendte stolper, der var solidt plantet i den fynske muld blev hevet op og erstattet. Brink og co var væk med et snuptag, og siden hen er årene gået, og den tidligere stamme af spillere er væk. Typerne i truppen er skiftet. Unge, fynske talenter er kommet op i førsteholdstruppen, og spillemæssigt lød visionen efter blodbadet til at skulle være en kopi af Kasper Hjulmands FC Nordsjælland. Som resultaterne begyndte at hænge med en vis legemsdel i vandskorpen gik vor store Messias Troels Bech på kompromis. For nuværende er spillet helt igennem kompromisløst, og de glansfulde visioner er for en stund glemte. De fynske talenter med de rappe fødder er der stadig. Men den gamle pondus og styrke er væk, og den påståede frelse i en ny og ”bedre” spillestil virker for nu lagt på hylden. Man står i et ingenmandsland mellem flotte visioner og barsk realitet, og med arme spillere i klemme. Så hvor er OB henne? Og i hvilken retning blæser vindene i Ådalen? Man undres.


Brugerprofil

MarcSC MarcSC er offline

Bruger siden 19. oktober 2010


Formen:

Brugertip-statistik

  30d 90d 2018 Total
Tilbagebet. 0% 0% 0% 83%
Balance 0.00 0.00 0.00 -1.72
Hitrate 0/0 0/0 0/0 4/10
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog


Detaljeret statistik

 

Fodbold

Champions League
0%
0%
0%
200%
0.00
0.00
0.00
1.00
0/0
0/0
0/0
1/1
Danmark - Pokalturneringen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-1.00
0/0
0/0
0/0
0/1
Danmark Superligaen
0%
0%
0%
0%
0.00
0.00
0.00
-4.00
0/0
0/0
0/0
0/4
Europa League
0%
0%
0%
115%
0.00
0.00
0.00
0.30
0/0
0/0
0/0
1/2
Italien Serie A
0%
0%
0%
199%
0.00
0.00
0.00
1.98
0/0
0/0
0/0
2/2

Seneste blogs

Betvalue & Brasilien
Betvalue & Brasilien
53
Hentehår (08/12-2017)
Du er sportsinteresseret og tipper nu og da. Som regel hos Danske Spil. Men du kunne egentlig godt tænke dig at blive en rigtig sportsbetter. Og måske score kassen.   ...
08/12
Spørgebloggen
Spørgebloggen
6
Hentehår (05/12-2017)
Jeg tror ikke på, at J.F. Kennedy blev skudt af CIA eller FBI.   Jeg tror ikke på illuminati.   Jeg tror ikke på, at US selv stod bag ang...
05/12
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
Jagten på den russiske folkesjæl - 1
32
Hentehår (25/11-2017)
Italien var regerende dobbelte verdensmestre. Men det forekom ligegyldigt, da mere end 4,5 millioner tyske tropper eksekverede historiens største invasion.   Man angreb ...
25/11
Projekt multi 'pengemaskine'
Projekt multi 'pengemaskine'
0
LodSe (21/09-2017)
Lad mig gøre det klart, det er hverken en challenge, leg eller nem måde at tjene penge - det bliver en livsstil. Udover jeg frit og kvit giver 200 kroner af mine egne ...
21/09
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
Europæisk succes - hjemlig fiasko?
0
boghiu.andrei (23/06-2017)
Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/hø...
23/06
Blogs, oversigt